Kompetenceplan for

Transkript

1 Kompetenceplan for oktober 2014 På baggrund af Aftale om fuld kompetencedækning 2020 mellem KL. og Finansministeriet og de forandringer, som de nye mål i skolereformen medfører, er en målrettet og strategisk kompetenceudvikling af Silkeborg Kommunes medarbejdere på skoleområdet en vigtig og nødvendig forudsætning. Aftalen giver kommunen en forpligtigelse til at udarbejde en lokal kompetenceplan, som bl.a. redegør for anvendelsen af midlerne inden for aftalens prioriterede indsatsområder. Der er med forankring i professionsudviklingsprojektet Lærer- og ledelsesarbejde i forandring i foråret 2014 nedsat to arbejdsgrupper, der består af såvel ledelses- som medarbejderrepræsentanter. De to arbejdsgrupper har med afsæt i kompetenceplanens pejlemærker og fokusområder til opgave at rådgive Skoleafdelingen i forbindelse med udvælgelse og tilrettelæggelse af konkrete kompetenceudviklingsforløb. Indhold Formål med tilrettelæggelse af kompetenceudvikling... 1 Pejlemærker for tilrettelæggelse af kompetenceudvikling... 2 Fokusområder i forbindelse med tilrettelæggelse af kompetenceudvikling... 2 Kompetenceudvikling Økonomi... 4 Bilag 1 - Aktiviteter planlagt for skoleåret 2014/ Bilag 2 SPrED uddannelsesprogram... 7 Bilag 3 Baggrund, kompetenceløft i undervisningsfagene... 8 Bilag 4 FabLab-pionerer... 9 Bilag 5 Notat om kursus og efter-/videreuddannelse Formål med tilrettelæggelse af kompetenceudvikling Medarbejderne (lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere og konsulenter) skal opleve: At de er kompetente i forhold til de arbejdsopgaver, de varetager på skolerne. At de kan leve op til kravene i folkeskoleloven og de politiske målsætninger, som afspejles i blandt andet Lærings- og trivselspolitikken, de kommunale lærings- og udviklingsmål, et nyt ledelsesgrundlag samt kommunens MindSet for social inklusion. Kompetenceplanen er dynamisk, og vil blive udbygget, efterhånden som elementerne konkretiseres og aftales, når nye behov opstår. Kompetenceplanen består af en række pejlemærker og fokusområder, samt en oplistning af igangværende forløb og nye indsatser, som konkretiseres i bilag. Pædagogisk Udviklingssektion psskole@silkeborg.dk Skoleafdelingen EAN nr.: Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Pejlemærker for tilrettelæggelse af kompetenceudvikling Kompetencer i undervisningsfagene til fuld kompetencedækning Kompetenceudviklingen er baseret på publikationen fra Undervisningsministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling i folkeskolen Anbefalinger til indsatser i forlængelse af de kommunale lærings- og udviklingsmål Anbefalinger til indsatser i forlængelse af Evaluering af Silkeborg Kommunes inklusionsstrategi Anbefalinger til indsatser i forlængelse af ledelsesgrundlaget og rapporten Skoleledelse tæt på eller langt fra Kommunens strategier: IT-strategi 0-18 år, Sprog- og læsestrategi 0-18 år, Naturfagsstrategi m.fl. Fokusområder i forbindelse med tilrettelæggelse af kompetenceudvikling Sammenhæng mellem teori og praksis i en praksisnær kompetenceudvikling Kompetenceudvikling skal sættes ind i længere forløb med fokus på transfer og ledelsesopbakning (kompetencemetro) Indsatser begrundes i såvel medarbejderens som organisationens behov. Balance mellem centrale og decentrale indsatser Indenfor større kompetenceløft koordineres og samarbejdes der med de øvrige midtjyske kommuner, VIA University College og andre relevante samarbejdspartnere. Kompetenceudvikling Følgende er et overblik over Silkeborg skolevæsens indsatsområder indenfor kompetenceløft af folkeskolens medarbejdere, ledere og konsulenter. Indholdet er hentet fra kompetenceplanens pejlemærker, side 1. Aktiviteter planlagt for skoleåret 2014/15 findes i bilag 1. Ledere Det høje ambitionsniveau for folkeskolen stiller nye og skærpede krav til skolelederens rolle. For at give skolelederne de nødvendige redskaber til at varetage denne rolle, er der behov for at styrke efteruddannelsesmulighederne. Skolelederne og Skoleafdelingens kompetencer skal løftes i forhold til at realisere og arbejde med indholdet og de nye styringsværktøjer i folkeskolereformen som led i en styrket pædagogisk ledelse. Herunder skal ledere og chefer rustes til i langt højere grad at styre gennem mål og data samt anvende efteruddannelse af lærere og pædagoger strategisk til at nå skolens mål mv. Side 2 af 12

3 Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen I efteråret 2014 har Skoleafdelingen i samarbejde med skolelederne udarbejdet et ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er funderet i en ledelsesforståelse med to grundprincipper: Den samlede ledelse af skolevæsenet er en fælles værdikæde, hvor alle arbejder for at gøre hinanden gode. Værdikæden gælder fra den enkelte medarbejder til skolechef og er en forudsætning for at kunne lykkes med skolens formål. Det andet grundprincip er, at god ledelse afhænger af, hvad der ledes. Ledelse på forskellige niveauer kræver forskellige arbejdsværdier, færdigheder og prioriteter. Den enkelte medarbejder herunder resursepersoner (faglige vejledere, læringscentre mv.) indgår ikke i ledelsesgrundlaget, men skal i praksis indgå som led i værdikæden og ledelse af de læreprocesser, der er relevante. Ledelsesgrundlaget danner baggrund for fremtidig rekruttering og kompetenceudvikling. Skoleledelserne skal på baggrund af ovenstående i løbet af de næste år i særlig grad kompetenceudvikles indenfor: Faglig ledelse og forandringsledelse. Disse to områder præciseres i Undervisningsministeriets notat Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger som de væsentligste udviklingsfelter Eftervidereuddannelse inden for andre områder end ovenstående planlægges som beskrevet i Notat om Kursus og efter-/videreuddannelse, bilag 5. Lærere og pædagoger Kompetenceudvikling i folkeskolens fag og fagområder Indsats med start 2014 inden for følgende undervisningsfag: engelsk, dansk aldersspecialisering klassetrin og matematik aldersspecialisering klassetrin, bilag 1 og bilag 3. IT præciseres nærmere med udgangspunkt i IT-strategien og reformens fokus på øget anvendelse af it i undervisningen. Der færdiggøres igangværende linjefag, vejlederuddannelse og diplommoduler etc. International dimension: igangværende projekter og indsatser i forlængelse af kommunens internationale strategi (under udarbejdelse) Kompetenceudvikling i Naturfag, Den åbne skole og entreprenørskab afledt af ansøgninger til Mærskfonden. Didaktik, klasseledelse og læringsledelse Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus Konkrete indsatser i forlængelse af Evaluering af Silkeborg Kommunes inklusionsstrategi o Rejseholdsmedarbejdere Kompetencer i at arbejde kvalificeret med måling af elevernes trivsel. EMU: Måltallet skal understøtte skolernes arbejde med at forbedre undervisningsmiljøet og trivslen Side 3 af 12

4 Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudvikling med henblik på opfyldelse af målsætningerne i Lærings- og udviklingsmålene, målstyret undervisning og professionsidealet Arbejde med ovenstående temaer som aktionslæring i praksisnær kompetenceudvikling1 Korte kurser og temaeftermiddage for ledere og medarbejdere. Understøttelse af teamsamarbejde og formelle læringsnetværk. Indsatser til kompetenceløft/kurser i forlængelse af kommunens Pædagogiske prototyper (PÆP) omkring temaerne: En bedre udskoling, Den åbne skole, En længere og varieret skoledag, Læringsledelse og Målstyret undervisning. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner Se oversigt for skoleåret 2014/15 under aktivitetsoversigten, bilag 1. Læringscentermedarbejdere. Uddannelse af FabLab-pionerer, bilag 4. Økonomi Det statslige tilskud til Silkeborg Kommune i 2014 udgør kr. og i 2015 ca. 2,4 mio. kr. De overførte statslige tilskud kan alene anvendes til at finansiere de direkte udgifter forbundet med efter- og videreuddannelseskurser for lærere og pædagoger i folkeskolen, der deltager i folkeskolens aktiviteter, dvs. selve kursusudgiften. Anvendes de årligt udmeldte statslige tilskud ikke fuldt ud til direkte kursusudgifter for lærere og pædagoger, vil de uforbrugte midler kunne opspares og anvendes i efterfølgende regnskabsår inden for perioden til og med 2020 (jf. Aftalen om fuld kompetencedækning). Kommunerne skal anvende de statslige tilskud under hensyntagen til de indsatsområder, der fremgår af kommuneaftalen for 2014, bilag 2: Fuld kompetencedækning, dvs.: linjefagskompetence, understøttelse af øget inklusion, klasseledelse, løbende faglig opdatering, specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog, samt øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af it i undervisningen. Udover det statslige tilskud vil der i forbindelse med afviklingen af kompetenceløftet være behov for på kommuneniveau at afsætte væsentlige økonomiske midler til omkostninger i forbindelse med vikardækning af lærere på kompetenceløft i undervisningsfagene. Anvendelse af de statslige tilskud Økonomisk overblik kommer. 1 Aktionslæring er en metode, hvor deltagerne lærer af deres professionelle handlinger og kvalificerer deres praksis i et systematisk arbejde i forpligtende fællesskaber Side 4 af 12

5 Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Bilag 1 - Aktiviteter planlagt for skoleåret 2014/15 Kompetenceløft påbegyndt i 2014 har hovedfokus i 6 spor: Ledelsesgrundlag, Lærings- og udviklingsmål, Pædagogiske prototyper, Undervisningsfag, Inklusion og Vejledere/ressourcepersoner. Ledere Ledelseskonference den 8. august 2014: Læringscentreret skoleledelse og ledernetværk. Den 26. august 2014: Ledelse af fagteams Den oktober 2014: Ledelseskonferencen: o Evidensinformeret ledelse v/klaus Majgaard o Fælles mål v/andreas Rasch-Christensen o Dimensioner og lederkapaciteter i elevcentreret skoleledelse - Vivian Robinsons forskning v/marianne Trane o Feedback i praksis - processamtaler med medarbejdere v/preben Stadsgård Den 29. oktober 2014: Dialogforum for skoleområdet o Om Lærings- og udviklingsmål, præsentation for både Børne- og Ungeudvalget, skolebestyrelsesformænd og skoleledere Den februar 2015: Lederkonference 0-18 år, Inkluderende læringsmiljøer Ledernetværk som læringsnetværk faciliteret af konsulenter fra Skoleafdelingen. Temamøder Ledelsesuddannelser herunder diplommoduler. Uddannelsesprogrammer: o Et udsnit af skolevæsenets ledere arbejder med Ledelse i et internationalt perspektiv, bilag 2. Udover arbejdet i SPRED gennemføres en studietur til Ontario, Canada, i skoleåret 2014/15. Medarbejdere Kompetenceløft i undervisningsfagene i skoleåret 2014/15 I skoleåret 2014/15 efteruddannes i alt 56 lærere 17 lærere indenfor Dansk med aldersspecialisering klassetrin 17 lærere indenfor Engelsk 25 lærere indenfor Matematik med aldersspecialisering klassetrin. Det forventes at der i 2015/16 efteruddannes Minimum 10 lærere indenfor dansk med aldersspecialisering klassetrin Minimum 4 lærere matematik med aldersspecialisering klassetrin Lærere i Historie/Kristendom Lærere i Natur/teknik Kompetenceløftets design Uddannelsesforløbet afvikles i et samarbejde med VIA University College under titlen Praksisnær uddannelse i undervisningsfag, se projektbeskrivelse på bloggen. Praksisnær uddannelse i undervisningsfag udbydes som en særlig tilrettelagt og praksisnær uddannelse bestående af: En kompetenceafklaringssamtale 0-3 undervisningsmoduler i et undervisningsfag En kompetencemålsprøve Temadage/workshops i forlængelse af Lærings- og udviklingsmål Januar 2015: Fælles medarbejderarrangement o James Nottingham fra undervisningsmål til læringsmål læringsledelse og feedback Ressourcepersoner Diplommoduler til: Side 5 af 12

6 Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen o Læsevejleder o Matematikvejleder o AKT-spor o KRAP o Coaching o Diplom, rytmisk musik o Skolebibliotek o Mediepædagogik FabLab-pionerer, bilag 4 Fremadrettet planlægges eftervidereuddannelse inden for andre områder end undervisningsfagene som beskrevet i Notat om Kursus og efter-/videreuddannelse, bilag 5. Konsulenter Aktionslæringskonference den 6. november 2014 Proceskonsulentkurser/-uddannelse Side 6 af 12

7 Bilag 2 SPrED uddannelsesprogram Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen SPrED er et Comenius Regio projekt, hvor Skoleafdelingen sammen med VIA Læreruddannelsen i Silkeborg, Hvinningdalskolen, Sejs Skole og Thorning Skole samarbejder med Staffordshire University, Leek Federation (3 skoler) om at udvikle et uddannelsesprogram for ledere og lærere, som skal føre til en ny EU-ansøgning med afsæt i evalueringen af det første projekt/uddannelsesprogram. Uddannelsesprogram nr. 1 har følgende centrale perspektiver: Den europæiske dimension er en central del af uddannelsesprogrammet. At observere praksis i et helt andet miljø er en mulighed for at spejle egen praksis, uden forbehold og normer. Uddannelsesprogrammet har også vægt på samspillet mellem den personlige og professionelle udvikling som leder og lærer Under hvert internationalt møde produceres film, foto og slides til dokumentation af indhold og refleksion. Se Når uddannelsesprogrammet foregår i den europæiske kontekst, er lederen/lærerne væk fra politiske og bureaukratiske begrænsninger og kan dermed få mulighed for med nysgerrighed at fordybe sig i en ny og anderledes praksis. Det er et to-årigt program Der indgår lokale workshops, konference og europæiske møder med kollegaer. Uddannelsesprogrammet ser sådan ud: Lokal workshop vedr. observering af læring Fysisk møde med engelske kollegaer Den professionelle samtale i et internationalt perspektiv Det fysiske møde i egen kontekst - den professionelle samtale Evaluering - hvordan kan vi se vores nye opdagelser i en lokal kontekst Forberedelse på modtagelse af engelske kollegaer i egen kontekst Evaluering afsluttende refleksioner hvilke indhold skal uddannelsesprogram nr. 2 have Uddannelelsesprogram for pædagogisk ledelse Det engelske skolesystem har traditionelt et curriculum perspektiv og har igennem flere år arbejdet med synlige læringsmål for eleverne. Den danske folkeskole har traditionelt et dannelsesperspektiv og har igennem flere år arbejdet ud fra undervisningsmål. Det er der med den nye folkeskolereform og de nye forenklede Fælles Mål gjort op med, sådan at der nu er fokus på læringsmål i form af videns- og færdighedsmål. Derfor er det meget relevant at indhente erfaringer og viden fra det engelske skolesystem om læringsledelse og evaluering. For de engelske skoler og deres ledere er det en øjenåbner at opleve elever i Silkeborg, som er selvstyrende i læringssituationer og har erhvervet centrale relationskompetencer i forhold til jævnaldrende og voksne. Det er faktorer, som vores engelske kolleger er optaget af i mødet med Silkeborg Kommunes ledere og lærere. Det forventes, at uddannelsesprogram nr. 2 primært har fokus på læringsledelse Side 7 af 12

8 Dansk Engelsk Tysk Kristendom Historie Samfundsfag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Matematik Fysik/kemi Geografi Biologi Natur/teknik Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Bilag 3 Baggrund, kompetenceløft i undervisningsfagene Data fra UNI-C rapport skoleåret 2013/14 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Serie2 Serie1 Den procentvise dækning viser, at Kristendom, Historie, Hjemkundskab og Natur/teknik ligger på omkring 50 % dækning, og Engelsk, Dansk og Matematik med en dækning på mellem 80 og 90 %. I nedenstående cirkeldiagram afspejles tallene i volumen. Her fremgår Dansk og Matematik som de fag, hvor flest timer varetages uden fuld kompetencedækning. Da tallene er fra skoleåret 2013/14, fremgår engelsk fra 1. klasse ikke, hvorfor vi må formode, at der også i engelsk er et stort behov for flere lærere med kompetencer i undervisningsfaget Engelsk. Denne prioritering betyder, at vi i løbet af de første 2 år får dækket 1/3 af de timer, der varetages uden kompetencedækning. Data fra UNI-C rapport skoleåret 2013/14 Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik er et af de fagområder med den laveste kompetencedækning. Da Natur/teknik og Matematik ofte varetages af samme lærer, er det uhensigtsmæssigt at kompetenceløfte i disse fag parallelt. Det samme gør sig gældende for Dansk og Kristendom. Vi fokuserer fortsat vores Mærsk-ansøgninger indenfor det naturfaglige område og ser derfor tiden an med hensyn til at løse opgaven med fuld kompetencedækning i Natur/teknik. Tysk Kristendom Historie Samfundsfag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Side 8 af 12

9 Bilag 4 FabLab-pionerer Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Seks lærere fra fem FabLab skoler i Silkeborg bliver frikøbt en dag ugentligt gennem et skoleår som led i kompetenceløft og videndeling i kommunen. Disse lærere vil blive tilknyttet FabLab Silkeborg som lab-undervisere både i det centrale FabLab og i de lokale FabLab projekter. De deltager i en årlig studietur. De deltager i kvartalsvise netværksmøder. Lærerne udvælges af skolelederen. Skolerne udvælges af Skoleafdelingen. Skolelederen aftaler lokale mål for deltagelse i FabLab pionerforløbet med egen lærer. En FabLab pioner skal: Være en pædagogisk, didaktisk kompetenceperson, der har kompetencer inden for pædagogisk it-vejledning, og som er i stand til at kombinere dette med en nytænkende vinkel på folkeskolens fag. Være indstillet på at indgå i sidemandsoplæring i forhold til Lablederen. Bidrage til et lokalt og tværkommunalt netværk af Fablab-pionerer. Opbygge netværk til lærere og mellem lærere, som er medlem af fablab@school.dk Udbrede erfaringer på tværs af skoler fx via fablab@school.dk Indhente inspiration til aktiviteter og udvikle læringsforløb, således at den enkelte FabLabpioner udvikler mindst to nye FabLab undervisningsforløb i skoleåret 2014/15. Rådgive og sparre med lærerne i forhold til didaktiske overvejeler i og omkring målsætning, proces, lærer-elevrolle i undervisningen. Udvikle kursusforløb for lærere og pædagoger sammen med værten og forskere. Bidrage til planlægning og afvikling af konferencer og workshops. Deltage i evalueringsundersøgelser og forskningsinterviews. Side 9 af 12

10 Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Bilag 5 Notat om kursus og efter-/videreuddannelse Mission: At fastholde, videndele og udvikle ledelsens og medarbejdernes ledelses- og undervisningskompetencer i henhold til lovgivningen og vedtagne politikker i Silkeborg Kommune samt skolevæsenets ledelsesgrundlag. Vision: At skolerne og Skoleafdelingen tilrettelægger kursusaktiviteter og efter-/videreuddannelse for ledere, lærere og pædagoger på grundlag af kommunens kompetenceplan, så uddannelsesniveauet til enhver tid matcher kravene. Notatet indeholder: 1. Efter-/videreuddannelse Korte kurser og øvrige arrangementer Videndeling Handlingsplan Tidsplan Efter-/videreuddannelse Rammer og vilkår for de centrale midler til efter-/videreuddannelse for ledere og medarbejdere vil variere fra år til år, jf. kompetenceplanen. Der ydes som minimum deltagerbetaling til de ansøgere, der bevilges uddannelse. Midlernes størrelse vil variere ud fra om efter- /videreuddannelsen er pålagt eller ønsket. Medarbejdere på uddannelse forpligtiger sig på at afslutte efter-/videreuddannelsen med afsluttende prøve. Skoleafdelingen og Campus Silkeborg/VIAUC samarbejder om placering og indhold af lokal efter-/videreuddannelse. 2. Korte kurser og øvrige arrangementer Korte kurser er kompetenceudvikling med mulighed for deltagelse af samtlige medarbejdere i Silkeborg Kommunes Skolevæsen. Det tilstræbes, at de korte kurser har stor faglig bredde i forhold til skolernes behov. Aktører på skoleområdet byder ind med innovative undervisningsforløb. Korte kurser gennemføres så vidt muligt som eftermiddagskurser kl i Silkeborg Kommunes egne lokaler (skoler mv.). Instruktører aflønnes som udgangspunkt efter en særlig takst som pr. 1. januar 2014 er på 594,56 kr. Indholdet i øvrige arrangementer som heldagskurser, konferencer eller foredrag tilrettelægges af Skoleafdelingen. Arrangementet udbydes til store målgrupper, evt. i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Processen omkring korte kurser og øvrige arrangementer gennemføres via Fællesnettet. Skolerne eller enkelte kursusinstruktører har mulighed for at byde ind med indhold til korte kurser på baggrund af gode idéer fra medarbejdere. Forslagsstillerne indsender et skema (Kursusopslag til Fællesnettet) til kursuskoordinatoren, som løbende offentliggøres på Fællesnettet. Skolernes ønsker til emner indarbejdes (se 4. Handlingsplan) Side 10 af 12

11 3. Videndeling Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Videndeling er en del af Silkeborg Kommunes værdigrundlag, som bygger på faglig dialog og refleksioner, praktiker til praktiker. Skoler, der har fået midler til pædagogiske udviklingsprojekter, er forpligtet til at stille sig til rådighed for videndeling for at fortælle om erfaringerne og dele praksis i udviklingsprojektet med kommunens øvrige skoler. Videndelingsforløb tilrettelægges med praktisk involvering af deltagerne og ikke som foredrag. En skole kan bestille et konkret emne til afholdelse af en videndelingsaktivitet på skolen. Dette gøres i dialog mellem skolen og Pædagogisk Udviklingssektion og i tråd med kommunens kompetenceplan. 4. Handlingsplan Skolerne Alle skoler opgør hvert år pr. 1. december behovet for kortsigtede og langsigtede uddannelser for ledere og medarbejdere. Alle skoler oplyser kursus- og uddannelsesbehov til Skoleafdelingen hvert år medio januar. Deadline udmeldes via nyhedsbrevet. Mht. korte kurser oplyser skolen desuden ønsker til emner. Alle skoler opmuntrer sine medarbejdere til at følge med i de kommunale tilbud om korte kurser og videndeling, som løbende udbydes via Fællesnettet. Alle skoler forestår intern skoleudvikling og tilhørende kursusaktivitet ved f. eks. pædagogiske dage, lokale studiekredse, interne faglige udviklingskurser, caféer mm. Skoleafdelingen Skoleafdelingen har tilrettelagt en langsigtet kursus- og efter-/videreuddannelsesplan i form af en kompetenceplan, der tager højde for skolernes behov i samspil med vedtagne politikker. Kompetenceplanen drøftes i Tovholdergruppen for ledernetværkene og præsenteres for Børne- og Ungeudvalget. Skoleafdelingen er, i samarbejde med skolerne og eksterne kursusudbydere, ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af kommunens uddannelses- og kursusaktivitet på skoleområdet. Pædagogisk Udviklingssektion er ansvarlig for kommunal videndeling på temadage med mulighed for deltagelse af lærere og børnehaveklasseledere fra alle skoler. Videndeling kan derudover tilbydes alle medarbejdere løbende i skoleåret. Pædagogiske Udviklingssektion har udpeget en kursuskoordinator, som er ansvarlig for udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af kurser og efter-/videreuddannelse, der på kort sigt søger at tilgodese de faktiske uddannelsesbehov på skolerne. Pædagogisk Udviklingssektion er ansvarlig for en årlig evaluering af det foregående skoleårs gennemførte kurser og efter-/videreuddannelse hvert år pr. 1. november. Side 11 af 12

12 5. Tidsplan Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen (K = kursus, E = efter-/videreuddannelse) Tidsfrist Indhold K E Løbende Tilbud/gode idéer fra lærere og faglige foreninger m.fl. til korte X kurser/videndeling September Skoleledermøde med tema om strategi for efter- og videreuddannelse X Primo oktober PUS mødes med Campus Silkeborg/VIAUC og nabokommuner om X behovsafklaring og samarbejdsmuligheder. VIAUC indkalder. November Evaluering af foregående skoleårs efter- og videreuddannelse X Primo december PUS mødes med Campus Silkeborg/VIAUC om rammeafklaring for X kommende skoleår. December Skolen udarbejder oversigt over uddannelsesbehov X X Uge 1, januar Opgørelse af skolens kursus- og efter-/ videreuddannelsesbehov X X (på baggrund af fagfordeling, MUS- og teamsamtaler mv.) sendes til Skoleafdelingen. Uge 2, januar PUS mødes med Campus Silkeborg/VIAUC om Skoleafdelingens X kursustilbud og samarbejdsmuligheder. PUS indkalder. Uge 3, januar Langsigtet kompetenceplan og kursus- og efter- X X /videreuddannelsesplan fremlægges for Tovholdergruppen. Medio februar Tilmelding vedr. længere kurser og efter-/videreuddannelse via X skoleleder på baggrund af bevillinger fra Skoleafdelingen. Medio marts PUS mødes med Campus Silkeborg/VIAUC om tilmeldingernes fordeling X på særligt tilrettelagte efter-/videreuddannelsesaktiviteter, der gennemføres i samarbejde. PUS indkalder. Ultimo marts Endelig tildeling efter-/videreuddannelse meddeles skolerne. X Side 12 af 12

13 27. oktober 2014 Retningslinjer for dispensationer for skoledagens længde Leder af PPR har kompetencen til at give dispensation for skoledagens længde, efter indstilling fra skolens leder. Skolelederen indhenter skriftligt begrundelse fra elevens forældre samt en lægeerklæring i henhold til Bekendtgørelse nr stk., 3. Det skriftlige materiale og skolelederens indstilling fremsendes herefter til PPR, att. Leder af PPR. Overordnede retningslinjer for dispensation: Dispensation fra skoledagens længde kræver lægeerklæring. Dispensation gives med afsæt i klare mål for udvikling i barnets trivsel og læring. Dispensationen gives for en 3-måneders periode, herefter foretages ny vurdering. Så vidt muligt skal enekørsler undgås Ved reduceret skoledag reduceres taksten til skolen forholdsmæssigt. Skolechefen Huno Kjærsgaard Jensen Direkte telefon: huno.jensen@silkeborg.dk Skoleafdelingen EAN nr.: Søvej Silkeborg Tlf.:

14 27. oktober 2014 Retningslinjer for bevilling af enekørsler Leder af PPR har kompetencen til at bevilge enekørsler. Skolen indstiller til enekørsler i samråd med skolens tilknyttede PPR-psykolog og Skoleafdelingen. I enkelte tilfælde er der derudover kontakt til barnets sagsbehandler i Handicap- og Psykiatriafdelingen Overordnede retningslinjer: Enekørsler bevilges kun i særlige tilfælde. Enekørsel bevilges for en 3-måneders periode, som skal bruges til at træne barnet i at være sammen med andre. Perioden kan forlænges efter en ny vurdering. Forældre opfordres til at køre barnet selv mod at få befordringsgodtgørelse. Skolechefen Huno Kjærsgaard Jensen Direkte telefon: huno.jensen@silkeborg.dk Skoleafdelingen EAN nr.: Søvej Silkeborg Tlf.:

15

16

17

18

19

20

21 Kommissorium: Styregruppe for specialiseringsstrategi på handicap- og psykiatriområdet Baggrund Handicap- og psykiatriområdet udgør størstedelen af det specialiserede socialområde som kommunerne overtog ansvaret for i forbindelse med kommunalreformen i Området har gennem de senere år været præget af tilgang af nye diagnoser samt identifikation af stadigt flere borgere med multiple og komplekse diagnoser. En tydelig konsekvens af udviklingen er efterspørgsel efter flere målrettede og specialiserede indsatser, og det er vurderingen, at Silkeborg Kommune med fordel for borgerne kan geare sig til at tilbyde flere specialiserede tilbud i nærmiljøet end det aktuelt er tilfældet. Med afsæt i eksisterende målgrupper og udviklingstendenser på området, er der således behov for at udarbejde en specialiseringsstrategi for Silkeborg Kommunes handicap- og psykiatriområde. Formål Formålet med en specialiseringsstrategi er at beskrive hvordan tilbudsviften hensigtsmæssigt kan udskrives lokalt, herunder at identificere hvilke specialområder/specialtilbud som ønskes udviklet/etableret lokalt identificere hvilke specialkompetencer området skal tilføres / udvikle for at kunne varetage nye specialområder. Med henblik på at sikre at udviklingen og specialiseringen af handicapog psykiatriområdet sker med afsæt i borgernes konkrete behov, fagpersoners solide ekspertise og stærk politisk forankring nedsættes en styregruppe for strategiformuleringsprocessen. Styregruppen har bl.a. til formål at forestå inddragende seminarer med borgere, fagpersoner og politikere fra de relevante fagudvalg. Hensigten er at få kvalificerede bud på hvilke behov, der med fordel kan dækkes lokalt samt bud på hvordan disse behov mest hensigtsmæssigt imødekommes. Der afvikles seminarer for hvert af de tre hovedområder 1) børnehandicap, 2) voksenhandicap og 3) socialpsykiatri samt evt fælles. Med afsæt i budskaber fra dialogen med de forskellige interessenter samt kortlægning af målgrupper, tendenser og kompetenceprofiler (kortlægningen udarbejdes administrativt) indstiller styregruppen Mette Faust Kjær (24719) Handicap- og psykiatriafdelingen Søvej 1 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

22 udkast til specialiseringsstrategi samt forslag til specialiseringens fremtidige forankring - til politisk behandling. Styregruppe Styregruppen sammensættes med repræsentation af borgere og fagpersoner og med solid politisk forankring gennem repræsentation af politikere fra både Børne- og Ungeudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Styregruppen sammensættes af: Medlem af Børne- og Ungeudvalget Medlem af Ældre og Handicapudvalget Medlem af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Handicap- og Psykiatrichefen Repræsentant for Danske Handicaporganisationer (DH) Repræsentant for SIND MED repræsentant Dialoggrupper Der afvikles seminarer med bred inddragelse af borgere og fagpersoner indenfor hvert af de tre hovedområder 1) børnehandicap, 2) voksenhandicap og 3) socialpsykiatri. Tids- og procesplan Januarfebruar 2015 Med afsæt i administrativ kortlægning af nuværende målgrupper, forventede tendenser og eksisterende kompetenceprofiler afholder styregruppen dialogseminarer med politikere, borgere og fagpersoner. Marts 2015 Styregruppen samler budskaber fra dialogen med politikere, borgere og fagpersoner og udarbejder udkast til udkast til specialiseringsstrategi April 2015 Udkast til specialiseringsstrategi drøftes i endnu en dialogrunde og sendes samtidig formelt i høring Maj Styregruppen udarbejder endeligt udkast til specialiseringsstrategi og indstiller strategien samt forslag til specialiseringens fremadrettede forankring til politisk behandling i både Børne- og Ungeudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Side 2

23 27. oktober 2014 Proces for formulering af Specialiseringsstrategi Med henblik på at arbejde målrettet og strategisk med udviklingen i efterspørgsel og behov indenfor handicap- og psykiatriområdet planlægges følgende aktiviteter som del af en strategiformuleringsproces: Målgruppebeskrivelser: aktuelle målgrupper samt lokale og generelle udviklingstendenser Screening af aktuelle kompetenceprofiler i organisationen Etablering af politisk forankret styregruppe med repræsentanter fra relevante fagudvalg, fagpersoner og borgere Styregruppen forestår afholdelse af dialogrunder mellem politikere, borgere og fagfolk med afsæt i ovenstående input (målgruppebeskrivelser og kompetencescreening). Der afholdes dialogrunder indenfor hvert af de tre hovedområder (samt fælles): 1) børnehandicap 2) voksenhandicap 3) socialpsykiatrien Dialogen skal bl.a. medvirke til at kvalificere og konkretisere den ønskede udvikling på området og fremkomme med bud på 1) hvilke behov, der med fordel kan dækkes lokalt samt 2) hvordan disse behov mest hensigtsmæssigt imødekommes Styregruppen er ansvarlig for sammenfatning af budskaber og indstiller forslag til specialiseringsstrategi til politisk godkendelse Administrationen forestår målgruppebeskrivelser og kompetencescreening. Dette arbejde pågår aktuelt. I forbindelse med nedsættelse af styregruppe foreslås der tilknyttet ekstern konsulent, der kan bistå med gennemførelsen af dialogproces m.v. Forslag til kommissorium for styregruppen vedlægges som bilag Se tidsplan og procesoversigt nedenfor

24 Baggrundsnotat Specialiseringsstrategi for handicap- og psykiatriområdet 1. Indledning Det specialiserede socialområde Ved kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne ansvaret for det specialiserede socialområde. Det mellemkommunale samarbejde omkring opgaveløsningen har siden været reguleret via de såkaldte Rammeaftaler for det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Det specialiserede socialområde omfatter en række opgaver i, der retter sig mod borgere med så særlige behov at disse ikke kan varetages via almene indsatser. Siden reformen har der været kritisk fokus på kommunernes evne til at løfte de specialiserede opgaver. Senest er der i forlængelse af evalueringen af kommunalreformen nedsat et centralt koordineringsorgan i forhold til de specialiserede tilbud. Der er stor forskel på men ikke nødvendigvist stor klarhed over - hvilke typer af tilbud de enkelte kommuner har. Klare specialiseringsprofiler vil være et godt afsæt for den videre udvikling af området. Handicap- og psykiatri En meget stor del af de borgere, der hører under det specialiserede socialområde har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og tilhører målgrupper indenfor handicap- og psykiatriområdet. Handicap- og psykiatriområdet har gennem de senere år oplevet en tilgang af nye diagnoser og identifikation af stadigt flere borgere med multiple og komplekse diagnoser. Det øger behovet flere specialiserede tilbud. Og lokalt øger det behovet for tydelighed omkring hvordan kommunens specialiseringsprofil er, og hvorledes den ønskes videre udviklet. Indenfor handicap- og psykiatriområdet i Silkeborg Kommune har der løbende været arbejdet med at optimere de fagligt specialiserede indsatser og at sikre, at borgerne henvises til de rette tilbud i tilfælde, hvor kommunen ikke selv har den fornødne ekspertise. Aktuelt henvises næsten halvdelen af borgerne til tilbud udenfor kommunen. Der er behov for med afsæt i borgerperspektivet at udarbejde en strategi for hvilke typer af specialtilbud Silkeborg Kommune skal udvikle og drive lokalt. Og implicit: hvilke typer af tilbud der fortsat bør købes hos eksterne eksperter samt hvilke tilbudstyper der bør søges udviklet i et mellemkommunalt samarbejde. Specialiseringsstrategi Specialiseringsstrategien bør baseres på tendenser i målgruppeudvikling og behov, borgernes efterspørgsel samt det, der er fagligt og økonomisk realistisk.

25 Formålet med en specialiseringsstrategi vil være at beskrive hvordan tilbudsviften på handicap- og psykiatriområdet hensigtsmæssigt kan udvikles lokalt, herunder at: udpege specialområder/specialtilbud som ønskes udviklet/etableret lokalt identificere hvilke specialkompetencer området skal tilføres / udvikle med henblik på at kunne varetage nye specialområder Perspektiver Arbejdet med en specialiseringsstrategi for handicap- og psykiatriområdet kan eventuelt betragtes som en Fase 1 i forhold til et lignende arbejde med tydeliggørelse af øvrige delområder indenfor det specialiserede socialområde. Med henblik på at understøtte og tydeliggøre kommunens seriøse tilgang til ansvaret i forhold til det specialiserede social- og specialundervisningsområde kan der overvejes en tværgående politisk forankring af feltet f.eks. via nedsættelse af et 17 stk. 4 udvalg. 2. Baggrund Siden kommunerne overtog ansvaret for det specialiserede handicap- og psykiatriområde har der været et meget stort fokus på sikker drift. Dels på grund af generelle økonomiske udfordringer og dels fordi området indtil 2009 blev anset for ustyrbart og væksten kompenseret centralt, mens der herefter blev deklareret styrbarhed og 0-vækst på feltet. Derfor har der på handicap- og psykiatriområdet i Silkeborg i en årrække været meget stort fokus på tiltag, der kan sikre størst mulig styrbarhed og imødegå løbende effektiviseringskrav. Med det afsæt er der tilvejebragt et mere realistisk budgetniveau, der arbejdes ud fra en strategi om øget egenkapacitet, og der er med indførelsen af en såkaldt centermodel* skabt en organisering der fremmer mulighederne for fleksibel ressourceudnyttelse (jf. bilag: Organisering og økonomi ). Samtidig med at styringsmulighederne på området er styrket, er der løbende arbejdet med den faglige udvikling. Foruden at optimere styringsmuligheder indebærer centermodellen en hensigtsmæssig organisationsstruktur i forhold til målgrupperne og i forhold til udvikling af faglighed. Tilbage står arbejdet med at identificere i hvilke retninger tilbudstyper og faglighed indenfor områdets tre centre skal videreudvikles. Og i forlængelse heraf hvilke specialtilbud Silkeborg Kommune hensigtsmæssigt selv kan drive og hvilke der fremover / fortsat bør købes hos eksterne specialleverandører. *Centermodellen indebærer en organisatorisk samling i center af myndigheds- og udførerfunktion på hhv børnehandicap-, voksenhandicap- og socialpsykiatriområdet samt en samling af økonomien på én bevilling i fht hvert af de tre centre.

26 3. Handicap- og psykiatriområdet Kerneopgaven på handicap- og psykiatriområdet er at bistå børn og voksne, der har funktionsnedsættelser (fysiske, psykiske, sociale) og så særlige behov, at de ikke kan hjælpes indenfor normalområdet med mindre indgribende støtte. Samtidig skal hjælpen gives med fokus på at opnå størst mulig grad af inklusion. Opgaven løses indenfor rammen af Silkeborg Kommunes Handicappolitik: Vision: Det gode liv for borgere med handicap understøttes i Silkeborg Kommune gennem fællesskab og ligeværdighed. Borgere med handicap indgår i fællesskabet med alle øvrige borgere. Fællesskabet søger til stadighed at finde nye veje i bestræbelserne på at sikre det gode liv for borgere med handicap indenfor de ressourcer, der til enhver tid er til rådighed. Opgaven på handicap og psykiatriområdet løses endvidere med afsæt i områdets ambition om, at: Borgerne oplever Silkeborg Kommune som et fyrtårn på Handicap- og Psykiatriområdet. Det betyder, at: vi skaber muligheder for og med borgerne vi inviterer til samarbejde vi skaber faglige flagskibe Handicapbegrebet Handicap er et resultat af samspillet mellem mennesker med funktionsnedsættelse (fysisk, psykisk, socialt) og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer (fysiske, strukturelle og mentale), som hindrer dem i at deltage aktivt i samfundet. Funktionsniveauer Som en konsekvens af handicapbegrebet anvendes der på handicap- og psykiatriområdet systematiske funktionsniveaubeskrivelser som et væsentligt element i afdækning af borgeres støttebehov. For størstedelen af borgerne tilsiger deres funktionsniveauer behov for livslang specialiseret støtte enten permanent eller periodisk. For nogle borgere kan fuld inklusion i eller tilbagevenden til normalområdet med en mindre indgribende støtte blive en mulighed, forudsat de får den rette støtte i arbejdet hen mod dette mål. Støtte og indsatser Som det fremgår af selve handicapbegrebet bør støtten til borgere med funktionsnedsættelse fokusere dels på at minimere de samfundsmæssige barrierer og dels på den direkte støtte til minimering af en given borgers funktionsnedsættelse. I forhold til udvikling af specialiserede indsatser er fokus primært på sidstnævnte aspekt.

27 En borgers funktionsnedsættelse kan søges afhjulpet / minimeret via forskellige hovedtyper af indsatser: Behandling Rehabilitering Kompensation Omsorg og pleje Indsatserne vil oftest forekomme parallelt / integreret, men med indbyrdes forskellig vægtning afhængigt af funktionsnedsættelsens karakter og omfang. Borgere i handicap- og psykiatriregi er karakteriserede ved alle at have behov for en kompenserende støtte periodisk eller permanent. Væsentlige gennemgående principper i arbejdet med handicappede og psykisk syge har i de senere år (fra centralt hold) været præget af, at indsatserne så vidt muligt skal tilrettelægges med et arbejdsmarkedsorienteret sigte. Begreber som rehabilitering og recovery (særligt psykiatriområdet) er aktuelt i højsædet og ligger da også i fin tråd med Silkeborg Kommunes Handicappolitiks vision om at inddrage borgere med funktionsnedsættelser mest muligt i fællesskabet. Hvad angår de borgere, der kvalificerer sig til handicap- og psykiatriområdets tilbud er arbejdsmarkedsperspektivet (selv på støttede vilkår) imidlertid kun en realistisk mulighed for en dels vedkommende. For flertallet af borgerne i Handicap og Psykiatri er visionens udsagn om sikring af det gode liv i en samskabende proces et mere realistisk scenarie. Målgrupper Målgrupperne i handicap- og psykiatriregi er karakteriserede ved omfattende og oftest komplekse funktionsnedsættelser og deraf følgende behov for specialiseret støtte. Der opereres med en overordnet målgruppeinddeling i børnehandicap, voksenhandicap og socialpsykiatri. Som nævnt danner funktionsniveauet jf. handicapbegrebet - afsæt for vurdering af en given borgers støttebehov. Diagnoser indgår som et væsentligt element i en samlet vurdering af en borgers funktionsniveau. Diagnoser er endvidere indikatorer for hvilke tilbud, der bedst kan imødekomme borgerens behov. Ofte er der dog tale om komplekse diagnoser eller multiple diagnoser, der tilsiger en tværgående udvikling af ekspertise og specialindsats, f.eks. på tværs af psykiatri og handicap, på tværs af psykiatri og misbrug etc. Udviklingen i målgrupper/diagnoser Udviklingen i diagnoser har gennem de senere år været præget af tilgang af nye diagnoser samt identifikation af stadigt flere borgere med multiple og komplekse diagnoser. Årsagerne til dette er i sig selv komplekse, men kan til dels relateres til udviklingen i sundhedsvæsnet. Samfundsmæssige o.a. forhold påvirker utvivlsomt også billedet. På handicapområdet ses en hastig ændring i målgrupper med f.eks. langt mindre hyppig forekomst af borgere med Downs syndrom og langt flere med diagnoser inden for autismespektret. Indenfor socialpsykiatrien opleves en udvikling i målgrupper, der hænger tæt sammen med

28 den opgaveoverdragelse, der løbende er sket fra regioner til kommuner, som indebærer at kommunerne hastigt må geare sig til at varetage opgaver, der tidligere i højere grad lå i regionalt regi (f.eks. flere opgaver ifht. oligofreni, spiseforstyrrelser og anden selvskadende adfærd). En klar konsekvens af udviklingen er efterspørgsel efter flere målrettede og specialiserede indsatser. i Det specialiserede social- og specialundervisningsområde: Målgrupper: Personer med Handicap, sindslidelse, senhjerneskade, misbrug samt socialt udsatte (børn og voksne) Opgaver: Specialiserede dag- og døgntilbud o.a. pæd.støtte Specialundervisning (børn og voksne) + STU Kommunikationsundervisning og - hjælpemidler Special- og omsorgstandpleje Specialiserede hjælpemidler m.v. (kropsbårne hjælpemidler, handicapbiler, boligindretning) Misbrugsbehandling (dels efter Serviceloven, dels efter Sundhedsloven)

29 07. oktober 2014 Handicappolitik Silkeborg Kommune [Handicappolitik] = tekst i den tidligere version Handicappolitik = forslag til tekst i revideret udgave Handicappolitik = relevans overvejes Forord Silkeborg Kommune ønsker med [udformningen af en handicappolitik] Handicappolitikken at synliggøre værdier, holdninger og handlinger, der skal præge vores lokalsamfund og sigte mod, at borgere med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Silkeborg Kommune ser det som [en offentlig] sin opgave at formulere en handicappolitik, som kan række ud over den afgrænsede offentlige virksomhed. Politikken skal ses som et redskab til dialog og udvikling af kommunen. [På initiativ af Socialudvalget i Silkeborg Kommune revideres Handicappolitikken] Handicappolitikken revideres regelmæssigt for at sikre, at den fremstår tidssvarende og i overensstemmelse med Silkeborgs Kommunes værdier. Alle politiske fagudvalg bidrager til at omsætte politikken i praksis ved at inddrage Handicappolitikken i udvalgets øvrige arbejde. [Alle politiske fagudvalg bidrager for at sikre helheden. I forlængelse heraf udformer de politiske fagudvalg konkrete handleplaner med konkrete målsætninger for den aktuelle Handicappolitik, og inddrager Handicappolitikken i udvalgets øvrige arbejde]. Handicaprådet er en vigtig medspiller for Silkeborg Kommune i forhold til handicappolitikken. Igennem samarbejdet med Handicaprådet understøttes samarbejdet med borgere, arbejdspladser, erhvervsliv, interesseorganisationer, frivillige foreninger og øvrige netværk. Igennem dette brede samarbejde etableres forudsætningen for at skabe gode vilkår for borgere med handicap. Handicapbegrebet Silkeborg Kommune anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i at deltage aktivt i samfundslivet. Silkeborg Kommunes Handicappolitik definerer det værdisæt, som kommunen lægger til grund for enhver afvejning af kompensation, og enhver afhjælpning af barrierer. Mette Faust Kjær (24719) Handicap- og psykiatriafdelingen Søvej 1 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

30 Handicappolitikkens samlede værdigrundlag udfoldes indenfor rammerne af Silkeborg Kommunes mission og vision. I forhold til politikkens målgruppe formuleres missionen og visionen således: Mission I Silkeborg Kommune skal der igennem demokratiske processer i Byrådet og det omgivende lokalsamfund skabes det bedst mulige grundlag for at borgere med handicap kan leve og virke i kommunen. Udfoldelsesmulighederne for borgere med handicap skal understøttes gennem kompensation for og reduktion af barrierer. Vision Det gode liv for borgere med handicap understøttes i Silkeborg Kommune gennem fællesskab og ligeværdighed. Borgere med handicap indgår i fællesskabet med alle øvrige borgere. Fællesskabet søger til stadighed at finde nye veje i bestræbelserne på at sikre det gode liv for borgere med handicap indenfor de ressourcer, der til enhver tid er til rådighed. Ligeværdigheden underbygges af den positive og værdige tone, der til en hver tid må præge debatten om handicapområdet. Menneskesyn Da Handicappolitikken fokuserer på ligeværdighed og fællesskab mellem borgere med funktionsnedsættelse og øvrige borgere i samfundet, vedrører den i lige så høj grad pårørende, kolleger, medarbejdere, frivillige organisationer, uddannelsestilbud og andre, som kan øve indflydelse på mulighederne for deltagelse i samfundslivet for medborgere med handicap. I Silkeborg Kommune ønsker vi, at alle borgere med handicap, under hensyn til omfanget og karakteren af deres funktionsnedsættelse, udfolder deres personlige kompetencer. Dette skal som udgangspunkt ske igennem en høj grad af inklusion og selvbestemmelse. I tilfælde hvor omfanget af funktionsnedsættelse hos borgeren gør det relevant at etablere et mere specialiseret tilbud til den pågældende, skal dette ske under hensyn til borgeren, og med størst mulig grad af medinddragelse i tilrettelæggelsen af tilbuddet. Samfundssyn Handicappolitikken forudsætter, at alle både enkeltpersoner, virksomheder, butikker, foreninger, offentlige instanser mv. har et medansvar for, at borgere med handicap bliver behandlet ligeværdigt og respektfuldt, og kan deltage i samfundslivet. Medansvaret gælder både fysiske, strukturelle og mentale barrierer. Værdigrundlag Handicappolitikken baserer sig på fire fundamentale principper: Kompensationsprincippet Solidaritetsprincippet Sektoransvarlighedsprincippet Ligebehandlingsprincippet Side 2

31 Kompensationsprincippet En funktionsnedsættelse er ikke en sygdomstilstand. Det er en tilstand, som ikke nødvendigvis kan kureres, men kan kompenseres helt eller delvist igennem forskellige hjælpeforanstaltninger. Kompensationen kan enten være individuel i form af eksempelvis personlige hjælpemidler, eller den kan være kollektiv i form af eksempelvis tilpasninger i det fysiske miljø. Ikke alle funktionsnedsættelser kan kompenseres fuldt ud; men søges kompenseret således at den pågældende så vidt muligt sættes i stand til at leve og udfolde sig som andre, der ikke har funktionsnedsættelse; men som er i samme livssituation. Solidaritetsprincippet Indebærer at støtteforanstaltninger og handicapkompenserende ydelser finansieres solidarisk via skattesystemet. Solidaritetsprincippet er et generelt velfærdspolitisk princip. Sektoransvarlighedsprincippet Indebærer at den sektor, der har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller services også er tilgængelige for mennesker med handicap. Ligebehandlingsprincippet Konstitueres af de øvrige begreber om kompensation, sektoransvar og solidaritet. Målet er at give borgere med handicap et så ligeværdigt udgangspunkt som muligt. Ligebehandling kan således indebære forskelsbehandling fordi borgernes forudsætninger er forskellige. Silkeborg kommunes værdier er: Dialog Dynamik Kvalitet Sammenhæng I en handicappolitisk sammenhæng betyder det: Dialog Handicappolitikken tilsiger, at borgeren med handicap skal have mulighed for at gå i dialog med Silkeborg Kommune omkring graden af funktionsnedsættelse og fastlæggelsen af behovet for kompensation. Borgeren har et medansvar for at bruge sine ressourcer maksimalt og indgå i en ligeværdig dialog. Silkeborg Kommune har et særligt ansvar for at rådgive og vejlede til passende tilbud i dialog med borgere med handicap, eller i det omfang dette begrænses af borgerens funktionsnedsættelse med borgerens pårørende. Silkeborg Kommune har ligeledes et særligt ansvar for at sikre, at denne rådgivning og vejledning udmøntes indenfor de budgetmidler, der afsættes, sådan at borgerens tilbud er realistisk afstemt med det økonomiske råderum. Side 3

32 Dynamik Faglig dynamik og fagligt engagement skal være bærende for at etablere konstruktive og koordinerede løsninger for borgeren. Det skal sikre, at medarbejderne det være sig i folkeskolen, i daginstitutionen, i Jobcentret, i hjemmeplejen eller andet bidrager til at styrke borgerens forudsætninger for at bringe egne ressourcer i spil og indgå i samfundet. Kvalitet Silkeborg kommune har et særligt medansvar for at understøtte, at borgere med handicap kan leve et liv på egne betingelser og med oplevelse af livskvalitet. Sammenhæng Silkeborg Kommune har et særligt ansvar for at sikre, at borgere med funktionsnedsættelse og deres pårørende oplever helhed og sammenhæng i kontakten med de professionelle, offentlige instanser. Silkeborg Kommune har en forpligtelse til at tilstræbe sammenhængende borgerforløb, når der er behov for at gå på tværs af udvalgsområder, samt at sammentænke Handicappolitikken med tilgrænsende politikker, eksempelvis Sundheds- og Ældrepolitik, Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, Personalepolitik og andre. Byrådets særlige fokusområder: Med henblik på at udmønte Silkeborg Kommunes Handicappolitik forpligter Byrådet i Silkeborg Kommune sig til at arbejde for: At handicappolitikkens værdigrundlag bliver kendt, så det anvendes i hele Silkeborg Kommune, og indgår i grundlaget for udformningen af nye politikker, samt i planlægning fra idé til udførelse af konkrete projekter i alle sektorer. At sikre at Handicaprådet hvert år kan uddele en Handicappris på FN s internationale handicapdag. At gennemføre sundhedsfremmende tiltag særligt tilpasset de forskelligartede behov, som borgere med handicap kan have. At understøtte Aktivt Medborgerskab, bl.a. ved o At stille rammer til rådighed som giver mulighed for at aktivere frivillig arbejdskraft med henblik på at overvinde barrierer i forhold til det øvrige samfund. o At informere i hele Silkeborg Kommune om, at der påhviler alle et særligt ansvar i forhold til rekruttering og ansættelse af borgere med handicap. At understøtte udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger der kan medvirke til at kompensere for funktionsnedsættelse. At sikre en bred offentlig information omkring de forhold, som muliggør deltagelsen i samfundslivet for borgere handicap. At understøtte at debatten på området til enhver tid foregår i en anerkendende og ligeværdig tone (dvs. uden anvendelse af negativt ladede metaforer). Side 4