AT-synopsis med geografi, dansk og oldtidskundskab
|
|
- Karla Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fagenes samspil/2008. AT-synopsis med geografi, dansk og oldtidskundskab Emne: Forudsigelsen om global opvarmning, som den formidles i Al Gores film: En ubekvem sandhed ( An Inconvenient Truth ) USA Instruktør: Davis Guggenheim. Indledning/problemformulering: I filmen En ubekvem sandhed argumenterer Al Gore for at der er en sammenhæng mellem den globale opvarmning og udledningen af CO2. Han konkluderer, at dette vil medføre store konsekvenser for jordens befolkning. I en række rapporter peger FN s klimapanel på selv samme sammenhæng mellem global opvarmning og CO2 udledning. 1 På trods af det har Al Gores film en ubekvem sandhed været udsat for skarp kritik. Vi vil derfor prøve at forklare hvorfor Al Gores udsagn i En ubekvem sandhed bliver kritiseret, når nu et samlet klimapanel tilsyneladende er enig med ham? Vi vil i denne opgave fokusere på forudsigelserne via videnskabelige budskaber, filmsprog og retorik. Den naturvidenskabelige del: Drivhuseffekten Al Gore har i filmen mange forudsigelser, hvis forudsætninger han begrunder i drivhuseffekten. En af disse forudsigelser er, at verdenshavene vil stige og bl.a. oversvømme World Trade Memorial. Når stråling rammer noget stof kan der ske en af tre ting: Det kan blive absorberet, reflekteret eller passere. Solen udsender både kortbølget og langbølget stråling, men det er kun det kortbølgede, der når jorden. Størstedelen af den kortbølgede stråling passerer atmosfæren og bliver absorberet af jorden, hvorved jorden opvarmes. Den opvarmede jord udsender en del af sin energi som langbølget stråling. Denne stråling kan ikke passere gennem kuldioxiden (CO2) i atmosfæren. I stedet absorberes strålingen af kuldioxiden og bliver til varme igen. Hvis mængden af kuldioxid øges i atmosfæren, vil der derfor ske en opvarmning af jordens atmosfære, da mindre langbølget stråling vil undslippe. Denne årsagssammenhæng er der for så vidt ingen, der er uenige om. 1 Se 1
2 Uenigheden handler om, hvor meget atmosfæren opvarmes og hvor mange andre faktorer der i øvrigt indgår i at afgøre atmosfærens endelige temperatur. Al Gore præsenterer en række tegn på den globale opvarmning, og det er her hans præsentation kommer til sin ret. Han får tydelig vist, at der foregår en opvarmning af jorden og hvordan det har påvirket især de kolde egne af jorden. Der er to overordnede videnskabelige kritikpunkter af Al Gores film. Det første kritikpunkt er når han (og alle andre) vil forsøge at bevise sammenhængen mellem den globale opvarmning og udledningen af kuldioxid. Dette bliver kun antydet i hans film, ved først at præsentere teorien om drivhuseffekten og siden præsentere to kurver; en kurve for indholdet af kuldioxiden i atmosfæren over tid og en kurve for temperaturudviklingen i samme periode. Disse kurver passer sammen ifølge Al Gore. Hvordan og hvorfor de passer sammen kommer han aldrig ind på. Det er altså ikke et bevis, men snarer et indicium. Hvorvidt der er flere eller andre årsager kommer han heller aldrig ind på. Den anden del af kritikken retter sig mod hans forudsigelser af konsekvenserne af temperaturstigningerne. Klimaændringer er en ekstrem kompliceret mekanisme, der blandt andet indeholder en lang række af internt forbundene virkninger og feedback mekanismer, som f.eks. grønlandspumpen, albedo fra isdækker, absorption af CO2 i havet etc. som ingen har overblik over. Alligevel præsenterer Al Gore en lang række meget håndgribelige konsekvenser uden den mindste tøven. Den humanistiske del: Filmsproget: 2
3 I et undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut, betegnes filmen En ubekvem sandhed som en dokumentarfilm. En dokumentarfilm kan karakteriseres som film, der henter deres stof fra virkeligheden, men som præsenterer det ud fra en personlig holdning eller synsvinkel. Dokumentarfilm er en kunstart og ikke blot et medie, der skal registrere sandheden om virkeligheden." 2 I anslaget, (før titlen præsenteres) i En ubekvem sandhed vises billeder af naturen, farverne er klare, tempoet roligt og enkelte af billederne har et skær af romantik over sig. Lyden består af lyde fra vinden i bladene, fugle der kvidrer. Samtidig kan man høre en underlægningsmusik, der består af rolige klavertoner, der falder i et langsomt tempo og en rolig dyb voice-over (der tilhører Al Gore), der beretter om detaljerne ved naturens form og farver og hvilke følelser, der giver mennesket at være i pagt med naturen. Voice-overen siger: Man hører fuglene. Man hører løvfrøerne. I det fjerne hører man en ko. Man mærker græsset. Det er stille, fredfyldt. Herefter klippes der til en computer, hvorpå man ser et billede af jordkloden, mens billedet toner ud, toner et billede af jordkloden på en storskærm frem og kameraet glider videre forbi et publikum, der sidder forventningsfulde og rolige og lytter til Al Gores fortælling. Der klippes til billeder af publikum af forskellige nationaliteter. Vi ser Al Gore i forskellige situationer, hvor han interagerer med publikum, han bliver klappet af, han bliver set på med øjne, der signalerer, at han er en stor helt. Der klippes igen. Denne gang til mere grynede og skæve billeder af Al Gore, hvilket giver billederne et dokumentarisk udseende, men det indikerer også at vi er i en fortid. Al Gore befinder sig her i forskellige præsidentlignende situationer. Der klippes til Al Gore siddende i en bil, billedet er klart og tydeligt, Al Gore sidder med sin computer på skødet og i en voice-over beretter han at Jeg har forsøgt at fortælle denne historie i lang tid og det føles, som om jeg ikke har fået budskabet ud. Der zoomes ind på Al Gore og vi ser ham i et nærbillede, hvor han løfter hovedet fra computeren og ser ud af vinduet. Det vi ser i filmens anslag, dvs. de første 4 min. inden præsentationen af filmens titel, er at dette er en film, der trækker på mange forskellige filmiske virkemidler. I filmens anslag lægges der op til, at dette er en film, hvori der anvendes mange dokumentariske klip, men at det primære formål er at fortælle en god historie. Den historie, der skal fortælles, handler både om den forhenværende 2 Citat fra undervisningsmaterialet Fat om dokumentarfilm, DFI (Materialet kan hentes på adressen 3
4 præsidentkandidat Al Gore, men den handler også om den historie, som han vil fortælle om verdens klimasituation. Retorik: Der er ingen tvivl om at Al Gore og resten af holdet bag filmen har været meget opmærksomme på at kæde filmsproget sammen med retorikken. Filmsproget skal fange tilhørerne rent visuelt, men uden retorikken og især argumentationen ville publikums tankegang og lyst til at handle ikke blive påvirket tilstrækkeligt. I det følgende beskrives hvorledes Al Gores præsentation i filmen En ubekvem sandhed kan sammenkædes med de retoriske virkemidler ethos, logos og pathos fremsat af Aristoteles i det 4.årh. f. Kr., men som til stadighed bruges i både lejlighedstaler og politiske taler, hvor Al Gores præsentation må kategoriseres til en mellemting, da den indeholder begge dele. Ethos appelformen er meget knyttet til afsenderen af talen dvs. Al Gore. Afsenderens troværdighed som person kan enten bygge på personlig fremstilling eller relateres til tidligere situationer, hvor vedkommende har udført noget, der kan styrke tilhørernes troværdighed til ham. I Al Gores tilfælde er det noget af det første han nævner i sin tale, idet han siger, at han plejede at blive kaldt USA's næste præsident, et embede der traditionelt bliver forbundet med ikke blot stor personlig magt men også troværdighed. Logos appelformen indebærer en appel til tilhørernes fornuft. I denne appel skal afsenderen forsøge at være objektiv og blot fremstille sagens kendsgerninger. Logos i praksis i forhold til nutiden vil derfor være at fremstille diverse bearbejdede og dokumenterede fakta f.eks. på PowerPoint ved brug af statistikker og grafer, der derefter forklares så objektivt som muligt. Al Gore bruger mange grafer og statistikker og forudsigelser i sin fremstilling, så logosdelen er derfor meget vigtigt også for at understrege hans ethos. Hans objektivitet erstattes dog af den førnævnte fokus på hans personlige iscenesættelse f.eks. da han stiger op på en kran for at understrege betydningen af en graf. Pathoselementet er det retoriske virkemiddel, der ofte binder en tale sammen idet det oftest bruges i starten og slutningen af en tale. I starten appelleres til publikum idet de inddrages i problematikken og i slutningen bedes ofte om en stillingtagen til de problemer der blev opstillet i fremstillingen. Pathoselementet appellerer til tilhørernes følelser. Det er her meget påkrævet, at man som afsender kan ramme så mange forskellige følelser som muligt for at opnå effekt på størstedelen af tilhørerne. Oftest indeholder denne effekt en grad af advarsel eller trussel, idet afsenderen ønsker at tilhøreren skal tage stilling til sagen. 4
5 Denne personlige referenceramme i En ubekvem sandhed er i sig selv et pathoselement i præsentationen, der skal vise, at Al Gore ikke er en ophøjet politiker, men en almindelig mand. Pathosappellen bruges i filmen til at ramme en så stor del af publikum som muligt. Publikum vil genkende disse situationer og dermed være tilbøjelig til at identificere sig med Al Gore og ikke mindst tro på det han siger. Det at sønnen var i livsfare sidestiller Al Gore f.eks. med bemærkningen om, at vi så let kan miste det vi tager for givet, og at denne oplevelse fik ham til at få større indsigt i miljøproblemerne. Til trods for at denne oplevelse og efterfølgende interesse i miljøet ikke har videnskabelig interesse er den vigtig i filmen som det pathoselement, der inddrager tilhørerne og i høj grad styrker Al Gores ethos, dvs. troværdighed. Det at Al Gore i filmen fremstiller sig selv som tidligere værende udvidende om alvorligheden af den globale opvarmning er også med til at forøge hans ethos. Flere gange i filmen indikerer han, at han heller ikke selv troede på, at det var så alvorligt og at løsningen i det mindste ville være let. Hvis tilhørerne skal tage stilling er det vigtigt at minde dem om, at også han var uvidende engang, men nu hvor han er oplyst ser han det som sin pligt at informere andre om sagens kendsgerninger. Konklusion På baggrund af sin position som kendt politiker og miljøforkæmper præsenterer Al Gore konsekvenserne af den globale opvarmning på et tilsyneladende videnskabeligt plan. Selv om FN s klimapanel i væsentlig grad er enig med de resultater, der bliver præsenteret i filmen, er det uofficielle og udokumenterede resultater, som Al Gore præsenterer som videnskabelige fakta. Ved hjælp af filmiske virkemidler får Al Gore disse resultater til at virke ikke blot sandsynlige men også veldokumenterede, selvom hans kilder ikke er videnskabeligt funderede. Med henblik på filmsproget kan man derfor diskutere, om filmen er en dokumentarfilm, der omhandler personen Al Gore eller om det er en dokumentarfilm om emnet Den globale opvarmning. Når man tager i betragtning af, at tilhørerne formodes at være almindelige borgere uden forudsætninger til at forstå de videnskabelige fakta, øger det forståelsen for hvorfor ethos og pathos appelformerne bliver brugt så intensivt til at pakke fakta ind i mere genkendelige rammer. I lægmands øjne virker problemstillingen og argumenterne rationelle og logiske, og der kan ikke skelnes mellem ethos, logos og pathos. Hvorvidt de videnskabelige beviser er sande eller ej overskygges derfor af sagsfremstillingens videnskabelige ramme med den nyeste teknologi og iscenesættelsen af Al Gores egen person. 5
Mennesker på flugt - elevvejledning
Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer
Læs mereEftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:
Eftermiddagen i dag 14.15-16.00 Feedback og kommunikation pause undervejs Har I tænkt over at ord er magt? Hvordan får jeg det bedste ud af AM møder? Hvordan lykkes jeg med at kommunikere, så mit budskab
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereProblemformulering: I hvilket omfang kan Al Gores An Inconvenient Truth betragtes som et overbevisende indlæg i klimadebatten?
Emne: klima global opvarmning Fag: Fysik og mediefag Problemformulering: I hvilket omfang kan Al Gores An Inconvenient Truth betragtes som et overbevisende indlæg i klimadebatten? Problemstillinger: Mediefag
Læs mereSynopsis. Indledning. Problemformulering
Synopsis Indledning Aldrig har debatten om klimapolitik været større i Danmark såvel som i resten af verden, hvilket primært tager udgangspunkt i den stigende globale opvarmning og herunder de følgevirkninger,
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs merePræsentationsteknik og overbevisende budskaber
Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereHæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.
Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid Lærervejledning Debathæfte Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? er et debathæfte til eleverne i 7. 9. (10.) klassetrin, der skal sætte eleverne i stand
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere3. Lejlighedstalen konfirmationstalen, bryllup, jubilæum: Enten at rose eller dadle.
Møde i kommunikationsudvalget, 30.03.09 Tilstede: Leif El, Kim, Per E, Leif J, Per K, Sofie Referent: Sofie Oplægsholder: Nickles M. Köhling, Københavns Universitet Nickles er retorikstuderende og skolelærer.
Læs mereMundtlighedens genrer
Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereKampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010
Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Indholdsfortegnelse Indledning I kampagneplanlægningen er der mange forskellige ting, der skal tænkes igennem inden man gennemfører
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereBilag A Det ved vi Det diskuterer vi
Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag B Problem Virkning Årsag Løsning Bilag C TOULMINS MODEL FOR ARGUMENTATION BELÆG PÅSTAND Han har ikke læst lektier Peter dumper til eksamen HJEMMEL ARGUMENT En
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereEkstra - Til egen læsning
Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereKommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier. Henrik Juel September 2018
Kommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier Henrik Juel September 2018 Kommunikation er meget mere end udveksling af sand/falske deskriptive udsagn (fakta) Når vi kommunikerer gør vi
Læs mereSpørgsmål 1 Vandløbet i Danmark
Spørgsmål 1 Vandløbet i Danmark Du skal vise og forklare hvordan vandløb skabes og hvordan det indgår i vandets kredsløb. Derefter skal du diskutere hvordan forskellige forureningskilder kan påvirke vandmiljøet
Læs mereKronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)
Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mereBilledet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.
Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger
Læs mereAkademisk Arbejde & Formidling 2013
Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereRetorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk
Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereSkab kraft i fortællingen
Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe
Læs mereMULTIMODALITET VURDERING SAMSPIL NÆRLÆSNING OVERBLIK EN LÆSEGUIDE
MULTIMODALITET EN LÆSEGUIDE VURDERING SAMSPIL NÆRLÆSNING OVERBLIK OVERBLIK Kontekst Identifikation NÆRLÆSNING Tekst/speak Billede Lyd Grafik SAMSPIL Layout Samspil VURDERING Affordans Mening/budskab Afsender/modtager
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereDokumentarfilmen mellem fiktion og fakta
Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00
Læs merePernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation
Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens
Læs mereUndervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:
Årsplan i samfundsfag i 8. klasse KKF, skoleåret 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mere3. Appelformerne de tre veje til overbevisning
3. Appelformerne de tre veje til overbevisning I dette kapitel skal vi se på appelformerne logos, ethos og pathos. Appelformerne er de tre veje til overbevisning. Hvor logos appellerer til forstanden,
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereOm essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:
Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet
Læs mereOM DOKUMENTARFILM. Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM?
OM DOKUMENTARFILM Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 DEL 1 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM? Dokumentarfilm handler om virkeligheden. Den viser os ægte følelser, mennesker og oplevelser. Du har helt
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereEU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning
EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På
Læs mere6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,
Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)
Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle lige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereLars Løkke Rasmussens tale.
Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store
Læs mereFRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk
FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereKlimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten
TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Venus (2.-3. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Danskfaget Kunsteventyr Eleverne lærer at finde rundt på danskfaget.dk Fremstilling: Fortolkning:.
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereDitlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport
Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling
Læs mereRetorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik
Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: sommer 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse HFe Fag og niveau
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Mediefag C Niels-Arne Hansen HTX215 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereArgumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet
Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget
Læs mereÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse
ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Læs mereSkab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer
Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Formål med workshoppen: At sætte fokus på, hvordan man skaber motivation og gejst hos kollegaer At belyse den menneskelige side af
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs merePræsentation KAPITEL
Præsentation 9 K A P I T E L Elementer i en god præsentation 4. Check forståelsen 1. Motivér 5. Personlig gennemslagskraft Smiler Er stolt af at være på Er eksperten Er velforberedt 2. Aktivér 3. Gentag
Læs mereWWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen
WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet
Læs mereCPH:DOX* 2018 FACES PLACES
Velkommen på CPH:DOX! CPH:DOX er Danmarks internationale dokumentarfilmfestival, der hvert år afholdes i Danmark. Som en del af festivalen laver vi med skoleprogrammet UNG:DOX filmvisninger for elever
Læs mereJORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Læs mereAt slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning
At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller
Læs merePå kant med EU. Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning
På kant med EU Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer
Læs mereVIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE
VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE FORTÆLLINGEN 1. MÅLET 2. KORT OM OS 3. UDFORDRINGEN OG LØSNINGEN 4. TRE GODE RÅD 5. FREM TIL MÅLET Steffen Torvits Per-Henrik Goosmann
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereDagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse
Dansk Dagens plan Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Gennemgang af danskfaget og eksamen Hvorfor dansk? For din fremtid Evt. videre uddannelse Daglig
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mere