[ MOMENTUM] Praktik. Med [Momentum] til SU-demonstration. Østergaard: #10. Jeg har selv trukket mig til skafottet

Transkript

1 [ MOMENTUM] Med [Momentum] til SU-demonstration #10 - Marts 2013 Østergaard: Jeg har selv trukket mig til skafottet Praktik SOSU erne viser vejen #10

2 Ingen kan vinde hver gang Du sidder nu med den 10. udgave af Momentum: elev- og studenterbevægelsens eget blad om uddannelsespolitik. Dette nummer er på flere måder historisk vi dækker den imponerende SU-demo på Christiansborg Slotsplads og vi bringer et interview med uddannelsesministeren. Tilsammen udgør disse elementer en kombination, der sender to meget klare signaler: for det første, står det nu klart, at politikerne helt fra SF til Folketingets modsatte side er klar til at skære to milliarder i SU en. Den politiske udfordring for elev- og studenterbevægelsen har sjældent været større. For det andet og noget mere opløftende, hvis du spørger undertegnede viser SU-demonstration, at bevægelsen lige nu er virkelig stærk. Når elev- og studenterorganisationerne i fællesskab er i stand til at fylde pladsen foran Borgen, er det en klar indikation af fællesskab og styrke på tværs af både geografi og uddannelsesinstitution. Det er sgu stærkt. Protester eller ej. Sandheden er, at SU-reformen om ganske kort tid vil være gennemført. Er arbejdet så spildt? Nej, bestemt ikke. Elever og studerende har vist hele Danmark, at vi er klar til at forsvare verdens bedste uddannelsessystem. Vi må huske hinanden på, at man kun lærer lidt af sejren, men meget af nederlaget. Og come on. Ingen vinder hver gang. For Momentum-redaktionen er det nu blevet tid til at give stafetten videre. Fra næste nummer overtager Anne Engedal og Bjarke Lindemann Jepsen roret. De vil styre bladet sikkert videre. I kan roligt glæde jer de har begge stor erfaring fra mange års arbejde i studenterpolitik og brænder for at fortælle gode historier og skabe debat om uddannelsespolitik. Tak for denne gang held og lykke til Anne og Bjarke! Med venlig hilsen Svend Dyrholm og Rasmus Kerrn-Jespersen Udgiver [Momentum] er et uafhængigt blad som udgives af Foreningen til skabelse af Elev- og Studenterbevægelsens blad, der blandt sine medlemmer tæller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og studenterrådene ved en række danske universiteter. Ansvarshavende redaktør Rasmus Kerrn-Jespersen Redaktion Anne Engedal - Indholdsredaktør Bjarke Lindemann Jepsen - Indholdsredaktør Philip Hedayat Davali - Billedredaktør Svend Dyrholm - Indholdsredaktør Skribenter Anne Engedal Bjarke Lindemann Jepsen Rasmus Kerrn-Jespersen Svend Dyrholm Foto & illustrationer Claus Raasted Philip Hedayat Davali Layout Claus Raasted Coverfoto SU-demonstration (Fotograf: Phillip Davali) Oplag stk. Kontakt Kort nyt FRA DEN (U)VIRKELIGE VERDEN Bliver der overhovedet folkeskoleeksamener i år? Overenskomstforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening (DLF) er ved at udvikle sig til en større faglig konflikt. Senest optrappedes debatten, da KL varslede lock-out af alle lærerne pr. 1. april. Fagforeningernes modsvar var at suspendere overenskomstforhandlingerne på hele det offentlige område, indtil KL og DLF indleder realitetsforhandlinger. Samtidig er de to parter begyndt at mægle i Forligsinstitutionen. Hvis de ikke når til enighed vil landets folkeskoler risikere at lukke fra 1. april og indtil der er fundet en løsning. Læs mere om konflikten på folkeskoleområdet i næste nummer af Momentum. Unge skal tvinges til uddannelse Med regeringens forslag til kontanthjælpsreform lægges der op til, at alle unge under 30 år, der modtager kontanthjælp, skal tvinges til at starte på en uddannelse med tilsvarende ydelse på SU-niveau. Uddannelsesforsker ved Roskilde Universitet Christian Helms Jørgensen er bange for, at man overbelaster særligt erhvervsskolerne, der i forvejen døjer med stort frafald og dårligt image blandt de unge. Det skriver ugebrevet A4. [Momentum] Studenterhuset Købmagergade København K momentumdk@gmail.com 1 Forside 2 Leder 3 Kort Nyt 4 Man skal stå tidligere op for at tage vores SU! 6 Ekspert: I er faren for regeringen 7 DGS til gymnasielærere: Vi ville strejke! 8 Interview: Morten Østergaard 10 SOSU-uddannelser har løst praktiskproblem 10 SF-bagland støtter ikke SU-reformen 11 Ska du med på Momentum-holdet? Antorini vil gøre op med dyre, obligatoriske studieture 2 [MOMENTUM] LEDER Efter Momentum i sit septembernummer (#6) afslørede, at gymnasierne omgår loftet for brugerbetaling ved at gøre studieture obligatoriske, er undervisningsminister Christine Antorini (S) gået ind i sagen. Hun siger til Jyllands-Posten, at hun vil bede skolerne droppe den dyre egenbetaling eller gøre rejserne frivillige. Hvis skolerne ikke makker ret, kan det ende med skærpet tilsyn, siger ministeren. KORT NYT [MOMENTUM] 3

3 Artikel ufærdig Man skal stå tidligere op for at tage vores SU! Morgengifflar, Harlem Shake, bannere og busser så langt øjet rækker. Momentum løb i hælene på de aarhusianske elever og studerende, der ligesom 2000 andre fra alle afkroge af Jylland og Fyn tog bussen til København for at deltage i den store demonstration mod SU-nedskæringer Af Bjarke Lindemann Jepsen og Anne Engedal Det er bittert koldt, fingre og tæer fryser, og det er endnu ikke blevet lyst i et af Aarhus travleste lyskryds. Alligevel smiler Pernille Bruun Madsen stort og udbryder Hvor er det bare fedt det her, jeg er så fuld af energi lige nu!. Hun er en af de omkring 25 studerende fra Aarhus Universitet, der kl. 06:45 er mødt op for at få de aarhusianske morgenbilister i tale og minde dem om, at SU en er i fare. Et budskab som langt de fleste bilister faktisk modtager med smil og støtteerklæringer. Pernille er filosofistuderende på 2. semester og har sammen med sine medstuderende nedlagt undervisningen i protest mod de varslede SU-forringelser. Hun er en af initiativtagerne bag denne morgenaktion, hvor trafikken regelmæssigt stoppes for at dele flyers og gifflar ud til trafikanterne under parolen Man skal stå tidligere op for at tage vores SU. Hendes studiekammerat Lars Lodberg er talsmand for Filosofisk Fagudvalg, der tog beslutningen om at nedlægge undervisningen og møde talstærkt op til demonstration i hovedstaden: Vi er rigtig glade for vores uddannelse og undervisning, så derfor er vi selvfølgelig kede af at være nødt til at nedlægge den. Men SU en er vores levegrundlag, og hvis vi ikke kæmper for den nu, kommer det til at gå ud over vores muligheder for at tage en uddannelse i fremtiden, siger han og fortsætter: De sidste par dage har vi set rigtig mange seje gymnasieelever rundt om i landet gøre det samme, og forringelserne rammer jo os ligeså meget som dem, så selvfølgelig skal vi ikke gøre mindre, mener han. Verdenshistoriens største Harlem Shake En af de seje gymnasielever, som Lars taler om, er Rasmus Holme, der er regionsformand for DGS-Østjylland. Han har arbejdet i døgndrift den sidste uge for at arrangere busserne, der skal få provinsen til demonstration i København. Da de mange busser fra Jylland og Fyn alle gør stop i Nyborg, kravler han op på en minibus og koordinerer verdenshistorien største Harlem Shake mod SU-forringelser for rullende TV2-kameraer: Gå nu rigtigt amok, vis politikerne præcis hvor meget elever og studerende er imod SU-nedskæringer! råber han. Og så hopper de omkring 2000 elever og studerende fra provinsen, der er samlet på en mark ved en tankstation ved Storebæltsbroen. Det så så vildt ud deroppefra, fortæller han, da vi bevæger os tilbage mod busserne. Når man står og ser på det her, kan man slet ikke forestille sig, at de vil turde skære i vores SU. La os holde en fucking fest Imens den jysk-fynske buskaravane bevæger sig mod hovedstaden, er den københavnske del af elev- og studenterbevægelsen ved at gøre de sidste forberedelser inden demonstrationen går i gang. Solen stråler, og musikken strømmer ud af højtalerne, imens mennesker i alle aldre, dog primært unge, strømmer til Rådhuspladsen. Til de kaffetørstige har Dansk Magisterforening sørget for flere små trehjulede biler, der serverer den gratis og friskbrygget ud af bagsmækken. Lige pludselig vælter det ind med mennesker på pladsen. Det er en af de fem for-demonstrationer, der er planlagt fra henholdsvis Nørrebro, Østerbro, Frederiksberg, Amager og Valby, der nu er nået frem. Imens er dagens konferenciers, Gwen Gruner-Widding og Philip Dimsits Lerer, ved at gøre sig klar. Er I nervøse, bliver der spurgt, og den ene svarer ja samtidig med at den anden svarer nej, mens de begge grinende fremviser rystende hænder, der tydeligt vidner om markant spænding, inden de skal på scenen. Pladsen bliver trang, da de busrejsende når Rådhuspladsen. Efterhånden som de slutter sig til københavnerne, mødes mange venner fra andre skoler og universiteter. Hvis de bare havde holdt de løfter, stod vi ikke her i dag. Malene Nyborg Madsen Gå nu rigtigt amok, vis politikerne præcis hvor meget elever og studerende er imod SU-nedskæringer! Ryk tættere sammen og la os holde en fucking fest, råber forsangeren fra Mund de Carlo, og så demonstreres der ellers som samlet elev- og studenterbevægelse mod forringelser af SU en. Ikke alle har sølvske i røven Det er DGS-formand Malene Nyborg Madsen, der indleder dagens række af talere med en svada mod, hvad hun kalder regeringens markante svigt: Hvis de bare havde holdt de løfter, stod vi ikke her i dag, råber hun. Overraskende mange har medbragt bannere. En række medicinstuderende har iført sig kitler og har lavet et skilt med det rimende budskab: Drop SU-planerne, så vi kan få styr på organerne. En gruppe norske studerende er lige så klare i mælet på deres skilt: Norske studenter er gjeldsslaver ikke gjør samme feil. Imens formanden for de socialrådgiverstuderende Katrine Gudmandsen lader vreden få fuld skrue fra talerstolen, begynder demovagterne i gule veste at gøre de små ladbiler klar til afgang, og snart marcherer de mange deltagere mod Christiansborg Slotsplads. På slotspladsen er der atter musik og taler. Bl.a. EEO-formand Morten Ryom, der i stedet for at kritisere politikerne, vælger at gå i flæsket på nogle af de elever og studerende, der mener, at det er helt fair, at regeringen skærer i SU en: En ting er, at du åbent fortæller, at du bruger din SU på sprut og damer. Eller baner. Men når du så bagefter går ud og kritiserer den hjemmeboende SU, og siger, at vi, der kæmper for den, er egoistiske så er det, du skal huske på, at vi ikke alle sammen er født med en sølvske i røven, råber Ryom til stor morskab for forsamlingen efterfulgt af et bragende bifald. Dagens sidste taler er DSF-formand og talsperson for demonstrationen, Jacob Ruggaard: Vores råb er ikke et udtryk for vrede og afmagt. Vi råber i dag for at udtrykke fællesskab og styrke. Det her er er ikke bare en demonstration. Vi er alle en del af en større bevægelse. Rammer os alle lige hårdt I bussen på vejen tilbage til Aarhus er de fleste meget imponerede over dagens fremmøde, og da smartphonesene findes frem for at tjekke overskrifter, lader ingen sig overbevise af politiets udmelding om, at der kun har været deltagere: Rasmus Holme Vi fyldte jo Christiansborgs Slotsplads det skal der i hvert fald til at gøre, det er jo helt hul i hovedet, udbryder en garvet demonstrant, der før har været til demonstration på samme slotsplads. De fleste mener da også, at TV2 News bud på er langt mere rimeligt. Under alle omstændigheder er bussen helt enig om, at dagens demonstration var en bragende succes. Provinsen er glad for at have været med i København: Det er jo ikke fordi, nedskæringerne rammer os mindre hårdt, bare fordi vi er fra provinsen. Så selvfølgelig glæder vi os over at mødes med resten af landets studerende og sige nej til SU-nedskæringer. afslutter Lars Lodberg og opgiver at få læst den tunge tekst af filosoffen Hegel, der ligger foran ham. I morgen vender studiet tilbage, i aften tilhører bevægelsen. Det her er er ikke bare en demonstration. Vi er alle en del af en større bevægelse. Jacob Ruggaard 4 [MOMENTUM] SU

4 Ekspert: I er faren for regeringen Demonstrationer, ekspertudtalelser og meningsmålinger - SU en er blevet high politics. Men betyder det også, at den er farlig at røre ved? Momentum har talt med en lektor i kommunikation, og ifølge ham er vejen frem for elev- og studenterbevægelsen klar. Af Anne Engedal DGS til gymnasielærere: Vi ville strejke! Gymnasielærerne mister de centralt fastsatte normer for bl.a. forberedelsestid. Det skaber en enorm frustration i fagforeningens bagland. Gymnasieeleverne forstår godt frustrationen. Af Bjarke Lindemann Jepsen Bag ord som cafépenge og fjumreår ligger en meget klar fortælling om, at der er et misforhold imellem det, elever og studenter yder, og hvad de får. Kim Lilholt Torsdag d. 28. februar stod der igen tusindvis af elever og studerende på Christiansborg Slotsplads og demonstrerede mod de planlagte SU-nedskæringer. Det er fjerde gang siden 2004, at det har ført til store protester at foreslå forringelser af SU en. Samtidig viser meningsmålinger, at der bredt i den danske befolkning er modstand mod at gennemføre det aktuelle reformudspil. Dertil kommer, at eksperter stiller spørgsmålstegn ved, om reformen overhovedet vil have den tilsigtede effekt, eller måske nærmere vil betyde færre færdiguddannede og dårligere social mobilitet. Man høster altså stærk kritik for at foreslå at spare på SU en. Sammenholder man det forventede udbytte af reformen på to mia. kr. med det samlede statsbudget, er der nærmest tale om småpenge. Så hvorfor egentlig dette konstante fokus på SU en? Ansvarlighedslegitimitet Kim Lilholt er ekstern lektor i kommunikation på Aarhus Universitet. Han mener, at diskussionen om SU skal ses som et led i en overordnet narrativ om ansvarligheds-legitimitet: Bag ord som cafépenge og fjumreår ligger en meget klar fortælling om, at der er et misforhold imellem det, elever og studenter yder, og hvad de får. Ved at anvende den slags ord, kommer regeringens nedskæringer til at fremstå som ansvarlig forvaltning af skatteydernes penge. Man vil gerne kommunikere et billede af sig selv som de modige, der tør skære ind til benet, fordi det er nødvendigt. Egentlig er det et udtryk for klassisk protestantisk arbejdsmoral, siger han. Er I det værd? Ifølge Kim Lilholt er spørgsmålet om SUreformen altså en kamp om legitimitet. Eller som han formulerer det: Er I det værd, eller er I ikke? Regeringens argumentation er på mange måder præcis den samme som private virksomheders. Vi har set SAS kommunikere et budskab om, at de er nødt til at skære ned på lønningsfronten, hvis det skal løbe rundt. Fordi de har ansvaret for butikken som helhed, fordi det er dem, der har indblik i fremtiden. Det er det samme overblik, regeringen gerne vil sige, den har. Da Momentum spørger, hvem det er, regeringen prøver at kommunikere budskabet til, trækker Kim Lilholt en smule på smilebåndet: Ja, hvis man skal se på, hvem det er, der har taget det budskab til sig, så er det er jo i hvert fald ikke den brede befolkning eller deres egne vælgere og bagland. Regeringen har vist sig at være rimelig ligeglad med protester og meningsmålinger, og det vil man nok forsøge at frame til en positiv historie: Vi er dem, der tør gøre det ubehagelige, selvom det er upopulært. Samtidig skal man huske, at det er en meget klassisk kommunikationsstrategi at få alle de ubehagelige beslutninger for sine egne vælgergrupper af vejen så tidligt i sin periode som muligt. Så kan man nå at give dem noget kompensation og håbe, at de glemmer det inden valget. Kommunikér ikke til regeringen Hvis Kim Lilholt skal give modstanderne af SU-reformen et råd at navigere efter i forhold til regeringens kommunikationsstrategi, er det enkle svar, at man skal holde op med at kommunikere til dem. Regeringen har et kæmpe flertal i Folketinget, så de er ikke nødt til at lytte til jer. Men I har opbakning i befolkningen. I skal lave udadvendte aktiviteter og kommunikere, at regeringens tal er Mickey Mouse-tal, at det er deres overblik og udsyn, der er helt skævt i forhold til virkeligheden. Kort sagt: at det er dem, der er de uansvarlige og famlende. Om det er farligt for dem eller ej, handler om, hvor farligt I gør det. Den nye overenskomst fastslår, at stx-gymnasielærerenes arbejdstid ikke længere skal fastsættes af nationale normer for bl.a. forberedelse og vejledning. For fremtiden fastsætter rektorerne individuelle arbejdstider med den enkelte lærer. Selvom gymnasielærernes fagforening, GL, har valgt at indgå denne overenskomstaftale med finansministeren, er man ikke særlig begejstret for det nye tiltag. Som GL s formand forklarede det til Dagbladet Information: GL blev mødt af et ikke-eksisterende forhandlingsrum. Der var hverken lydhørhed, endsige forståelse. Det politiske Danmark havde besluttet, at gymnasielærere skulle afgive deres aftaleret for at give plads til ledelsen. Gorm Leschly var især bekymret for konsekvenserne ved at droppe forhandlingerne og gå i strejke eller lade sig lockoute (hvor arbejdsgiveren nægter lærerne at gå på arbejde, red.): Der gik rygter om, at der for enden af en mulig lockout var et bredt politisk flertal for et lovindgreb, som Leschly forklarede det til Dagbladet Information. Uroen ulmer i baglandet Alligevel ulmer uroen blandt stx-gymnasielærerne. Mange af dem har mere end svært ved at forstå, hvordan deres fagforening kunne give køb på de fælles normer, også kaldet aftaleretten. Som Steen Hansen formulerer det i et debatindlæg på Gymnasieskolen.dk: Jeg er rystet over at GL har solgt aftaleretten! Det er vores rettigheder GL opgiver. Og det er urealistisk vi kan få den tilbage på nogen måde. Særligt frustrationen over, at GL valgte at lave forhandlingsfællesskab med forbundet Akademikernes Centralorganisation, fylder i debatten. Frustrationen understreges af, at GL s eget repræsentantskab afviste den indgåede aftale med stemmerne 105 imod og 91 for. Men det er ifølge både GL og AC ikke muligt af afvise aftalen, nu hvor den er indgået. DGS-formand: Jeg ville strejke I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er man bekymret for, at det kommer til at gå ud over kvaliteten i undervisningen: Arbejdstidsaftalen garanterede, at alle lærere havde samme rettigheder. Nu er det suverænt rektor på hvert gymnasium, der kommer til at bestemme, hvor meget forberedelse lærerne må have osv., fortæller Malene Nyborg Madsen, der er formand for DGS. Hun forklarer, at der i forvejen er hårdt brug for ekstra forberedelse til mange af lærerne, så de kan få tid og ressourcer til at opdatere deres undervisnings indhold og form. Derfor er også en rigtig dårlig aftale i forhold til forberedelsestid, set fra vores stol som gymnasieelever. Det er meget svært at forestille sig, at lærerne nytænker undervisningen og får mere tid til grundig vejledning i fremtiden, nu hvor de ikke længere har krav på et bestemt antal timers forberedelse. Mange lærere efterspørger i forvejen mere efteruddannelse, så undervisningskvaliteten øges, forklarer Malene Nyborg Madsen. På spørgsmålet om, hvad DGS-formanden selv ville gøre, er svaret prompte: Jeg ville strejke. 100% Jeg er rystet over at GL har solgt aftaleretten! Steen Hansen, gymnasielærer Lærernes overenskomster Både folkeskole-, gymnasie- og universitetslærere forhandler overenskomst i disse måneder. Fra starten har regeringen og kommunerne stået fast på, at lærerne skal opgive den centrale aftaleret til fælles normer for forberedelse mv. Imens gymnasielærernes organisation, GL, gik med til en afskaffelse, står Danmarks Lærerforening fast. Det har medført, at kommunerne nu har varslet lock out mod folkeskolelærerne. Jeg ville strejke. 100%. Malene Nyborg Madsen Gorm Leschly (GL) er ikke begejstret for aftalen 6 [MOMENTUM] SU GYMNASIET [MOMENTUM] 7

5 Manden bag politikeren Mennesket bag reformen Han er ministeren, der gennemfører en SU-reform, der skal skaffe to milliarder til statskassen. Han er stærkt upopulær blandt vores faste læsere. Men hvor godt kender du egentlig din uddannelsesminister? Af Rasmus Kerrn-Jespersen Allerede som elevrådsaktiv i folkeskolen begyndte Morten Østergaard at mærke det politiske engagement boble. Cirka samtidig med, at Berlinmuren faldt, deltog han i organiseringen af en tøjindsamling til fordel for børnehjemsbørn i Rumænien. Senere var han aktiv i DGS. Her nåede han blandt andet at tabe et formandsvalg. Faktisk skal vi helt frem til slutningen af gymnasietiden, før ministeren for alvor får øjnene op for partipolitik: I gymnasiet stiftede jeg første gang bekendtskab med socialliberalismen som ideologi. Jeg konstaterede hurtigt, at det var her, jeg hørte hjemme. Først efterfølgende blev jeg opmærksom på, at Det Radikale Venstre som parti var dem, der var hængt op på den ideologi. Jeg valgte altså ideologien først og derefter partiet, der passede. Morten Østergaard om SUreformen: Jeg har så at sige selv slæbt mig til skafottet. Om sin tid i DGS husker Morten særligt det fantastiske sammenhold, men også den dag i dag er der respekt til de unge gymnasieelever: Jeg synes særligt godt om den kreativitet DGS udviser i forhold til at finde veje til at påvirke politikerne. Det er fint med alternativer til møder og notater særligt, når initiativerne har et glimt i øjet. Mere til kamp end træning Allerede i starten af gymnasietiden stod det klart, at Morten skulle læse statskundskab. Til forelæsningerne drømte han sig til en plads i diplomatiet. Hans fokus skiftede dog hurtigt til noget langt mere jordnært: I min første tid i Radikale Venstre havde jeg meget fokus på bæredygtigt forbrug. Eksempelvis arrangerede jeg Danmarks første messe for bæredygtigt forbrug. Det blev en kæmpe succes, hvor vi havde besøgende i løbet af en weekend. Ved siden af studierne blev den nuværende minister hurtigt dybt involveret i partipolitikken. Han afviser dog, at han nærmest havde et karriererelevant studie og ikke et studierelevant job: Det er måske lige at presse den. Jeg vil hellere sige, at meget af det, jeg lavede, selvfølgelig prægede min tilgang til studiet. Jeg var for eksempel en sjældent gæst på studiet under valget i 1998; man kan sige, at jeg var mere til kamp end træning. Min vinkel på arbejdet, der var mere præget af fokus på organisationen end det stringent it-tekniske, gjorde, at jeg hurtigt kunne bidrage til firmaet. Jeg skrev også bogen Digital Forkalkning med en kammerat, hvilket var med til at give mig et fundament i forhold til ikke bare at være ansat som student 15 timer om ugen. Fra chef til folketingsmedlem Pludselig tog karrieren fart. Morten fik en chefstilling i firmaet, og studiet blev lagt på hylden for en tid. Så kom folketingsvalget og aarhusianerne skænkede Østergaard en plads i Folketinget: Det betød jo så, at mit speciale stadig lå og ventede. En dag ringede universitetet til mig og sagde, at jeg nærmede mig deadline for at skulle tage en beslutning: ville jeg gøre uddannelsen færdig eller afbryde den? Jeg fik skrevet specialet færdigt i løbet af efterårsferien og fik det afleveret i sidste øjeblik. Det er dog ikke en model, ministeren for alvor vil anbefale andre studerende: Jeg er meget taknemmelig for, at der var blevet indført regler for, at der ikke måtte gå mere end tre år mellem sidste eksamen og aflevering af specialet. Hvis ikke den regel havde eksisteret, havde jeg nok aldrig fået taget mig sammen til at færdiggøre det. Der er naturligvis ingen regel uden undtagelse: Opstår den unikke chance, hvor karrierevejen står klart foran dig, så skal man jo ikke sige nej. Man skal bare holde sig for øje, at man har et helt liv til at arbejde specialet skal jo kun laves en gang. Drømmejobbet Morten Østergaards karriere har langt fra gået den slagne vej, men efter folketingsvalget i 2011 er han tilbage, hvor det politiske engagement for alvor tog fart: uddannelsespolitikken. Ministeren forklarer intenst, at det skam ikke er nogen tilfældighed, at han er endt som uddannelsesminister: Jeg var jo i den heldige situation, at jeg både var med til at skrive regeringsgrundlaget og forhandle om, hvordan posterne skulle fordeles. Så jeg har faktisk haft indflydelse på både opgaverne og strukturen i ministeriet, og på den måde er uddannelsesministeriet lidt min egen baby. SU-reformen: står inde for a til z Få dage efter dette interview blev lavet, startede de politiske forhandlinger om SUreformen. Det er en stor tilfredsstillelse at kunne lave en reform, der på én gang bidrager til statskassen og samtidig skaber et bedre uddannelsessystem. Det havde jeg ikke troet, var muligt. Jeg vil faktisk tro, at de fleste er positivt overraskede over, at vi kunne nå vores mål om to milliarder uden at skulle gå mere drastisk til værks. Et enkelt spørgsmål af politisk karakter fik dog lov til at snige sig ind i portrætinterviewet: Havde du helst været fri for at skulle finde de to milliarder på uddannelsesområdet? Sandheden er i virkeligheden, at jeg selv har sat det mål om de to milliarder. Det var i forbindelse med udformningen af 2020-planen. Der melde jeg ud, at Uddannelsesministeriet godt kunne finde to milliarder. Så det er ikke noget med, at jeg er blevet tvunget til det af en nærig finansminister. Jeg har så at sige selv slæbt mig til skafottet. Jeg vil gerne vise dem, at det ikke bare er noget, som gøres med tanke på statskassen. Det er også en aftale, der er lavet med hjertet. 5 hurtige Hvad laver du i fritiden? Jeg ville gerne kunne sige, at jeg dyrker en masse sport, men sandheden er, at min fritid primært går med at være sammen med mine børn. Det er dog lykkes at spille squash med finansministeren en enkelt gang og ambitionerne er, at det skal blive til mere. Hvor vil du helst hen på ferie? Jeg vil allerhelst til Thailand, og jeg er så heldig, at jeg tager derned i uge 10. Hvis jeg nu skal være helt ærlig, har jeg været ret misundelig på alle dem, der har været af sted på skiferie nu her det ville jeg virkelig gerne! Og mine børn er heldigvis snart store nok til det. Hvad er din livret? En god bolognese, der har stået og simret en hel dag. Det private erhvervsliv tur/retur I løbet af studietiden ændrede drømmen om diplomatiets blå nummerplader sig til noget så støvet som digitalisering af den offentlige sektor. Som studentermedhjælp i et privat firma, der beskæftigede sig med implementering af it i det offentlige, lagde han fundamentet til en chefkarriere i det private erhvervsliv. Jeg kan stå inde for a til z i det udspil, der ligger. Derfor har jeg også lyst til at tage ud og møde de studerende, der er utilfredse. Jeg vil gerne vise dem, at det ikke bare er noget, som gøres med tanke på statskassen. Det er også en aftale, der er lavet med hjertet. Særligt det forhold, at reformen både bidrager til økonomien og samtidig undgår at udfordre det danske uddannelsessystem: Café latte eller sort? Latte. Flytter du hjem til Aarhus, når du får chancen? Jeg er altid glad for at være i Aarhus og føler, at det er min by. Så jeg er i en slags frivillig eksil her i København så ja, jeg vender hjem på et tidspunkt. 8 [MOMENTUM] ARTSY FARTSY PORTRÆT [MOMENTUM] 9

6 SOSU-uddannelser har løst praktikpladsproblemet Næsten elever på erhvervsskolerne kan ikke færdiggøre deres uddannelse, fordi de mangler en praktikplads. Social- og Sundhedsuddannelserne har besluttet kun at optage dem, der allerede har en praktikplads, og lægger dermed ansvaret på politikernes skuldre. af Svend Dyrholm Ska du med på Momentum-holdet? Vil du være med til at sætte dagsordnen i den danske uddannelsesdebat og skrive debatskabende artikler i elev- og studenterbevægelsen. Så læs videre, for vi søger nye journalister til Momentum. Af Bjarke Lindemann Jepsen Hele 97,5 pct. af en ungdomsårgang går i gang med en ungdomsuddannelse. Men af de unge, som forlod folkeskolen i 2009, vil 20,9 procent efter 10 år stadig stå uden uddannelse. Danmark har altså ikke problemer med at få unge til at starte på en ungdomsuddannelse. Problemet er at få dem til at gennemføre. Problemet er størst på erhvervsuddannelserne, hvor lidt under halvdelen af de unge, der starter, dropper ud. Den vigtigste grund til frafaldet er, at de unge mangler praktikpladser. Næsten elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads, og næsten har heller ikke en skolepraktikplads og har dermed ikke mulighed for at færdiggøre deres uddannelse. Manglen på praktikpladser er dermed den højeste i 8 år. Selvom der er meget snak, er det formelt ikke skolerne, der har ansvaret for at skaffe praktikpladser nok. I Danmark ligger ansvaret hos den enkelte elev. SOSU-uddannelser garanterer praktikplads Afviser ansøgere, der ikke ville få praktik Det er dog ikke kun en dans på roser. Mere end ansøgere har fået et nej til at starte på social- og sundhedsskolerne. Samtidigt har der i flere år har der været opgaver på plejehjem og i hjemmeplejen, der ikke blev løst tilfredsstillende på grund af underbemanding. Politikerne er selv frustrerede over situationen. Det virker helt skørt, at vi afviser så mange, når vi samtidig hører så meget om, at der bliver flere ældre og mere brug for faglært arbejdskraft. Vi kommer til at mangle SOSUassistenter, så vi kan godt bruge flere på uddannelserne. Man skal prioritere det, og det er et spørgsmål om økonomi, siger Thomas Medom, rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune (SF). SF-bagland støtter ikke SU-reformen Det handler det om Vi er elever og studerende. Vi vil skabe vores egne medier. Og vi vil lave historier om vores eget liv og de udfordringer, vi møder som unge. Elev- og Studenterbladet Momentum er mediet for aktive elever og studerende. I marts fylder Momentum et år, og det fejres med en grafisk opstramning og med ønsket om at producere endnu flere relevante nyheder for elever og studerende. Derfor har vi brug for dig til at grave gode historier frem og skrive dem! Arbejdet indebærer bl.a. at finde gode uddannelsespolitiske historier i samarbejde med redaktionen, at dykke ned i tallene, lave grundig research og dybdeborende interviews og finde de bedste vinkler på historien. Det får du ud af det Vi tilbyder et medie med vokseværk, der har høje ambitioner, selvom vi arbejder frivilligt. Du får et bredt opkvalificerende kursus i skriveteknik, grundig vejledning i skriveprocessen og feedback, der gør dig dygtigere. Til gengæld forventer vi, at du har kendskab til og/eller interesse for det elev- og studenterpolitiske arbejde og vil bruge tid og kræfter på skriveriet og er god til at nå deadlines. De danske social- og sundhedsskoler har fundet en måde at løse problemet på. I modsætning til de øvrige erhvervsuddannelser optager social- og sundhedsskolerne nemlig kun elever, som i forvejen er sikret en praktikplads. Denne sikring kan ske, fordi skolerne i forvejen har lavet aftaler med det offentlige om antallet af praktikpladser. Grunden til, at de virker på SOSU-skolerne, er fordi, kommunerne selv er arbejdsgivere, siger Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) Antallet af praktikpladser forhandles politisk af Kommunernes Landsforening. Derfor er de åbne for påvirkning fra organisationer i elevog studenterbevægelsen og fagbevægelsen. SRSF-regeringens SU-reform har absolut ingen opbakning i SF-baglandet, viser ny Momentum-rundspørge. Af Bjarke Lindemann Jepsen En rundspørge, som Momentum foretog blandt SF-lokalformænd 13. februar, viste, at absolut ingen lokalformænd bakkede op om regeringens planlagte SU-reform, der forventedes at sikre besparelser på 2 mia. til statskassen. Tværtimod sagde 44 ud af 55 lokalformænd, at de var uenige eller meget uenige i, at det er en god idé at skære i SU en, imens de resterende lokalformænd svarede hverken/eller til spørgsmålet om, hvorvidt det er en god idé at skære i SU en. Ikke en eneste lokalformand syntes, det var en god idé. 55 ud af SF s 111 lokalformænd har deltaget i undersøgelsen. Seks ville ikke deltage, mens de resterende ikke var til at komme i kontakt med. Rundspørgen blev foretaget inden regeringen fremlagde sit endelige bud på en SU-reform, der er et led i en samlet forårspakke med kontakthjælpsreform og vækstplaner. Alligevel vidner Momentums undersøgelse om massiv uro på bagsmækken for det mindre af regeringspartierne. Er du interesseret, så send en kort tekst om dig selv, hvorfor du gerne vil skrive for Momentum og måske en idé til en historie, og send den til redaktør Bjarke Lindemann Jepsen på bjarkelindemann@gmail. com. Du er også velkommen til at skrive, hvis du bare gerne vil høre mere om Momentum og arbejdet som journalist. Læs mere på 10 [MOMENTUM] ERHVERVSSKOLER / SU NYE TIDER [MOMENTUM] 11

7 MacBook Air Alle burde have en bærbar, der er så avan ceret. Og nu har alle mulighede n. ir MacBook A at ierab m. 6% stud 49,fra kr. 7.0 Scan Bliv medlem af Vi giver dig mulighed for flere fordele og et større smil / humac.dk / shop.humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) 12 [MOMENTUM] Frederiksberg: Åboulevard 15 Aarhus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Bryggen (Søndertorv 2)