Befolkningen i Hjørring kommune. Befolkningsprognose for fordelt på områder og alder

Transkript

1 Befolkningen i Hjørring kommune Befolkningsprognose for fordelt på områder og alder Plan & Udvikling April 2010

2 Indhold Hovedtræk 3 Indledning og hovedforudsætninger 6 Områdeinddeling 9 Holdt prognosen? 10 Bolig- og befolkningsudvikling 12 Datagrundlag og forudsætninger 26 Befolkningstal fordelt på alder og skoledistrikt 31 Befolkningsprognosen er udarbejdet af Plan & Udvikling, Hjørring kommune i samarbejde med COWI A/S. Kontaktperson: Jacob Appel Bækgaard, Plan & Udvikling, Hjørring kommune Tlf: , mail: jacob.baekgaard@hjoerring.dk 2

3 Indledning og hovedforudsætninger Prognosens hovedresultater Formålet med at lave en langsigtet prognose for befolkningsudviklingen i Hjørring kommune er at skabe et fælles grundlag for såvel sektorplanlægning som den sammenfattende økonomiske og fysiske planlægning. Hjørring kommune har udarbejdet en ny detaljeret prognose for befolkningsudviklingen frem til Prognosen belyser befolkningsudviklingen generelt i kommunen og endvidere mere detaljeret på skoledistrikter, byer og landsbyer, ligesom udviklingen i forskellige aldersgrupper belyses. Udgangspunkt og tendenser Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistikken for en 9-årig periode; nemlig årene De fleste af årene har der været et svagt faldende befolkningstal. Dog med den undtagelse, at der fra 2007 til 2008 var status quo for befolkningstallet for Hjørring kommune. Den primære årsag til, at der i de fleste år har været en faldende tendens, er at der har været flere fraflyttere end tilflyttere Faktiske Prognose Prognosen viser, at befolkningstallet vil falde fra i 2010 til i 2024, medmindre initiativer imødegår denne udvikling. Dette svarer til et fald i befolkningstallet på ca personer eller ca. 4,5 pct. på de 14 prognose år. Årene 2002, 2003, 2005 og 2006 viser en ekstraordinær tilbagegang i befolkningstallet. Dette skal forklares ud fra den kendsgerning, at effekterne af lukningen af de største virksomheder i Hjørring netop i de år ramte kommunen hårdt, og som følge heraf påvirkede flyttebalancen negativt. Disse ekstraordinære år vægtes kun 50 pct. i denne prognose, da udsvingene ikke kan påvirke flyttebalancen på tilsvarende vis i fremtiden. I prognoseårene forventes fraflytningsunderskuddet at fortsætte. 1 Alle folketal er opgjort pr

4 Indledning og hovedforudsætninger Samtidig viser de historiske befolkningsdata ( ), at antallet af døde er højere end antallet af nyfødte borgere. Selv om der regnes med et stigende fertilitetsniveau pr. fødedygtig kvinde, falder antallet af fødte, da antallet af kvinder i den fødedygtige alder falder. Der regnes med en stigende levealder og et kraftigt stigende antal ældre. Antallet af døde er derfor også stigende. Fødselsunderskuddet forventes også at fortsætte i fremtiden. I 2001, 2002 og 2003, der er de ældste historiske år, er fødselsbalancen mere negativ end de fleste andre historiske år, hvilket vil sige, at der er flere dødsfald end fødsler. På den baggrund og fordi det er de tre år, der ligger længst tilbage i statistikken, er disse taget ud som prognoseforudsætninger. Befolkningens fordeling på aldersgrupper viser, at Hjørring kommune pt. har forholdsvis mange skolesøgende børn, ældre arbejdsdygtige og folk i pensionsalderen. Til gengæld er der relativt få unge under uddannelse eller i arbejdsstyrken. Den aldersopdelte fraflytning viser samtidig, at den store flytte aktivitet ud af kommunen sker blandt de 18 til 26-årige, mens der kun er en lille nettotilflytning blandt børnefamilier. Prognosen viser, at der i fremtiden vil blive færre børn, ca. samme antal unge, færre 25 til 60-årige og flere +60-årige. Alt i alt er det billede, der tegner sig ifølge denne prognose, en tendens til et svagt faldende befolkningstal i Hjørring kommune. Den faldende tendens i befolkningstallet deler Hjørring kommune med en lang række andre kommuner, der ligger udenfor København og det østjyske bybånd, Relativ befolkningsudvikling (Danmarks Statistik) som det ses af ovenstående kort. I perioden har der dog generelt været en meget svag befolkningstilvækst i Danmark som en helhed. Den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst har været på 0,33 %. Politiske tiltag Byrådet har vedvarende fokus på, at der skal politiske tiltag for at vende den negative befolkningsudvikling, som prognosen beskriver. I Planstrategi 07 fokuseres der bosætningsmæssigt på de 2 overordnede hovedkvaliteter, kommunen har bosætningsmæssigt; nemlig byerne med deres mangfoldige liv og landskabet. Der fokuseres også på, at udbuddet af kulturtilbud er væsentlige for tiltrækningskraften. De i planstrategien skitserede 4

5 Indledning og hovedforudsætninger handlinger er efterfølgende indarbejdet i Kommuneplan Befolkningsprognosen skal i denne sammenhæng betragtes som et redskab, som kan benyttes i forbindelse med tiltag og politiske strategier, som Byrådet i Hjørring udstikker, eksempelvis i forhold til en aktiv bosætningspolitik, hvor Hjørring kommune ønsker at tiltrække flere borgere. 5

6 Indledning og hovedforudsætninger Indledning Første befolkningsprognose efter kommunesammenlægningen blev offentliggjort i september Arbejdet med befolkningsprognoser i de gamle kommuner fungerede forskelligt, og det blev derfor besluttet, at der i den nye Hjørring kommune skulle tilrettelægges en ny procedure for udarbejdelse af fælles befolkningsgrundlag. Man valgte at benytte Demo- Grafix program til beregning af den fremtidige befolkningsudvikling i Hjørring kommune. Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Behovet for antal pladser i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger, plejehjem m.v. afhænger af kommunens størrelse og befolkningssammensætning. Tilsvarende har befolkningsprognosen også betydning for kommunens indtægtsbudgettering. I forlængelse af denne befolkningsprognose er der udarbejdet en elevprognose. Elevprognosen giver mulighed for at danne et overblik over, hvorledes klassekvotienterne i den enkelte skole i kommunen vil udvikle sig. Elevprognosen har det samme tidsperspektiv, som befolkningsprognosen. Demografix og Danmarks statistiks prognoser DemoGrafix prognosen er baseret på kommunens nuværende folketal, historiske hændelser (flytninger, fødsler og dødsfald) korrigeret med forventninger om de kommende års udvikling (flyttemønstre, fertilitetsniveau og levealder) samt indvirkningen af den planlagte boligudbygning. Fordelen ved denne prognose er bl.a., at den er langt mere detaljeret end eksempelvis Danmarks Statistiks standardprognose og at den detaljerede viden, kommunen har om boligbyggeriet, flyttemønstre eller fødselsniveauet, kan lægges ind som forudsætninger. Endvidere er detaljeringsgraden større. En vis grad af usikkerhed Det skal nødvendigvis samtidig pointeres, at fremskrivningsresultaterne ikke er et sikkert udtryk for, hvordan befolkningsudviklingen vil forløbe i de kommende år. De tendenser i befolkningsudviklingen, som prognosen viser, hænger nøje sammen med de indlagte forudsætninger fødsler dødshyppighed omfanget og fordelingen af boligbyggeri flyttemønstret i Hjørring kommune de enkelte fremskrivningsområder flyttemønstret til og fra omegnskommunerne samt flyttemønstret til og fra DK Med en befolkningsprognose tilsigtes en realistisk forudsigelse af befolkningsudviklingen indenfor en given tidshorisont, hvor usikkerheden vokser med længden af tidshorisonten. Befolkningsprognosen viser derfor den fremtidige befolkningsudvikling, såfremt forudsætningerne holder stik i hele prognoseperioden. Disse ændrer sig dog med tiden, og en befolkningsprognose er af samme grund det bedst mulige udtryk for befolkningsudviklingen i kommunen på indeværende tidspunkt. Dette er den tredje prognose beregnet for Hjørring kommune og det betyder også, at der fra den foregående prognoseberegning og frem til nu, er dannet et større erfaringsgrundlag, som kan være med til at styrke prognosens resultater. Nogle af disse erfaringer kommer til udtryk i det grundlag, som beregningerne er foretaget på, blandt andet boligbyggeprogrammet. Derudover er der i forhold til den første prognose kommet yderligere tre års histo- 6

7 Indledning og hovedforudsætninger riske tal til, hvilket bidrager yderligere til at styrke prognosens resultater. Et efterfølgende afsnit vil fokusere på de forskelle og ligheder, der er mellem prognosen fra år 2010 og prognosen fra Overordnede forudsætninger De overordnede forudsætninger som ligger til grund for Hjørring befolkningsprognose er følgende: Hjørring kommune udgøres af de fire gamle kommuner Sindal, Løkken-Vrå, Hirtshals og Hjørring, og er i prognosesammenhæng opdelt i skoledistrikter, som er underopdelt i 128 basisområder (se kort). Basisområderne er herunder grupperet i 14 parameterområder (land / by / bykvarterer / plejecentre m.v.). Fra det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle basisområder i Hjørring kommune. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Hjørring kommune gennem de sidste ni år ( ) samt folketallet Til beregning af antal dødsfald er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for både mænd og kvinder. Der er foretaget en justering af de landsdækkende tal, så prognosen rammer det niveau for antal døde, som Hjørring 2 Hjørring Kommune behandles historisk som én Kommune (dvs. som en samlet enhed af Hjørring, Løkken-Vrå, Sindal og Hirtshals Kommuner). kommune har haft gennem de senere år. Antallet af døde pr. år ligger meget stabilt hen over prognoseårene. Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. Der er anvendt gennemsnitstal for fødselshyppigheden i Hjørring kommune i perioden , hvilket svarer til, at der tages udgangspunkt i en samlet fertilitet på 2,016 fødte pr. kvinde i Hjørring kommune. I parameterområderne justeres der i forhold til de faktiske fødsler og fertilitetsniveauet varierer således fra 0 (ældrecentre og institutioner) til eksempelvis 2,4 barn pr. kvinde i landområderne. Endelig er der i prognosen taget udgangspunkt i data for det realiserede boligbyggeri i perioden Det forventede boligbyggeri i perioden Boligbyggeprogrammet indgår i prognosen. For mere information om boligbyggeprogrammet, se afsnittet bolig- og befolkningsudvikling, afsnittet datagrundlag og forudsætninger samt bilaget med boligbyggeprogrammet. Landsdækkende tendenser I perioden 1996 til 2009 har Danmark som helhed oplevet en gennemsnitlig årlig befolkningstilvækst på 0,33 pct. Befolkningstilvæksten har ikke været jævnt fordelt over hele landet, men udvist størst vækst i byerne specielt i uddannelsesbyerne. Den overordnede udvikling i Danmark er de seneste år gået i retning af, at væksten i indbyggertal og arbejdspladser koncentreres om de store byer. Derud- 7

8 Indledning og hovedforudsætninger over er der blevet færre unge og flere midaldrende i Danmark set over de seneste ti år. D. 1. januar 2010 var der personer i alderen år, hvilket er et fald på ca. 13 pct. i forhold til for ti år siden. Til gengæld er gruppen af personer i alderen år steget til personer, hvilket er en stigning på 25 pct. Det forventes, at en tredjedel af de nye danske kommuner kan vente et faldende folketal de næste 25 år. Tilbagegangen vil være størst i Ærø, Læsø, Lemvig, Albertslund og Dragør kommuner med fald på over 10 pct. Nedenstående tabel er en oversigt over befolkningsudviklingen i Hjørring kommune fordelt på de fire kvartaler i Her ses, at der er en befolkningstilbagegang. Det er værd at bemærke, at det negative befolkningstal for Hjørring kommune specielt skal ses i sammenhæng med årets 3. kvartal. Det er dette kvartal, der i store træk er udslagsgivende for befolkningsudviklingen i Hjørring kommune. Baggrunden er, at det er her, man kan se effekten på antallet af til- og fraflyttede som følge af studiestarten på diverse uddannelsessteder. 3 Hjørring kommune Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Befolkningen primo Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Befolkningstilvækst Korrektioner Befolkningen ultimo Befolkningen og dens bevægelser efter område, nytilgang/bestand og tid 3 Afsnittet omkring de landsdækkende tendenser er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik. 8

9 Områdeinddeling Hjørring Kommune er i prognosesammenhæng opdelt efter skoledistrikter. Skoledistrikter Skoledistrikterne er underopdelt i 128 basisområder, som igen er grupperet i 14 parameterområder. Det vil sige områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster, fertilitet og dødshyppighed. Således er bl.a. land og by skilt fra hinanden, og desuden er områder med helt særlige befolkningsforhold som fx plejehjem eller institutioner udskilt. Folketallet i disse specielle områder er forudsat konstante over hele perioden. Afgrænsningen og opdelingen af basisområder samt skoledistrikter i Hjørring kommune fremgår af figurerne nedenfor. Områdeinddeling og typer 9

10 Holdt prognosen? Holdt prognosen? Den første prognose for Hjørring kommune blev udarbejdet i I 2009 blev der udarbejdet en ny prognose, der på baggrund af erfaringer fra det tidligere arbejde, lagde nogle andre forudsætninger til grund for udregningen af prognosen. Disse ændringer er beskrevet i forudsætningsafsnittet. Som beskrevet i indledningen, så er befolkningsprognosens resultater skabt som konsekvenser af nogle ganske bestemte forudsætninger, der er lagt ind i beregningerne. Dette betyder også, at der i tilfælde af, at der en afvigelse mellem prognosens resultater og de efterfølgende statustal, kan være dele af de indlagte forudsætninger, der skal revurderes prognose 2009-prognose I prognosen for 2009 står der, at der i starten af 2010 vil være personer i Hjørring kommune. Det faktiske tal viste sig at være , hvilket vil sige et fald fra året før på 290 personer. Dette svarer til, at der var 76 færre personer i Hjørring kommune i starten af 2010, end prognosen forudså. I forhold til prognosen fra 2009, så viser de to prognosers sidste sammenlignelige år, som er 2023, at der ifølge prognose 2009 vil være personer, mens der ifølge prognose 2010 vil være Der vil altså på baggrund af de nye prognoseberegninger for 2010 være 75 flere personer i Hjørring kommune i 2023, end det blev forudsagt i Erfaringerne fra udarbejdelsen af prognoserne de sidste par år viser, at prognosen fra 2009 har ramt forholdsvis præcist. Dette har også betydet, at der i udarbejdelsen af den nye prognose er blevet vurderet, at der kun skulle laves enkelte små ændringer i forudsætningerne. Et af de steder, hvor der har været en afvigelse mellem prognosen og de faktiske tal, er i flyttebalancen, der viste et større underskud end ventet. Da prognosen har været forholdsvis præcis i forhold til at ramme det faktiske befolkningstal for 2009, så har dette ikke givet anledning til at ændre i forudsætningerne. 10

11 Holdt prognosen? Derudover blev der ikke bygget helt så mange boliger i kommunen som forventet. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af dette års prognose lavet et boligprogram, hvor der forventes en stigning i antallet af nye boliger, men med den indskydelse, at der kun forventes en mindre stigning i boligudbygningen de kommende år end det blev beskrevet i boligprogrammet fra prognosen viste, at der i de 14 prognose år ville være et fald i befolkningstallet på 4,6 %, svarende til ca personer. I dette års prognose viser tallene, at der i 2024 vil være ca færre end i Dette svarer til et fald på 4,5 %. Der er altså indikationer på, at befolkningsudviklingen er mere positiv i dette års prognose end i den sidste. Selvom der dog er tale om en lille ændring. Hvorledes indvirker de nye forudsætninger på prognosen? Da denne befolkningsprognoses forudsætninger kun er en smule anderledes end de, der lå til grund for prognosen for 2009, har disse ikke haft en betydelig indvirkning på prognosen. Eftersom der i det nye boligprogram er beskrevet en lidt lavere boligudbygning de kommende år, end det blev beskrevet i prognosen fra år 2009, kan dette have betydning for, at befolkningsudviklingen i de næste par år, bliver en anelse mere negativ, end sidste års prognose fremskrev. 11

12 Bolig- og befolkningsudvikling Historisk & planlagt boligbyggeri En befolkningsprognose bygger bl.a. på antagelser om det fremtidige boligbyggeri. Det gælder såvel boligbyggeriets omfang, art og dets geografiske fordeling på byer. Oplysningerne er tilvejebragt dels ved hjælp af meddelte byggetilladelser (BBR) og dels ved CPR-adressecheck. Boligbyggeri Det historiske boligbyggeri, der ligger til grund for antagelserne om det fremtidige boligbyggeri er sammenfattet nedenstående. BOLIGTYPE I alt pct Parcel Række ,7 Etage ,7 Institution ,8 Anden ,8 I alt Boligbyggeri fordelt på boligtyper 12

13 Bolig- og befolkningsudvikling Område I alt Hjørring Hirtshals Sindal Tårs Vrå Løkken Astrup Bindslev Bjergby Harken Horne Hundelev Hørmested Lendum Lønstrup Lørslev Mosbjerg Poulstrup Rakkeby Sønderlev Tolne Tornby Tversted Vrensted Aabyen Landsbyer Landdistriktet I alt Boligbyggeri geografisk fordeling på bytyper og landdistrikt Det gennemsnitlige årlige byggeri i perioden i kommunen er på 198,6 boliger. Boligbyggeprogram Hvor befolkningsprognosen på de demografiske parametre er ren fremskrivning, er boligbyggeprogrammet et gæt på den fremtidige udvikling, hvor fordelingen af nye boliger bl.a. tager udgangspunkt i faktiske byggemuligheder og konkrete politiske mål, som de er udtrykt i kommuneplanen. Boligbyggeprogrammets omfang og fordeling på boligtyper Fremskrivningen af boligbyggeriet sker dels mekanisk, således at boligbyggeriets omfang, og fordeling på boligtyper er en ren fremskrivning af udviklingen dels programmatisk med hensyn til fordelingen på bytyper og den interne fordeling af boligbyggeriet i byerne. Her har eksisterende ledige arealer og udlæg af byudviklingsområder til boligformål i kommuneplanen været bestemmende for lokaliseringen af det fremtidige boligbyggeri. Der blev i perioden opført boliger. Dette svarer til et gennemsnit på 199 boliger pr. år. Det samlede boligbyggeri i prognoseårene fremskrives således til (2573 i tabellen, grundet afrundinger nye boliger (1787*13/9), svarende til et årligt gennemsnit på 199 nye boliger. 13

14 Bolig- og befolkningsudvikling Der er i boligbyggeprogrammet kun fokuseres på følgende boligtyper: Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Ungdomsboliger Ældreboliger Boligtype 1 Kategorierne Kollegier og Døgninstitutioner er fravalgt, da disse anses at være offentlige formål. I boligbyggeprogrammet anvendes forhold til de historiske data endvidere to boligtyper ældreboliger og ungdomsboliger, Det er boligtyper, der har betydning for den kommunale planlægning. De to boligtyper er fremskrevet forholdsmæssigt med samme andel som ved befolkningsprognosen Boligerne til de to kategorier tilvejebringes ved at reducere kategorierne rækkehuse mv. og etageboliger, således at 60 % af boligerne hentes fra rækkehuse mv. og 40 % fra etageboliger. Det samlede antal nye boliger er fordelt over prognoseårene, således at der er taget hensyn til den øjeblikkelige finanskrise. Det forventede nybyggeri er vurderet relativt beskedent under årsgennemsnittet - i årene , og , mens årene 2012 og er over årsgennemsnittet. Boligbyggeprogrammet fordelt på boligtyper og Boligtype SUM Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Boligtype Boligtype Opførte boliger i alt år Grafisk fremstilling af boligbyggeprogrammet fordelt på boligtyper og år Boligbyggeprogrammet fordelt på bytyper og år Boligbyggeprogrammet fordelt på bytyper og år 14

15 Bolig- og befolkningsudvikling Område I alt Hjørring Hirtshals Sindal Tårs Vrå Løkken Astrup Bindslev Bjergby Harken Horne Hundelev Hørmested Lendum Lønstrup Lørslev Mosbjerg Poulstrup Rakkeby Sønderlev 0 Tolne Tornby Tversted Vrensted Åbyen Landsbyer Landdistrikt I alt Boligbyggeprogrammet fordelt på bytyper og år Geografisk fordeling af boligbyggeprogrammet Fordelingen af det fremtidige byggeri i byområderne tager udgangspunkt i materialet Redegørelse Arealrummelighed til byudvikling, bilag til Kommuneplan ( d/redegoerelse/redegoerelse_rummeligh ed_ _samlet.pdf) 15

16 Bolig- og befolkningsudvikling Knap 80 % af boligbyggeprogrammets byggeri er beliggende i Hjørring og de fem områdebyer. Lokalbyer tildeles knap 20 % af boligerne frem til og med 2023, mens landsbyer og landdistrikt tilsammen får 1,6 %. Fordelingen mellem de enkelte lokalbyer afspejler dels byggemulighederne i henhold til kommuneplanen, dels byggeinteressen som afspejlet i det historiske byggeri. Boligbyggeprogrammet fordelt på skoledistrikter og år Skoler SUM Hirtshals Skole Ulvkærskolen Horne-Asdal Skole Tornby-Vidstrup Skole Tversted Skole Bindslev Skole Astrup Hørmested Lørslev Lendum Vrå Skoledistrikt Muldbjergskolen Holmegårdskolen Højene Skole Bagterpskolen Lundergårdskolen Tolne Sindal Tårs Skole Rakkeby Skoledistrikt Vrejlev-Hæstrup Skole Hundelev Skoledistrikt Skallerup Skole Løkken Skoledistrikt Bjergby-Mygdal Skole Vrensted Skoledistrikt Opførte boliger i alt

17 Bolig- og befolkningsudvikling Befolkningsudvikling Med udgangspunkt i de seneste ni års befolkningsudvikling samt det fastlagte boligbyggeprogram til og med år 2024, forventes folketallet i prognoseperioden at falde fra pr til pr Dette svarer til et fald i befolkningstallet på ca personer eller ca. 4,5 pct. på 14 år. I de historiske år er folketallet i gennemsnit faldet med 165 personer pr. år, og dette fald forventes at blive forøget i prognoseårene til knap 210 personer pr. år frem til Der er dog store forskelle på udviklingen i de enkelte prognoseår, hvilket hovedsageligt hænger sammen med, at antallet af nyopførte boliger varierer fra år til år, og dermed vil flyttebalancen (forskellen mellem til- og fraflyttere) også variere fra år til år. Derudover varierer tilflytning pr. ny bolig også afhængig af boligtype. I tabellerne og graferne nedenfor vises en række nøgletal for den forventede udvikling i Hjørring kommune: Såvel antallet af mænd som kvinder forventes at falde over hele prognoseperioden, men faldet forventes at blive størst hos kvinder i den fødedygtige alder fra 15 til 49- årige. Selv om der påregnes et stigende fertilitetsniveau pr. fødedygtig kvinde, får det generelle fald af kvinder betydning for antallet af fødsler, som forventes at falde fra et gennemsnit på 720 nyfødte pr. år i de historiske år til et gennemsnit på 610 nyfødte pr. år i prognoseårene. Antallet af døde forventes derimod at falde en anelse fra et årligt gennemsnitligt niveau på 763 i de historiske år til et gennemsnit på 743 i prognoseårene. Dette skyldes i sær at der i de første historiske år, var flere døde, end årene derefter. Når antallet af nyfødte i prognoseårene er mindre end antallet af døde, forventes der et fødselsunderskud (færre fødsler end dødsfald). Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere forventes at være negativ i prognoseårene. Variationen over årene skyldes bl.a. forskelle i antallet af nye boliger. Alt i alt forventes der i prognoseårene flere fraflyttede end tilflyttede dvs. en negativ flyttebalance. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger (splitfaktoren 4 ) forventes at blive 11 pct. Resten af tilflytterne til de nye boliger vil komme fra Hjørring kommune. Det vil sige, at kun ca. hver 10. nye bolig tilflyttes af folk udefra. Det forventes, at husstandsstørrelserne generelt falder, og det betyder, at der sammen med det fremtidige boligbyggeri og de interne flytninger sker en fortsat udtynding i boligmassen med ca. 1 pct. om året. 4 Splitfaktoren er udtryk for eksterne eller udefrakommende tilflyttere til boliger i Hjørring kommune. 17

18 Bolig- og befolkningsudvikling Befolkningstal År 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 År 2006 År 2007 År 2008 År 2009 I alt Mænd Kvinder Folketal_ultimo Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Befolkningsudvikling i de historiske år Befolkningstal År 2010 År 2011 År 2012 År 2013 År 2014 År 2015 År 2016 År 2017 År 2018 År 2019 År 2020 År 2021 Mænd Kvinder Folketal_ultimo Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Nøgletal for befolkningsudviklingen i prognoseårene År 2022 År 2023 Boligtal År 2009 År 2010 År 2011 År 2012 År 2013 År 2014 År 2015 År 2016 År 2017 År 2018 År 2019 År 2020 År 2021 År Nye boliger Til ny bolig - Int Til ny bolig - Ekst Split Tilflytning pr. bolig 2,44 2,01 2,12 1,85 1,81 2,11 1,76 1,85 1,74 2,05 1,96 1,98 2,00 2,16 1,94 Udtynding År 2009 År 2010 År 2011 År 2012 År 2013 År 2014 År 2015 År 2016 År 2017 År 2018 År 2019 År 2020 År 2021 År Tilflyt til nye boliger Befolkningsudv Udtynding Procent -0,8% -0,8% -0,9% -0,9% -0,9% -0,9% -0,9% -0,9% -0,9% -0,9% -0,9% -0,8% -0,9% -0,9% -0,8% Nøgletal i forhold til boliger, tilflytning til nye boliger samt udtynding 18

19 Bolig- og befolkningsudvikling Fødte 200 Døde ÅR 2003 ÅR 2004 ÅR 2005 ÅR 2006 ÅR 2007 ÅR 2008 ÅR 2009 ÅR 2010 ÅR 2011 ÅR 2012 ÅR 2013 ÅR 2014 ÅR 2015 ÅR 2016 ÅR 2017 ÅR 2018 ÅR 2019 ÅR 2020 ÅR 2021 ÅR 2022 ÅR 2023 Fremskrivning af antal fødsler og dødsfald frem til Tilflyttede Fraflyttede ÅR 2023 ÅR 2022 ÅR 2021 ÅR 2020 ÅR 2019 ÅR 2018 ÅR 2017 ÅR 2016 ÅR 2015 ÅR 2014 ÅR 2013 ÅR 2012 ÅR 2011 ÅR 2010 ÅR 2009 ÅR 2008 ÅR 2007 ÅR 2006 ÅR 2005 ÅR 2004 ÅR 2003 Fremskrivning af antal til- og fraflyttere frem til Nye boliger Til ny bolig - Int. Til ny bolig - Ekst ÅR 2023 ÅR 2022 ÅR 2021 ÅR 2020 ÅR 2019 ÅR 2018 ÅR 2017 ÅR 2016 ÅR 2015 ÅR 2014 ÅR 2013 ÅR 2012 ÅR 2011 ÅR 2010 ÅR 2009 ÅR 2008 ÅR 2007 ÅR 2006 ÅR 2005 ÅR 2004 ÅR 2003 Interne og eksterne flytninger til ny bolig frem til

20 Bolig- og befolkningsudvikling ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR Nye boliger Flyttebalance Abs udtynding Fremskrivning af antallet af nye boliger, flyttebalancen samt udtynding frem til

21 Bolig- og befolkningsudvikling Befolkningens aldersfordeling Samlet set forventes befolkningstallet at falde med ca. 4,5 pct. frem til 2024, men udviklingen varierer ganske meget, når man ser på de forskellige aldersgrupper. Forskydningen i alderssammensætningen er illustreret i figuren nedenfor. Andelen af årige forventes at falde, mens især gruppen af 60+ årige vil udgøre en større del af den samlede befolkning, end den gør i dag. 1,8 1,6 1,4 Danmark 2010 Hjørring 2010 Hjørring ,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Den relative aldersfordeling i hhv og 2024 for Hjørring kommune samt Danmark Aldersgrupper Udvikling Procent 0-2 år år år år år år år år I alt Befolkningsudvikling i forskellige aldersgrupper Største stigning forventes i aldersgrupperne år og 80+, hvor væksten vil være ca. 30 pct. Den kraftige stigning skyldes, at der er relativt store årgange på vej op i disse aldersgrupper. En tendens der er landsdækkende. Modsat forventes der i 2024 færre børn, og aldersgrupperne fra 0-16 falder således alle, mens der vil være et lille fald i antallet af unge mellem 17 og 24 år år Antallet af 0-2 årige forventes at falde frem til 2018, hvorefter antallet vil ligge stabilt omkring personer år Antallet af 3-5 årige falder jævnt frem til 2017, hvorefter antallet vil ligge mere stabilt om end faldende til under personer fra

22 Bolig- og befolkningsudvikling år 2011 De 6-16 årige forventes at falde jævnt i hele prognoseperioden, og vil i 2024 nå mod personer i dag år 2011 Antallet af årige forventes at stige fra i 2010 til i 2014, hvorefter antallet forventes at være faldende resten af prognoseårene til 2024, hvor antallet vil være år Antallet af årige (dvs. personer i den familiestiftende alder) forventes at falde jævnt i hele prognoseperioden Fra i 2010 til i år Antallet af årige vil stige over hele prognoseperioden, og forventes at ligge på mod i dag år Antallet af 80+ årige er i 2010 på personer. Dette antal forventes at stigestødt indtil 2024, hvor der vil være personer over 80 år år 2011 Hos befolkningen i den arbejdsduelige alder, år, falder antallet af personer fra i 2010 til i år Antallet af årige forventes at falde fra 2010 (24.066) til 2024 ( pers.). 22

23 Bolig- og befolkningsudvikling Udviklingen i de historiske år Det er muligt at give et overblik over, hvorledes udviklingen er gået i perioden , både fordelt på aldersgrupper og geografi. Nedenstående grafer viser udviklingen i nogle af de største byer samt landdistriktet. Derudover vises udviklingen i nogle af kommunens landsbyer og lokalbyer. Udvikling fordelt på de 7 største byer + landdistriktet Landdistriktet Bindslev by Hirtshals by Grafen viser, at der har været en fremgang i befolkningstallet i Vrå og Tårs. I Hjørring, Sindal, Løkken og Bindslev har befolkningstallet været nogenlunde stabilt eller med en lille tilbagegang. Den store befolkningstilbagegang findes i Hirtshals samt i Landdistriktet. Hjørring by Løkken by Sindal by Tårs by Vrå by Befolkningsudvikling Børglum Vrensted Bjergby by Sønderlev Lønstrup Hundelev Harken by Poulstrup Rakkeby Mosbjerg Tolne by Lendum Lørslev by Hørmested Astrup by Tversted Uggerby Tornby by Vidstrup Åbyen by Horne by Selvom den generelle udvikling i landdistriktet er, at befolkningstallet falder, så viser de historiske tal, at enkelte lokalbyer i kommunen det sidste år har oplevet en fremgang. 23

24 Bolig- og befolkningsudvikling Udviklingen i by- og landområder Befolkningsprognosen for Hjørring kommune viser, at udviklingen er differentieret. Dele af kommunen befinder sig i vækst primært byer med en attraktiv beliggenhed i forhold til kysten eller i nærheden af enten motorvej eller større uddannelsesbyer. Modsat befinder andre af kommunens byer og områder sig i stagnation eller direkte afvækst. Overordnet viser tendensen, jf. nedenstående tabel, at det som i det meste af landet specielt er landområderne, der affolkes. 7 største byer Hjørring by Hirtshals by Sindal by Vrå by Tårs by Løkken by Bindslev by Lokalbyer, landsbyer og landområder Hovedtotal Befolkningsudviklingen i Hjørring, Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs, Løkken samt Bindslev og landdistriktet 24

25 Bolig- og befolkningsudvikling Delområdernes udvikling Ligesom befolkningsprognosen beskriver udviklingen i forhold til aldersgrupper, gør den det også i forhold til delområder. Delområderne har forskellige flyttemønstre og fødselshyppigheder, og derudover vil boligbyggeriets fordeling gøre udviklingsbetingelserne forskellige i de enkelte delområder. Tabellerne nedenfor viser udviklingen i befolkningstallet i de forskellige skoledistrikter. Det vil sige, at ud over forskelle i fødselstal, er den væsentligste årsag til lokale forskelle, at der kan forventes vækst i de områder, hvor der bygges mest, mens områder med ringe eller slet ingen boligudbygning må forventes at falde i befolkningstal som følge af den generelle udtynding i boligmassen. Skoledistrikt Astrup Bagterp Bindslev Bjergby-Mygdal Hirtshals Holmegård Horne Asdal Hundelev Højene Hørmested Lendum Lundergård Løkken Lørslev Mosbjerg Muldbjerg Rakkeby Sindal Skallerup Tornby Vidstrup Tversted Tårs Ulvkjær Vrejlev-Hæstrup Vrensted Vrå Skole Ukendt Hovedtotal Befolkningsudviklingen i Hjørring kommune fordelt på skoledistrikter 25

26 Datagrundlag og forudsætninger Beregningsmetode Befolkningens størrelse og sammensætning påvirkes af en række demografiske komponenter. Når der ikke er udvekslinger med andre befolkninger, vil balancen mellem fødsler og dødsfald være eneste årsag til ændringer i folketallet. Udvekslingen med andre befolkninger defineres ved vandringsbalancen. Befolkningsbalanceligningen Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: P t = P 0 + (F D) + (T f F f ) hvor P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt ( t 0 ) P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt ( t ) F er antal fødsler i et delområde i perioden ( t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden ( t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I DemoGrafix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Den del af befolkningsudviklingen, som skyldes fødsler og dødsfald genereres af befolkningen selv, og vil være eneste årsag til ændringer i folketallet, der som der ikke sker udveksling med befolkninger. Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere (T f,bevar ) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (T f,ny ) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere (F f,bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (F f,ned ) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, der som de forudsætninger den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små folketal. Basis- og parameterområder Hjørring kommune udgøres af de fire gamle kommuner Sindal, Løkken-Vrå, Hirtshals og Hjørring, og er i prognosesammenhæng inddelt i 128 basisområder, der kombineret danner kommunens 26 skoledistrikter jf. afsnittet om områdeinddeling. For at minimere beregningsfejl er basisområderne samlet i 14 parameterområder indenfor hvilke, flytte- og fertilitetsmønstre vurderes at være ens. CPR - udtræk Befolkningsprognosen bygger på befolkningsdata fra det Centrale Personregister for årene Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd, folketal, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de historiske år danner basis for prognosen, idet beregninger af fød- 26

27 Datagrundlag og forudsætninger selsniveau og flyttemønstre i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Hjørring kommune. Af de ni historiske år kan årene 2002, 2003, 2005 og 2006 udskilles som specielle eller unormale år, da de viser en ekstraordinær tilbagegang i befolkningstallet. Dette skal forklares ud fra den kendsgerning, at effekterne af lukningen af de største virksomheder i Hjørring netop i de år ramte kommunen hårdt, og som følge heraf påvirkede flyttebalancen negativt. Der er således valgt at lade de ekstraordinære år vægte 50 pct. i forhold til de øvrige år. Dette legitimeres med, at disse udsving ikke igen kan påvirke flyttebalancen på tilsvarende vis i fremtiden. Fødsler Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (dvs. antallet af fødsler blandt kvinder i alderen 15-49). Her tages der udgangspunkt i gennemsnitsværdien for Hjørring kommune , hvor der i snit blev født 2,016 barn pr. fødedygtig kvinde i alderen år. Fertilitetsniveauet varierer altså ofte selv indenfor en kommune, hvorfor der arbejdes med varierende fødselshyppigheder i de forskellige delområder. I Hjørring midtby er niveauet således ca. 0,9 barn pr. kvinde, mens det i landområderne ligger på 2,4 barn pr. kvinde. Endvidere regnes der med 5 pct. vækst i fertilitetsniveauet i perioden , hvilket svarer til den udvikling, Danmarks Statistik kalder hovedforløb. Der regnes altså med et stigende fertilitetsniveau pr. fødedygtig kvinde, men antallet af fødedygtige kvinder forventes at falde kraftigt, hvorfor også antallet af nyfødte forventes at falde. Dødsfald Den aldersbetingede dødelighed er antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Dødeligheden er forskellig for mænd og kvinder, og beregningerne foretages derfor særskilt. Spædbørnsdødeligheden er en aldersbetinget dødelighed, der defineres som antallet af døde under 1 år i forhold til antallet af fødte i løbet af året. I prognosen regnes med den aldersbetingede dødelighed for hele landet, men der er dog foretaget en justering af de landsdækkende tal, så prognosen rammer det niveau for antal af døde, som kommunen, har haft gennem de seneste 6 år (ca. 740 dødsfald pr. år). Antallet af døde ligger i prognoseårene meget stabilt omkring 750 dødsfald pr. år. Af de ni historiske år adskiller år 2001, 2002 og 2003 sig ved at have en særlig høj negativ værdi (altså en forholdsvis større andel af døde end fødte). Da det er de tre ældste historiske år, der især skiller sig ud, er det valgt at se bort fra disse tre år, hvad angår fødsels- og mortalitetstallene. Tilflytning til nye boliger Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder, indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersopdelte husstandsstørrelse angiver, hvor mange personer der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. 27