Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Transkript

1 Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppens opgaver: Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. I 2016 er målet at 85 % af undervisningen dækkes af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. I 2018 er målet mindst 90%. Efteruddannelsesindsatsen for lærere og pædagoger forudsættes generelt styrket bl.a. vedrørende inklusion, IT i undervisningen, klasseledelse mv., og på landsplan forventes afsat en pulje på 700 mio. kr. Kommunerne skal udarbejde en lokal kompetenceplan. På denne baggrund skal arbejdsgruppen udarbejde forslag til en lokal kompetenceplan. Arbejdsgruppen forventes at kortlægge skolens medarbejderes undervisningskompetencer og udarbejde forslag til, hvorledes den nødvendige kompetenceudvikling kan nås gennem rekruttering og efteruddannelse. Arbejdsgruppens forslag til udarbejdelse af en lokal kompetenceplan i Ringkøbing- Skjern 1

2 Baggrund: Folkeskolereformens tre målsætninger: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Til at understøtte realiseringen af målene følger et krav om kompetenceudvikling af skolens pædagogiske personale. Aftale om fuld kompetencedækning: KL og regeringen har indgået aftale om fuld kompetencedækning fra Målet er, at elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Aftale om kommunernes økonomi: I aftale om kommunernes økonomi er afsat midler til kompetenceudvikling. Den afsatte milliard til kompetenceudvikling skal først og fremmest anvendes til at sikre fuld kompetencedækning. Herudover har regeringen og KL i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at efteruddannelsesmidlerne skal bruges til at understøtte en række prioriterede indsatsområder og kompetencer for lærere og pædagoger i folkeskolen. Klasseledelse Løbende faglig opdatering Understøttelse af inklusionsindsatsen Øvrige indsatsområder som f.eks. anvendelse af it Specialistkompetencer/vejledere Opfølgning på kompetenceudviklingsindsatsen: Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneni- 2

3 veau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. Kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Kravet om fuld kompetencedækning gælder alle fag, alle klassetrin og på kommuneniveau og indskrives i folkeskoleloven. Kommunerne skal dokumentere den afsatte milliards anvendelse inden for formålet, og der fastlægges en fælles og på forhånd aftalt opgørelsesmetode herfor. Der følges løbende op på kompetencedækningen via UNI-C s løbende opgørelser, der bygger på data fra skolernes digitale studieadministrative systemer. Kommunerne udarbejder en lokal kompetenceplan, her under blandt andet for anvendelsen af midlerne inden for de prioriterede områder for lærerne og pædagogerne i folkeskolen. Pejlemærker: Et partsudvalg har udarbejdet 8 pejlemærker for kompetenceudviklingsindsatsen. Udvalget består af LC (DLF), Skolelederforeningen, BUPL, FOA, Børne- og Kulturchefforeningen, KL, Uddannelsesministeriet og Undervisningsministeriet og skal udstikke de overordnede rammer for kompetenceudviklingsindsatsen. De otte pejlemærker er følgende: 1. kompetenceudvikling i folkeskolens fag 2. pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus 3. uddannelse af vejledere/ressourcepersoner 4. lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces 5. følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning 6. arbejd systematisk med kompetenceudvikling 7. sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen 8. tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel Om undervisningskompetence og svarende hertil Det er skoleledelserne, der foretager en vurdering af, om de enkelte lærere har undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence i de forskellige fag, de underviser i. Der har imidlertid været en del uklarhed i forhold til denne vurdering. Det efterfølgende tekstuddrag er hentet fra KL s nyligt udsendte materiale: Aftalen om fuld kompetencedækning indhold og inspiration. Linjefag fra læreruddannelsen giver automatisk læreren undervisningskompetence. Kompetencer svarende til undervisningskompetence er ikke nærmere afgrænset, men hviler på skoleledelsens konkrete vurdering af lærernes kompetencer i et givet fag. Ifølge UNI-C er det fx ikke afgørende, hvilke formelle kompetencer en lærer har (fx omfang af formel kompetenceudviklingsaktivitet i relation til et undervisningsfag). Det afgørende er derimod, hvilke realkompetencer læreren konkret besidder. Der er således ikke knyttet fx et formelt krav til indholdet eller omfanget af kompetenceudvikling, herunder er der ikke krav om en bestået prøve, bevis eller lignende. Det vil i sidste ende altid være skoleledelsens konkrete vurdering, der afgør, om en lærer har kompetencer svarende til undervisningskompetence. 3

4 Senere på foråret (2014) vil KL vende tilbage med information om relevant vejledning, som skoleledelsen kan anvende som inspiration, når han/hun skal foretage den konkrete vurdering af lærernes kompetencer. Kompetencedækning i RKSK Af kvalitetsrapporten fremgår det, at kompetencedækningen så således ud i foråret 2013 i RKSK. Der blev foretaget en ny kortlægning fra UNI-C i efteråret 2014, resultaterne forventes offentliggjort ultimo maj måned. 4

5 Kortlægning af behovet for kompetenceløft i RKSK I januar udsendte arbejdsgruppe 7: (Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere) et spørgeskema til alle skoleledere for afdækning af behovet for efter- og videreuddannelse af folkeskolens medarbejdere. Afdækningen af behovet for efter- og videreuddannelse af undervisningskompetence i folkeskolens fag viser følgende tal for behovet for efteruddannelse i form af et helt undervisningsfag og for opkvalificering til undervisningskompetence i fag Kortlægningen af skolernes behov for hele undervisningsfag viste sig størst inden for dansk, engelsk og matematik; og i forhold til opkvalificering til undervisningsfag inden for kristendom, matematik og dansk. Ligeledes ses et stort behov inden for fagene historie, N/T, tysk og idræt. Da vi i april 2014 indhentede en præcisering af antallet af medarbejdernes behov for efteruddannelse i fagene dansk, matematik, kristendom og engelsk viste tallene dog et andet billede. Tallene i parentes angiver de tidligere indmeldte tal. Kommunikationen har muligvis ikke været tydelig nok i forhold til, at vi ønskede oplyst behovet for efteruddannelse i helt undervisningsfag, - og ikke hvor mange lærere med helt undervisningsfag, skolen havde. Fag: Antal til helt undervisningsfag Antal lærere til opkvalificering Dansk 10 (51) 50 (36) Matematik 11 (32) 45 (48) Engelsk 22 (38) 16 (14) Kristendom 9 (26) 59 (55) 5

6 Forslag til udarbejdelse af den lokale kompetenceplan Formål: At skolens medarbejdere oplever, at de er kompetente i forhold til de opgaver, som de varetager på skolerne og kan leve op til kravene i folkeskoleloven og de politiske målsætninger, der er besluttet for børn og unge i folkeskolen i Ringkøbing-Skjern kommune. Folkeskolereform Børn- og ungesyn Inklusion IT strategi Innovation Overordnede anbefalinger og overvejelser: Gruppe 7 anbefaler, at kompetenceplanen ses som et dynamisk dokument, der følges op på og revurderes årligt, i og med at behovet for kompetenceudvikling hele tiden flytter sig dels pga. krav og udvikling, og dels kan behovet ændres gennem rekruttering/ ændringer i personalesammensætning. Om end målsætningen om fuld kompetencedækning skal have højst prioritet, opfatter vi kompetenceudviklingsindsatsen som bredere, i det efteruddannelsesmidlerne ligeledes skal bruges til at understøtte en række prioriterede kompetencer for lærere og pædagoger samt til uddannelse af vejledere/ ressourcepersoner. Den lokale kompetenceplan skal som minimum indeholde den kommunale prioritering af de midler, der er givet i forbindelse med aftalen om fuld kompetencedækning. Vi anser det som hensigtsmæssigt, at økonomi og plan tænkes sammen med de allerede besluttede aktiviteter og anvendelse af eksisterende økonomiske midler, der ligger i Undervisning og Dagtilbuds efter- og videreuddannelsesudvalg. I tilrettelæggelsen af kompetenceudviklingen er det en udfordring at undgå, at skolerne tømmes for lærere og andet pæd. personale pga. efteruddannelse. Vi anbefaler, at der tænkes kreativt m.h.t. viakardækningen: Udnyttelse af den samlede personalegruppe Cykelvikarer Rotation Kommunal medfinanciering Vi anbefaler at uddannelsesforløbene tilrettelægges som en vekselvirkning mellem teori og praksis. 6

7 Tilrettelæggelse af kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med VIA. Undervisningsfag: I arbejdsgruppen har vi drøftet, hvordan efteruddannelsen kan tilrettelægges, således at den tilgodeser ønsket om veksling mellem teori og praksis og samtidigt kan mindske fraværet af lærerne på skolerne. Vi har derfor haft et møde med kommunens partnerskabskonsulent, Anne Vinter, VIA, for at høre nærmere om mulighederne for særligt tilrettelagte forløb af kompetenceudviklingen i folkeskolens fag. I mødet deltog også Svend Aage Povlsgaard fra læreruddannelsen i Nr. Nissum, hvor der er mulighed for at tage linjefag som netforløb. Opkvalificering: VIA vil I RKSK tilrettelægge særlige forløb for opkvalificeringen til undervisningskompetence. Lærere, med nogen eller stor erfaring med undervisning i faget samt anden falig kvalificering, kan efter at have været til en kompetenceafdækningssamtale med undervisere fra læreruddannelsen vurderes til at skulle følge 1-3 moduler. Opkvalificeringen (deltagelse i 1-3 moduler) afsluttes med en kompetencemålsprøve. De særligt tilrettelagte forløb designes i forhold til udfaldet af kompetenceafdækningen og laves til moduler, som sikrer at der arbejdes med og mod de endelige kompetencemål. Hvert særligt tilrettelagt modul indeholder ca. 10 studiedage og herudover arbejde i egen praksis samt litteraturlæsning. Dansk og matematik er i den særligt tilrettelage form 3 moduler a 10 ECTS i alm. forløb er de 4 moduler Øvrige fag er i den særligt tilrettelagte form 2 moduler à 10 ECTS i alm. forløb er de 3 moduler. (se bilag) Hele undervisningsfag: Deltagelse på tompladsordning i det pågældende fag på læreruddannelsen Nr. Nissum har både matrikel- og netbaserede forløb. (se bilag) Plan for kompetencedækning i folkeskolens fag: Planen bør ses som et dynamisk dokument, der revurderes årligt, da behovet for kompetenceudvikling ændrer sig f.eks. som følge af rekruttering. De særlige tilrettelagte forløb designes i forhold til udfaldet af kompetenceafdækningen, der foretages af VIA inden studiestart. Det er derfor ikke muligt på forhånd at fastsætte antallet af moduler eller antallet af deltagere, og der vil evt. være mulighed for at fremskynde påbegyndelse af nye fag. 7

8 August December 2014 Fag: Kristendom Matematik Dansk Engelsk Modul 1 Modul 1 Modul 1 Modul 1 Antal: Fag: Kristendom Januar Juni 2015 Matematik M2 Dansk Engelsk Antal: Fag: Kristendom Modul 1 August 2015 December 2015 Matematk Modul 3 Dansk Modul 3 Natur/Teknik Modul 1 Antal: Fag: Kristendom Januar 2016 Juni 2016 Matematik Modul 1 Dansk Modul 1 Natur/Teknik Antal: August 2016 December 2016 Fag: Tysk Matematik Dansk Historie Modul 1 Modul 1 Antal: Fag: Tysk Januar 2017 Juni 2017 Matematik Modul 3 Dansk Modul 3 Historie Antal: Planen fortsættes Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus: Der skal ligeledes være kompetenceudvikling inden for en række prioriterede indsatsområder i forbindelse med reformen. Vi har forsøgt at afdække behovet på skolerne for efteruddannelse inden for den pædagogiske kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus. Prioriteringen er meget forskellig fra skole til skole. Der er ansøgt midler fra AP Møller Fonden til Bevægelse i fagene, og VIA er med i udformningen af dette. En del af kompetenceudviklingen ligger ligeledes implicit i kompetenceudviklingen i folkeskolens fag. 8

9 Vejledere/ ressourcepersoner: - Der eksisterer allerede en kommunal plan for uddannelse af vejledere i Dagtilbud og Undervisning. Denne plan kan videreføres med indhentelse af prioritering af behov for vejledere. Samlet oversigt over kompetenceplan: Kompetencedækning i folkeskolens fag Pædagogisk kompetenceudvikling Vejledere/ ressourcepersoner Hele undervisningsfag Tompladsord. Netforløb Opkvalificering Bevægelse i fag (Mærsk) Særligt tilrettelagt forløb Klasseledelse Inklusion It i undervisning.. Sprogvejledere Bevægelsespiloter.. Økonomi: Der ligger både midler centralt, kommunalt og lokalt. Som led i folkeskolereformen er der afsat 1. mia i årene til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Midlerne fordeles til kommunerne årligt efter antallet af elever i folkeskolen i det senest kendte skoleår. Den afsatte milliard kan alene anvendes til at finansiere direkte udgifter forbundet med kompetenceudviklingsaktiviteterne for folkeskolens lærere og pædagoger. Dvs. at midlerne skal bruges på selve kursusudgiften. Kommunerne skal ifølge aftalen om fuld kompetencedækning udarbejde en lokal kompetenceplan. Ifølge aftalen skal planen forholde sig til, hvordan kommunen vil anvende de midler, kommunen modtager i forbindelse med aftalen. 9

10 Åben uddannelse ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum Følgende linjefag udbydes i studieåret : Biologi Natur/teknik Historie Idræt Beskrivelse af linjefagene: Kristendomskundskab/religion Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Omfang og pris: 36 ECTS pris kr. Organisering: Både som matrikel- og netforløb. Afvikles på et studieår Netseminarer: onsdag, torsdag eller fredage i ugerne 35, 37, 40, 43, 45, 47, 5, 10, 16, 19. Følgende moduler udbydes i studieåret : Omfang og pris: 10 ECTS pris kr. Organisering : Både som matrikel- og netbaserede forløb. Afvikles på et studieår. Netseminarer: onsdag, torsdag eller fredage i ugerne 35, 37, 40, 45, 47, 50, 4, 10, 16, 19, 21 Følgende undervisningsfag udbydes i : Specialpædagogiske perspektiver Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Beskrivelse af modulerne: studieordning-del3-modulbeskrivelser.pdf Billedkunst Historie Dansk Matematik Engelsk Samfundsfag Fysik/kemi Musik Beskrivelse af undervisningsfagene: studieordning-del3-modulbeskrivelser.pdf 10

11 Omfang og pris: 3 X 10 ECTS. Dansk og matematik 4 X 10 ECTS. Pris pr. modul kr. Organisering: Både som matrikel- og netbaserede forløb. Afvikles over to år. Netseminarer: onsdag, torsdag eller fredage i ugerne 35, 37, 40, 45, 47, 50, 4, 10, 16, 19, 21 For yderligere oplysninger, kontakt Grethe Thorsteinsson gt@viauc.dk eller

12 Undervisningsfag. Scenarie 1: ingen erfaring eller meget lidt erfaring med faget Deltag på tompladsordning i det pågældende fag på en læreruddannelse Eller vi laver et fuldtids forløb ( helt undervisningsfag): kan tilrettelægges som tre til fire moduler a 10ECTS point, hvert modul varer fx 6 uger og afsluttes med kompetencemålsprøve. Scenarie 2: nogen eller stor erfaring med undervisning i faget samt anden faglig opkvalificering Kompetenceafdækning ( 45 min samtale med underviser fra lærerudd) Eller Vurderes til delta- Vurderes til alligevel at skulle have gelse på 1-3 et helt undervisningsfag (ingen tilrettelagt kompetencemål opfyldes) modulers særligt forløb. Kompetencemålsprøve De særligt tilrettelagte forløb designes i forhold til udfaldet af kompetenceafdækningen og laves til moduler, som sikrer at der arbejdes med og mod de endelige kompetencemål. Oprettes lokalt i RKSK. Hvert særligt tilrettelagt modul indeholder ca 10 studiedage og herudover arbejde i egen praksis samt litteratur læsning. Lærerne deltager på modulerne, alt efter hvad de i forhold til deres kompetenceafdækning mangler for at leve op til kompetencemålene i undervisningsfaget. Forløbet afsluttes med kompetencemålsprøve. Dansk og matematik er i den særligt tilrettelage form 3 moduler a 10 ECTS i alm. forløb er de 4 moduler Øvrige fag er i den særligt tilrettelaget form 2 moduler a 10 ECTS i alm. forløb er de 3 moduler Komprimerede forløb: De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges som komprimerede forløb, med fx to moduler med 20 studiedag på et år eller måske endda op til 3 moduler- 30 studiedage på et år. Udover studiedage skal der påregnes arbejdstid/ dage til studie/ litteratur mm. Praksisnær undervisningsfag se vedhæftede- er en model, som sammentænker uddannelse i undervisningsfag, organisatorisk forankring og udvikling af fagteamets arbejde. Vi anbefaler ikke at dette forløb laves som et komprimeret forløb, da det vil vanskeliggøre de mellemliggende processer og arbejde. Priser: Kompetenceafdækning: 1500kr Kompetencemålsprøve: 1900kr Praksisnær undervisningsfag pr modul: 8200kr Særligt tilrettelagt forløb alm/ komprimeret:?? Eks: særligt tilrettelagt forløb- dansk: 12

13 August januar 2015: Modul 1, 10 ECTS point, 10 studiedage Jan juni 2015: modul 2, 10 ECTS point, 10 studiedage August januar 2016: modul 3, 10 ECTS point, 10 studiedage 13