Roer. Dyrkning af roer kan have tre formål:

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roer. Dyrkning af roer kan have tre formål:"

Transkript

1 Roer Dyrkning af roer kan have tre formål: Produktion af sukker, hvoraf der dyrkes ca ha i Danmark. Produktion af foder til højtydende malkekøer, hvoraf der dyrkes ca ha. Produktion af biomasse til biogas, hvoraf der pt. er under ha, men der forventes en betydelig øgning af arealet. Dyrkning af roer til produktion af sukker skal ske på kontrakt og er især interessant pga. det økonomiske afkast pr. ha, foruden det er godt med en bredbladet afgrøde i et trængt sædskifte med korn. Dyrkningen foregår i nærheden af sukkerfabrikkerne. Dyrkning af roer til foder er især interessant i de områder, hvor udbyttepotentialet i foderroer er 30 til 40 pct. større, end det er ved dyrkning af majs. Roden kan opfodres frisk i perioden fra november til april det efterfølgende år, eller samensileres med majs, og dermed er grundlaget for at fodre med roer hele året lagt. Dyrkning af roer til bioenergi er især interessant på grund af roens store udbyttepotentiale og pga. en meget hurtig udvikling af gas i et biogasanlæg. Roer er den art, der har det største udbyttepotentiale under vores klimabetingelser. Udvikling af nye metoder, hvor vedhængende jord fjernes, og udvikling af nye systemer til langtidsopbevaring kan øge interessen for roedyrkning meget. I fremtiden vil der antageligt blive udviklet nye systemer, hvor nye opbevaringsformer kan kombinere produktionen af foder med produktionen af bioenergi. Roer er den afgrøde, der kan have det største udbyttepotentiale under vores klimabetingelser. Foto: Torkild Birkmose, VFL Sædskifte Der bør være mindst tre frie år i sædskiftet mellem arter som er modtagelige og opformerer sygdomme og nematoder. Sæskiftet bør også bruges aktivt til at undgå opformering af ukrudt. Traditionel dyrkning og opbevaring Produktionsmålet ved dyrkning af bederoer er et stort rodudbytte, som i foderforsyningen af malkekvæg kan give mulighed for at anvende en stor andel af hjemmeproduceret foder i vinterperiodens foderration. Roden skal være ensartet, glat, fastsiddende, og topskiven skal være placeret i en ensartet højde over jorden. Rodudbyttet skal være over FE på uvandet sandjord og FE pr. ha på dyrkningssikker jord. Arealets størrelse tilpasses et niveau, der sikrer mellem 4 og 6 FE pr. malkeko pr. dag i 200 dage. Samensilering med majs Planlæg ud fra, at der kan samensileres ca. 1 ha foderroer med 3 til 4 ha majs, når udbyttepotentialet for foderroer er pct. højere end i majs. Målet er, at andelen af roer + top kan udgøre ca. 1/3 af blandingen og majs ca. 2/3 af blandingen. Modelberegninger af den nye metode med samensilering af foderroer og majs viser, at der kan være over 700 kr. pr. årsko i øget indtjening, når foderroer erstatter korn i foderrationen, og den forventede salgspris på korn er 140 kr. pr. hkg. Etablering Tidlig såning af roer er en afgørende faktor for et højt udbyttepotentiale. Jo længere vækstsæsonen er, jo større mulighed er der for en stor tilvækst, et højt udbytte og opsamling af kvælstof i efteråret. Hvor jorden er tjenlig, anbefales det at påbegynde roesåningen sidst i marts eller først i april. Det gælder også for roer, der skal bruges til bioenergi og foder i de kølige områder af landet. Det er dog vigtigt, at jorden er tjenlig, også i dybden, så der ikke dannes et fast og komprimeret jordlag, hvor roerne har svært ved at trænge igennem.

2 Video: såning af roer på sandjord Sådybde Normal sådybde er 2 til 2,5 cm. Roefrøet skal placeres i fugtig jord og skal kunne spire uden efterfølgende regn. Ved tidlig såning skal sådybden dog ikke være dybere end højst nødvendigt, men en dækning med minimum 2 cm jord anbefales for at undgå, at roefrøene findes og ædes af fugle. Udsæd og plantetal Uanset, hvilket formål roerne skal dyrkes til, leveres roefrø pilleret til standardstørrelse i pakninger à frø bejdset med Gaucho WS70 (60 gram a. i.) og Thiam 480 (6 gram a.i.), som modvirker angreb af skadedyr under roernes fremspiring. Bejdsen har en relativ lang virkningstid. Der udsås ca frø pr. ha. Det ideelle plantetal efter fuld fremspiring er til planter pr. ha. Under normale forhold sikrer det ca planter pr. ha ved optagning. Er der problemer med fremspiringen, se mangelfuld fremspiring. Såbedstilberedning På efterårspløjet jord brydes vinterskorpen ved fældning, når jorden er passende tør. Jorden opharves med en let harve umiddelbart før såning. Såbedet kan også tilberedes med en kombinationsharve. Målet er en fast, plan og jævn overflade med god struktur i dybden. Tvillingmontering på traktoren er en meget stor fordel, men husk at sænke lufttrykket. Risiko for sandflugt er en stor udfordring på de lette jordtyper i Jylland. På arealer, hvor der er risiko for sandflugt, kan man udså ca. 30 til 40 kg vårbyg pr. ha sammen med tilberedning af såbedet eller ved såning af roerne. Lav en kombineret strategi for ukrudtsbekæmpelse og forebyggelse af sandflugt. 4 til 6 dage før såning af roer klargøres det pløjede areal, og der udsås 35 til 40 kg vårbyg pr. ha med et normalt såsæt til korn på de vind udsatte arealer. Der udarbejdes et effektivt sprøjteprogram (sammen med den lokale rådgiver, som kender din bestand af ukrudt). 1. ukrudtsbekæmpelse udføres meget tidligt og rettidigt og indeholder Goltix (0,75 1,0 liter pr. ha) 2. ukrudtsbekæmpelse falder ca. 5 6 dage efter med et indhold af Goltix (0,75 1,0 liter pr. ha) 3. ukrudtsbekæmpelse tilpasset behovet 4. ukrudtsbekæmpelsen kan evt. erstattes af en rensning Anvendelsen af Goltix i den 1. og 2. ukrudtsbekæmpelse skal være med til at hæmme væksten af vårbyg ikke dræbe den. Vårbyggen skal først sprøjtes væk med 0,5 til 0,6 liter Agil efter 3. eller 4. ukudtsbekæmpelse, når roerne har 5 til 6 blade. Husk at følge udviklingen af vårbyg i vækstperioden frem til vårbyggen skal sprøjtes bort. Såning Tidlig såning giver en lang vækstperiode, der kan give grundlag for et stort udbytte og gælder både for roer til fabrik og til foder. Sukkeroer: I milde egne af landet kan der sås første gang jorden er tjenlig. Det er normalt i slutningen marts og først i april. Foder og bioenergi: I kølige områder skal såningen også ske tidligt, og de første begynder såningen, så snart jorden er tjenlig, det er som regel omkring 1. april. Sådybden: Den ideelle sådybde er 2,0 2,5 cm, og frøene placeres altid 0,5 1,0 cm nede i fugtig jord. Sådybden måles fra jordoverfladen i trykrullesporet. Ved montering af såsporsrydder foran hvert såaggregat, der indstilles i korrekt dybde, opnås at sten og knolde fjernes fra såsporet, så frøet kan placeres i ensartet dybde. Såmaskinens indstilling og sådybden kontrolleres jævnligt under såarbejdet, der bør foregå med en fremkøringshastighed på højst 5 km/time.

3 Sortsvalg Sorten skal være egnet til mekanisk optagning; roden skal være glat og fastsiddende med topskiven placeret i ensartet højde over jorden. Tendensen til stokløbning skal være lille, og der skal være god resistens mod bladsygdommene meldug, Ramularia og bederust. Roer til fabrik: Valg af sukkerroesort Et sikkert stort økonomisk udbytte opnås med sorter, der har et stort sukkerudbytte en høj udbyttestabilitet en høj renhedsprocent. Sorten bør tillige spire ensartet og sikkert på et højt niveau have lav stokløbningstendens have tolerance over for Rizomania på arealer med sygdommen have tolerance over for nematoder på arealer med nematoder have høj grad af tolerance over for Ramularia. Sorternes potentiale kan ses i Oversigt over Landsforsøgene. De sorter, der skal anvendes til sukkerproduktion anbefales af "sortskommissionen" og findes på Nordic Sugar. Roer til bioenergi og foder Vælg en roesort til bioenergi og foder, der har et stort udbytte af rodtørstof et højt indhold af tørstof i roden (gerne over 20 pct. tørstof) en lille mængde vedhængende jord roden skal være fastsiddende med topskiven placeret i en i ensartet højde, gerne 6 til 7 cm over jorden lav tendens til stokløbning. Det er et krav ved tidlig såning tolerance over for Rizomania tolerance over for angreb af bladsvampe, især Ramularia. Sorternes udbyttepotentiale og egenskaber ved roden kan ses i Oversigt over Landsforsøgene. For sorter til foder og bioenergi er markedet åbent, og de mest egnede sorter kan købes og sælges frit. Der er ingen "Sortskommission", der anviser, hvilke sorter der skal anvendes i dyrkning. Mangelfuld fremspiring Mangelfuld fremspiring kan have flere årsager, men det er uacceptabelt i en højværdiafgrøde som roer. En evt. mangelfuld fremspiring skal undersøges, for at man kan udvikle dyrkningen på bedriften. Mangelfuld fremspiring kan skyldes: dårlig management ved tilberedning af såbedet eller gødskning: det skal rettes fremover dårlig frøkvalitet: udbyttetabet bør erstattes udfordrende jordtyper: management kan måske læres, hvis ikke og omkostningerne er for store må dyrkning af roer på disse arealer undlades. klimaet i lokalområdet: det er der ikke noget af gøre ved. For at indkredse årsagen til en mangelfuld fremspiring har NBR og VFL udviklet et hjælpeskema/fremgangsmåde, som kan anvendes til at støtte udredningen af mangelfuld fremspiring i marken.

4 Jordbearbejdning Strukturskader skal undgås. Pløjning udføres så jævnt som muligt, og det bedste resultat opnås ved at bruge vendeplov med efterfølgende furejævning. Derefter skal jorden normalt lades urørt indtil opharvning. Med denne jordbehandlingsteknik kan de fleste jordtyper pløjes og behandles i foråret, når jorden er passende tør. Forårspløjning vil ofte give en højere jordtemperatur og en hurtigere fremspiring. Produktionsstyring Vær opmæksom på fremspiringen og kontrollér dit plantetal i marker. Det anbefales at tjekke fremspiringen i alle marker og sorter. Kontrol af plantetallet kan ske på følgende måde: Ved en rækkeafstand på 50 cm optælles 20 meter række (optalt plantetal x = antal planter pr. ha). Ved en rækkeafstand på 62 cm optælles på 16,1 m række (optalt plantetal x = antal planter pr. ha). Målet er planter pr. ha. Roer med kimblade. Et plantetal på til viser, at alt er forløbet efter planen. Evt. omsåning. En bestand på roeplanter jævnt fordelt pr. ha er først i maj og senere den nedre grænse for at undlade omsåning. Rækkerne lukker. Normalt udviklede bederoer vil have lukket rækkerne inden den 25. juni. Dette kan tages med i et skøn over kommende års produktion. På egne med grovfoder vurderes det forventede udbytte i roer med det forventede udbytte af græs og majs, og det vurderes, om der skal suppleres med helsæd. Gødskning Fastsættelse af næringsstofbehovet skal ske efter forholdene i den enkelte mark. Kvælstof Kvælstofbehovet skal altid fastsættes under hensyntagen til, at ejendommens kvælstofkvote overholdes. Kvælstofbehovet fastsættes ud fra tilførslen af organisk stof i husdyrgødning eller afgrøderester i de foregående år, jordtypen, det forventede udbytteniveau og den årlige kvælstofprognose. Der skal altid være lidt kvælstof til rådighed efter roernes fremspiring. Sagt på en anden måde "Roer skal være store, når de er små ellers bliver de små, når de skulle have været store". Anvendelse af ureaholdige gødninger bør ikke anvendes til roer, med mindre gødningen placeres ved såningen. Sukkerroer: For mineraljord uden tilførsel af husdyrgødning i årene forud og med flere års korn som forfrugt, er kvælstofbehovet kg N pr. ha. Ved tilførsel af husdyrgødning i de foregående år reduceres behovet med kg N pr. ha, alt efter husdyrgødningsmængden. Hvis der er usikkerhed om fastsættelse af kvælstofbehovet, navnlig på husdyrgødede arealer eller efter grøntsager, kan udtagning af N min prøver være en hjælp ved behovsfastsættelsen. Bioenergi og foderroer: For mineraljord uden tilførsel af husdyrgødning i årene forud og med flere års korn som forfrugt, er kvælstofbehovet 160 til 200 kg N pr. ha, uanset om toppen anvendes. Ved tilførsel af husdyrgødning i de foregående år, reduceres behovet med kg N pr. ha alt efter husdyrgødningsmængde. Hvis der er usikkerhed om fastsættelse af kvælstofbehovet, navnlig på husdyrgødede arealer eller efter grøntsager, kan udtagning af N min prøver være en hjælp ved behovsfastsættelsen. Fosfor, kalium, magnesium og natrium

5 Fosfor og kaliumbehovet fastsættes ud fra jordens fosfor og kaliumtal, det forventede udbytteniveau og fosfor og kaliumbalancen for sædskiftet som helhed. Behovet for tilførsel af magnesium fastsættes ligeledes ud fra det forventede udbytteniveau og magnesiumtallet. Ved magnesiumtal over 5 kan magnesiumtilførsel undlades. Sukkerroer: Til sukkerroer kan følgende tabel give en oversigt over behovet for tilførsel af fosfor, kalium, magnesium og natrium: Uvandet JB 1+3 JB 2 4 JB 5 9 Udbytteniveau, ton/ha rod pr. ha ,5 50 Fosfor (Pt 2 4), kg P/ha Kalium (Kt 7 10), kg K/ha Magnesium (Mgt u. 5), kg Mg/ha Natrium, kg Na/ha Tilførsel af natrium har en gavnlig effekt på såvel udbyttet som på sukkerprocenten, og det anbefales derfor at tilføre kg natrium pr. ha. Alternativt kan gødningen udspredes efter såning. På jorder med et højt reaktionstal, og navnligt i tørre år, kan der være behov for at tilføre bor. Dette kan ske ved anvendelse af borholdig gødning eller udsprøjtning af 5 kg solubor pr. ha. Bioenergi og foderroer: Til bioenergi og foderroer, hvor toppen udnyttes helt eller delvist, kan følgende tabel give en oversigt over behovet for tilførsel af fosfor, kalium og magnesium: Uvandet JB 1+3 JB 2 4 JB 5 9 Udbytteniveau, FEN/ha eller ton tørstof pr. ha Fosfor (Pt 2 4), kg P/ha Kalium (Kt 7 10), kg K/ha Magnesium (Mgt u. 5), kg Mg/ha Svovl Behovet for tilførsel af svovl er 15 til 20 kg S pr. ha, eller ca. 10 pct. af behovet for kvælstof, og behovet dækkes ved en normal mængde husdyrgødning. Husdyrgødning Der skal altid være lidt kvælstof til rådighed efter roernes fremspiring. Sagt på en anden måde "Roer skal være store, når de er små ellers bliver de små, når de skulle have været store". Anvendelse af ureaholdige gødninger bør ikke anvendes til roer, med mindre gødningen placeres ved såningen. Bor Risikoen for bormangel er størst under tørre forhold og ved højt Rt niveau. Tilstræb Bt på 3 5 på sandjord og 6 7 på lerjord. Ved bormangel i afgrøden anvendes Solubor (3 5 kg/ha). Handelsgødning Ureaholdige gødninger bør ikke anvendes til roer, med mindre gødningen placeres ved såningen. Plantebeskyttelse Planlæg bekæmpelse af ukrudt ud fra viden om markens ukrudtsbestand og registreringer i marken. Følg nøje resultatet af ukrudtsbehandlingerne og eventuelle angreb af skadevoldere i hele etableringsfasen. Følg varslingerne for bladsvampe og start marktilsyn senest, når de første angreb er set. Se også 'Sådan undersøger du marken'.

6 Kend skadevolderne Brug 'Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder' eller andre hjælpemidler til at få et godt kendskab til ukrudt, svampe og skadedyr og som hjælp ved tilsyn af marken. Vurder resultatet Afsæt ved hver sprøjtning et sprøjtevindue, så resultatet af behandlingen kan sammenlignes med ubehandlet. Gå marken igennem før høst, så du kan vurdere om årets indsats har været optimal. Lav evt. et ukrudtskort over markerne før optagning. Ukrudt Ukrudt i bederoer kræver en effektiv bekæmpelse, da det er meget udbyttenedsættende. Forslag til bekæmpelse Middelblandingen til den enkelte mark skal finjusteres efter ukrudtsbestanden i den enkelte mark. Se bekæmpelsesforslag Planteværn Online kan ud fra indberetning om ukrudtsammensætningen og størrelsen i den enkelte mark beregne den middelsammensætning og dosis, der passer bedst til marken. Tilsæt altid olie. Der er ikke påvist entydige forskelle mellem olier. Betanal Power kan med fordel tilsættes Nova Balance eller ph fix, som forebygger udfældning. Kulde og stress Ukrudtsbekæmpelse under meget kolde vejrforhold kan være hårdt ved roerne. Det kan derfor være aktuelt at udsætte sprøjtningen nogle dage. Selv om ukrudtet gror langsomt, når det er koldt, kan det være nødvendigt at hæve dosen i takt med, at ukrudtet bliver større. Sprøjtning kan i særlige tilfælde give en forbigående gulfarvning af roerne, og når roerne er stressede på grund af stor forskel mellem dag og nattemperatur, kraftig nedbør omkring sprøjtning eller kold og sammenslemmet jord, bør kemi anvendes med omtanke. Ved specielt tørre forhold kan det være en fordel at øge olietilsætningen, således at der opnås en bedre kontakt med ukrudtet, og effekten af midlerne øges. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Ved radrensning kan der opnås tilfredsstillende resultater til en konkurrencedygtig pris, almindeligvis vil to bredsprøjtninger efterfølges af en til to gange radrensning. Ofte vil det være tilstrækkeligt og mere økonomisk at afslutte ukrudtsbekæmpelsen med en radrensning, hvor målet er at få ram på ukrudt, som har overlevet forudgående sprøjtninger. Endelig bekæmpes ukrudtsroer mellem rækkerne ved radrensningen. Efterhånden, som der bliver færre midler til rådighed, kan det atter blive attraktivt at Bederoer er meget følsomme for konkurrence fra ukrudt i etableringsfasen og skal derfor holdes fri for ukrudt. Foto: Poul Henning Petersen Agerstedmodet t.v. og hundepersille t.h. har fået løvblade. Det er vigtigt at sprøjte tidligt inden ukrudtet udvikler løvblade. Foto: Poul Henning Petersen Sent fremspiret ukrudt som sort natskygge kan give problemer senere i vækstsæsonen, hvis det ikke er bekæmpet rettidigt. Foto: Hans Kristensen GPS og sektionsvis hævning af

7 anvende en båndsprøjte til ukrudtsbekæmpelsen. Se dyrkningsvejledning om radrensning for yderligere information. Strategi Rettidighed er meget vigtigt for at opnå en tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse. Trefire sprøjtninger vil normalt være udgangspunktet for en strategi mod ukrudt i bederoer. Første sprøjtning skal gennemføres på ukrudt med ægte kimblade. Det vil sige, at løvbladene kun ses som en lille knop. Anden sprøjtning gennemføres 5 10 dage senere. Kort interval under varme vækstforhold og længere interval under kølige forhold. Tredje sprøjtning skal gennemføres, når nyt ukrudt har kimblade. Afstanden til forrige behandling vil ofte være dage afhængig af vækstbetingelserne. Evt. fjerde sprøjtning. Hvor der sker yderligere nyfremspiring af ukrudt, kan der være behov for en afsluttende radrensning eller en 4. sprøjtning med tilpasset dosis. Command CS kan anvendes før fremspiring, hvor der erfaringsvis er problemer med at opnå tilstrækkelig effekt mod arter som snerlepileurt, hundepersille og burresnerre. renseaggregaterne betyder, at der effektivt kan renses i kiler. Kamerastyring betyder, at det er muligt at rense tæt på rækken. Foto: Kongskilde Hæv dosis, hvis ukrudtet bliver større end planlagt, eller der er tørt. Under tørre forhold er det vigtigt at udføre sprøjtningerne om morgenen. Afslut eventuelt med en radrensning, hvis den kemiske bekæmpelse ikke rækker. Stokløbere Fra midten af juli til først i august skal alle stokroer rykkes op, og ukrudtsroer afhugges dybt. Efter den tid skal alle frøbærende stokroer fjernes og uskadeliggøres. På arealer, hvor toppen ikke bjærges, og hvor roer dyrkes hyppigt i sædskiftet, skal der gøres en ekstra indsats for at fjerne stokløbere og specielt ukrudtsroer. Er der sket en frøspredning, bør spiredygtige frø ikke indarbejdes dybere end 3 5 cm i jorden om efteråret, for at få frøene fra ukrudtsroerne til at spire frem og blive ødelagt, enten før eller i næste afgrøde. Vildroer i bederoer kan gå hen at blive et alvorligt problem, hvis der ikke anvendes et passende sædskifte og stokløbere fjernes. Foto: Hans Kristensen Sygdomme Bederoer kan angribes af sædskiftesygdommene rodbrand og rodfiltsvamp, og disse sygdomme bør forebygges ved et sædskifte hvor der er tilstrækkeligt afstand mellem sygdomsværterne. Bederoer kan angribes af bladsvampene bedemeldug, Ramularia og bederust. Rodbrand Rodbrandsvampen Aphanomyces cochlioides i bederoer trives bedst ved fugtighed og en høj jordtemperatur, og angreb ses derfor især ved sen såning. Forebyggende foranstaltninger er sædskifte med ophold mellem roedyrkning, ikke for lavt reaktionstal og fosfortal. Svampen kan overleve i jorden i op til omkring 20 år. I Danmark bejdses roer med thiram, som ikke har effekt mod Aphanomyces. Andre bejdsemidler har dog effekt mod svampen, men kun mod tidlige angreb. Bladsvampe Bederoer kan angribes af bladsvampene bedemeldug, Ramularia og bederust. For Ramularia og bederust kan et fornuftigt sædskifte holde sygdommen nede. Sund plante og plante angrebet af rodbrand. Foto: Ghita Cordsen Nielsen

8 Bladsvampe bekæmpes i sukkerroer ved begyndende angreb og senest, når 5 procent af planterne er angrebet. Der anvendes 0,25 liter pr. hektar Opus/Rubric/Maredo eller 0,25 liter pr. hektar Opera. Er meldug målet for bekæmpelsen, foretrækkes Opera. Ved etablerede angreb hæves dosis af midlerne til 0,5 liter pr. ha. Gentagen behandling ca. tre uger senere kan være aktuel ved: 1. efterfølgende højt smittetryk, 2. modtagelig sort eller 3. optagning efter midten af oktober Rentabiliteten i svampebekæmpelse i sukkerroer er meget afhængig af, om den forventede høst er større eller mindre end kvoten. Forventes en høst under kvoten, er der alt andet lige større rentabilitet i bekæmpelse af svampeangreb. Hvis der i foderroer og energiroer ses angreb af bladsvampe, anbefales samme bekæmpelsesstrategi som i sukkerroer, dvs. bekæmpelse ved begyndende angreb og senest ved 5 procent angrebne planter. Effekten af bekæmpelse af bladsvampe i foderroer/energiroer antages at være på niveau med effekten i sukkerroer, da de har samme høje udbyttepotentiale som sukkeroer og i stor udstrækning har samme genetik. Smittetrykket forventes dog at være lavere i foderroer og energiroer, da foderroer og energiroer er mindre udbredt i dyrkningen end sukkerroer. I sukkerroeegne kan der ske smitte fra nabomarker. Rodfiltsvamp Bederoer kan også angribes af rodfiltsvamp. Pletvis i marken begynder roerne at rådne. Rodfiltsvamp angriber også majs og græs, og der bør derfor være et ophold på 2 år og gerne 3 år mellem bederoer og disse afgrøder. Rodfiltsvamp i bederoer. Roerne rådner. Majs og græs i sædskiftet fremmer angreb af rodfiltsvamp i bederoer. Foto: Ghita Cordsen Nielsen Skadedyr Da bederoer almindeligvis er bejdset, er behovet for skadedyrsbekæmpelse oftest meget lavt. Under fremspiring I fremspiringsfasen kan bederoer angribes af trips, runkelroebiller, bedefluer, ådselbiller m.v. Da alt roefrø almindeligvis er bejdset, er bekæmpelse sjældent aktuelt. Roenematoder Bederoer kan angribes af roecystenematoder også kaldet "roeål". Holder man tre frie år mellem dyrkning af bederoer, opstår der sjældent problemer med roeål. Mark angrebet af roeål. Foto: Arkivet, DJF Tæger Tæger kan suge på bladene og nødvendiggøre bekæmpelse med et godkendt pyrethroid. Randbehandling er ofte tilstrækkelig.

9 Ferskenbladlus Bejdsning har oftest tilstrækkelig effekt. Ferskenbladlus bekæmpes ved konstateret angreb. Ved højt smittetryk kan en supplerende behandling i juni juli med Pirimor være nødvendig. Pirimor anvendes ved temperaturer over 15 o C i foderroer. Der findes ikke længere en varslingstjeneste for ferskenbladlus. Bedebladlus Bejdsning har oftest tilstrækkelig effekt. I meget tørre år kan bejdsning have utilstrækkelig effekt og en supplerende behandling i juni juli med Pirimor kan være nødvendig. De sorte bedebladlus bekæmpes ved over 50 pct. angrebne planter med begyndende kolonidannelse. Evt. bekæmpelse er aktuel til ind i august, såfremt bladlusene ikke forinden er begyndt at blive parasitteret. Uglelarver Forskellige uglelarver (bedeugler, gammaugler m.fl.) kan optræde i visse år. Bekæmpelse med et godkendt pyrethroid er aktuel ved over 4 5 larver pr. plante. Bekæmpelse er bedst tidlig morgen, eller sen aften med høj væskemængde. Angreb af bedebladlus. Foto: Anne Lisbet Hansen, Nordic Beet Research Kåltrips Ved kraftige angreb af skadedyr, hold da 5 7 dage mellem ukrudt og skadedyrsbekæmpelse. Angreb bekæmpes med et godkendt pyrethroid. Kuldeskader i fremspiringsfasen kan forveksles med angreb af trips. Bedefluer Enkelte år forekommer der så kraftige angreb af 2. og 3. generations bedefluer, at bekæmpelse med et godkendt pyrethroid er aktuel. Angreb af bedefluens larve. Foto: Ghita Cordsen Nielsen Høst Optagning af rod Roeoptagning skal foregå skånsomt. Spildet skal minimeres mest muligt, og roerne skal rengøres bedst muligt. Samtidig skal optagekapaciteten være høj. I dag anvendes tankmaskiner (selvkørende eller bugseret) monteret med enten kitskær, roterende optagejern eller oppelhjul, afhængigt af jordtypen. Tabet ved roehøst er ofte 7 8 % af rodudbyttet. Tabet sker ved for dyb aftopning, afknækkede rodspidser og tab af hele roer. Aftopning Den ideelle aftopning er direkte i rodskiven. Højst 10 pct. må aftoppes for dybt. Til langtidsopbevaring, over 3 måneder, må højst 5 pct. være dybt aftoppet. Ensilering skal ske på fast bund, hvor saftafløb enten udnyttes til fodring eller ledes til gylle eller ajlebeholder. Hvis toppen ensileres oven på tørstofrig helsædsensilage eller samensileres med NH 3 behandlet halm og roepiller eller grønpiller, kan saftafløb begrænses meget. Samensilering med majs Samensilering af roer og majs. Der er kun et begrænset antal maskiner til rådighed, som kan høste top og rod samtidigt. Derfor bør man sikre sig, at der er materiel til rådighed i eget område, der kan håndtere roer på en måde, så roden bliver tilstrækkelig fri for jord og frarense småsten under optagningen. Dette gælder, uanset om man vælger at bjærge både rod og top eller kun bjærger roden til samensilering. Den helplantehøster, som har været under udvikling og anvendt siden 2005, har været Med en

10 en prototype. Den bør fortsat udvikles, så den bliver driftssikker og kan rengøre roden optimalt, før den blandes med majsen til samensilering. Maskinen er bygget på basis af en 3 rækket sukkerroeoptager, udstyret med oppelhjul og rensesektion. Toppen transporteres med bånd direkte fra aftopperen op i tanken. Roden passerer på sin vej gennem maskinen hen over flere forskellige rensesystemer, hvoraf det ene er udstyret med en børste, og alle har til opgave at fjerne sand og mindre sten. Umiddelbart før roden falder ned i tanken, knuses den mellem to roterende valser. Samensilering af roer og majs har blandt andet den fordel, at omkostningerne til ensilering af roerne kan holdes på et relativt lavt niveau, fordi både høst og ensilering sker i én proces. Desuden reduceres omkostningerne til udfodring i forhold til fodring med friske roer, og ensilering giver mulighed for at fodre med roer året rundt. Forholdet mellem rod + top og majshelsæd er typisk 1/4 rod + top og 3/4 majshelsæd. Skal roerne bruges til samensilering med majshelsæd, anbefales det, at roden knuses, så de fleste stykker har en diameter på 5 til 10 cm. En yderligere findeling, hvor roerne skæres i små stykker eller moses, vil øge risikoen for saftafløb. Se regneark og beregning af tørstof pga. forskellige blandingskomponenter: Se Farmtest om samensilering af roer og majs helplanteroptager (Thyregod) kan både rod og top høstes i en arbejdsgang og samensileres med et saftopsugende fodermiddel som majs. Foto: Karsten A. Nielsen Opbevaring Opbevaring i kule og anvendes traditionelt til foderbrug Samensilering med saftopsugende foderemne (majs, pulpetter, halm eller 1. slæt græsensilage), der mest anvendes til foderbrug, men også til biogas Ensilering af hele roer (vådvasket eller tørvasket), kan anvendes til bioenergi og måske også til foder. Det er er et absolut krav, at saftafløbet (saften) opsamles og anvendes, da det udgør op til 35 pct. af tørstofudbyttet Opbevaring af snittede roer i store siloer (tildækket lagune eller en overdækket gylletank, der indvendig er behandlet så den ikke nedbrydes af rodmassens lave ph (ca. 3,5) Roekuler Roekuler formes efter skabelon til sikring af en god opmåling og mulighed for kontrol med beholdningens størrelse i løbet af vinteren. Kulen dækkes omgående med et lag halm, når den første frost forventes. Dækning med plastik udsættes så længe som muligt, især hvor roden er højt aftoppet. Ved udsigt til varig frost foretages den endelige dækning med halm og/eller plastfolie. Samensilering Roerne indlægges i tynde lag og blandes omhyggelig med det saftopsugende foderemne. En god opblanding med det saftopsugende produkt sikrer en god opsamling af saften. Der startes med at indlægge 30 til 40 cm af det saftopsugende produkt, f. eks. majs. Herefter foretages en udlægning i tynde lag, og produkterne blandes omhyggeligt, evt. anvendes en staldudjævner til sammenblandingen. I de øverste 20 cm iblandes der ikke roer. De vejledende retningslinjer er: Majs og roetop skal værre tørre ved høst Mindst 28 til 30 pct. tørstof i blandingen af roer og majshelsæd Det er altid landmanden, der har ansvaret for, at der ikke sker saftafløb. Samensilering af roer og majs. Roerne udlægges i tynde lag og blandes med det saftopsugende foderemne. Hele roer ensileret i en silo. Højden på stakken er 8 til 10 m. Tildækningen er sket på traditionel vis med underlagsfolie, dækfolie og sække med grus, som sikrer foliens forbliven på stakken. Foto: Karsten A. Nielsen Ensilering af hele roer og opsamling af saft Denne metode anvendes en del i biogasindustrien i Tyskland. Det er en relativ billig løsning til opbevaring. Roerne indlægges i en silo i en højde på 8 til 10 m. Gennem lagringsperioden synker stakken sammen til den halve højde. Rodmassen forbliver frisk i en lagringsperiode på 8 til 10 månder. Den høje stak skal dækkes omhyggeligt på tradionel vis, dvs. først med et tynd underlagsfolie (0,04 mm), og derefter med en Lager af hele roer 8 mdr. efter indlægning. Foto: Karsten A. Nielsen

11 dækfolie på 0,12 til 0,15 mm. Sække fyldt med grus skal sikre, at folien bliver på stakken. Det er et absolut krav, at saftafløbet kan udnyttes, da det udgør en stor del af tørstofudbyttet. Saftafløbet begynder kort tid efter indlægning, og saftafløbet er størst i perioden mellem 20 og 60 dage efter indlægning, herefter er saftafløbet konstant og væsenlig mindre, afhængig af lagerets størrelse og højde. Snittede roer i silo Inden roerene ensileres i silo eller lagune, skal de vaskes, snittes og sten skal sorteres fra. I laguner vil der ske en form for bundfældning (sedimentation). og anlægget bør indrettes således, at der kan ske en form for omrøring i lagringsperioden. Erfaringer fra Tyskland viser, at lagunen skal være overdækket, ellers vil tabet være uacceptabelt stort. Roemassen er på ca. 20 pct. tørstof og kan let pumpes rundt. Fremtidige undersøgelser vil vise, om det er en opbevaringsmetode, der vil finde indpas på kvægbedrifterne. Ensileret roer 8 mdr. efter indlægning. Foto: Karsten A. Nielsen Silo, som er etableret ved Grøngas i Vraa. Da ph i roemassen er meget lavt, det vil sige under 3,5, skal beton sikres mod tæring. Her er silovæggen påført et lag plastik og herefter et lag syrefast Foto: Jens Peter Lunden, Grøngas, Hjørring Roe vådvasker i aktion i Nordjylland Foto: Søren UgiltLarsen, Agrotech Kvalitet Kvalitetskravene til sukkeroer til fabrik er grundliggende reguleret i Brancheaftalen imellem Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar. Der lægges vægt på en frisk råvare med høj indre og ydre kvalitet. Indholdet af sukker målt som sukkerprocent bør være højt, mens indholdet af safturenheder, målt som aminokvælstof, kalium og natrium, der reducerer udbyttet af sukker i fabrikken, bør være lavt. Leverancerne bør indeholde så lidt jord og sten som muligt. Roerne skal være vel aftoppede uden grønne bladstilke, men ikke dybere end at hele roen høstes og leveres. Kvalitetskravene til foderroer og roer til bionergi er et højt udbytte af tørstof pr. ha og en lille mængde vedhængende jord. Mængden af vedhængende jord skal være så lav som muligt og et realistisk niveau kan være følgende: under 4 pct. vedhængende jord ved optagning af roden som svarer til ca. under 0,200 gram jord pr. kg rodtørstof. Markplan/sædskifte Sædskiftet bør bruges aktivt, for at reducere forekomsten af skadevoldere som vil optræde hyppigere, hvis sædskiftet er for trængt. Nedenfor ses det antal år, hvor der skal dyrkes en ikke modtagelig afgrøde for at reducere opformeringen. Sygdom/skadedyr Resistente sorter Angriber også Antal år uden afgrøden

12 Roecystenematoder (+) Korsblomstrede 3 Rodbrand Ærter 2 Aphanomyces 3 Rodfiltsvamp Majs, græs 3 (+): Ikke fuldt effektiv resistens eller sorter ikke markedsført i Danmark. Roer er en god forfrugt til mange andre afgrøder og vil give en god forfrugtsvirkning. Økonomi Roer til sukker produktion Se Farmtal Online Se Brancheaftalen Roer til foder: Se oversigt over vejledende interne priser. Samensilering af roer og majs har blandt andet den fordel, at omkostningerne til ensilering af roerne kan holdes på et relativt lavt niveau, fordi både høst og ensilering sker i én proces. Desuden reduceres omkostningerne til udfodring i forhold til fodring med friske roer, og ensilering giver mulighed for at fodre med roer året rundt. Modelberegninger viser, at der kan tjenes ca. 700 kr. pr. årsko ved en kornpris på 140 kr. pr. hkg, hvis korn i foderrationen erstattes med roer. Hvis kornprisen er 200 kr. pr. hkg, kan der tjenes ca kr. pr. årsko. Forholdet mellem rod + top og majshelsæd er typisk cirka en tredjedel rod + top og to tredjedele majshelsæd. Roer til biogas. Der er endnu ikke en vejledende pris på roer til biogas. Der handles ofte til en aftalt pris på grundlag af tons tørstof eller antal FEN.

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST)

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende at forbedre

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende)

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende) Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2 Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Sukkerroer. Konklusioner. Sortsvalg. Tabel 1. Forholdstal for udbytte af polsukker og for stabilitet

Sukkerroer. Konklusioner. Sortsvalg. Tabel 1. Forholdstal for udbytte af polsukker og for stabilitet Tabel 1. Forholdstal for udbytte af polsukker og for stabilitet Sort Sortsvalg En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 1. Sorterne er rangeret efter deres udbytte af polsukker

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Bestilling af roefrø til 2015

Bestilling af roefrø til 2015 Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode

Læs mere

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære grovfoderproducent I 2018 brochuren indledte jeg med ordene 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874.

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Vårraps. Markplan/sædskifte. Etablering

Vårraps. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 7 Vårraps Formålet med dyrkning af raps er et stort frøudbytte, med et højt udbytte af olie og protein og med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Under danske forhold høstes typisk

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Roer til biogas og foder

Roer til biogas og foder L7 2. Energi fra pil og roer Roer til biogas og foder Sukkerroer har været og er en kendt og skattet afgrøde i dansk landbrug nu koncentreret på Lolland-Falster og det sydlige Sjælland. Rådgiver Elo West

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856 KWS foder- og energiroer 2018 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874. Så kan det ikke længere undre nogen, at det

Læs mere

Brødrug. Markplan og sædskifte. Etablering. Dyrkning af vinterrug kan have to formål: produktion af brødrug produktion af foderrug

Brødrug. Markplan og sædskifte. Etablering. Dyrkning af vinterrug kan have to formål: produktion af brødrug produktion af foderrug Side 1 af 7 Brødrug Dyrkning af vinterrug kan have to formål: produktion af brødrug produktion af foderrug Denne dyrkningsvejledning omhandler dyrkning af vinterrug til brød. Se også dyrkningsvejledningen

Læs mere

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856 KWS foder- og energiroer 2017 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2016 vil blive husket for året, hvor økonomien for alvor strammede til. Så kan vi jo glæde os over, at høsten af grovfoder

Læs mere

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5

Læs mere

Sortsvalg til marker med nematoder

Sortsvalg til marker med nematoder Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker

Læs mere

Produktionsmål Produktionsmålet i majs til ensilering er et udbytte på mindst FE pr. ha under gode dyrkningsforhold.

Produktionsmål Produktionsmålet i majs til ensilering er et udbytte på mindst FE pr. ha under gode dyrkningsforhold. Dyrkningsvejledning Ajourført den 15. maj 2003 Silomajs Produktionsmål Produktionsmålet i majs til ensilering er et udbytte på mindst 9.000 FE pr. ha under gode dyrkningsforhold. Foderværdien skal svare

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Pesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Pesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Pesticidhandlingsplan II Status Landmandens økonomi Kan vi reducere forbruget yderligere? Mekanisk

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,

Læs mere

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? Nr. 6 - uge 21 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? GrovfoderNyt 22. Maj 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen

Læs mere

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Spinat til frøavl Frø af spinat anvendes til udsæd i haver og på større arealer til produktion til friskvaremarkedet eller til konservesindustrien. Størstedelen af den danske frøproduktion

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4

Nyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 Nyhedsbrev nr. 7/2017 Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 25. april 2017 Majssåning Majs bør ikke sås før jordtemperaturen i 10 cm dybde er på 8 o C eller der i hvert

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage LK-meddelelse Landskontoret for Kvæg Nr.: 745 Genudgivelse af nr.131-1991 7.september 2000 K-arkiv 4233 Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Herværende

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

IPMIROER. IPMIROER Delrapport om sorter og sortsvalg

IPMIROER. IPMIROER Delrapport om sorter og sortsvalg 969-2014-17 IPMIROER IPMIROER Delrapport om sorter og sortsvalg DELRAPPORT: SORTER OG SORTSVALG Jens Nyholm Thomsen, KONTAKT db@nbrf.nu ELLER alh@nbrf.nu Sammendrag Der er i projektet lovet en beslutningsstøttemodel

Læs mere

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Vårbyg, uden udlæg (foder) Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22

Læs mere

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr

Læs mere

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte

Læs mere

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016

Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016 623-2016 Annual Report Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016 Harvest losses and soil tare of sugar beets in relation to harvest quality and cleaning

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Klima Jordbund Sædskifte

Klima Jordbund Sædskifte Majshelsæd Majshelsæd er hele majsplanter, som er høstet med en finsnitter og ensileret. Majshelsæd bruges som foder til især kvæg eller til fremstilling af energi i f.eks. et biogasanlæg. Klima Majshelsæd

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere