JOBSERVICE: KONTANTHJÆLPS- OG DAGPENGEMODTAGERE

Transkript

1 Det sammenkædede billede kan ikke vises. Filen er muligvis blevet flyttet, omdøbt eller slettet. Kontroller, at hyperlinket peger på den korrekte fil og placering. R Å DIGHEDSVURDERINGER JOBSERVICE: KONTANTHJÆLPS- OG DAGPENGEMODTAGERE M A J N A T A S J A L A U R I T Z E N & G L E N N A S C H M I D T

2 R Å D I G H E D S V U R D E R I N G E R JOBSERVICE: KONTANTHJÆLPS- OG DAGPENGEMODTAGERE INDLED NING / BAGGRUND Der ønskes klarlæggelse af området med henblik på sikring af, at rådighedsreglerne behandles i overensstemmelse med lovgivningen, herunder sikring af ensartet praksis og udfærdigelse af retningslinjer. Nuværende retningslinjer fremgår af jobcenterets arbejdsgangssystem Qualiware samt LAB-håndbog på EK-nettet. Jobcenteret foretager rådighedsvurderingen, evt. partshøring og indstilling til sanktion for kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere anmoder jobcenteret alene a-kasserne om rådighedsvurdering. Arbejdsdirektoratet (Pensionsstyrelsen) har senest i 2010 lavet tilsyn med Esbjerg kommunes administration af rådighedsreglerne. Resultatet blev en fejlprocent på 3, hvilket er et tilfredsstillende resultat. Tilsynet skete på baggrund af tilsyn i 2007, hvor resultatet var en fejlprocent på 59. Efterfølgende blev der etableret et Rådighedsteam i Jobcenter Esbjerg som varetager hovedsagelig alle rådighedsvurderinger, partshøringer og indstillinger til sanktion for kontanthjælpsmodtagere efter anmodning fra sagsholder eller fremmødelister fra tilbudsstederne. Af opgørelse over rådighedssanktioner på kontanthjælpsområdet for perioden 4. kvartal kvartal 2011 fra Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer fremgår det, at Esbjerg kommune sanktionerer over landsgennemsnittet og 2. højst set i forhold til de 6 største kommuner. Andel sanktionerede ledige pct.: Hele landet 24,4 Esbjerg/Fanø 25,4 København 31,0 Odense 19,1 Randers 25,0 Aalborg 18,1 Århus/Samsø 13,0 Af lignende opgørelse over rådighedssanktioner på dagpengeområdet for perioden 4. kvartal kvartal 2011 fra Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA, a-kassernes beskæftigelsesindsats (RAM-BI) fremgår det, at Esbjerg kommune både ligger højere end landsgennemsnittet samt højest set i forhold til de 6 største kommuner. Andel sanktionerede ledige pct.: Hele landet 3,3 2

3 Esbjerg/Fanø 3,5 København 2.9 Odense 1,2 Randers 2,3 Aalborg 2,1 Århus/Samsø 1,9 Kontanthjælpsmodtagere I henhold til lov om aktiv socialpolitik (AKL) 13 er det en betingelse for at modtage kontanthjælp, at modtageren og dennes ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder, herunder står til rådighed for rimeligt arbejde eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Kommunen skal lave en rådighedsvurdering jf. AKL 13, stk. 2, hvis kontanthjælpsmodtageren: afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale eller en cv-samtale i jobcenteret eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse til jobcenteret, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Endvidere er det en betingelse for at modtage kontanthjælp, at modtageren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter LAB eller Integrationsloven samt deltager i læse- og skrivetest, hvis modtageren ikke har en ungdomgsuddannelse og der vurderes at være behov for dette, jf. AKL 13, stk. 3. Endeligt skal modtagere som er omfattet af LAB 21 b eller integrationslovens 16 a (pålæg om uddannelse) medvirke i foranstaltninger pålagt herefter. I henhold til AKL 13, stk. 4 skal kontanthjælpsmodtageren samt dennes ægtefælle ikke opfylde ovennævnte, hvis: tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 3

4 den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, den pågældende har ret til ferie, den pågældende aftjener værnepligt, arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel. Endvidere kan der foreligge andre forhold for kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed, der kan begrunde at modtageren samt dennes ægtefælle ikke skal stå til rådighed jf. AKL 13, stk. 5. Dagpengemodtagere I henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 62 er det en betingelse for at være til rådighed, herunder få udbetalt dagpenge, at medlemmet: er aktiv arbejdssøgende, kan og vil overtage arbejde med dags varsel, kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. METODEVALG Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af en kvalitativ metode. Valget af metode bunder i, at Esbjerg kommune som udgangspunkt allerede ligger tilfredsstillende i forhold til administration af rådighedsreglerne. Ved valg af den kvalitative metode, sikres en mere dybdegående undersøgelse af sagsbehandlernes håndtering af reglerne. Metoden bygger på en antagelse om, at den enkelte sagsbehandler har den største viden om, hvornår der rådighedsvurderes, hvilke hændelser der medfører sanktion og hvilke der ikke gør. Ved anvendelse af denne metode, gives der anledning til drøftelser i de enkelte teams, hvilket kan synliggøre forskelligheder og dermed sikre en større ensartethed, idet undersøgelsen har været en proces i sig selv. Anvendelse af den kvalitative metode, resulterer i en stor mængde data med stor kompleksitet, idet besvarelserne ikke som udgangspunkt er ensartede og med baggrund i denne metode kan det være vanskeligt at sikre konsistente resultater. Reliabiliteten i undersøgelsen kan imidlertid baseres på sagsbehandlernes sammenfattende opfattelse af arbejdet med rådighedsvurderinger, herunder om der er sammenfaldende data fra de forskellige teams, ligesom metoden tydeliggør forskelligheder eller situationer, hvor samme hændelse ikke fører til samme sanktion. Fordelen ved valg af metoden er således, at der opnås mere nuancerede data ud fra 4

5 undersøgelsen og dette kan samlet set synliggøre sagsbehandlernes håndtering af rådighedsreglerne, herunder partshøring og hvornår der indstilles til sanktion. Ulempen er, at den kvalitative metode i dette tilfælde bygger på skøn og ikke på objektive målinger, hvorfor der skal tages højde for en vis skønsmargin ved gennemgang af denne rapport. Undersøgelsesresultaterne bygger således ikke på objektive resultater af registrerede data, idet denne form for data ikke er tilgængelig ved dataudtræk. Fremgangsmåde Dataindsamlingen er foregået i perioden april og maj måned I denne periode har 9 teams deltaget i undersøgelsen. Sagsgangen i forbindelse med rådighedsvurderingerne listet op på en tidslinje ser således ud: Negativ hændelse Partshøring Rådighedsvurdering Indstilling til sanktion På baggrund af tidslinjen, er der i undersøgelsen spurgt ind på følgende måde: LAB 2, nr. 1 3 samt kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven: Hvilke hændelser, herunder adfærd ligger til grund for rådighedsvurderingen / anmodningen om rådighedsvurderingen? Skøn over procentvis fordeling Hvilke hændelser ligger ikke til grund for rådighedsvurderingen / anmodningen om rådighedsvurderingen? LAB 2, nr. 2 og 3 samt kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven: I hvor stor andel af ovennævnte rådighedsvurderinger fører det ikke til en sanktion og hvad er årsagen hertil? Skøn over årsagerne fordeles procentvis Hvad er årsagen til at de resterende rådighedsvurderinger fører til en sanktion? Skøn over årsagerne fordeles procentvis Det anvendte materialet omkring fremgangsmåden ses i bilag 1. Undersøgelsen har resulteret i en stor mængde data, er blevet bearbejdet og samlet sammen i henholdsvis skemaer og sammenlignelige søjlediagrammer. For at gøre søjlediagrammerne sammenlignelige, er de forskellige teams grupperet efter målgruppe 2.1 ere, 2.2 ere og 2.3 ere, herunder kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven. Organisationsplanen over de forskellige teams i Jobservice er vedhæftet som bilag 2. Resultaterne fra undersøgelsen, herunder de udarbejdede søjlediagrammerne er vedhæftet som bilag. 5

6 GENNEMGANG/VURD ERING Kontakthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed (LAB 2, nr. 3 samt kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven) Hændelser som ligger til grund for rådighedsvurdering bilag 3: Hændelser der hovedsagelig ligger til grund for rådighedsvurderinger er udeblivelser fra tilbud og samtaler, herunder gentagende sygemeldinger og afbud fra samtaler, der sidestilles med afvisning af tilbud og manglende medvirken. Her observeres stort sammenfald blandt adspurgte teams. Disse hændelser udgør mellem procent af de samlede hændelser/årsager. Dette tyder på ensartethed blandt de adspurgte teams, og på at håndteringen af reglerne er umiddelbart i overensstemmelse med gældende regler omkring rådighed. Disse hændelser vil derfor ikke blive behandlet dybdegående i denne undersøgelse. De resterende årsager/hændelser udgør alene 1 9 procent af de samlede hændelser. De omhandler således ganske få sager og sammenholdt med metodevalg bør efterfølgende vurderinger derfor behandles med en vis forsigtighed. Ser man på bilag 5, der viser hvor stor en procentdel af de enkelte hændelser der i sidste ende fører til en sanktion, er det bemærkelsesværdigt, at der alligevel spores en forholdsvis stor uenighed blandt de adspurgte, i forhold til hændelserne udeblivelser og møder for sent hændelser a og e, hvor der er en spændvidde på 70 %. I nogle teams fører hændelsen til sanktion i 10 % af tilfældene, mens samme hændelse hos andre fører til sanktion i 80 % af tilfældene. Nogle rådgivere undlader, at rådighedsvurdere grundet psykiske forhold bilag 4, mens andre rådighedsvurderer bilag 3, men samtidig undlader at sanktionere grundet psykiske forhold bilag 7. Disse sager kan muligvis ligge gemt bag årsagen ekstra chance, hvor der partshøres uden intention om at sanktionere. Noget som en rådgiver kaldte: en opdragende effekt. En anden relevant observation i denne sammenhæng er, at et team nævner for sent fremmøde som en hændelse der ligger til grund for rådighedsvurdering bilag 3, mens samme team undlader at partshører, såfremt pgl. møder op efter opringning bilag 4. Der kan således spores en tendens til, at der savnes overordnet generelle retningslinjer for, hvornår der partshøres, rådighedsvurderes og indstilles til sanktion med henblik på at opnå ensartethed i sagsbehandlingen. Et team oplyser blandt andet, at en ikke gyldig grund ligger til grund for en rådighedsvurdering, samtidig nævner samme team andre årsager/hændelser der ligger til grund for rådighedsvurdering. Sammenholdt bør der ikke skelnes mellem ikke gyldige grunde og andre grunde, da der som udgangspunkt skal være overensstemmelse mellem disse. Det vurderes, at der kunne være brug for en gennemgang af, hvad en gyldig grund er. Endvidere nævner alene et team henholdsvis udeblivelse fra sygebehandling o.l. samt sort arbejde. Reglerne vedr. sygeopfølgning er ændret i foråret 2012, hvilket kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der kan rådighedsvurderes ved udeblivelse fra sygebehandling. Dette kan begrunde, at dette ikke nævnes i de øvrige teams. Sort arbejde nævnes ligeledes kun i et team, hvilket kan være et udtryk for at sort arbejde, kun fylder en forsvindende lille del. Samtidig kan det give anledning til en gennemgang af retningslinjerne på området. En sektionsleder i Jobservice er tovholder på dette område. Årsager til at rådighedsvurdering medfører sanktion bilag 6.: 3 af de 4 teams nævner, at dårlige undskyldninger kan være en af årsagerne. Såfremt der tilstræbes ensartethed på området, er det vigtigt at få en fælles opfattelse af, hvad dårlige undskyldninger er. Der er nævnt utallige eksempler på dårlige undskyldninger fx bussen er punkteret, min hund har fået hvalpe, ingen taletid på mobil, bussen er kørt, tid ved frisør o.l. Med en fælles forståelse for, hvad der ligger i dårlige undskyldninger undgås, at vurderingen beror på den enkelte sagsholders subjektive fortolkning af, hvad der kan accepteres og hvad der ikke kan. Der kan imidlertid ikke laves en udtømmende liste, da der for denne målgruppe kan foreligge andre forhold som begrunder, at modtageren og dennes ægtefælle ikke skal udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. AKL 13, stk. 5. 6

7 Endvidere omhandler 3 af årsagerne partshøring manglende svar på partshøring, ingen forklaring i partshøringssvaret og for sen svar på partshøring. Dette begrunder ikke i sig selv en sanktion og det vurderes, at der er behov for genopfriskning af officialprincippet, herunder partshøring. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 10: Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Forvaltningslovens 19: Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Årsager til at rådighedsvurdering ikke medfører sanktion bilag 7.: Her nævnes blandt andet jagtet, hjemløse, kulturelle forskelle, ekstra chance og familiemæssige forhold. Under dette punkt ses skønsbeføjelserne anvendt. Endvidere ses under gennemgang af hændelse som ikke fører til rådighedsvurdering, bilag 4 nævnes blandt andet manglende forståelse for normer, sproglige barrierer, indkøring i tilbud efter lang passiv periode og tilbagefald i misbrug. For denne målgruppe kan der foreligge andre forhold, der kan begrunde at modtageren samt dennes ægtefælle ikke skal stå til rådighed jf. AKL 13, stk. 5. Der overlades således en skønsmargin til den enkelte sagsholder. Det vurderes, at der er behov for yderligere drøftelse af, hvad andre forhold kunne være for at sikre en ensartet praksis i forhold til borgeren. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (LAB 2, nr. 2) Hændelser som ligger til grund for rådighedsvurdering bilag 8: Hændelserne er hovedsagelig udeblivelser fra tilbud og samtaler, som også gør sig gældende for ovennævnte målgruppe. De adspurgte teams ligger på henholdsvis 78, 81 og 95 procent, hvor dette er årsagen/hændelsen til rådighedsvurdering. I den forbindelse bør det nævnes, at det team som ligger med 78 procent ligger med 10 procent på pålagt uddannelse, hvilket vurderes at relevant, da netop dette team arbejder med borgere under 25 år som kan pålægges uddannelse. De resterende årsager/hændelser omhandler få sager og sammenholdt med metodevalg bør efterfølgende vurderinger derfor på samme måde som tidligere behandles med en vis forsigtighed. Et team nævner ikke manglende cv og 2 teams nævner ikke manglende tjek af jobforslag som årsag/hændelse. På baggrund af dette vurderes der umiddelbart, at være behov for gennemgang af AKL 13, stk. 2, herunder evt. tilhørende rådighedsbekendtgørelse og vejledning. Til forskel for tidligere målgruppe, er der for denne målgruppe tydeligere retningslinjer som ikke lægger op til en individuel skønsudførelse. I hvilken grad fører rådighedsvurdering til en sanktion bilag 10: I hovedparten af årsagerne/hændelser ligger procentfordelingen i samme leje i de 3 teams. Der ses dog stor forskellighed på fx skøn over, hvornår manglende adresse fører til en sanktion. 1 team skønner i 10 procent af tilfældene, hvorimod et andet team skønner i 95 procent af tilfældene. 1 team skønner, at manglende cv i 99 procent af tilfældene fører til en sanktion, hvorimod et andet team skønner, at der kun sker i 20 procent af tilfældene. Der kan således også her spores en tendens til, at der savnes overordnet generelle retningslinjer for, hvornår der indstilles til sanktion med henblik på at opnå ensartethed i sagsbehandlingen. 7

8 Årsager til at rådighedsvurdering medfører sanktion bilag 11: Alle 3 teams nævner, at dårlige undskyldninger kan være en af årsagerne. Det vurderes, at der som tidligere nævnt er behov for nærmere beskrivelse af, hvad en dårlig undskyldning er. For denne målgruppe bør der, til forskel for tidligere målgruppe, kunne udfærdiges generelle retningslinjer. Endvidere fremgår det, at en af årsagerne er svarer ikke på partshøring. De 2 teams som har nævnt denne årsag scorer endvidere denne årsag med henholdsvis 30 og 15 procent af alle hændelserne/årsagerne til at en rådighedsvurdering medfører sanktion. Dette vurderes med baggrund i dette, at der også her er behov for genopfriskning af officialprincippet, herunder partshøring. Officialprincippet: Officialprincippet indebærer, at myndighederne er ansvarlige for, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Årsager til at rådighedsvurdering ikke medfører sanktion bilag 12: 7 af de 15 årsager skyldes forhold som ikke omhandler borgeren fx manglende datadisciplin og post retur/fejl i dok2mail. Dette bør derfor kigges på separat. Endvidere nævnes ekstra chance, sociale forhold og misforståelse fra borgeren som en af de årsager, der ikke fører til en sanktion. Dette er ikke i overensstemmelse med reglerne. Yderligere er der kun en årsag, hvor der er sammenfald mellem årsagerne 2 teams imellem dok. på sygdom. På denne baggrund vurderes der, at være usikkerhed omkring, hvilke årsager/hændelser som ligger til grund for at borgeren ikke skal opfylde rådighedsbetingelserne jf. AKL 13, stk. 4. Et team nævner bilag 11, at der i nogle tilfælde indstilles til en sanktion, hvis borgeren møder for sent til en jobsamtale. I det tilfælde, er der tale om en så længe sanktion og da borgeren møder samme dag, bør dette ikke resultere i en sanktion. Denne sanktionsmulighed er alene anvendelig, hvis borgeren møder for sent i et tilbud. I den forbindelse bør det samtidig nævnes, at et andet team bilag 9 nævner, at der i enkeltstående tilfælde ikke rådighedsvurderes ved for sent fremmøde til tilbud. Der kan således spores en tendens til, at der i nogle situationer savnes overordnet retningslinjer for, hvornår der partshøres, rådighedsvurderes og indstilles til sanktion med henblik på at opnå ensartethed i sagsbehandlingen og sikre rette sagsbehandlingsskridt. Dagpengemodtagere (LAB 2, nr. 1) Hændelser som ligger til grund for anmodning om rådighedsvurdering bilag 12: Hændelserne er igen hovedsagelig udeblivelser fra tilbud og samtaler. De adspurgte teams ligger på henholdsvis 85 og 90 procent, hvor dette er årsagen/hændelsen til rådighedsvurdering. De resterende årsager/hændelser omhandler få sager og sammenholdt med metodevalg bør efterfølgende vurderinger derfor på samme måde som tidligere behandles med en vis forsigtighed. Det team som varetager målgruppen under 30 år, nævner pålæg af uddannelse som en af hændelserne som ligger til grund for anmodning om rådighedsvurdering. Samme team skønner dog, at denne hændelse ikke opleves i praksis. Et team nævner i modsætning til det øvrige team manglende samarbejde om cv m.m. Det bør giv undring, men kan samtidig skyldes forskellige tilgange/arbejdsgang på området. Hændelser som ikke fører til anmodning om rådighedsvurdering: De 2 teams i Jobservice som varetager myndighedsrollen for dagpengemodtagere kommer med henholdsvis 4 og 6 årsager/hændelser. De 2 teams har dog forskellige årsager/hændelser og den manglende sammenfald af årsager/hændelser giver undring, da der også for denne ikke lægges op til en individuel skønsudførelse. Endeligt svarer det ene team at barn syg også kan ligge til grund for, 8

9 at der ikke anmodes om en rådighedsvurdering bilag 13. Dette kaldes dog noget andet i praksis, da der er bevidsthed og at barn syg ikke er en rimelig grund. På baggrund af ovennævnte vurderes der umiddelbart, at være behov for gennemgang af rådighedsbekendtgørelse samt drøftelse af, hvilke situationer, der skal /ikke skal anmodes om rådighedsvurdering. KONKLUSION Overordnet ses der, at rådighedsreglerne behandles i overensstemmelse med gældende ret på området, hvilket understøttes af Arbejdsdirektoratets (nu Pensionsstyrelsens) undersøgelse, der viser, at Esbjerg kommunes administration af rådighedsreglerne er tilfredsstillende. Undersøgelsen viser endvidere, at der i praksis overordnet kan spores ensartethed omkring, hvilke hændelser der ligger til grund for en rådighedsvurdering. Dette ses ud fra den høje procentvise fordeling, blandt de adspurgte teams, i forhold til sammenfaldende hændelser. Hændelserne der hovedsagelig ligger til grund for rådighedsvurderinger er udeblivelser fra tilbud og samtaler, herunder gentagende sygemeldinger og afbud fra samtaler, der sidestilles med afvisning af tilbud og manglende medvirken. En håndtering af reglerne, der er i overensstemmelse med lovgivningen. Der peges i undersøgelsen på enkelte områder, hvor der er uoverensstemmelser blandt de adspurgte teams i forhold til undersøgelsesspørgsmålene, men disse er ikke af et omfang, der giver anledning til udarbejdelse af nye retningslinjer eller forbedring af de allerede eksisterende. I nedenstående afsnit, er der udarbejdet forslag, til hvordan dette kan sikres på anden vis. Jobcenter Esbjerg har et Rådighedsteam som overordnet set varetager opgaverne vedr. rådighedsvurdering. Dette team sikrer også snitfladen til Borgerservice- Kontanthjælp, som varetager den endelige afgørelse om sanktion for kontanthjælpsmodtagere. Der vurderes dog, at der med fordel bør arbejdes med implementering af, i hvilke tilfælde en hændelse bør resultere i en rådighedsvurdering/anmodning om rådighedsvurdering samt i hvilke tilfælde det modsatte er gældende. For målgrupperne LAB 2, nr. 1 2 er der tale om en udtømmende liste over årsager/hændelse. For målgruppe LAB 2, nr. 3 bør det yderligere løbende drøftes, hvilke andre forhold der kan ligge til grund for at borgerens og dennes ægtefælle ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder jf. AKL 13, stk. 5. Endeligt vurderes der, at være behov for drøftelse af reglerne for partshøring, herunder rette sagsbehandlingsskridt i forhold til partshøring, rådighedsvurdering og efterfølgende indstilling til sanktion for kontanthjælpsmodtagere. Dette med henblik på sikring af, at der kun sker partshøring i relevante sager. PLAN / FORSLAG 1. Undervisning i partshøring, herunder officialprincippet af juridisk konsulent samt gennemgang af rette sagsbehandlingsskridt. 2. Gennemgang/udmelding af årsager/hændelser som fører til rådighedsvurdering/anmodning om rådighedsvurdering samt gennemgang af rimelige grunde til, at der ikke stilles krav til rådighed for kontanthjælpsmodtagere. 9

10 3. Løbende drøftelse af, hvilke andre forhold der kan ligge til grund til, at der ikke stilles krav til rådighed for kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed. Kunne drøftes i de enkelte teams samt ske opsamling via fælles rådgivermøde. 4. Evaluering via spørgeskema som sendes til alle sagsholderne i Jobservice primo 2013 omhandlende, hvilke hændelser som ligger til grund for rådighedsvurdering/anmodning om rådighedsvurdering samt hvilke rimelige grunde der bevirker, at kontanthjælpsmodtageren og dennes ægtefælle ikke skal stå til rådighed. 5. Der bør sideløbende kigges på de interne årsager som bevirker, at rådighedsvurderingerne i nogle tilfælde ikke medfører en indstilling til sanktion fx manglende datadisciplin og post retur/fejl i dok2mail. Dette bør derfor kigges på separat. BILAG I rapporten indgår følgende bilag: Bilag 1: Fremgangsmåden Bilag 2: Organisationsdiagram over jobservice Bilag 3: Hændelser som ligger til grund for rådighedsvurdering 2.3 Bilag 4: Hændelser der ikke ligger til grund for rådighedsvurdering 2.3 Bilag 5: Hændelser som ligger til grund for rådighedsvurderinger samt hvornår disse fører i sanktion 2.3 Bilag 6) Årsager til at rådighedsvurdering medfører sanktion 2.3 Bilag 7) Årsager til at rådighedsvurdering ikke medfører sanktion 2.3 Bilag 8) Hændelser som ligger til grund for rådighedsvurdering 2.2 Bilag 9) Hændelser der ikke ligger til grund for rådighedsvurdering 2.2 Bilag 10) Hændelser som ligger til grund for rådighedsvurderinger samt hvornår disse fører i sanktion 2.2 Bilag 11) Årsager til at rådighedsvurdering medfører sanktion 2.2 Bilag 12) Årsager til at rådighedsvurdering ikke medfører sanktion 2.2 Bilag 13) Hændelser som ligger til grund for rådighedsvurdering/anmodning om rådighedsvurdering 2.1 Bilag 14: Hændelser der ikke ligger til grund for rådighedsvurdering

11 Bilag 1) Bilag 2) Bilag 3) Hændelser Bilag 4) Hændelser Bilag 5) Hændelser Fremgangsmåden.ppt Organisationsdiagram som ligger til grund foder ikke ligger til grunsom ligger til grund fo Bilag 6) Årsager til at Bilag 7) Årsager til at Bilag 8) Hændelser Bilag 9) Hændelser Bilag 10) Hændelser rådighedsvurdering mrådighedsvurdering iksom ligger til grund foder ikke ligger til grunsom ligger til grund fo Bilag 11) Årsager til Bilag 12) Årsager til Bilag 13) Hændelser Bilag 14) Hændelser at rådighedsvurdering at rådighedsvurdering som ligger til grund foder ikke ligger til grun 11