Studieretningsprojektet. Bjørn Grøn Fagligt samspil Efterår 2007

Transkript

1 Studieretningsprojektet Bjørn Grøn Fagligt samspil Efterår 2007

2 Bekendtgørelsen 29. Studieretningsprojektet skrives i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A- niveau, og med inddragelse af studieretningsfag på C-, B- eller A-niveau og/eller obligatoriske fag på A-niveau

3 Fagene ifølge læreplanen I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A- niveau, og med inddragelse af andre studieretningsfag og/eller fagene dansk A og historie A.

4 Fagene ifølge læreplanen Den enkelte elev vælger inden for rammerne af pkt. 1.1 selv, i hvilke fag studieretningsprojektet udarbejdes. Eleverne vælger dernæst... hvilke(t) af studieretningsprojektets fag, der skal være dets hovedfag.

5 Fagene ifølge læreplanen Hvis der kun er ét hovedfag, skal det være et studieretningsfag på mindst B- niveau. Hvis der er flere hovedfag, skal mindst ét af dem være et studieretningsfag på mindst B-niveau.

6 Mulige fag der er i spil De tre fag (henh. to fag), der definerer studieretningen Dansk og historie Bemærk: Sprog-Sprog studieretninger med et begyndersprog eller et klassisk sprog på A indeholder kun to studieretningsfag

7 Mulige fagkombinationer Studieretningsfag, som eleven har på A + et andet studieretningsfag Studieretningsfag, som eleven har på A + dansk / historie Studieretningsfag på B + Studieretningsfag, som eleven har på A Hvis eleven vælger at skrive i 3 fag, kan et vilkårligt af de mulige fag kobles på hver af ovenstående kombinationer

8 Kategorisering af fagene Studieretningsprojektet udarbejdes med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau - betyder: Der skal være et studieretningsfag på A med. Hvilket? Det skal eleven overveje fra starten. Projektets hovedfag er defineret i 2.5: Opgaveformuleringen... skal rumme... krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i projektets hovedfag. (citat) Fag der ikke er hovedfag er defineret i 2.4: Fag, der ikke er hovedfag, kan indgå med kernestof, supplerende stof, eksempler og metoder, der ligger inden for eller i umiddelbar forlængelse af undervisningen i fag(ene). (citat)

9 Rammer om SRP for eleven 6 uger før projektperioden: valg af fagkombination valg af fagligt område i samråd med vejleder(ne) valg af hovedfag (evt flere) Vejledningsperioden: 6 ugers forberedende arbejde, selvstændigt og under vejledning (som ved SSO) Projektperioden: modtager opgaveformuleringen, der skal være udarbejdet under hensyn til elevernes overvejelser (som ved SSO) 2 ugers selvstændigt arbejde med at besvare opgaveformuleringen (1 uge ved SSO)

10 Rammer om SRP for lærerne Skolen sætter vejledere på, når eleven har valgt fag Bemærk: Vejlederne hentes ikke kun blandt klassens lærere Vejlederne medvirker i alle projektforløbets faser, indtil opgaveformuleringen er udleveret. ( 2.1) valg af fagligt område: kan der laves en opgaveformulering? vejledningssamtaler koordineret mellem de to udfærdige opgaveformuleringen censur: en censor med fag 1 sammen med en lærer med fag 2 I projektperioden må vejlederne blot besvare konkrete, opgavetekniske spørgsmål og kun efter henvendelse fra eleverne. ( 2.1) Vejledningstimer ifølge overenskomsten: 50 x 0,15 x 1,5 = 11,25 timer til vejledning af den enkelte elev + opgaveformulering + retning + censur. Skolen bestemmer fordelingen af timerne. Hvis én vejleder dækker begge fag er udregningen: 50 x 0,15 = 7,5 timer.

11 Rammer om SRP for skolen Planlægning eksempel: uge 41: Eleven vælger fag, skolen sætter vejledere på uge 43: Eleven vælger område og hovedfag midt i uge 43 midt i uge 49: Vejledningsperiode midt i uge 49 midt i uge 51: Projektperiode (Bemærkning 1: Skolen kan dog, hvis særlige forhold taler derfor, beslutte, at nogle af de første 5 dage kan placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sidste, sammenhængende del af perioden. 1.3.) (Bemærkning 2: Skriftlig vintereksamen kan nødvendiggøre nogle individuelle justeringer af projektperioden for enkelte af eleverne) Retningslinjer for fordelingen af vejledningstimerne vejledningstimerne skal også anvendes til at læse og bedømme opgaven < AT-eksamensopgaven udleveres til eleverne 15. januar>

12 Krav til opgaveformuleringen - 1 Originalitet af den enkelte opgave Studieretningsprojektet 2.5 Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven herunder krav til og omfang af opgavebesvarelsen*) og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen. 2.4 Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformulering. Større skriftlig opgave *) Vejledningen: Normalt sider. Brug denne formulering, hvis der ikke er argumenter for noget andet 2.5 Opgavetitlen skal være konkret, afgrænset og i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen. Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgavetitler.

13 Eksempel fra dansk og historie Opgaveformuleringen skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven i vejledningsprocessen... Vedlæg gerne ukendt materiale til opgaveformuleringen! I dansk kan det fx være krav om en perspektiverende inddragelse af en novelle, skrevet af forfatteren til det værk, som eleven analyserer. I historie kan det fx være to opfattelser eller to kilder som modsiger hinanden eller kan bringes i dialog med hinanden.

14 Krav til opgaveformuleringen - 2 Originalitet i forhold til gennemført undervisning Studieretningsprojektet 2.4 Opgaveformuleringen kan ikke alene bygge på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i den enkelte elevs undervisning. *) Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i de indgående fag eller har forbindelse hermed. Større skriftlig opgave 2.5 Opgaven må ikke besvares inden for et værk eller emne, der ved opgaveugens start er blevet gennemgået i den enkelte elevs undervisning i det pågældende gymnasieforløb. *) I vejledningsperioden får vejlederne eksempelvis indsigt i, hvad dansk-historieopgaven drejede sig om

15 Krav til opgaveformuleringen - 3 Originalitet i forhold til vejledningen Studieretningsprojektet Større skriftlig opgave 2.4: Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. 2.5 Opgavetitlen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de tanker, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden.

16 Krav til opgaveformuleringen 4 Det tværfaglige aspekt Studieretningsprojektet 2.4: Opgaveformuleringen skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i projektets hovedfag. Større skriftlig opgave (forsøgsordning)

17 Bedømmelseskriterier - 1 Forslag: Start med at se på: 1. overensstemmelsen mellem besvarelsen og opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne, Bemærkning: Finder censor, at en opgaveformulering er utilfredsstillende, må det ikke gå ud over eleven. Der kan klages over formuleringen: En sådan klage følger proceduren i eksamensbekendtgørelsen, startende med en klage der sendes til skolens rektor.

18 Bedømmelseskriterier eksaminandens udvælgelse, inddragelse, bearbejdning, vurdering og perspektivering af relevant fagligt stof, Bemærkning: en samlet pind, da fagene vægter elementerne heri forskelligt

19 Bedømmelseskriterier problemstillingernes sværhedsgrad og kompleksitet, samt formidlingen af stoffet. Bemærkning: et nyt element i forhold til SSO

20 Bedømmelseskriterier - 4 Forslag: Gå dernæst dybere ned i fagene: Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i studieretningsprojektet

21 Bedømmelseskriterier - 5 Specialiteter: Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resume på engelsk (2.8) bemærkning: indgår i helhedsindtrykket af besvarelsen ved bedømmelsen Ved opgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog (2.6) bemærkning: omfang og kvalitet heraf indgår i helhedsindtrykket af besvarelsen ved bedømmelsen

22 Studieretningsopgaven i 2.g generalprøve kun studieretningsfag (som de har i 2.g) ikke nødvendigvis individuelle opgaver skolen bestemmer selv omfang og vejledning Bemærk: Eleverne skal tilbydes et valg mellem forskellige fagkombinationer, hvor der er tre studieretningsfag, og bør tilbydes et valg mellem forskellige faglige områder.

23

24 Dansk og historie: Karikaturen Dansk er altid med fordi der skrives på dansk! Historie er altid med fordi der er historie i alt! Svar: I alle fag skal eleverne kunne formidle på dansk. Alle fag indeholder en historisk dimension jf. læreplanerne.

25 Faglige mål dansk A. Eleverne skal kunne: udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt såvel mundtligt som skriftligt demonstrere kendskab til normer for mundtlig og skriftlig sprogbrug samt kunne beherske skriftsprogets normer for sprogrigtighed anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer med blik for den retoriske dimension, herunder kunne læse op, fortælle, referere, redegøre, holde oplæg og indgå i dialog, diskussion og debat dokumentere indblik i sprogets funktioner og dets betydning for bevidsthedsliv, samfund og samspil mellem mennesker, herunder træk af sprogets historie og forskellige former for sproglig variation dokumentere indblik i sprogets opbygning samt kunne beherske grammatikkens og stilistikkens grundlæggende terminologi anvende et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster, herunder kunne give en sproglig karakteristik dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden demonstrere viden om den danske litteraturs historie og samspil med kultur og samfund aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og anvende materiale i trykt og elektronisk form. Sprog Litteratur Medier

26 Hvad er minimum for at danskfaget er med? Opgaveformuleringen skal lægge op til hvordan-spørgsmål eksempelvis med opfordring til en eller flere af følgende undersøgelser: Fokus på virkemidler (formidlingsformen, retorik) Fokus på argumentation og sammenhængskraft Fokus på forholdet mellem form og indhold De faglige mål skal i spil fx: Analyse og fortolkning

27 Dansk og samfundsfag Politisk Spin Med udgangspunkt i en redegørelse for sproglige spinteknikker ønskes en analyse af Dansk Folkepartis Spinstrategi som den viser sig i partiets fremtoning i medierne i forbindelse med sommermøderne 2006 og Diskutér, hvorvidt den valgte Spinstrategi kan forklares med inddragelse af viden om partiets kernevælgere. Danskfagligt fokus: Det sproglige og mediemæssige stofområde dokumentere indblik i sprogets funktioner og dets betydning for bevidsthedsliv, samfund og samspil mellem mennesker, herunder træk af sprogets historie og forskellige former for sproglig variation aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder

28 (Matematik)-dansk 1 (Opgavens titel / emne) Du skal udarbejde en artikel om (Opgavens titel / emne). Artiklen skal rumme en behandling af (en udspecificering af kravene til hvilke matematiske emner der skal inddrages, herunder evt ukendt bilagsmateriale). Artiklens målgruppe er den typiske læser i et populærvidenskabeligt tidsskrift som Illustreret Videnskab, og besvarelsen skal med inddragelse af retoriske og argumentationsteoretiske overvejelser begrunde den valgte formidlingsform i relation til målgruppen. Du bestemmer selv, om begrundelsen indleder eller afslutter besvarelsen.

29 (Matematik)-dansk 2 Målestok for uendelighed Du skal behandle uendelighedsbegrebet og kardinalitet af talmængder og herunder redegøre for Euklids sætning om antallet af primtal, for Cantors diagonaliserings-bevis samt løse vedlagte opgave. Du skal på grundlag heraf udarbejde en artikel om uendelighedsbegrebet. Artiklens målgruppe er den typiske læser i et populærvidenskabeligt tidsskrift som Illustreret Videnskab, og besvarelsen skal med inddragelse af retoriske og argumentationsteoretiske overvejelser begrunde den valgte formidlingsform i relation til målgruppen. Du bestemmer selv, om begrundelsen indleder eller afslutter besvarelsen.

30 (Matematik)-dansk 3 Besvarelsen skal fremtræde som et hele. Der skal være plads til at gå i dybden med de matematisk-faglige delemner. Dette kan ske gennem opsætning / ombrydning af artiklen, som man kender fra sådanne tidsskrifter, feks ved at den indeholder en række faktabokse, eller måske særlige sideopslag. Den matematiske indsigt demonstreres således både gennem selve formidlingen i artiklens hovedtekst, og gennem de forskellige faktabokse eller hvordan eleven nu vælger at bryde artiklen op. Det er ikke en løsning at lægge de matematiske elementer i et bilag!

31 Faglige mål: Historie A. Eleverne skal kunne: dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden

32 Hvad er minimum for at historiefaget er med? eks. med engelsk: En redegørelse er ikke i sig selv nok fx: Med udgangspunkt i en redegørelse for den amerikanske borgerkrigs forløb ønskes en analyse af romanen/filmen xxxxx med henblik på at vurdere forfatterens/instruktørens holdning til borgerkrigen. Fagets mål skal i spil fx: (Redegør kort for den amerikanske borgerkrigs forløb.) Med udgangspunkt i en sammenlignende analyse af de to vedlagte opfattelser af årsagerne til den amerikanske borgerkrig, ønskes en analyse af romanen/filmen xxxxx med henblik på at vurdere forfatterens/instruktørens holdning til borgerkrigens årsager.

33 Eksempler historie og matematik -analyseresamspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund - dokumentere viden om centrale udviklingslinjer -analyseresamspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund -forklaresamfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper Matematiske nybrud i en periode. Redegør kort for den samfundsmæssige udvikling i fra til. med henblik på at diskutere samspillet mellem naturgrundlag, menneske og samfund i perioden. Foretag herunder en begrundet opdeling i matematikhistoriske perioder og vurder betydningen af (en eller to matematikeres? Eller et eller to matematiske nybruds..?) betydning på kort og på langt sigt Renæssancen. Redegør for den samfundsmæssige udvikling i Europa under renæssancen med særligt henblik på at forklare den naturvidenskabelige udvikling. Diskuter forskellige opfattelser af renæssancebegrebet. Analyser matematiker Børge og Kurts bidrag til matematikkens udvikling og vurder deres opdagelsers betydning på kort og på langt sigt.

34 Eksempler - biologi og historie - dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder - indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk Den sorte død. Redegør kort for de samfundsmæssige forhold og den sorte døds forløb i Europa i Middelalderen. Redegør kort for biologien bag den sorte død. Opstil et eller flere eksperimenter, der kan give dig øget viden om bakteriespredning. Inddrag eksperimenterne og din viden om metoder til bekæmpelse af epidemier samt den samfundsmæssige baggrund i en diskussion af årsagerne til den sorte død.

35 Dansk og samfundsfag Politisk Spin Med udgangspunkt i en redegørelse for sproglige spinteknikker ønskes en analyse af Dansk Folkepartis Spinstrategi som den viser sig i partiets fremtoning i medierne i forbindelse med sommermøderne 2006 og Diskutér, hvorvidt den valgte Spinstrategi kan forklares med inddragelse af viden om partiets kernevælgere. Danskfagligt fokus: Det sproglige og mediemæssige stofområde dokumentere indblik i sprogets funktioner og dets betydning for bevidsthedsliv, samfund og samspil mellem mennesker, herunder træk af sprogets historie og forskellige former for sproglig variation aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder

36 Samfundsfag- matematik Vælgernes holdninger 1. Redegør for statistiske begreber som repræsentativitet, skjulte variable. og for princippet i statistiske testmetoder, specielt chi 2 -test 2. Opstil og test en række hypoteser om vælgernes holdninger ved folketingsvalgene 2001 og Brug og/eller Opstil en række hypoteser om gymnasieelevers politiske adfærd og test hypoteserne ved hjælp af en kvantitativ analyse med spørgeskema indeholdende relevante baggrundsvariable. 3. Diskuter hvilke forklaringer, der kan gives på dine undersøgelsesresultater. Inddrag begreber og teori om vælgeradfærd i diskussionen eller Diskuter hvilke metodiske problemer der er knyttet til undersøgelsen.

37 Samfundsfag matematik Økonomisk teori og mindsteløn Diskuter fordele og begrænsninger ved den monetaristiske og den post-keynesianske økonomiske teori. Diskuter hvorvidt en høj mindsteløn er ønskelig. I din besvarelse skal indgå en redegørelse af eksempel 4,5 side i Malchow- Møller & Norvig-Rasmussen: Matematik og økonomi.

38 Materialer og Inspiration

39 Studieretningsopgaver konference-projekterne: Indsamlede studieretningsopgaver - eksempel

40 Universiteter hcø: dtu-nyere: px dtu-ældre: <Århus Ålborg Syddansk RUC>

41 Faglige sider emu en Fra emu en (paradigmatiske eksempler): Historie og (matematik) kt/sr-mat-his-oplaeg.pdf

42 Andre faglige sider Musik (og matematik) Tal og tangenter: Særnumre af tidsskrifter