Er du dygtig nok til at blive faglært?

Transkript

1 13. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Er du dygtig nok til at blive faglært? Opgaverne på erhvervsuddannelserne stiller allerede i dag høje faglige krav til eleverne, og kravene fortsætter med at stige fremover. Nyuddannede faglærte skal blive bedre til engelsk, de skal være mere innovative og have større tværfaglighed. De faglige krav vokser, men hvis eleverne overhovedet skal kunne nå det høje faglige niveau, som uddannelserne kræver, skal de klædes bedre på i dansk og matematik fra folkeskolen, lyder det fra flere eksperter. Mens Folketingets partier er i fuld gang med forhandlingerne om en reform af erhvervsuddannelserne, så peger flere eksperter nu på, at de faglige krav til eleverne vil stige fremover. Det kræver, at eleverne har grundkompetencerne i dansk og matematik på plads, inden de begynder, så erhvervsskolerne ikke skal bruge undervisningstiden på at lære dem folkeskolepensum, men i stedet kan sikre, at eleverne når det nødvendige fagtekniske niveau. Samtidig skal eleverne bl.a. blive bedre til engelsk og til at arbejde tværfagligt og innovativt. Det er helt afgørende, at eleverne er dygtigere, når de begynder på erhvervsuddannelserne. Der stilles ganske høje krav i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne i dag, og samtidig vokser de faglige krav. Folkeskolen skal sørge for, at eleverne har de basale kompetencer på plads. En del af eleverne lever ikke op til kravene i dag, og vi bruger rigtig mange ressourcer på at lære dem grundkompetencerne. Den tid, vi bruger på det, går fra at lære dem det faglige, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler. Mange af erhvervsuddannelserne kræver allerede i dag matematik på et meget højt niveau og dansk stilles der generelt høje krav til alle steder. Dertil kommer alle de andre faglige uddannelseskrav, som hele tiden stiger, forklarer Lars Kunov.

2 Mange ville få et chok, hvis de blev præsenteret for det, der skal til for at blive tømrer eller industritekniker. Der er matematik på meget avanceret niveau, og det er folk ofte ikke bevidste om, siger han. Torsten Lindum Poulsen er souschef i Byggeriets Uddannelser, og han forklarer, at der bliver øgede krav til elevernes kompetencer på byggeriets område fremadrettet. De skal fortsat kunne håndværket, og derudover kommer der krav til nye kompetencer, bl.a. inden for kvalitetssikring, tværfagligt samarbejde og digitalisering. Sammenlignet med en tømrerlærling for 15 år siden er der i dag større krav til uddannelsen, og det bliver der også fremadrettet. Førhen var der f.eks. ikke så meget byggeteori: Eleverne lærte at lave en gammeldags tagkonstruktion med traditionelle tagspær. I dag skal eleverne f.eks. også have kendskab til dampspærrer, isolering, forebyggelse af stormskader etc. Uddannelsen bygger i dag i højere grad på viden frem for traditioner, siger Torsten Lindum Poulsen. På Statens Byggeforskningsinstitut har seniorforsker Niels Haldor Bertelsen undersøgt hvilke kompetencer, der er brug for hos de faglærte inden for byggeriet og i beslægtede brancher i fremtiden. Eleverne skal fremover blive dygtigere til at arbejde tværfagligt, de skal blive mere innovative og bedre til at kommunikere. Kravene strammes til de faglærte, de skal arbejde hurtigere og mere intelligent. Der er ikke plads til fejl, og det stiller krav til stor præcision. Kvalitet bliver nøglekompetencen fremadrettet, og det kræver træning, træning og atter træning, siger Niels Haldor Bertelsen. Manualer er skrevet på engelsk eller tysk

3 På erhvervsuddannelserne inden for produktion, fremstilling, servicefagene og uddannelserne inden for skibsfart, offshore og andre maritime områder er der behov for at styrke de sproglige krav, forklarer Sidsel Kvist Jensen. Hun er analytiker hos Oxford Research, som har lavet flere analyser for Undervisningsministeriet om erhvervsuddannelserne. Der er en stigende tendens til, at manualer er skrevet på engelsk eller tysk, og det stiller krav til elevernes sprogkundskaber. De faglærte skal kunne fremmedsprog for at læse og forstå manualerne. Brugen af IT-systemer og forskellige sikkerhedskrav kræver også, at de sproglige kompetencer øges. Derfor bør erhvervsuddannelserne udbyde sprog på højere niveau, siger Sidsel Kvist Jensen og forklarer, at i første omgang vil der være større faglige krav til, at eleverne kan engelsk, men at det på sigt også vil gælde andre sprog. Udover at eleverne skal blive bedre til fremmedsprog, er der ifølge Sidsel Kvist Jensen også behov for at styrke elevernes danskkundskaber: Den teknologiske udvikling har medført en større kompleksitet i manualer og i kommunikationen generelt. Det øger kravene til de faglærtes danskkundskaber, så de kan forstå teksten og kommunikere om det fagtekniske. Den stigende kompleksitet gør, at der er behov for at sætte fokus på at hæve niveauet i dansk på erhvervsuddannelserne. Folkeskolen skal sikre, at eleverne kan dansk og matematik Lars Kunov er enig i, at de faglige krav til eleverne på erhvervsuddannelserne vokser. Hvis eleverne ikke har forudsætninger til den pågældende uddannelse, skal man, ifølge Lars Kunov, blive bedre til at guide dem i en anden retning og sige, at så må de vælge andre uddannelser. Man kan ikke bare sænke kravene, forklarer han og uddyber: Konkurrencen med andre faglærte fra hele verden bliver hårdere. De unge fra andre lande er også dygtige, og vi bliver overhalet, hvis al tiden går med at lære eleverne de basale kompetencer, for så kan vi ikke nå at løfte dem fagligt. Det stiller krav til folkeskolen, og vi skal også blive dygtigere til at hæve det faglige niveau på erhvervsskolerne. Kravene vil også stige de næste 20 år, så vi skal hele tiden blive skarpere, siger han.

4 Torsten Lindum Poulsen mener også, at eleverne skal havde de basale kompetencer på plads inden de begynder på erhvervsuddannelsen: Eleverne bør have mere dansk og matematik i bagagen, inden de kommer ind på uddannelsen. Selve undervisningsniveauet i dansk og matematik på byggeriets uddannelser er sådan set tilfredsstillende, men eleverne er ofte ikke på det niveau. Der stilles derfor ikke større krav til dansk og matematik nu og her, først og fremmest skal vi sikre, at eleverne når op på det nuværende niveau. Det vil klart være en fordel, siger han. Internationalisering kræver sproglige kompetencer I en survey blandt 43 uddannelsesledere på erhvervsskolerne inden for produktions- og fremstillingssektoren vurderer over halvdelen, at der er behov for at styrke de sproglige kompetencer på uddannelserne pga. internationaliseringen. Det fremgår af en rapport om internationalisering inden for produktions- og fremstillingssektoren, som Oxford Research har udført for Ministeriet for Børn og Undervisning.

5 Sproglige kompetencer skal styrkes Hvilke af følgende kompetencer er der på baggrund af virksomhedernes internationalisering specifikt behov for at styrke på uddannelsen gennem uddannelsespolitiske tiltag?, svar fra uddannelsesledere på erhvervsskoler inden for produktion og fremstilling, pct Sproglige kompetencer Interkulturelle kompetencer Tværfaglige kompetencer Kompetencer indenfor innovation Organisatoriske kompetencer It-kompetencer Kompetencer i fht. dokumentatio Fagtekniske kompetencer Kompetencer i fht. sikkerhedskrav Anm.: Antal respondenter=43, antal besvarelser=65. Nogle af respondenterne er uddannelsesledere for mere end én uddannelse. Derfor er der afgivet flere besvarelser. Procentsatserne er beregnet ud fra antal besvarelser. Surveyen er gennemført blandt uddannelsesledere for smedeuddannelsen, elektrikeruddannelsen, industriteknikeruddannelsen, mekanikeruddannelsen, elektronik- og svagstrømsuddannelsen, automatikteknikeruddannelsen, procesoperatøruddannelsen, industrioperatøruddannelsen og plastmageruddannelsen. Kilde: Oxford Research A/S 2012, Internationalisering inden for produktions- og fremstillingssektoren. Rapport til Ministeriet for Børn og Undervisning, Ved ikke Internationalisering er et fænomen, som erhvervsskolerne er nødt til at skulle forholde sig til. Nogle af eleverne klarer i dag de sproglige udfordringer med at bruge Google Translator, men i det lange perspektiv bør man sikre, at eleverne forbedrer deres sproglige kompetencer, siger Sidsel Kvist Jensen og tilføjer: Det ville samtidig kunne tiltrække en større gruppe af unge mennesker, hvis engelsk på et højere niveau bliver en del af erhvervsuddannelserne. Internationaliseringen medfører, at danske faglærte vil få flere og flere udenlandske kollegaer og kunder, og f.eks. i forbindelse med sidemandsoplæring eller monteringsarbejde i udlandet, er det vigtigt, at man forstår hinanden både sprogligt og kulturelt, forklarer Sidsel Kvist Jensen. Eleverne skal kunne arbejde på tværs af fagene Ifølge Niels Haldor Bertelsen er opgaverne blevet mere komplekse, og det medfører en større specialisering blandt de faglærte, som samtidig i højere grad skal arbejde sammen med andre faggrupper. Det stiller krav både til fagligheden og samarbejdet, forklarer han. Det er sværere i dag end i gamle dage. Førhen skulle man f.eks. mure et hus op. I dag er det mere specialiseret og komplekst. Det er nye opgaver hver gang, og man kan ikke lave en standardiseret træning, som hvis det var samlebåndsproduktion. De faglærte skal selv være innovative og kunne udvikle nye løsninger, og derfor skal man selv træne arbejdsoperationerne. Den øgede kompleksitet i opgaverne kræver, at eleverne og de færdiguddannede håndværkssvende har høje faglige kompetencer, og det stiller store krav til deres tværfaglighed, siger Niels Haldor Bertelsen.

6 Installationsbranchen er inde i en rivende teknologisk udvikling, og kompleksiteten i de tekniske installationer bliver fortsat større. Sammenholdt med kundernes forventninger betyder det, at kravene til lærlinges kompetencer stiger meget i disse år. Derfor er det helt afgørende, at uddannelserne er af høj kvalitet, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ - Installatørernes Organisation.

7 Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E: agenda@da.dk