Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101

Transkript

1 Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101 Udført for Dansk Slagtefjerkræ i 2007 / 2008 Camilla Fisker og Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

2 Sammendrag Denne rapport er en opsamling på resultaterne fra boksforsøg 98, 100 og 101, hvor i alt 10 forskellige drikkenipler er blevet testet. Niplerne var af mærket: Corti Stempel (drejet), Corti Stempel (standset), Corti Stempel (dobbelt standset), Impex 80, Lubing 4077, Impex , Impex 10012, Big Dutchman, Ziggity og Lubing snap. Som vist i tidligere forsøg, er der en god sammenhæng imellem vandoptagelse, foderoptagelse og trædepudepoint i alle tre afprøvninger,og de højeste vægte fås, hvor vandoptagelsen er høj. Impex-niplerne gav alle meget fine 38 dages vægte, men de opnåede trædepudepoint var desværre betydeligt højere end for Corti Stempelniplen. Flere andre nipler (Corti Stempel (standset model), Lubing 4077, Big Dutchman og Lubing snap ) gav pæne vægte, men trædepudepoint, der var højere end den drejede Corti Stempel-nippel. Der var kun statistisk sikker forskel i foderudnyttelsen ved gram i ét af forsøgene (boksforsøg 100), hvor Impex viste sig at være bedst. I de to øvrige forsøg var Corti Stempel (standset) på niveau med eller bedre end de øvrige nipler i afprøvningen. Ser man på produktionsresultaterne alene, er der flere interessante nipler på markedet. Men trædepuderesultaterne taget i betragtning, viser den traditionelle Corti stempel (drejet) sig som et udmærket valg. Vælger man, for at fremme produktionsresultaterne, én af de nippeltyper der giver meget vand, er det vigtigt, at andre forhold i stalden er så optimerede, at trædepuderesultaterne kan holdes på et acceptabelt niveau. Har man udtalte problemer med strøelse og trædepuder, bør man ikke vælge en ny nippel, som giver mere vand end den, der allerede sidder i huset. Ligeledes bør man tjekke de gamle niplers ydelse og sammenligne med det, som fabrikanten lover for det nye produkt. 1 Indledning I efteråret og vinteren blev der gennemført i alt tre boksforsøg, hvor 10 forskellige drikkenipler til slagtekyllinger blev afprøvet (se oversigten i bilag 1). I denne opsamling vil hovedkonklusioner og vigtige betragtninger fra forsøgsrækken blive opsummeret. De egentlige forsøgsrapporter fra forsøgene findes på Landscentrets hjemmeside Baggrund Der blev sidst udført forsøg med drikkenipler i boksforsøgene i efteråret 2004, og det har været et ønske at få afprøvet de drikkenipler, som findes på markedet nu. Efter afprøvningen i 2004 valgte mange slagtekyllingeproducenter ved udskiftning af niplerne at investere i Corti Stempel (også kaldet Corti 110 ). Ved produktionen af de første Corti Stempel nipler blev både triggerpinden og selve stemplet drejet ud. Fabrikanten har siden ændret produktionsmetode, hvor enten triggerpind eller både stempel og triggerpind er standset ud. Pga. disse ændringer har der været et ønske fra branchen om, at alle typer af Corti Stempel-niplen skulle indgå i afprøvningen. 1

3 2 Sammenligning Gennem boksforsøg 98, 100 og 101 er der i alt blevet testet 10 forskellige drikkenipler og deres effekt på produktions- og trædepuderesultater. De væsentligste produktionsog trædepuderesultater fra de tre nippelforsøg er vist i tabel 1. Det ses i forsøg 98, at kyllingerne i boksene med Impex 80 har optaget mest vand og opnået den højeste korrigerede vægt på dag 38. I forsøg 100 er det også Impexniplerne ( og 10012), der giver mest vand til kyllingerne og tilsvarende den højeste korrigerede 38 dages vægt. I forsøg 101 er det Big Dutchman-niplerne, der leverer mest vand og giver den højeste korrigerede vægt på dag 38. Impex-niplerne gav alle meget fine 38 dages vægte, men de opnåede trædepudepoint var desværre betydeligt højere end for Corti Stempel-niplen. Flere andre nipler (Corti Stempel (standset model), Lubing 4077, Big Dutchman og Lubing snap ) gav pæne vægte, men trædepudepoint, der var højere end den drejede Corti Stempel-nippel. Corti Stempel (drejet model) er afprøvet i hvert boksforsøg. Herved kan man vurdere, hvor meget resultaterne ændrer sig fra gang til gang. Som det tydeligt fremgår, varierer produktionsresultaterne meget i de tre afprøvninger af Corti Stempel (drejet model), hvilket også gælder for den korrigerede vægt på dag 38. Sammenligningen af nipler bør derfor i princippet kun foretages inden for hvert boksforsøg. Hvis man alligevel ønsker at sammenligne nipler på tværs af forsøg, kan man benytte et sammenligningsindeks. I tabel 1 er der angivet et indeks i parentes for den korrigerede vægt på dag 38. Corti Stempel-niplen (drejet model) er i alle forsøg sat til 100, og her ud fra er der for hvert forsøg beregnet et indeks for de resterende nipler. Indekset er beregnet ud fra forskellen mellem den givne nippel og Corti Stempel (drejet model) (index=100+(difference/ Corti Stempel (drejet) *100)). Hvis man ser på indekset er der to nipler der skiller sig ud, nemlig Impex 80 og Ziggity niplen. Impex 80 har det højeste indeks, hvilket falder i tråd med et højt vandforbrug. Kyllingerne med impex 80 er også de kyllinger, der har den laveste alder ved gram. Modsat har Ziggity-niplerne det laveste indeks på 94 og opnår derfor også den højeste alder ved gram på 39,6 dage. Det skal bemærkes, at den leverede type Ziggity-nipler normalt ikke bruges til slagtekyllinger. Der var kun statistisk sikker forskel i foderudnyttelsen ved gram i ét af forsøgene (forsøg 100), hvor Impex viste sig at være bedst. I de to øvrige forsøg var Corti Stempel (standset) på niveau med eller bedre end de øvrige nipler i afprøvningen. 2.1 Hvilken nippel er bedst? I både forsøg 98 og 101 viste Corti Stempel (drejet) sig som et udmærket valg. I forsøg 98 var det kun med Corti Stempel-niplerne (drejet) der blev opnået en trædepudepointsum, som lå under de lovpligtige 40. Dette var også gældende i forsøg 101, selv om Ziggity også lå under de lovpligtige 40 i trædepudepoint. Disse nipler er dog, som tidligere nævnt, ikke beregnet til slagtekyllinger og bør derfor ikke benyttes. I forsøg 100 var trædepudesundheden generelt meget god for hele afprøvningen. Det betød, at også nipler med høj vandydelse gav gode trædepuderesultater. Trædepuderesultaterne for Corti Stempel-niplerne (drejet) var dog betydeligt lavere end de øvrige. 2

4 Ser man på produktionsresultaterne alene, er der flere interessante nipler på markedet. Men trædepuderesultaterne taget i betragtning, viser den traditionelle Corti stempel (drejet) sig som et udmærket valg. Vælger man, for at fremme produktionsresultaterne, én af de nippeltyper der giver meget vand, er det vigtigt, at andre forhold i stalden er så optimerede, at trædepuderesultaterne kan holdes på et acceptabelt niveau. Har man udtalte problemer med strøelse og trædepuder, bør man ikke vælge en ny nippel, som giver mere vand end den, der allerede sidder i huset. Ligeledes bør man tjekke de gamle niplers ydelse og sammenligne med det, som fabrikanten lover for det nye produkt. Tabel 1. Kyllingernes vandforbrug, trædepudepoint, korrigeret vægt samt foderudnyttelse fra boksforsøg 98, 100 og 101. Boksforsøg: Parametre: Corti Stempel (drejet) Drikkenipler: Corti Stempel Impex 80 Lubing 4077 p-værdi (stanset) 98 Vandopt. dg 0-37, ml/kyl a b c b <0,01 Vand (l)/kg kylling dg ,52 a 2,65 b 2,67 b 2,62 b <0,05 Vand (l)/kg foder dg ,61 1,65 1,67 1,64 0,06 Trædepudepoint dg a 50 b 100 c 53 b <0,01 Korrigeret vægt dg 38*, g a (100) b(103) c(106) b(104) <0,01 Korrigeret FU, dg 0-38* 1,64 1,68 1,67 1,67 0,4 Foderudnyttelse v g 1,65 1,68 1,67 1,67 0,75 Alder ved g 37,8 a 37,1 b 36,3 c 37,0 b <0,01 Corti Stempel (drejet) Corti Stempel (dobb. stanset) Impex Impex p-værdi 100 Vandopt. dg 0-38, ml/kyl a b b c p<0,01 Vand (l)/kg kylling dg ,76 a 2,88 ab 2,83 a 2,98 b p<0,05 Vand (l)/kg foder dg ,72 a 1,80 ab 1,81 ab 1,88 b p<0,05 Trædepudepoint dg 35 3 a 22 b 43 c 42 c p<0,01 Korrigeret vægt dg 38*, g a(100) a(101) b(105) b(104) p<0,01 Korrigeret FU, dg 0-38* 1,69 1,69 1,64 1,67 p=0,05 Foderudnyttelse v g 1,71 a 1,70 ab 1,64 c 1,67 bc p<0,01 Alder ved g 39,0 a 38,9 a 37,8 b 38,0 b p<0,01 Corti Stempel Big Dutchman Ziggity Lubing p-værdi (drejet) "snap" 101 Vandopt. dg 0-39, ml/kyl b d a c <0,01 Vand (l)/kg kylling dg ,71 a 2,95 b 2,65 a 2,85 b <0,01 Vand (l)/kg foder dg ,76 a 1,90 b 1,74 a 1,85 b <0,05 Trædepudepoint dg a 75 b 12 a 80 b <0,05 Korrigeret vægt dg 38*, g b(100) c(102) a(94) c(102) <0,01 Korrigeret FU, dg 0-38* 1,57 1,6 1,56 1,58 0,1 Foderudnyttelse v g 1,59 1,61 1,61 1,59 0,18 Alder ved g 38,0 b 37,5 a 39,6 c 37,6 a <0,01 * For korrigeret dag 38 vægt er der angivet et sammenligningsindeks Sammenligningsindeks angivet i parentes: Corti Stempel niplen (drejet model) er i alle forsøg sat til 100 og her ud fra er der for hvert forsøg beregnet et indeks for de resterende nipler. Indekset er beregnet ud fra forskellen mellem den givne nippel og Corti Stempel (drejet model) (index=100+(difference/ Corti Stempel (drejet) *100)) abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 2.2 Kyllingers drikkemønster Kyllinger drikker ved at aktivere niplens triggerpind. Der afgives en dråbe, som kyllingen fanger med næbet og derefter sluger. Det burde være helt enkelt, og det er det for så vidt også, men der er nu flere ting, der skal med i betragtning, end blot om 3

5 der kommer vand ud af niplen. En ikke-ubetydelig faktor er nippelhøjden. Den kan nemlig være afgørende for, hvilken måde kyllingen vælger at drikke på, og dermed hvor stor risiko, der er for at der spildes vand. Undervejs i forløbet med de tre boksforsøg, er det lykkedes at tage en del billeder, som ret tydeligt viser, hvordan kyllinger drikker (Figur 1 og 2). De store kyllinger drikker i princippet på samme måde, men de har også kræfter til at skubbe triggerpinden opad, hvis niplerne hænger for lavt. Hvis niplerne hænger for lavt, kan kyllingen komme til at skubbe triggerpinden helt op, som det ses på de nedenstående to billeder (Figur 3). Problemet kan så være, at niplen giver meget mere vand, end kyllingen kan drikke, og man kan også se, at vandet løber forbi kyllingen og ned i vandkoppen (markeret med en hvid ring). Figur 1. Små kyllinger første leveuge: På ovenstående fire billeder kan man se, hvordan de små kyllinger drikker. De skubber triggerpinden til side og vanddråberne løber ind i næbbet. (Belægningen i vandkoppen skyldes støv fra spaghnum, som der er strøet med i huset). Figur 2. På ovenstående to billeder kan man se, hvordan kyllingerne aktiverer niplerne, nøjagtig som de daggamle kyllinger. Når ydelsen skal angives for en nippel, er det nemmest at aktivere niplen ved at skubbe den op. Ved denne aktivering vil 4

6 niplen også give mest vand. Men når man iagttager kyllingerne, vil de i langt de fleste tilfælde vælge at aktivere niplen ved at trykke til den fra siden, og det er derfor mindst lige så interessant at kende niplernes ydelse ved vandret tryk. Dette viser, at man kan risikere at øge risikoen for vandspild, hvis niplerne hænger for lavt. Det viser også, at hvis der ikke havde været en kop under niplen, ville det overskydende vand være havnet i strøelsen. Figur 3. På ovenstående to billeder kan man se, hvordan kyllingerne kan aktivere niplen ved at skubbe den op. Ved denne aktivering vil niplen give for meget vand, og overskydende vand vil løbe ned i skålen eller strøelsen. 2.3 Nye nipler Hvis man som producent står overfor at skulle investere i nye nipler, er der flere ting man bør have med i overvejelserne. Baggrunden for udskiftningen er højst sandsynligt slitage/alder, som efterhånden har medført vandspild og dermed problemer med strøelsen og stigende trædepudepoint. De nye nipler skal helst fungere optimalt fra dag 1 og gerne fjerne problemerne fra første hold. Har man været tilfreds med det fabrikat, der nu er slidt op, er det nemt at vælge den samme løsning, men man bør dog give sig tid til at måle ydelsen på de nuværende nipler, mens de stadig er i huset, og spørge forhandleren om forventet ydelse på de nye nipler, inden man får sat dem ind. Ydelsen måles nemt ved at holde et målebæger med 10-milliliter-interval under niplen, og aktivere den enten ved at trykke triggerpinden op (hvilket oftest giver den største mængde vand), eller aktivere niplen ved et tryk fra siden, for at efterligne kyllingernes drikkemønster. Med et stopur holdes øje med tiden, og når der er gået et minut, kan ydelsen aflæses. Sørg for at måle på flere forskellige nipler i huset (der vil altid være en vis variation fra nippel til nippel), og ved forskelligt tryk. Det er selvfølgelig nemmest at sammenligne med de nye niplers ydelse, hvis der måles ved samme tryk, som fabrikanten har oplyst. Hvis der er stor uoverensstemmelse imellem den ydelse, som de gamle nipler yder og det, som fabrikanten lover for det nye produkt, bør man være meget opmærksom på, 5

7 at vandtrykket skal reguleres anderledes end vanligt, når det første hold kyllinger indsættes. Har man udtalte problemer med strøelse og trædepuder, bør man ikke vælge en ny nippel, som giver mere vand end den, der allerede sidder i huset. 3 Konklusion Under de forhold, hvor under vores boksforsøg blev udført, viste produktions- og trædepudepoint-resultaterne, at Corti Stempel (drejet) samt Impex var gode valg, hvor trædepudepointene lå omkring eller under de lovpligtige 40 point. Ligeledes var korrigeret vægt ved dag 38 høj og alder ved gram lav, specielt for Impex Det skal dog pointeres, at det er svært at sammenligne niplerne på tværs af boksforsøg, men der er i alle forsøg en god sammenhæng imellem vandoptagelse, foderoptagelse og trædepudepoint, og de højeste vægte fås, der hvor vandoptagelsen er høj. Der kan altså derfor opstå problemer med trædepudepoint, hvis man har et højt vandoptag. Har man udtalte problemer med strøelse og trædepuder, bør man ikke vælge en ny nippel, som giver mere vand end den, der allerede sidder i huset. Ligeledes bør man tjekke de gamle niplers ydelse og sammenligne med det, som fabrikanten lover for det nye produkt. 4 Perspektivering Resultaterne fra afprøvningen af nipler åbner op for en nærmere undersøgelse af udvalgte niplers indflydelse på tilvækst, foderforbrug og trædepuder. Nogle af drikkenipeltyperne opnåede en forbedret tilvækst på over 100 gram i forhold til referenceniplen Corti Stempel (drejet), samtidig med en lidt forhøjet trædepudepoint. 5 Anerkendelser Hermed tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt for montage af drikkenipler og vandrør i boksene. Vi siger endvidere mange tak til Landmeco A/S (Jørgen Lund), Triova (Glen Møller), MHJ Agroteknik (Mogens Jensen) samt America Thisted (Lasse Thomsen) for levering af nipler. Boksforsøgene er finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. 6

8 Bilag 1. Nippeloversigt. Foto Navn i afprøvning Tekniske data Corti Stempel (drejet) (forsøg nr. 98, 100, 101) En stempelnippel. Tyk triggerpind. Corti Stempel (stanset) (forsøg nr. 98) En stempelnippel, hvor triggerpinden er stanset ud og stemplet drejet. Tyk triggerpind. Corti Stempel (dobbeltstanset) (forsøg nr. 100) En stempelnippel, hvor både triggerpinden og stemplet er stanset ud. Tyk triggerpind. Impex (forsøg nr. 100) Impex (forsøg nr. 98) Impex (forsøg nr. 100) Lubing 4077 (forsøg nr. 98) En kuglenippel. Tynd triggerpind. En stempelnippel. Tynd triggerpind. En kuglenippel. Tynd triggerpind. En stempelnippel. Tynd triggerpind. Billede desværre ikke tilgængeligt Lubing snap (model 4079) (forsøg nr. 101) Big Dutchman Top nippel orange (forsøg nr. 101) Ziggity (model 26-80) (forsøg nr. 101) En stempelnippel. Tyk triggerpind. En stempelnippel. Tynd triggerpind. En kuglenippel. Tynd triggerpind. 7