Unge. - En helhedsorienteret indsats. Esbjerg Kommunes Ungestrategi

Transkript

1 Flere Unge i uddannelse - En helhedsorienteret indsats Esbjerg Kommunes Ungestrategi

2 Flere unge i uddannelse Forord Esbjerg Kommune ønsker med denne Ungestrategi at sætte særligt fokus på indsatsen for at få flere unge til at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Med udviklingen af en samlet ungestrategi, som går på tværs af forvaltninger og politikområder, følger vi op på den analyse af ungemålgruppen og ungeindsatsen i Esbjerg Kommune, som Beskæftigelsesregion Syddanmark og konsulentvirksomheden Mploy gennemførte for kommunen i Analysen viste blandt andet, at andelen af unge, der starter voksentilværelsen på enten dagpenge eller kontanthjælp er vokset markant i de senere år. 3 ud af 4 af disse unge står uden en kompetencegivende uddannelse. Heldigvis viste analysen også, at hovedparten af de unge uden uddannelse faktisk har forudsætningerne for at få en. Nogle har udfordringer, som kan gøre det sværere for dem, end for andre unge. Men potentialet for at få flere unge til at gennemføre en uddannelse og dermed ruste sig til fremtidens arbejdsmarked er stort. Det er det potentiale, som vi gerne vil bidrage til at forløse med denne strategi. Ungestrategien står ikke alene, men skal ses i forlængelse af en række andre politikker og indsatser på ungeområdet. Det gælder eksempelvis Børne- og ungepolitikken, Skolepolitikken og Beskæftigelsespolitikken. Ungestrategien er samtidig en videreudvikling af det tværgående samarbejde om ungeindsatsen mellem Børn & Kultur og Borger & Arbejdsmarked, som siden 2010 har resulteret i en række konkrete tiltag for at bringe udsatte unge i Esbjerg Kommune tættere på uddannelse og job. Esbjerg Kommune kan imidlertid ikke løse opgaven alene. Ungestrategien er derfor udviklet i et samarbejde med kommunens uddannelsesinstitutioner i regi af Partnerskab Esbjerg. Der er bl.a. afholdt en fælles work-shop i december 2012 med fokus på at udpege barrierer og udvikle ideer til, hvordan ungeindsatsen kan styrkes. På workshoppen udpegede Partnerskabet desuden de 3 spor, som ungestrategien er bygget op omkring: 2 uddannelse

3 De tre spor i Ungestrategien SPOR 1 SPOR 2 SPOR 3 Fra Folkeskole til ungdomsuddannelse klar til kompetencegivende uddannelse fastholdelse i uddannelse Ungestrategien har særligt fokus på:» De unge, som har forudsætningerne for at tage en uddannelse, men alligevel er i risiko for ikke at starte på en uddannelse eller falde fra undervejs uden at gennemføre» Samarbejdsfladerne, hvor flere parter spiller en rolle i forhold til de unge. Vi tror på, at en væsentlig del af løsningen skal findes i snitfladerne, hvor den enkelte institutions eller myndigheds indsats for at hjælpe den unge igennem en uddannelse suppleres af og koordineres med indsatsen fra en sam arbejdspartner. Det skal gøre det muligt at opfange problemer tidligt og iværksætte en målrettet indsats. Vedtagelsen af ungestrategien er kun startskuddet. I de kommende måneder og år vil vi gennem konkrete initiativer og aktiviteter og i et tæt samarbejde med både samarbejdspartnere og ikke mindst de unge selv sætte handling bag ordene. Vi vil allerede i 2013 igangsætte de første konkrete initiativer, som skal bidrage til at imødekomme udfordringerne og opfylde mål, vi har sat inden for de tre spor. Winston Churchill sagde engang, at uanset hvor smuk strategien er, så må man en gang imellem stoppe op og vurdere resultaterne. Esbjerg Kommune vil årligt følge op på, at andelen af unge årige, som enten har gennemført en uddannelse eller er i gang med det, stiger. Hans Erik Møller Børn & Familieudvalget Henrik Vallø Arbejdsmarkedsudvalget 3

4 Målet: Forløsning af de unges uddannelsespotentiale Den overordnede målsætning med ungeindsatsen er, at flere unge i Esbjerg Kommune gennemfører en kompetencegivende uddannelse og bliver rustede til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Uden uddannelse er der stor risiko for, særligt i svære tider som nu, at de unge får lang ledighed eller marginaliseres på arbejdsmarkedet. Det har store negative konsekvenser både for de unge selv, for virksomhederne og for hele samfundet. Ungeindsatsen har derfor fokus på at udløse uddannelsespotentialerne hos flest mulige unge. En vellykket ungeindsats vil motivere og hjælpe unge til at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse og vil bidrage til at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Ungestrategiens målgruppe: De uddannelsesegnede unge Gruppen af unge i Esbjerg Kommune er set fra et uddannelses- og beskæftigelsesperspektiv - langtfra en homogen gruppe. Tværtimod er den sammensat af en række forskellige mindre grupperinger med hver deres forudsætninger, problemstillinger og indsatsbehov. Målgruppen for denne Ungestrategi er dem, vi betegner de stærke eller de uddannelsesegnede unge. Det er unge, der som udgangspunkt har forudsætningerne for at gennemføre en uddannelse og komme i job, men som i dag af forskellige årsager alligevel ikke lykkes med det. Det er således også en gruppe, hvor potentialet for gevinster er stort, både personligt, økonomisk og samfundsmæssigt. 4

5 indsats Barrierer og udfordringer Der er imidlertid også for gruppen af stærke, uddannelsesegnede unge en række barrierer for en bedre udnyttelse af uddannelsespotentialet. Nogle af de vigtigste er:» Mange zappere : Gruppen af stærke unge er domineret af zappere, der bevæger sig hyppigt mellem job, uddannelse, ledighed og sygdom, og er svære at fastholde i indsats, job eller uddannelse.» Uddannelsesbarrierer: En del stærke unge har uddannelsesbarrierer, der kan udfordre deres deltagelse i uddannelse. Bl.a. læse- eller staveproblemer, indlæringsvanskeligheder, manglende uddannelsesmotivation, sociale problemer, misbrugsproblemer eller psykiske problemstillinger.» Frafald fra uddannelse: Ca. hver tredje af de stærke unge gennemfører ikke deres uddannelser. Det skyldes bl.a., at en del fortryder deres valg af uddannelse har svært ved at leve op til kravene på uddannelsen eller mistrives i uddannelsesmiljøet. Nogle falder fra på grund af midlertidige personlige problemer, f.eks. sygdom, kriser mv., mens andre opgiver uddannelsen, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Derudover er der en række udfordringer, som særligt knytter sig til den indsats, som tilbydes de unge, herunder ikke mindst til samarbejdet mellem de forskellige aktører i ungeindsatsen:» Mange aktører i ungeindsatsen: Der er mange aktører i ungeindsatsen, der har opgaver og ansvar i forhold til de unge. Det drejer sig bl.a. om de unge selv, forældrene, jobcentret, UU-vejledningen, uddannelsesinstitutionerne, forskellige kommunale forvaltninger mv. De forskellige aktører har forskellige mål og rammer det udfordrer ønsket om en sammenhængende indsats.» Forskellige faser i uddannelsesindsatsen: Overordnet set kommer de unges udfordringer i forskellige faser. Der er derfor behov for at differentiere de forskellige elementer i ungeindsatsen i forhold til de forskellige faser.» Mange ansvarsskift: Det er samtidig en udfordring for en sammenhængende ungeindsats, at aktørkredsen og ansvaret i ungeindsatsen skifter hen over de ovennævnte faser. Det øger risikoen for, at de unge kan falde igennem og blive tabt for uddannelsessystemet. 5

6 screening Start kontaktforløb (ydelse) Frafald uddannelse Ny uddannelse klargøring forebyggelse 6-7 mdr. 4-5 mdr. 0-1 mdr mdr. Tid» fastholdelse opsamling Efter folkeskolen Kontaktforløb slut/ Start uddannelse Genoptaget kontaktforløb

7 Ungestrategiens overordnede sigtelinjer På baggrund af ovenstående har vi udpeget en række overordnede sigtelinjer for ungestrategien og de kommende års ungeindsats» Styrket samarbejde mellem ungeaktørerne Vi vil sigte på at forene kræfterne og styrke samarbejdet mellem aktørerne på ungeområdet. Et styrket samarbejde vil give bedre resultater til gavn for de unge, kommunen og samfundet.» Fokus på overgangsproblematikker Vi vil sigte på at mindske overgangsproblematikkerne, når de unge skal træffe valg i uddannelsessystemet, eller når ansvaret for indsatsen skifter mellem aktører. Der skal være fokus på at optimere den fælles viden om de unges ressourcer, behov og udfordringer mellem ungeaktørerne.» En sammenhængende vejledningsindsats Vi vil sigte på at samordne vejledningsindsatsen overfor de unge og deres forældre fra barndom, over ungdom til voksenlivet.» Fokus på risikogrupper Vi vil sigte særligt på at imødekomme risikogrupper i uddannelsessystemet, herunder bl.a. unge med læse/ stave problemer eller ordblindhed, unge med sociale problemer, unge med misbrugsproblemer o.l.» Brobygningsaktiviteter for unge Vi vil sigte på at opbygge en kapacitet af målrettede brobygningsaktiviteter, der kan understøtte de unges kurs i uddannelsessystemet.» Klargøring ude på uddannelsesinstitutionerne Vi vil sigte på at placere en del af Esbjerg Kommunes klargøringsindsats på uddannelsesinstitutionerne, så de unge understøttes bedre i at træffe deres uddannelsesvalg. fokus 7

8 Ungestrategiens 3 spor og delmal For at kunne målrette og differentiere indsatsen i forhold til de forskellige faser og udfordringer i de unges uddannelsesforløb, har vi opdelt Ungestrategien i 3 spor:» Spor 1: Fra Folkeskole til Ungdomsuddannelse» Spor 2: Klargøring til kompetencegivende uddannelse» Spor 3: Fastholdelse i uddannelse SPOR 1 fra folkeskole til Ungdomsuddannelse Vores mål Systematisk og kvalificeret screening Vi vil sikre en systematisk og kvalificeret screening i folkeskolen, så eventuelle problemer afdækkes tidligt og kan indgå i tilrettelæggelsen af et videre uddannelsesforløb og i vejledningsindsatsen. Øget videndeling Vi vil styrke videndelingen mellem ungeaktørerne, så vejledning og uddannelsesfremmende aktiviteter kan foregå på et solidt oplyst grundlag og målrettes den enkelte unge. Fokus på den gode vejledningsindsats Vi vil give de unge mulighed for at træffe kvalificerede og realistiske uddannelsesvalg ved at sætte fokus på vejledningsindsatsens evne til at udfordre og forberede de unge. 8 Bedre overlevering Vi vil styrke overleveringen af de mest sårbare unge håndholdt med personlig overdragelse fra Folkeskole til det videre uddannelsesforløb.

9 »»»»»» mål SPOR 2 Klargøring til Kompetencegivende uddannelse Vores mål Sammenhængende klargøringsindsats Vi vil skabe en mere helhedsorienteret uddannelsesafklaring af de unge, bl.a. ved at styrke samarbejdet mellem de involverede aktører Øget uddannelsesmotivation Vi vil styrke de unges uddannelsesmotivation, bl.a. ved at sætte fokus på gevinster og perspektiver i en kompetencegivende uddannelse. Realistiske uddannelsesvalg Vi vil gøre de unge i stand til at træffe mere realistiske uddannelsesvalg, bl.a. ved at øge brugen af kompetencetest. 9

10 SPOR 3 Fastholdelse i uddannelse Vores mål Styrket samarbejde om fastholdelse Vi vil videreudvikle og styrke den fælles fastholdelsesindsats med afsæt i det eksisterende samarbejde. Flere og bedre fastholdelsestilbud Vi vil styrke brugen af fastholdelsestilbud, herunder ikke mindst mentor- og støtteordninger til risikogrupperne. Bedre og mere koordineret information om konsekvenserne ved frafald Vi vil stræbe efter, at de unge i højere grad informeres om konsekvenserne af et evt. frafald fra uddannelse. Det indebærer, at alle parter i samarbejdet er i stand til at sende fælles, afstemte signaler til de unge. Vi vil styrke og systematisere samarbejdet om varsling og opfølgning mellem UU, jobcenter og uddannelsesinstitutionerne. Det skal bidrage til, at de frafaldstruede opfanges tidligt, og at de frafaldne opsamles målrettet for at fastholde de unge i uddannelsessporet. 10

11 Hvad gør vi for at nå vores mål? I Esbjerg Kommune har vi allerede en lang række indsatser, som på forskellig vis er med til at ruste unge til at gennemføre en uddannelse og komme videre i arbejde. Det gælder både inden for hvert enkelt af de involverede forvaltningsområder og i de efterhånden mange tværgående tiltag, vi har sat i gang. I Børn & Kultur foregår det, vi kan kalde det lange seje træk, som skal sikre, at alle børn og unge uanset baggrund kan opnå de personlige, sociale og faglige kompetencer, der gør dem i stand til at klare sig videre i uddannelsessystemet og deltage aktivt i samfundslivet. Det arbejde varetages i dagtilbud, i skolerne, i Ungdomsskolen, i fritids- og ungdomsklubberne og i de forskellige specialiserede indsatser til udsatte børn, unge og familier, som er samlet i Familie & Forebyggelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) varetager vejledningen af alle unge op til 25 år i forhold til uddannelses- og erhvervsvalg. UU sørger for, at eleverne på Esbjerg Kommunes folkeskoler arbejder med individuel uddannelsesplanlægning, herunder introduktionskurser til ungdomsuddannelse, praktik samt udarbejdelse af individuel uddannelsesplan. UU s indsats omfatter derudover bl.a.» Opsøgende vejledning til årige, der efter grundskolen ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse» Brobygning til unge under 19 år med behov for afklaring før valg af erhvervsuddannelse» Særlige forløb til unge, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate. Forløbene skal øge de unges forudsætninger for at gennemføre en uddannelse og hjælpe med at finde uddannelser, som de kan gennemføre. UU gennemfører selv og i samarbejde med andre forskellige typer af forløb tilpasset målgruppens behov» Erhvervsgrunduddannelse (EGU) til unge årige, der ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegivende erhvervsuddannelse» Mentorordning til unge afgangselever, som er i risiko for at få særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelse Jobcentret under Borger & Arbejdsmarked er hovedindgang for alle ledige i Esbjerg Kommune, herunder også de unge. Jobcentret har en række tilbud til de uddannelsesegnede unge, som alle har det til fælles, at målsætningen er at få de unge i uddannelse. Jobcentrets indsats omfatter bl.a.» Uddannelsespålæg» Opkvalificering 11 indsatser

12 » Løntilskud» Virksomhedspraktik» Afklarings- og vejledningsforløb» FVU» Uddannelsesmentor» Forløb, der forbereder den unge til uddannelse Tværgående samarbejde har været et nøgleord for ungeindsatsen i Esbjerg Kommune i de seneste år. Netop fordi nogle af de største udfordringer for succes er forbundet med de mange aktører, roller og ansvarsskift i ungeindsatsen, har vi styrket samarbejdet på tværs af aktører og indsatsområder både på det overordnede og organisatoriske plan og via igangsættelsen af flere nye tværgående tiltag. Disse tiltag omfatter bl.a.:» Familiens Hus et tilbud til udsatte mødre og gravide under 26 år, bl.a. om støtte til at påbegynde eller fastholde en uddannelse» Basecamp et alternativt 9. klasses tilbud til unge, der har afsluttet Folkeskolen uden afgangsprøve» Efterværnscafé i Ungehuset samarbejde mellem UU, Jobcenter og Familie & Forebyggelse om forberedelse af udsatte unge til et selvstændigt voksenliv med uddannelse og job Hvad gør uddannelsesinstitutionerne? Også uddannelsesinstitutionerne i Esbjerg Kommune gør en stor indsats for at tiltrække og fastholde de unge på uddannelserne. Blandt de indsatser, som bidrager til at styrke de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse kan fremhæves: Uddannelsesinstitutionerne udarbejder hvert år en handlingsplan for at øge gennemførelsen blandt eleverne. Planerne omfatter en obligatorisk del, om hvad uddannelsesinstitutionen planlægger at gøre for at udvikle det didaktiske og pædagogiske grundlag, styrke differentieringen samt få en stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel. Institutionerne kan derudover selv tilføje valgfrie indsatsområder. Uddannelsesinstitutionerne i Esbjerg har blandt andet valgt at arbejde med: 12» At opkvalificere undervisere gennem introduktionsforløb til nyansatte, afholde arrengementer med inspiration og videndeling, individuel sparring med undervisere, hjælp til at producere nye former for undervisningsmaterialer ansvar

13 » Afprøve forskellige metoder til at evaluere undervisning, tydeliggøre læringsmål overfor eleverne og vurdering og dokumentation af elevernes læring» At lade erfarne og velfungerende elever være mentorer for nye elever» Teste elever i dansk og tilbyde læsevejledning» Nedbringe fraværet ved at tilbyde en inkluderende undervisning og opsøge elever med meget fravær. Når elever alligevel vælger at falde fra tilstræbes, at de får hjælp til at få et nyt uddannelsesperspektiv» Øge antallet af praktikaftaler for at undgå, at elever bliver bremset i uddannelsesforløbet på grund af manglende praktikpladser» Forberede elever inden praktikforløb og hjælpe de unge til at udvikle strategier så de er i stand til at håndtere, at praktikvirksomhedens krav og forventninger kan være vanskelige at imødekomme» Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse Esbjerg Produktionsskole tilrettelægger i samarbejde med erhvervsskoler en særlig tilrettelagt erhvervsuddannelse for unge under 25 år, hvor grundforløbet helt eller delvis afvikles på produktionsskolen, mens hovedforløbet som udgangspunkt afvikles på erhvervsskolen. Uddannelsen afsluttes med eksamen på normale vilkår.» Derudover samarbejder Produktionsskolen og erhvervsskoler om særligt tilrettelagte kombiforløb af op til fem ugers varighed, hvor elever får mulighed for at stifte bekendtskab med undervisningsmiljøet på en erhvervsskole.» Ungdomsskolen tilbyder et særligt 10. klasses forløb for unge, som ikke er parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Under forløbet arbejdes der både med de faglige og de sociale forudsætninger Hvad gør vi i fællesskab? Esbjerg Kommune og Uddannelsesinstitutionerne samarbejder om en række konkrete tiltag og projekter i forhold til at styrke de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse. Blandt disse er:» Ungdomsuddannelse til Alle (UTA) et samarbejde om psykologbistand til sårbare unge på Ungdomsuddannelserne i Esbjerg Kommune» Kompetenceforløbet et overgangsforløb til ungdomsuddannelser for udsatte unge, placeret på Rybners HG (Esbjerg Handelsskole) Bilag 2 viser en oversigt over forskellige typer af eksisterende aktiviteter.»»»»»»»»»»»»»»» 13»»»

14 primært tiltag Hvilke nye vil vi sætte i gang? Med denne ungestrategi bygger vi nu ovenpå den allerede eksisterende indsats. Vi vil således inden for de kommende år igangsætte en række målrettede tiltag for at imødekomme de udfordringer og nå de mål, som vi har sat os. De første præsenteres her. De enkelte tiltag er relevante for mere end ét af de tre spor i strategien. Nedenfor præsenterer vi derfor initiativerne under ét med angivelse af, hvilket spor de primært knytter an til. Primært spor: 1 Fra Folkeskole til Ungdomsuddannelse» Samarbejde mellem Folkeskolen og ungdomsuddannelsernes læsevejledere om fælles strategier og indsatser i forhold til udvikling af læsefærdigheder, herunder indsatser overfor ordblinde Flere uddannelsesinstitutioner oplever i dag, at de faglige kompetencer hos de unge, der starter på en uddannelse, ikke er gode nok til at matche uddannelsens faglige krav. Med henblik på at kunne styrke og målrette indsatsen på kommunes folkeskoler yderligere, samt for at kunne tage højde for og rette op på eventuelle faglige udfordringer, inden de unge påbegynder en erhvervsuddannelse ønsker vi derfor at styrke samarbejdet mellem folkeskolerne og erhvervsskolerne i Esbjerg Kommune. 14 Konkret vil vi på forsøgsbasis etablere et samarbejde med [erhvervsuddannelse X] om at etablere en særlig indsats for udskolingselever på udvalgte folkeskoler. Samarbejdet skal bidrage til, at folkeskolernes i højere grad tager højde for de krav, der vil blive stillet til de unge, når de senere skal videre i uddannelsessystemet. Det vil kvalificere vejledningen til de unge om uddannelsesvalg, og ikke mindst sikre, at der tidligere og mere målrettet kan sættes ind med faglig opkvalificering.

15 Primært spor: 2 Klargøring til uddannelse» Fritidsjob til udsatte unge en fokuseret og koordineret indsats At have et fritidsjob i en lokal virksomhed er med til at højne de unges selvtillid, følelse af at blive anerkendt og motivation for at gennemføre en uddannelse. Det viser flere undersøgelser af effekten af fritidsjob, som overordnet konkluderer, at et fritidsjob styrker en ungs mulighed for at klare sig godt i uddannelsessystemet og senere på jobmarkedet. For nogle unge kan det imidlertid være svært at finde og fastholde et fritidsjob. Derfor har vi i 2013 etableret en særlig indsats for at etablere og formidle fritidsjob til udsatte unge mellem 16 og 25 år.» Fritidsjobindsatsen forankres under Jobcenter Esbjerg i et samarbejde med UU Esbjerg og Familie & Forebyggelse. Det overordnede formål med indsatsen er, at flere udsatte unge via et fritidsjob og dermed en introduktion til arbejdsmarkedet - påbegynder en uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret ansættes der 2 fritidsjobkonsulenter, som skal fungere som bindeled mellem virksomhederne i Esbjerg Kommune og de unge, som ikke umiddelbart selv har ressourcer til eller mulighed for at skaffe et fritidsjob. Målet er, at der skal skabes 120 fritidsjob til udsatte unge i det første år. Derudover skal fritidsjobkonsulenterne i samarbejde med andre kommunale aktører bidrage til at klæde de unge på til at kunne varetage og fastholde disse fritidsjobs. Brobygning Erhvervsskolerne, Jobcentret og UU samarbejder om et brobygningsforløb for unge ledige uden uddannelse. Forløbet tager afsæt i en afdækning af den enkelte unges barrierer for at uddanne sig og skal gennem en kombination af personlig udvikling, faglig opkvalificering og praktik sluse den unge ind i en ordinær uddannelse. Forløbet indeholder en række trin: Afklaring af skoleparathed og barrierer for uddannelse, deltagelse i faglige kurser på erhvervsskoler, FVU screening og med henblik på at bringe deltagerne på 9. klasses niveau i dansk og regning, praktik, start på uddannelse med efterværn gennem det første år. Forløbet kan vare fra 2 til 18 måneder afhængig af den enkelte unges behov.»»»»»»» 160 unge fra Esbjerg skal sluses ind i projektet over en periode på to år. Hvis det gennem projektet viser sig, at den unge ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse laves en plan B i samarbejde mellem den unge, brobygningsforløbets projektleder, UU og Jobcentret. 15

16 Primært spor: 3 Fastholdelse i uddannelse» Fælles fremskudt vejledningsindsats én indgang til vejledning for unge på Esbjerg Kommunes ungdoms- og erhvervsuddannelser Som et samarbejde mellem UU Vejledningen, Jobcentret og Familie & Forebyggelse vil vi på forsøgsbasis etablere en fremskudt fælles vejledningsindsats for unge på kommunens ungdomsuddannelser - med særlig fokus på de frafaldstruede unge. Formålet med den fremskudte indsats er at samle alle kommunens vejledningstilbud ét sted og udvikle en mere sammenhængende og tilgængelig vejledningsindsats i det miljø, hvor de unge i forvejen færdes. På den måde vil de unge tidligere og nemmere kunne få den vejledning, de har brug for. Eventuelle problemer vil kunne spottes tidligere, og de unge vil kunne samles op, inden problemerne vokser sig så store, at de fører til frafald. Samordningen af vejledningsindsatsen vil derudover bidrage til at styrke dialogen og samarbejdet mellem de forskellige aktører i ungeindsatsen 16 Konkret vil vi i første omgang etablere en tværgående vejledningsenhed med fysik placering på [Erhvervsskole X]. Enheden etableres i et tværfagligt samarbejde mellem Esbjerg Kommune og uddannelsesinstitutionerne i hele Esbjerg Kommune. Enheden vil fra Kommunens side bestå af ungevejledere fra henholdsvis UU og Jobcentret samt repræsentanter fra Familie & Forebyggelse, som skal sikre, at der også kan tages hånd om de unges sociale problemer. Fra Uddannelsesinstitutionerne kan studievejledere, praktikvejledere eller andre relevante aktører være repræsenteret.

17 Hvordan kommer vi videre herfra? Med denne strategi har vi nu skabt rammen for den ungeindsats, som vi i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne vil gennemføre og videreudvikle i de kommende år. Vi har også udpeget de første konkrete udfordringer, som vi vil tage hul på at løse. Vi har, med andre ord, taget de første skridt. I de kommende år vil vi, med afsæt i strategien, gradvist tage fat på nye mål og udvikle de tiltag, som skal til for at nå dem. Vi vil samtidig løbende stoppe op og vurdere resultaterne og holde øje med, om vi er på rette vej.»» 17

18 Bilag 1 opfølgning på resultater af indsatsen for at Flere unge skal gennemføre en uddannelse Effekten af Esbjerg Kommunes indsats for at få flere unge til at gennemføre en uddannelse skal måles på, at færre unge står med folkeskolen eller en gymnasium uddannelse som højeste gennemførte uddannelse uden at være i gang med en uddannelse. Målingen stammer fra Danmarks Statistiks statistikbank årige med bopæl i Esbjerg Kommune fordelt på afsluttet og igangværende uddannelse. 2012»»»»»»»»»»»»» 18 Gennemført uddannelse / igangværende uddannelse Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelse Videregående uddannelser Uoplyst Uddannelse i alt Grundskole Forberedende uddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Ingen igangværende uddannelse I alt Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken Tabellen viser vandret, hvilken uddannelse de årige borgere har gennemført og lodret, hvilken uddannelse de aktuelt er i gang med. Der er borgere i aldersgruppen i Esbjerg Kommune og heraf er ikke i gang med en uddannelse. Godt halvdelen af dem, der ikke er i gang med en uddannelse, har allerede gennemført en uddannelse, der giver erhvervskompetence har kun grundskolen bag sig og en gymnasial uddannelse. Denne strategi sigter på at nedbringe antallet i de sidste to grupper.

19 Bilag 2 Esbjerg Kommunes indsats for at hjælpe unge til at gennemføre en uddannelse Tilbudstrappen - vejen til uddannelse for uddannelsesegnede unge Jobcentret Familie & Forebyggelse Fælles UU Unge med mange barrierer Uddannelsesmentor Virksomhedspraktik Uddannelses- og Afklaringsprogram Nøglen til SOSU 2 FVU Kompetenceprojekt Basecamp Støtte-kontaktperson 3D - misbrugsbehandling Efterværn EGU Unge med nogle barrierer Uddannelsesmentor Uddannelsespålæg Opkvalificering Løntilskud Virksomhedspraktik Uddannelses- og Afklaringsprogram FVU Familiens Hus Fritidsjobkonsulenter Uddannelsesmentor Brobygning EGU Unge med mindre barrierer Uddannelsespålæg Opkvalificering Løntilskud Virksomhedspraktik Uddannelses- og Afklaringsprogram FVU Familiens Hus Opsøgende vejledning Brobygning 19

20 Flere Unge i uddannelse - En helhedsorienteret indsats 20