Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR
|
|
|
- Erik Jeppesen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR
2 Indhold 3 Indledning 4 Natur i Fremtidens Dagtilbud 5 Fokusområder 6 Pædagogiske principper 8 Eksempler på aktiviteter 9 Eksempel på pædagogisk forløb Fremtidens Dagtilbud 2014 Danmarks Evalueringsinstittut (EVA) Rambøll Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Syddansk Universitet
3 INDLEDNING Natur og naturfænomener er et af læreplanstemaerne i lovgivningen om pædagogiske læreplaner. For at dække temaets bredde og for at understøtte jeres arbejde med alle de forskellige områder, som temaet dækker, er temaet i Fremtidens Dagtilbud opdelt i to: Naturfænomener som behandles i et læringstemahæfte, og Natur som dette aktivitetstemahæfte handler om. Natur er den del af læreplanstemaet Natur og naturfænomener, der handler om dyr og planters udvikling og levevis, og samspil i naturen og med mennesker. Det handler også om grønne områder som fx skov, strand, eng og legepladser, haver, parker o.l. Natur er altså i denne sammenhæng både områder, som er mere eller mindre dyrkede og plejede, og områder der ikke er det. I hæftet kan I læse om naturs betydning for børns udvikling, læring og trivsel, og hvordan I skal arbejde med det. Hæftet udpeger en række pædagogiske principper for arbejdet med aktivitetstemaet natur. Principperne skal være grundlæggende i jeres inter aktion med børnene og for de fysiske rammer. Derudover giver hæftet inspiration til forskellige typer af aktiviteter, I kan arbejde med og et eksempel på, hvordan I kan koble arbejdet med aktivitetstemaet med læringstemaerne: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling og naturfænomener. AKTIVITETSTEMA NATUR 3
4 Natur NATUR I FREMTIDENS DAGTILBUD Arbejdet med natur handler i Fremtidens Dagtilbud om at understøtte børnene i at få interesse, kundskab og mulighed for at kunne forholde sig til natur. Når I inddrager naturen aktivt ved at være fysisk ude i naturen, men også ved at bringe naturen og dens materialer og dyr indenfor, kan børnene få mulighed for at lære både i naturen og om naturen. I arbejdet med natur kan I understøtte børnenes nysgerrighed og mulighed for at undersøge, konstruere og skabe. Undersøgelser viser, at børn får væsentlig større viden om naturspørgsmål, når de bliver aktivt inddraget i at undersøge og søge viden om fx dyrs liv, end hvis de får præsenteret den samme viden ved at få læst en bog om emnet. At børn selv har haft mulighed for at håndtere, iagttage og undersøge giver både mere erfaring med og en øget forståelse for natur og sammenhænge i naturen. Fremtidens Dagtilbud fokuserer på tre områder, som dækker væsentlige dele af arbejdet med natur: Naturerfaring Naturforståelse Naturetik. På de næste sider kan du læse om, hvad fokusområderne indeholder og om pædagogiske principper for arbejdet med natur. 4 AKTIVITETSTEMA NATUR
5 FOKUSOMRÅDER Naturerfaring Børn kan få kendskab til og varierede erfaringer med natur ved at møde mange forskellige former for natur og naturomgivelser. Naturerfaringer handler om, at børn erfarer, at grønne områder er trygge og dejlige steder at være. Her er mulighed for at understøtte deres nysgerrighed, så de får lyst til at være i naturen, og de bliver motiverede til at få nye oplevelser og erfaringer i naturen og med naturen. Naturforståelse I arbejdet med natur skal børnene have mulighed for at iagttage, få kendskab til og forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Det kan være kendskab til og forståelse for levevis og sammenhænge i naturen som fx, hvordan frø bliver til planter og senere til jord, eller hvorfor vandpytter bliver til is om vinteren. Naturetik Fokusområdet naturetik handler om, at børn får interesse for naturen, kan omgås dyr og planter med respekt, og at de føler ansvarlighed for naturen. Det kan fx være viden om, hvordan de kan færdes og opføre sig i naturen, så de tager mest muligt hensyn til dyr og planter. Eller at børn lærer at have omgang og ansvar for dyr ved at have mulighed for at håndtere levende dyr. Erfaringer med natur og en begyndende viden om naturetik kan give mulighed for, at børnene senere i livet kan forholde sig til og tage stilling til mere abstrakte naturspørgsmål, som fx miljø- og klimaproblemer. AKTIVITETSTEMA NATUR 5
6 Natur PÆDAGOGISKE PRINCIPPER I vejledningshæftet finder I en beskrivelse af de generelle principper for interaktion mellem børn og voksne i Fremtidens Dagtilbud og for de fysiske rammer. Ud over de generelle principper skal I have fokus på pædagogiske principper, for interaktion og for de fysiske rammer i forhold til arbejdet med natur. Principperne skal præge jeres planlagte pædagogiske aktiviteter og kan tænkes ind i jeres daglige rutiner (spisning, samling, når I tager overtøjet på for at gå tur osv.) og i den interaktion, der opstår spontant i hverdagen. 6 AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
7 Principper for interaktion I arbejdet med natur i Fremtidens Dagtilbud skal jeres interaktion med børnene være kendetegnet ved, at: I understøtter børnenes lyst til at være ude I anerkender børnenes intuitive forståelse af natur og sammenhænge i naturen I præsenterer og introducerer en faglig forståelse; herunder finder og anvender fagbegreber om natur og sammenhænge i naturen I stiller børnene undersøgende spørgsmål og går sammen med børnene på opdagelse efter viden fx på internettet, i opslagsbøger mm. Principper for fysiske rammer I arbejdet med natur skal I tilstræbe, at: Indretning, omgivelser og materialer signalerer interesse for temaet natur Børnene har adgang til udearealer med størst mulig variation i beplantning og indretning fx mulighed for vandhuller, flytbare materialer, planter der bærer frugt og blomster o.l. Børnene møder spændende, udfordrende og varierede områder i alt slags vejr og på alle årstider Stor variation i materialer fx træstubbe, forstørrelsesglas, bestemmelsesduge, digitale læremidler osv. både ude og inde, så børnene kan undersøge og udforske dyr og planter Børnene har mulighed for at have samlinger, forundringsskabe/montrer, levende dyr i fx terrarier, akvarier, redekasser og adgang til billeder, bøger o.l. AKTIVITETSTEMA NATUR 7
8 EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Præsentere, introducere og udforske naturen i al slags vejr og på alle årstider for at få viden om skift og forandring Undersøge, erfare og udforske fx planters udvikling fra frø til plante for at få viden om vækst, frugtsætning, nedbrydning og kompostering Indsamle og bestemme planter og dyr; blade, blomster, smådyr o.l. Indsamle og undersøge naturmaterialer som blade, grene og sten Indsamle og tilberede spiseligt fra naturen fx vilde bær, skvalderkål, svampe, muslinger, krabber og fisk Have dyrehold som husdyr, fisk og hvirvelløse dyr fx insekter, biller, orme, edderkopper for at børnene kan følge og undersøge dyrs udvikling og levevis Forsøg med fx nedbrydning af skrald, forskellige livsvilkår for planter o.l. for at lade børnene undersøge cyklusser i naturen Aktiviteter om affaldssortering og skraldeindsamling Aktiviteter, hvor børnene bliver præsenteret for færdselsreglerne i naturen; hvor må man færdes, hvordan skal man opføre sig, hvad og hvor meget må man samle eller plukke Besøg på vandværk, genbrugsplads, gartneri osv. Opsøge eller invitere naturskoler, naturvejledere, jægere, ornitologer o.l. 8 AKTIVITETSTEMA NATUR
9 EKSEMPEL PÅ PÆDAGOGISK FORLØB Når I skal arbejde med natur i Fremtidens Dagtilbud, skal I på baggrund af en analyse af jeres børnegruppe vælge et eller flere læringsområder og læringsmål for temaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling og naturfænomener. I kan læse mere om måden, det skal gribes an på i Vejledningshæftet. Her følger et eksempel på aktiviteter inden for natur, hvor der er valgt læringsområder og læringsmål for de fire læringstemaer: Vi planlægger at arbejde med området naturforståelse under temaet natur, fordi børnene er meget optagede af, at det begyndende forår får smådyr og planter frem Børnene skal finde de hvirvelløse dyr, der lever under fx træstubbene og sten, og vi skal i fællesskab finde ud af, hvilke dyr det er, hvad de lever af osv. Børnene skal kunne følge og lære, hvordan dyr udvikler sig. Helt konkret sommerfugle eller myre, som vi i fælleskab følger i terrarier Børnene skal kunne følge og lære om planters udvikling fra frø til plante under forskellige livsbetingelser. NATUR Alsidig personlig udvikling Naturfænomener Sociale kompetencer Sproglig udvikling AKTIVITETSTEMA NATUR 9
10 Fokusområde Naturforståelse Alsidig personlig udvikling LÆRINGSOMRÅDE Barnets opmærksomhed og engagement LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet kan fokusere og fastholde sin opmærksomhed i kortere tid ad gangen. 3 år-skolestart: Barnet kan fokusere og fastholde sin opmærksomhed i længere tid ad gangen. AKTIVITETER Børnene skal over en periode have et myre- eller sommerfugleterrarium, så de dagligt kan se og følge udviklingen fra puppe til fuldt udviklet sommerfugl eller myre. Vi gør det både til en daglig rutine at få børnene til at fokusere og have opmærksomhed på udviklingen i terrariet, og vi er opmærksomme på, når børnene gør det på eget initiativ, så vi kan tale med dem om det, de ser. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på, at: Vi er nysgerrige efter at se barnets initiativer og viser interesse for dem Vi ser og inddrager det barn, der ikke af sig selv er opsøgende og tager initiativer. Vi anerkender børnenes intuitive forståelse af natur og sammenhænge i naturen Vi præsenterer og introducerer en faglig forståelse; herunder finder og anvender fagbegreber om natur og sammenhænge i naturen. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Børnene selv kan nå legetøj og materialer Indretningen gør det tydeligt, hvad børnene må og kan, så de ikke kommer til at gøre noget forkert Der er stor variation i materialer fx træstubbe, forstørrelsesglas, bestemmelsesduge, digitale læremidler osv. både ude og inde, så børnene kan undersøge og udforske dyr og planter Børnene har mulighed for at have samlinger, forundringsskabe/montrer, levende dyr i fx terrarier, akvarier, redekasser og adgang til billeder, bøger o.l. 10 AKTIVITETSTEMA NATUR
11 Sociale kompetencer LÆRINGSOMRÅDE Social handlen LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet øver sig i dialog, konflikthåndtering og samarbejde med andre børn om opgaver. 3 år-skolestart: Barnet indgår i dialog, kan håndtere konflikter og kan samarbejde med andre børn om opgaver. AKTIVITETER Børnene får den opgave, at de sammen skal finde og indsamle smådyr udenfor. De følges enten to og to, eller vi følger dem rundt, så vi kan støtte dem i at løse opgaven i fællesskab. De skal bagefter på skift vise og evt. fortælle, hvilke dyr de har fundet. Vi undersøger efterfølgende sammen med børnene, hvilke dyr det er, hvad de lever af osv. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på, at: Vi er nærværende, og understøtter og tilrettelægger børns leg og læring både i de tætte relationer og i det større fællesskab Vi understøtter børnenes lyst til at være ude Vi præsenterer og introducerer en faglig forståelse; herunder finder og anvender fagbegreber om natur og sammenhænge i naturen. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Rammerne understøtter, at vi kan veksle mellem forløb for både små og store børnefællesskaber Rammerne sikrer plads til, at børnene kan veksle mellem individuel fordybelse og nærhed og fællesskaber om leg og læring Børnene har adgang til udearealer med størst mulig variation i beplantning og indretning fx mulighed for vandhuller, flytbare materialer, planter der bærer frugt og blomster o.l. AKTIVITETSTEMA NATUR 11
12 Fokusområde Naturforståelse Sproglig udvikling LÆRINGSOMRÅDE Skriftsprog LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet begynder at kunne orientere sig i bøger og at kende ord som bog, side, forside og bagside. 3 år-skolestart: Barnet har begyndende viden om skriftsproget, herunder læseretning og kendskab til ord som fx forfatter og titel. AKTIVITETER Børnene skal præsenteres for bøger om hvirvelløse dyr, deres udvikling og liv i naturen. Vi læser gentagne gange den samme bog, som handler om myre eller sommerfugle, som vi har i terrariet. Børn skal tegne eller tage billeder af dyrene i terrarierne og af planteforsøgene. Vi skal sammen med de ældste børnene skrive skilte til billederne og tegningerne. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på, at: Vi planlægger og reflekterer over det sproglige læringspotentiale i vores aktiviteter Vi forholder os løbende til, hvor det enkelte barn er i sin sproglige udvikling og både udfordrer børnene og lader dem øve det, de kan Vi stiller børnene undersøgende spørgsmål og går sammen med børnene på opdagelse efter viden fx på internettet, i opslagsbøger mm. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Bøger er tilgængelige og gjort spændende og attraktive for børnene fx ved at stille udvalgte bøger frem, så børnene kan se forsiden Skriftsproget er synligt i institutionen, og vi viser, det har betydning. Fx hænger alfabetet fremme, der er plakater med tekst, og vi har tavler, børnene kan se, med meddelelser samt billeder og korte beskrivelser af dagens aktiviteter Der er stor variation i materialer fx træstubbe, forstørrelsesglas, bestemmelsesduge, digitale læremidler osv. både ude og inde, så børnene kan undersøge og udforske dyr og planter. 12 AKTIVITETSTEMA NATUR
13 Naturfænomener LÆRINGSOMRÅDE Udforskning LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet øver sig i at observere naturfænomener. 3 år-skolestart: Barnet udforsker og undersøger naturfænomener. AKTIVITETER Børnene skal undersøge planters udvikling fra frø til plante ved at dyrke fx bønnespirer eller karse. Børnene skal have mulighed for at udforske og eksperimentere med, hvad der sker, hvis spirer og planter får forskellige betingelser som lys/mørke, varme/kulde, lidt og meget vand. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på, at: Vi anerkender børnenes intuitive forståelse af natur og sammenhænge i naturen Vi præsenterer og introducerer en faglig forståelse; herunder finder og anvender fagbegreber om natur og sammenhænge i naturen Vi understøtter børnenes nysgerrighed, og at de selv eksperimenterer Vi understøtter børnene i at have en undersøgende og kritisk tilgang. Fx stiller vi undersøgende spørgsmål sammen med børnene, og opmuntrer dem til selv at stille spørgsmål. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Der er stor variation i materialer fx træstubbe, forstørrelsesglas, bestemmelsesduge, digitale læremidlerosv. både ude og inde, så børnene kan undersøge og udforske dyr og planter Rummene er indrettet på en måde, der fremmer børnenes udforskning. Der er fx mange forskellige materialer og redskaber både ude og inde, som børnene kan bruge til at eksperimentere og undersøge med fx forstørrelsesglas og målebægre. AKTIVITETSTEMA NATUR 13
14 Øvrige hæfter Aktivitetstemaer KROP OG BEVÆGELSE NATUR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Læringstemaer ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING NATURFÆNOMENER VEJLEDNINGSHÆFTE FORÆLDREHÆFTE Alle hæfter kan downloades på
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde
KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læreplan for Refmosegård Børnehave
Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.
SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Ramme og struktur for læreplansarbejdet i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner.
Ramme og struktur for læreplansarbejdet i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner. Lovgrundlag: Iflg. Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, hvor mål for børnenes
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Pædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Mål og indikatorer på vej mod fire år
Mål og indikatorer på vej mod fire år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER
LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Mængder og tal Læringsområde Former og mønstre Læringsområde Udforskning Pædagogiske principper
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer indgå i tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Mål og indikatorer på vej mod to år
Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Om at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Pædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus
Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Evaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER
LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Sociale kompetencer i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Empati Læringsområde Tilknytning Læringsområde Sociale færdigheder og handlen
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Pædagogisk læreplan Hyllinge
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER
a m e t s t e t i v i t k A KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER 2 B Ø R NE H USE T N O R DS T JE R NE N AKTIVITETSTEMA KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med aktivitetstemaet
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte
Krop og bevægelse. Jeg er min krop
Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,
Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?
Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Definition At børnene lærer naturen at kende og at de lærer at se nøje efter og bruger alle sanser. Naturen skal opleves som et læringsrum,
Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup
Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Om at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Digital handleplan for område Tønder
Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er
De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:
De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.
Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven
Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever
Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C
Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C Århus Kommunes grundlæggende arbejde med børn og unge handler om at sikre børns læring, udvikling, fællesskaber, sundhed og
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 5 3. BØRNEMILJØ 5
LÆREPLANER 2014-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 5 3. BØRNEMILJØ 5 4.FOKUSPUNKTER FOR 2014-2015: INKLUSION MED FOKUS PÅ VENSKABER 6 2 af 7 1. INTRODUKTION
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Vi har i vores sammenkobling af børnemiljøet og vores læreplaner delt børnemiljøets tre områder ind under forskellige læreplanstemaer. Det fysiske
Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven
Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og
Læreplan for Selmers Børnehus
Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og
