SRP-opgaver med matematik/naturvidenskab og dansk

Transkript

1 Undervisningsministeriets konferencer om Samarbejdsdimensionen i studieretningsgymnasiet Matematik/ Naturvidenskab Dansk Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, måjeg først finde derhen, hvor han befinder sig, og begynde lige der. Den, som ikke kan det, snyder sig selv, når han tror, at han kan hjælpe andre. For at hjælpe nogen, måjeg visselig forståmere end han gør, men først og fremmest forstå, hvad han forstår. Hvis jeg ikke kan det, såhjælper det ikke, at jeg kan og ved mere [ ] Al ægte hjælpsomhed begynder med ydmyghed over for den, jeg vil hjælpe, og dermed måjeg forstå, at dette med at hjælpe ikke er at ville herske, men at ville tjene. Kan jeg ikke dette, såkan jeg heller ikke hjælpe nogen. Søren Kierkegaard: Synspunktet for min forfattervirksomhed, Andet afsnit, Capitel 1 A, Paragraf Brian Olesen Matematik og idræt Bjørn Felsager Matematik og Fysik Flemming Christensen Dansk og Historie

2 Fokusområde : Tværfagligt samarbejde mellem matematik og dansk 1. Billedanalyse: SRP: Dali Matematik og Picasso i kombination (HASLEV-AT mat-fysdan-his som oplæg med de til humanistiske studierejse til fag Barcelona) Brian Olesen (MA), Bjørn Felsager (MA) og Flemming Christensen (DA) 2.Logik og argumentation:toulmin og sandhedstavler Haslev Gymnasium og HF (HASLEV-DASG/NAVIMAT) Der er mange elever -ogsådygtige elever -påde matematiske studieretninger, som ikke er alt for 3.Medier:Geniet interesserede i de (EGÅ-DASG/NAVIMAT naturvidenskabelige fag, men mere A er Beautiful fanget af de humanistiske fag: De har en klar fordel af at Mind og Enigma ) samarbejde med historie og dansk. Specielt i formidlingsopgaverne er det interessant at se hvordan de 4. Kognition: Uendelighed (HASLEV-DASG/NAVIMAT) blomstrer op og skriver fremragende ommatematik, selv om de fagligt set ikke altid er såstærke når det drejer sig om at skrive imatematik. 5. Formidling:(HASLEV-SRP mat/nat-dan)

3 Urtiden: SRP-projektforslag for matematik og dansk i undervisningsvejledningen Studieretning Fagkombination Valgfag Område Opgaveformulering Matematik A Matematik og dansk Ræsonnement og bevisførelse, herunder argumentation. Redegør for de videnskabsteoretiske principper for argumentet og argumentation, og diskutér dets brug og funktion i litterære, sproglige og matematiske udtryksformer. Studieretning Fagkombination Valgfag Område Opgaveformulering Matematik A Matematik og dansk Symbolet og dets funktion i litterært og matematisk sprog. Redegør for symbolet som videnskabsteoretisk størrelse og for dets brug i litterær og matematisk sammenhæng.

4 Nutiden: Bjørn Grøn Susanne Mose modellen Samarbejde mellem matematik og dansk om studieretnings-projektet Vi ønsker her at pege påen kategori af opgaver, hvor eleven påén gang demonstrerer faglig indsigt i et matematisk emne og demonstrerer evner til at formidle et videnskabeligt stof, såbegavede læsere uden større forudsætninger vil kunne forståde grundlæggende ideer, metoder osv. i pågældende emne. Opgaveformuleringer kunne være bygget således op: (Opgavens titel / emne) Du skal udarbejde en artikel om (Opgavens titel / emne). Artiklen skal rumme en behandling af (en udspecificering af kravene til hvilke matematiske emner der skal inddrages, herunder evt. ukendt bilagsmateriale). Artiklens målgruppe er den typiske læser i et populærvidenskabeligt tidsskrift som Illustreret Videnskab, og besvarelsen skal med inddragelse af retoriske og argumentationsteoretiske overvejelser begrunde den valgte formidlingsform i relation til målgruppen. Du bestemmer selv, om begrundelsen indleder eller afslutter besvarelsen. Besvarelsen skal fremtræde som et hele. Samtidig skal der være plads til at gåi dybden med de matematiskfaglige delemner. Dette kan ske gennem opsætning / ombrydning af artiklen, som man kender fra sådanne tidsskrifter, f.eks. ved at den indeholder en række faktabokse, eller måske særlige sideopslag. Den matematiske del forestiller vi os således brudt op, at en del af den matematiske indsigt demonstreres gennem selve formidlingen i artiklens hovedtekst, en anden del gennem de forskellige faktabokse eller hvordan eleven nu vælger at bryde artiklen op.

5 Nutiden Haslev modellen: Et eksempel påen konkretisering af Bjørn Grøn Susanne Mose modellen En tredelt opgavebesvarelse Matematik/ Naturvidenskab Dansk Første del: En matematisk/naturvidenskabelig-faglig del, der gør rede for det valgte emne og lægger op til artiklen. Anden del: En formidlingsartikel om det valgte emne med en veldefineret målgruppe Tredje del: En dansk-faglig del med refleksioner over de virkemidler, der er anvendt i formidlingsartiklen.

6 Klip fra Bekendtgørelsens ordlyd: STX Bilag 15 dansk A, Dansk A -stx, juni Faglige mål: udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt såvel mundtligt som skriftligt anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer med blik for den retoriske dimension dokumentere indblik i sprogets opbygning samt kunne beherske grammatikkens og stilistikkens grundlæggende terminologi navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og anvende materiale i trykt og elektronisk form. 2.2: Kernestof: Det sproglige stofområde: Det sproglige arbejde består af en fordybelse i fagets mundtlige og skriftlige genrer. I stofområdet indgår bl.a. grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det skriftlige produkt mundtlige og skriftlige udtryksformer og genrer argumentation grammatik og sprogrigtighed. Det mediemæssige stofområde: - visuelle stofområder - kommunikationsteorier og pragmatik Dansk faglighed Studierelevans Teser: -Formidlingsskrivning er en relevant (handlingsorienteret) aktivitet i en moderne verden i såvel studiemæssige som fremtidige forskningsmæssige og erhvervsmæssige sammenhænge. -Man forstår først rigtigt et stofområde, når man kan formidle det: Netop fordi opgaven indeholder et formidlingskrav, får eleven mulighed for både at opnåen dybere forståelse af det matematisk/naturvidenskabelige emne og for at arbejde sig op højere taksonomisk niveau i såvel det matematisk/naturvidenskabelige fag som i dansk.

7 Dansk faglighed Klip fra Bekendtgørelsens ordlyd: STX Bilag 15 dansk A, Dansk A -stx, juni Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt påeksaminandens færdighed i: skriftlig fremstilling emnebehandling at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder. Alle tre vurderingskriterier kommer helt tydelig i spil: - Skriftlig fremstilling: eleven skal kunne skrive i tre forskellige diskurser en matematisk/naturvidenskabelig diskurs, en formidlingsdiskurs og en dansk faglig diskurs og dermed demonstrere genrebevidsthed (igen tre forskellige), og naturligvis kunne skrive et rimeligt fejlfrit sprog -som fungerer både grammatisk og pragmatisk. -Emnebehandling(danskfagligt): Den matematisk-naturvidenskabelige emne behandles og formidles i artiklen, og formidlingens mange facetter kommenteres detaljeret og fyldestgørende i metadelen. -Danskfaglig viden og metode : Demonstreres i udformning af artiklen, og dokumenteres i udformningen af den kommenterende metadel.

8

9

10

11 Hovedfag Inddragne fag Område Matematik A Dansk A Argumentationsteori og logik Gødels sætning Du skal redegøre for moderne logik, herunder Gødels sætning om uafgørlige udsagn, dvs. udsagn, der ikke kan bevises indenfor rammerne af formel logik. Med udgangspunkt i ovenstående matematiske arbejde Opgave skal du udarbejde en populært formidlende artikel på 3-4 sider. Artiklens målgruppe skal være en typisk læser af fx Illustreret Videnskab. Opgaven skal endelig indeholde en meta-opgavedel hvor du primært ud fra en danskfaglig vinkel redegør for dine formidlingsmæssige overvejelser i forbindelse med artiklens indhold og udformning. Bilag - Besvarelsens omfang forventes at være mellem 20 og Omfang 25 sider, hvortil kommer supplerende bilag i form af data, billeder, og lignende.

12 Hvordan gik det? Haslev : To naturvidenskabelige studieretninger 45 elever: MatA/fysB/kemB BioA/kemB/matB (35/10) Fordelingen påren naturvidenskab, dansk og historie er ca. 40%-20%- 40% 9 elever skrev formidlingsopgave med dansk: 4 bio -3 mat -1 fys -1 kem Alle bestod: I kombinationen med dansk er der overvægt af 10 og 12.

13 Fremtiden: Formidlingsopgaver på nettet? En anden konkretisering af Bjørn Grøn Susan Mose modellen!

14 Fremtiden: Forslag til formidlingsopgave i et nyt medium: Samme tredelte struktur, men artikeldelen erstattes af en hjemmeside Matematik/ Naturvidenskab Dansk Første del: En matematisk/naturvidenskabelig-faglig del, der gør rede for det valgte emne og lægger op til artiklen. Anden del: En hjemmeside om det valgte emne med en veldefineret målgruppe Tredje del: En dansk-faglig del med refleksioner over de virkemidler, der er anvendt i formidlingsartiklen.

15 Pointer: Vi har allerede gode erfaringer med faglig formidling pånettet, det nye er at vi nu professionaliserer formidlingen med teori fra danskfaget: Hjemmesiden er et tidssvarende medium, der åbner mulighed for andre formidlingsformer/skrivegenrer end tekstsider, fx lyd, animationer og hyperlink : Vi kommer i stigende grad i fremtiden til at præsentere os selv og vores projekter pånettet, jfr. videnskabsministeriets anbefalinger vedrørende forskningsformidling pånettet der er en udløber fra Forsk og fortælprojektet eller EMU s anbefalinger fra vores egen verden: Ligesom vi i artikeldelen ikke stiller krav om brug af professionel desktopsoftware, men kan nøjes med fx Word, såbehøver vi heller ikkestille krav om brug af professionel webside-software, men kan nøjes med fx webpublicering via Skolekom.

16 Er der styr pådet faglige? Vi har stadigvæk sikret os den traditionelle faglighed og den generelle studieforberedende opgavestruktur, idet kun en lille del af indpakningen skiftes ud. Opgaven kan vurderes påde samme faglige mål som hidtil, det er kun i den tværfaglige del, dvs. netartiklen, at vi skal vurdere påandre kriterier end vi er vant til. Opgavetypen ligner en standardtype fra de videregående uddannelser, fx kommunikationsprojekter på RUC: Faglig formidling praksis og konsekvenser, side 229. Der findes velegnet undervisningslitteratur om at skrive til nettet (også på nettet!): Ellen Holmboe Dansklærerforeningen Helen Englund og Karin Guldbrand: Libris Jakob Mejlholm skriv-til-nettet

17 Er der problemer med at skrive til nettet? Kan vi holde styr på omfanget af net-artiklen? Pragmatisk løsning: Hvis hele net-artiklen skrives ud i en standard opsætning for skriftlige opgaver skal det svare i omfang til papirversionen. Det giver endnu mindre mening at tælle tegn i en net-artikel end det allerede gør i fx en matematik-artikel spækket med formler, tabeller og figurer. Kan vi distribuere en tilgængelig kopi af net-artiklen? Pragmatisk løsning: Netartiklen skal kunne gemmes i fx HTTrack Website Copier (freeware), såden kan sendes som zip-fil og læses offline. Elever og lærere har mange erfaringer som brugere af nettet, men få har erfaringer med at producere til/vurdere fra nettet. Pragmatisk kommentar: Der bør tages hensyn til at arbejdsindsatsen med at producere en vellykket net-artikel typisk er større end for en tilsvarende papirversion. Der er næppe andet at gøre end at gåi gang ogsåmed at integrere skrivning til nettet i almindelig undervisning i såvel dansk som de matematisk-naturvidenskabelige fag og derigennem etablere de nødvendige forkundskaber og traditioner.