Kompetenceplan for

Transkript

1 Kompetenceplan for oktober 2014 På baggrund af Aftale om fuld kompetencedækning 2020 mellem KL. og Finansministeriet og de forandringer, som de nye mål i skolereformen medfører, er en målrettet og strategisk kompetenceudvikling af Silkeborg Kommunes medarbejdere på skoleområdet en vigtig og nødvendig forudsætning. Aftalen giver kommunen en forpligtigelse til at udarbejde en lokal kompetenceplan, som bl.a. redegør for anvendelsen af midlerne inden for aftalens prioriterede indsatsområder. Der er med forankring i professionsudviklingsprojektet Lærer- og ledelsesarbejde i forandring i foråret 2014 nedsat to arbejdsgrupper, der består af såvel ledelses- som medarbejderrepræsentanter. De to arbejdsgrupper har med afsæt i kompetenceplanens pejlemærker og fokusområder til opgave at rådgive Skoleafdelingen i forbindelse med udvælgelse og tilrettelæggelse af konkrete kompetenceudviklingsforløb. Indhold Formål med tilrettelæggelse af kompetenceudvikling... 1 Pejlemærker for tilrettelæggelse af kompetenceudvikling... 2 Fokusområder i forbindelse med tilrettelæggelse af kompetenceudvikling... 2 Kompetenceudvikling Økonomi... 4 Bilag 1 - Aktiviteter planlagt for skoleåret 2014/ Bilag 2 SPrED uddannelsesprogram... 7 Bilag 3 Baggrund, kompetenceløft i undervisningsfagene... 8 Bilag 4 FabLab-pionerer... 9 Bilag 5 Notat om kursus og efter-/videreuddannelse Formål med tilrettelæggelse af kompetenceudvikling Medarbejderne (lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere og konsulenter) skal opleve: At de er kompetente i forhold til de arbejdsopgaver, de varetager på skolerne. At de kan leve op til kravene i folkeskoleloven og de politiske målsætninger, som afspejles i blandt andet Lærings- og trivselspolitikken, de kommunale lærings- og udviklingsmål, et nyt ledelsesgrundlag samt kommunens MindSet for social inklusion. Kompetenceplanen er dynamisk, og vil blive udbygget, efterhånden som elementerne konkretiseres og aftales, når nye behov opstår. Kompetenceplanen består af en række pejlemærker og fokusområder, samt en oplistning af igangværende forløb og nye indsatser, som konkretiseres i bilag. Pædagogisk Udviklingssektion psskole@silkeborg.dk Skoleafdelingen EAN nr.: Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Pejlemærker for tilrettelæggelse af kompetenceudvikling Kompetencer i undervisningsfagene til fuld kompetencedækning Kompetenceudviklingen er baseret på publikationen fra Undervisningsministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling i folkeskolen Anbefalinger til indsatser i forlængelse af de kommunale lærings- og udviklingsmål Anbefalinger til indsatser i forlængelse af Evaluering af Silkeborg Kommunes inklusionsstrategi Anbefalinger til indsatser i forlængelse af ledelsesgrundlaget og rapporten Skoleledelse tæt på eller langt fra Kommunens strategier: IT-strategi 0-18 år, Sprog- og læsestrategi 0-18 år, Naturfagsstrategi m.fl. Fokusområder i forbindelse med tilrettelæggelse af kompetenceudvikling Sammenhæng mellem teori og praksis i en praksisnær kompetenceudvikling Kompetenceudvikling skal sættes ind i længere forløb med fokus på transfer og ledelsesopbakning (kompetencemetro) Indsatser begrundes i såvel medarbejderens som organisationens behov. Balance mellem centrale og decentrale indsatser Indenfor større kompetenceløft koordineres og samarbejdes der med de øvrige midtjyske kommuner, VIA University College og andre relevante samarbejdspartnere. Kompetenceudvikling Følgende er et overblik over Silkeborg skolevæsens indsatsområder indenfor kompetenceløft af folkeskolens medarbejdere, ledere og konsulenter. Indholdet er hentet fra kompetenceplanens pejlemærker, side 1. Aktiviteter planlagt for skoleåret 2014/15 findes i bilag 1. Ledere Det høje ambitionsniveau for folkeskolen stiller nye og skærpede krav til skolelederens rolle. For at give skolelederne de nødvendige redskaber til at varetage denne rolle, er der behov for at styrke efteruddannelsesmulighederne. Skolelederne og Skoleafdelingens kompetencer skal løftes i forhold til at realisere og arbejde med indholdet og de nye styringsværktøjer i folkeskolereformen som led i en styrket pædagogisk ledelse. Herunder skal ledere og chefer rustes til i langt højere grad at styre gennem mål og data samt anvende efteruddannelse af lærere og pædagoger strategisk til at nå skolens mål mv. Side 2 af 12

3 Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen I efteråret 2014 har Skoleafdelingen i samarbejde med skolelederne udarbejdet et ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er funderet i en ledelsesforståelse med to grundprincipper: Den samlede ledelse af skolevæsenet er en fælles værdikæde, hvor alle arbejder for at gøre hinanden gode. Værdikæden gælder fra den enkelte medarbejder til skolechef og er en forudsætning for at kunne lykkes med skolens formål. Det andet grundprincip er, at god ledelse afhænger af, hvad der ledes. Ledelse på forskellige niveauer kræver forskellige arbejdsværdier, færdigheder og prioriteter. Den enkelte medarbejder herunder resursepersoner (faglige vejledere, læringscentre mv.) indgår ikke i ledelsesgrundlaget, men skal i praksis indgå som led i værdikæden og ledelse af de læreprocesser, der er relevante. Ledelsesgrundlaget danner baggrund for fremtidig rekruttering og kompetenceudvikling. Skoleledelserne skal på baggrund af ovenstående i løbet af de næste år i særlig grad kompetenceudvikles indenfor: Faglig ledelse og forandringsledelse. Disse to områder præciseres i Undervisningsministeriets notat Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger som de væsentligste udviklingsfelter Eftervidereuddannelse inden for andre områder end ovenstående planlægges som beskrevet i Notat om Kursus og efter-/videreuddannelse, bilag 5. Lærere og pædagoger Kompetenceudvikling i folkeskolens fag og fagområder Indsats med start 2014 inden for følgende undervisningsfag: engelsk, dansk aldersspecialisering klassetrin og matematik aldersspecialisering klassetrin, bilag 1 og bilag 3. IT præciseres nærmere med udgangspunkt i IT-strategien og reformens fokus på øget anvendelse af it i undervisningen. Der færdiggøres igangværende linjefag, vejlederuddannelse og diplommoduler etc. International dimension: igangværende projekter og indsatser i forlængelse af kommunens internationale strategi (under udarbejdelse) Kompetenceudvikling i Naturfag, Den åbne skole og entreprenørskab afledt af ansøgninger til Mærskfonden. Didaktik, klasseledelse og læringsledelse Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus Konkrete indsatser i forlængelse af Evaluering af Silkeborg Kommunes inklusionsstrategi o Rejseholdsmedarbejdere Kompetencer i at arbejde kvalificeret med måling af elevernes trivsel. EMU: Måltallet skal understøtte skolernes arbejde med at forbedre undervisningsmiljøet og trivslen Side 3 af 12

4 Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudvikling med henblik på opfyldelse af målsætningerne i Lærings- og udviklingsmålene, målstyret undervisning og professionsidealet Arbejde med ovenstående temaer som aktionslæring i praksisnær kompetenceudvikling1 Korte kurser og temaeftermiddage for ledere og medarbejdere. Understøttelse af teamsamarbejde og formelle læringsnetværk. Indsatser til kompetenceløft/kurser i forlængelse af kommunens Pædagogiske prototyper (PÆP) omkring temaerne: En bedre udskoling, Den åbne skole, En længere og varieret skoledag, Læringsledelse og Målstyret undervisning. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner Se oversigt for skoleåret 2014/15 under aktivitetsoversigten, bilag 1. Læringscentermedarbejdere. Uddannelse af FabLab-pionerer, bilag 4. Økonomi Det statslige tilskud til Silkeborg Kommune i 2014 udgør kr. og i 2015 ca. 2,4 mio. kr. De overførte statslige tilskud kan alene anvendes til at finansiere de direkte udgifter forbundet med efter- og videreuddannelseskurser for lærere og pædagoger i folkeskolen, der deltager i folkeskolens aktiviteter, dvs. selve kursusudgiften. Anvendes de årligt udmeldte statslige tilskud ikke fuldt ud til direkte kursusudgifter for lærere og pædagoger, vil de uforbrugte midler kunne opspares og anvendes i efterfølgende regnskabsår inden for perioden til og med 2020 (jf. Aftalen om fuld kompetencedækning). Kommunerne skal anvende de statslige tilskud under hensyntagen til de indsatsområder, der fremgår af kommuneaftalen for 2014, bilag 2: Fuld kompetencedækning, dvs.: linjefagskompetence, understøttelse af øget inklusion, klasseledelse, løbende faglig opdatering, specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog, samt øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af it i undervisningen. Udover det statslige tilskud vil der i forbindelse med afviklingen af kompetenceløftet være behov for på kommuneniveau at afsætte væsentlige økonomiske midler til omkostninger i forbindelse med vikardækning af lærere på kompetenceløft i undervisningsfagene. Anvendelse af de statslige tilskud Økonomisk overblik kommer. 1 Aktionslæring er en metode, hvor deltagerne lærer af deres professionelle handlinger og kvalificerer deres praksis i et systematisk arbejde i forpligtende fællesskaber Side 4 af 12

5 Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Bilag 1 - Aktiviteter planlagt for skoleåret 2014/15 Kompetenceløft påbegyndt i 2014 har hovedfokus i 6 spor: Ledelsesgrundlag, Lærings- og udviklingsmål, Pædagogiske prototyper, Undervisningsfag, Inklusion og Vejledere/ressourcepersoner. Ledere Ledelseskonference den 8. august 2014: Læringscentreret skoleledelse og ledernetværk. Den 26. august 2014: Ledelse af fagteams Den oktober 2014: Ledelseskonferencen: o Evidensinformeret ledelse v/klaus Majgaard o Fælles mål v/andreas Rasch-Christensen o Dimensioner og lederkapaciteter i elevcentreret skoleledelse - Vivian Robinsons forskning v/marianne Trane o Feedback i praksis - processamtaler med medarbejdere v/preben Stadsgård Den 29. oktober 2014: Dialogforum for skoleområdet o Om Lærings- og udviklingsmål, præsentation for både Børne- og Ungeudvalget, skolebestyrelsesformænd og skoleledere Den februar 2015: Lederkonference 0-18 år, Inkluderende læringsmiljøer Ledernetværk som læringsnetværk faciliteret af konsulenter fra Skoleafdelingen. Temamøder Ledelsesuddannelser herunder diplommoduler. Uddannelsesprogrammer: o Et udsnit af skolevæsenets ledere arbejder med Ledelse i et internationalt perspektiv, bilag 2. Udover arbejdet i SPRED gennemføres en studietur til Ontario, Canada, i skoleåret 2014/15. Medarbejdere Kompetenceløft i undervisningsfagene i skoleåret 2014/15 I skoleåret 2014/15 efteruddannes i alt 56 lærere 17 lærere indenfor Dansk med aldersspecialisering klassetrin 17 lærere indenfor Engelsk 25 lærere indenfor Matematik med aldersspecialisering klassetrin. Det forventes at der i 2015/16 efteruddannes Minimum 10 lærere indenfor dansk med aldersspecialisering klassetrin Minimum 4 lærere matematik med aldersspecialisering klassetrin Lærere i Historie/Kristendom Lærere i Natur/teknik Kompetenceløftets design Uddannelsesforløbet afvikles i et samarbejde med VIA University College under titlen Praksisnær uddannelse i undervisningsfag, se projektbeskrivelse på bloggen. Praksisnær uddannelse i undervisningsfag udbydes som en særlig tilrettelagt og praksisnær uddannelse bestående af: En kompetenceafklaringssamtale 0-3 undervisningsmoduler i et undervisningsfag En kompetencemålsprøve Temadage/workshops i forlængelse af Lærings- og udviklingsmål Januar 2015: Fælles medarbejderarrangement o James Nottingham fra undervisningsmål til læringsmål læringsledelse og feedback Ressourcepersoner Diplommoduler til: Side 5 af 12

6 Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen o Læsevejleder o Matematikvejleder o AKT-spor o KRAP o Coaching o Diplom, rytmisk musik o Skolebibliotek o Mediepædagogik FabLab-pionerer, bilag 4 Fremadrettet planlægges eftervidereuddannelse inden for andre områder end undervisningsfagene som beskrevet i Notat om Kursus og efter-/videreuddannelse, bilag 5. Konsulenter Aktionslæringskonference den 6. november 2014 Proceskonsulentkurser/-uddannelse Side 6 af 12

7 Bilag 2 SPrED uddannelsesprogram Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen SPrED er et Comenius Regio projekt, hvor Skoleafdelingen sammen med VIA Læreruddannelsen i Silkeborg, Hvinningdalskolen, Sejs Skole og Thorning Skole samarbejder med Staffordshire University, Leek Federation (3 skoler) om at udvikle et uddannelsesprogram for ledere og lærere, som skal føre til en ny EU-ansøgning med afsæt i evalueringen af det første projekt/uddannelsesprogram. Uddannelsesprogram nr. 1 har følgende centrale perspektiver: Den europæiske dimension er en central del af uddannelsesprogrammet. At observere praksis i et helt andet miljø er en mulighed for at spejle egen praksis, uden forbehold og normer. Uddannelsesprogrammet har også vægt på samspillet mellem den personlige og professionelle udvikling som leder og lærer Under hvert internationalt møde produceres film, foto og slides til dokumentation af indhold og refleksion. Se Når uddannelsesprogrammet foregår i den europæiske kontekst, er lederen/lærerne væk fra politiske og bureaukratiske begrænsninger og kan dermed få mulighed for med nysgerrighed at fordybe sig i en ny og anderledes praksis. Det er et to-årigt program Der indgår lokale workshops, konference og europæiske møder med kollegaer. Uddannelsesprogrammet ser sådan ud: Lokal workshop vedr. observering af læring Fysisk møde med engelske kollegaer Den professionelle samtale i et internationalt perspektiv Det fysiske møde i egen kontekst - den professionelle samtale Evaluering - hvordan kan vi se vores nye opdagelser i en lokal kontekst Forberedelse på modtagelse af engelske kollegaer i egen kontekst Evaluering afsluttende refleksioner hvilke indhold skal uddannelsesprogram nr. 2 have Uddannelelsesprogram for pædagogisk ledelse Det engelske skolesystem har traditionelt et curriculum perspektiv og har igennem flere år arbejdet med synlige læringsmål for eleverne. Den danske folkeskole har traditionelt et dannelsesperspektiv og har igennem flere år arbejdet ud fra undervisningsmål. Det er der med den nye folkeskolereform og de nye forenklede Fælles Mål gjort op med, sådan at der nu er fokus på læringsmål i form af videns- og færdighedsmål. Derfor er det meget relevant at indhente erfaringer og viden fra det engelske skolesystem om læringsledelse og evaluering. For de engelske skoler og deres ledere er det en øjenåbner at opleve elever i Silkeborg, som er selvstyrende i læringssituationer og har erhvervet centrale relationskompetencer i forhold til jævnaldrende og voksne. Det er faktorer, som vores engelske kolleger er optaget af i mødet med Silkeborg Kommunes ledere og lærere. Det forventes, at uddannelsesprogram nr. 2 primært har fokus på læringsledelse Side 7 af 12

8 Dansk Engelsk Tysk Kristendom Historie Samfundsfag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Matematik Fysik/kemi Geografi Biologi Natur/teknik Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Bilag 3 Baggrund, kompetenceløft i undervisningsfagene Data fra UNI-C rapport skoleåret 2013/14 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Serie2 Serie1 Den procentvise dækning viser, at Kristendom, Historie, Hjemkundskab og Natur/teknik ligger på omkring 50 % dækning, og Engelsk, Dansk og Matematik med en dækning på mellem 80 og 90 %. I nedenstående cirkeldiagram afspejles tallene i volumen. Her fremgår Dansk og Matematik som de fag, hvor flest timer varetages uden fuld kompetencedækning. Da tallene er fra skoleåret 2013/14, fremgår engelsk fra 1. klasse ikke, hvorfor vi må formode, at der også i engelsk er et stort behov for flere lærere med kompetencer i undervisningsfaget Engelsk. Denne prioritering betyder, at vi i løbet af de første 2 år får dækket 1/3 af de timer, der varetages uden kompetencedækning. Data fra UNI-C rapport skoleåret 2013/14 Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik er et af de fagområder med den laveste kompetencedækning. Da Natur/teknik og Matematik ofte varetages af samme lærer, er det uhensigtsmæssigt at kompetenceløfte i disse fag parallelt. Det samme gør sig gældende for Dansk og Kristendom. Vi fokuserer fortsat vores Mærsk-ansøgninger indenfor det naturfaglige område og ser derfor tiden an med hensyn til at løse opgaven med fuld kompetencedækning i Natur/teknik. Tysk Kristendom Historie Samfundsfag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Side 8 af 12

9 Bilag 4 FabLab-pionerer Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Seks lærere fra fem FabLab skoler i Silkeborg bliver frikøbt en dag ugentligt gennem et skoleår som led i kompetenceløft og videndeling i kommunen. Disse lærere vil blive tilknyttet FabLab Silkeborg som lab-undervisere både i det centrale FabLab og i de lokale FabLab projekter. De deltager i en årlig studietur. De deltager i kvartalsvise netværksmøder. Lærerne udvælges af skolelederen. Skolerne udvælges af Skoleafdelingen. Skolelederen aftaler lokale mål for deltagelse i FabLab pionerforløbet med egen lærer. En FabLab pioner skal: Være en pædagogisk, didaktisk kompetenceperson, der har kompetencer inden for pædagogisk it-vejledning, og som er i stand til at kombinere dette med en nytænkende vinkel på folkeskolens fag. Være indstillet på at indgå i sidemandsoplæring i forhold til Lablederen. Bidrage til et lokalt og tværkommunalt netværk af Fablab-pionerer. Opbygge netværk til lærere og mellem lærere, som er medlem af fablab@school.dk Udbrede erfaringer på tværs af skoler fx via fablab@school.dk Indhente inspiration til aktiviteter og udvikle læringsforløb, således at den enkelte FabLabpioner udvikler mindst to nye FabLab undervisningsforløb i skoleåret 2014/15. Rådgive og sparre med lærerne i forhold til didaktiske overvejeler i og omkring målsætning, proces, lærer-elevrolle i undervisningen. Udvikle kursusforløb for lærere og pædagoger sammen med værten og forskere. Bidrage til planlægning og afvikling af konferencer og workshops. Deltage i evalueringsundersøgelser og forskningsinterviews. Side 9 af 12

10 Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Bilag 5 Notat om kursus og efter-/videreuddannelse Mission: At fastholde, videndele og udvikle ledelsens og medarbejdernes ledelses- og undervisningskompetencer i henhold til lovgivningen og vedtagne politikker i Silkeborg Kommune samt skolevæsenets ledelsesgrundlag. Vision: At skolerne og Skoleafdelingen tilrettelægger kursusaktiviteter og efter-/videreuddannelse for ledere, lærere og pædagoger på grundlag af kommunens kompetenceplan, så uddannelsesniveauet til enhver tid matcher kravene. Notatet indeholder: 1. Efter-/videreuddannelse Korte kurser og øvrige arrangementer Videndeling Handlingsplan Tidsplan Efter-/videreuddannelse Rammer og vilkår for de centrale midler til efter-/videreuddannelse for ledere og medarbejdere vil variere fra år til år, jf. kompetenceplanen. Der ydes som minimum deltagerbetaling til de ansøgere, der bevilges uddannelse. Midlernes størrelse vil variere ud fra om efter- /videreuddannelsen er pålagt eller ønsket. Medarbejdere på uddannelse forpligtiger sig på at afslutte efter-/videreuddannelsen med afsluttende prøve. Skoleafdelingen og Campus Silkeborg/VIAUC samarbejder om placering og indhold af lokal efter-/videreuddannelse. 2. Korte kurser og øvrige arrangementer Korte kurser er kompetenceudvikling med mulighed for deltagelse af samtlige medarbejdere i Silkeborg Kommunes Skolevæsen. Det tilstræbes, at de korte kurser har stor faglig bredde i forhold til skolernes behov. Aktører på skoleområdet byder ind med innovative undervisningsforløb. Korte kurser gennemføres så vidt muligt som eftermiddagskurser kl i Silkeborg Kommunes egne lokaler (skoler mv.). Instruktører aflønnes som udgangspunkt efter en særlig takst som pr. 1. januar 2014 er på 594,56 kr. Indholdet i øvrige arrangementer som heldagskurser, konferencer eller foredrag tilrettelægges af Skoleafdelingen. Arrangementet udbydes til store målgrupper, evt. i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Processen omkring korte kurser og øvrige arrangementer gennemføres via Fællesnettet. Skolerne eller enkelte kursusinstruktører har mulighed for at byde ind med indhold til korte kurser på baggrund af gode idéer fra medarbejdere. Forslagsstillerne indsender et skema (Kursusopslag til Fællesnettet) til kursuskoordinatoren, som løbende offentliggøres på Fællesnettet. Skolernes ønsker til emner indarbejdes (se 4. Handlingsplan) Side 10 af 12

11 3. Videndeling Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen Videndeling er en del af Silkeborg Kommunes værdigrundlag, som bygger på faglig dialog og refleksioner, praktiker til praktiker. Skoler, der har fået midler til pædagogiske udviklingsprojekter, er forpligtet til at stille sig til rådighed for videndeling for at fortælle om erfaringerne og dele praksis i udviklingsprojektet med kommunens øvrige skoler. Videndelingsforløb tilrettelægges med praktisk involvering af deltagerne og ikke som foredrag. En skole kan bestille et konkret emne til afholdelse af en videndelingsaktivitet på skolen. Dette gøres i dialog mellem skolen og Pædagogisk Udviklingssektion og i tråd med kommunens kompetenceplan. 4. Handlingsplan Skolerne Alle skoler opgør hvert år pr. 1. december behovet for kortsigtede og langsigtede uddannelser for ledere og medarbejdere. Alle skoler oplyser kursus- og uddannelsesbehov til Skoleafdelingen hvert år medio januar. Deadline udmeldes via nyhedsbrevet. Mht. korte kurser oplyser skolen desuden ønsker til emner. Alle skoler opmuntrer sine medarbejdere til at følge med i de kommunale tilbud om korte kurser og videndeling, som løbende udbydes via Fællesnettet. Alle skoler forestår intern skoleudvikling og tilhørende kursusaktivitet ved f. eks. pædagogiske dage, lokale studiekredse, interne faglige udviklingskurser, caféer mm. Skoleafdelingen Skoleafdelingen har tilrettelagt en langsigtet kursus- og efter-/videreuddannelsesplan i form af en kompetenceplan, der tager højde for skolernes behov i samspil med vedtagne politikker. Kompetenceplanen drøftes i Tovholdergruppen for ledernetværkene og præsenteres for Børne- og Ungeudvalget. Skoleafdelingen er, i samarbejde med skolerne og eksterne kursusudbydere, ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af kommunens uddannelses- og kursusaktivitet på skoleområdet. Pædagogisk Udviklingssektion er ansvarlig for kommunal videndeling på temadage med mulighed for deltagelse af lærere og børnehaveklasseledere fra alle skoler. Videndeling kan derudover tilbydes alle medarbejdere løbende i skoleåret. Pædagogiske Udviklingssektion har udpeget en kursuskoordinator, som er ansvarlig for udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af kurser og efter-/videreuddannelse, der på kort sigt søger at tilgodese de faktiske uddannelsesbehov på skolerne. Pædagogisk Udviklingssektion er ansvarlig for en årlig evaluering af det foregående skoleårs gennemførte kurser og efter-/videreuddannelse hvert år pr. 1. november. Side 11 af 12

12 5. Tidsplan Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes skolevæsen (K = kursus, E = efter-/videreuddannelse) Tidsfrist Indhold K E Løbende Tilbud/gode idéer fra lærere og faglige foreninger m.fl. til korte X kurser/videndeling September Skoleledermøde med tema om strategi for efter- og videreuddannelse X Primo oktober PUS mødes med Campus Silkeborg/VIAUC og nabokommuner om X behovsafklaring og samarbejdsmuligheder. VIAUC indkalder. November Evaluering af foregående skoleårs efter- og videreuddannelse X Primo december PUS mødes med Campus Silkeborg/VIAUC om rammeafklaring for X kommende skoleår. December Skolen udarbejder oversigt over uddannelsesbehov X X Uge 1, januar Opgørelse af skolens kursus- og efter-/ videreuddannelsesbehov X X (på baggrund af fagfordeling, MUS- og teamsamtaler mv.) sendes til Skoleafdelingen. Uge 2, januar PUS mødes med Campus Silkeborg/VIAUC om Skoleafdelingens X kursustilbud og samarbejdsmuligheder. PUS indkalder. Uge 3, januar Langsigtet kompetenceplan og kursus- og efter- X X /videreuddannelsesplan fremlægges for Tovholdergruppen. Medio februar Tilmelding vedr. længere kurser og efter-/videreuddannelse via X skoleleder på baggrund af bevillinger fra Skoleafdelingen. Medio marts PUS mødes med Campus Silkeborg/VIAUC om tilmeldingernes fordeling X på særligt tilrettelagte efter-/videreuddannelsesaktiviteter, der gennemføres i samarbejde. PUS indkalder. Ultimo marts Endelig tildeling efter-/videreuddannelse meddeles skolerne. X Side 12 af 12

13 25. november 2014 Strategi for Den åbne skole i Silkeborg Kommune Indledning Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved bl.a. at samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræt- og foreningsliv, kunstog kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og Silkeborg Ungdomsskole. I Silkeborg Kommune er Den åbne skole en paraply for skolernes samarbejde med det omgivende samfund lokalt og internationalt. Derudover er Lærings- og udviklingsmål for Silkeborg Kommunes skolevæsen, Lærings- og Trivselspolitik år og MindSet for inklusion på 0-18 års området de ydre rammer for ethvert samarbejde. Strategiens formål Den åbne skole skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og understøtte undervisningen i folkeskolen, så alle elever udfordres og motiveres og derved lærer mere. Den åbne skole skal også bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Samtidig skal samarbejdet også bidrage til at styrke sammenhængskraften i lokalområdet bl.a. ved samarbejde med virksomheder. Silkeborg er en kommune med variation i forudsætninger og behov. Samarbejder på tværs af aktører om at styrke børn og unges læring, trivsel og udvikling udfyldes bedst lokalt. Lokale løsninger og lokal forankring kan styrke det fælles engagement, så det bliver en fælles indsats at understøtte folkeskolereformens overordnede mål. Lokal forankring giver også gode muligheder for at udfolde og differentiere de anderledes læringsrum efter særlige lokale behov og for at udnytte særlige lokale ressourcer. Kommunale principper for samarbejder Skolernes samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere skal til en hver tid: give et positivt bidrag til børn og unges læring tage afsæt i det, der gavner hvert enkelt barn og ung tilrettelægge aktiviteter efter børn og unges behov og forudsætninger og dermed støtte læring og trivsel Lokale principper for samarbejder Det er den enkelte skoles leder, der beslutter, hvordan samarbejdet i praksis skal tilrettelægges, mens det er skolebestyrelsen, der skal fastsætte de lokale principper for samarbejdet. Pia Kløjgård Jensen pkj@silkeborg.dk Skoleafdelingen Pædagogisk Udviklingssektion EAN nr.: Søvej Silkeborg Tlf.:

14 Nationale mål for folkeskolen Kommunale principper for samarbejder Lokale principper for samarbejder Elevens læring og trivsel Indsatser Skoleafdelingen støtter skolerne i at indgå lokale samarbejder med eksterne aktører både lokalt og internationalt således: Digital platform til formidling af samarbejdspartnere Skoleafdelingen nedsætter en tværkommunal arbejdsgruppe, som bl.a. skal foretage en nærmere kortlægning af muligheder for at udarbejde en fælles kommunal digital platform til formidling af de mange muligheder for at finde lokale samarbejdspartnere, der kan bidrage til børnenes læring og trivsel. Vejledninger og samarbejdsskabeloner Skoleafdelingen udarbejder vejledninger og samarbejdsskabeloner til brug for skolerne og eksterne samarbejdsaktører. Handleplaner vedr. nationale/regionale/internationale initiativer Skoleafdelingen udarbejder handleplaner for at indgå i større nationale/regionale/internationale initiativer med det formål at afprøve forskellige samarbejder med eksterne aktører, som kan bidrage til børns læring. Børne- og Ungeudvalget orienteres om indsatserne på møde i maj Side 2

15 Forslag-til-fremtidigorganisering-af-dagplejen- Administrativ leder Økonomi Visitation Hjemmeside Zoomin Sygefravær Morgenvagt Gæstepleje Leder af dagplejen Bestyrelse Økonomi Bevillingsaftale MED Ansættelse-og-afsked AL L PUL Pædagogisk udviklingsleder Uddannelsesplanlægning Rammer-for-lokalt-samarbejde Frit-valg Dobbeltpladser Sparring Ansættelse-og-afsked Ledelse Teambaseret Pædagogisk-tilsyn Pædagogisk-udvikling MUS Pædagogiskeledere Dagplejere

16 Gjessøs Børn Evaluering af projektet: Alle mål og tegn er taget direkte ud af projektbeskrivelsen. Se Evalueringen er lavet af forældrene i Fællesbestyrelsen og alle ansatte ved skole, børnehave og fritidsdel. Farver: grøn er opfyldt, gul - er på vej, rød - kun lige påbegyndt. side 1-3 side 3-4 side 5 side 6-24 Samlet vurdering af de seks gruppers evalueringer Gruppernes forslag til Nye muligheder Ledelsens tiltag i forhold til evalueringen og forslag til nye tiltag. De enkelte gruppers evalueringer af Gjessøs Børn Samlet evaluering: Fælles kulturforståelse: Mål: at formulere et fælles værdigrundlag i samarbejdet, som bygger på en forståelse hos børn, forældre og personale af, at Gjessø Børnehave, Gjessø Skole og Fritidstilbud er én organisation, der gennem samarbejdet mellem de forskellige aktører skaber den røde tråd for børnene fra 3 til 13 år. Tegn: (succeskriterier) At forældre til børn i børnehaven ved, hvad der foregår i skolen. Hvis det er relevant for dem, har de adgang til alle informationsbreve. De faglige fællesmøder bruges blandt andet til at udfordre og udvikle personalets faglige og pædagogiske kompetencer. Der kunne være flere fælles møder. Der er teams på tværs, f.eks. personalet hos de ældste børnehavebørn er i team med børnehaveklasselederen, lærere i 1. klasse og de pågældende klassepædagoger. Børnehavens ældste og børnehaveklassen er i team men ikke 1. kl. endnu. Personalet kan hjælpe hinanden med pasning af børn i f.eks. ferieperioder eller situationer, hvor der mangler personale. Det er primært mellem børnehave og fritidsdel. Lærerne er ikke en del af dette. Børnehave, fritidstilbud og skole er samlet på en hjemmeside. 1

17 Den faglige sparring på tværs f.eks. mellem pædagoger i andre børnehaver eller lærere på andre skoler er fortsat et vigtigt element i den enkelte medarbejders faglige udvikling. Det foregår primært på skoleniveau (bibliotek, idræt, matematik) og i Fritidsdelen. Børnehaven er ikke kommet i gang, og det efterspørges hos alle grupper. De seks temaer i børnehavens læreplaner går videre i skolens elevplaner. Kun i Børneklassen. Vi har adoptionsdage mellem børnehave og skole. Vi har barn til barn læring. Vi har en ven på skolen ordninger. Dog ikke for de yngste i børnehaven. Vi har mere fleksible og trygge overgange mellem børnehave og skole. Vi har flere fælles aktiviteter mellem børnehave og indskoling. Vi har fælles ture for børnehave og skole. Børneklassen har. Engagement og begejstring hos personale og forældre: Mål: at skabe ejerskab hos børn, forældre og personale for projektet, således at børnehave, skole og fritidstilbud opleves som én lokal forankret institution, at man oplever medindflydelse, og at den enkeltes indsats påskønnes og vægtes af alle aktørerne. Tegn: (succeskriterier) Aktørerne får lyst til at eksperimentere med nye muligheder i samarbejdet. Vi skulle nødigt nå i mål eftersom det er en udviklingsproces, men vi gør det. Børneklassen og gæstedagplejen er gode eksempler. Vi har velfungerende mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner. Vi er godt på vej. Den store udfordring er at finde relevant indhold for disse møder for hele personalet. Vi har en samlet forældrebestyrelse for børnehave, skole og fritidstilbud. 2

18 Vi har medarbejdere og ledelse, der deltager i fagligt kvalificerende samarbejder med andre fagligt ligestillede (faglige netværk). Ledelsen og nogle af medarbejdergrupperne har. Det kvalificerende samarbejde efterspørges i børnehaven. Vi har forældre, der bakker kraftigt op om deres lokale institutioner i form af deltagelse i alle relevante fora og tilbud om frivillig arbejdskraft. Formaliseret samarbejde: Mål: at udarbejde tydelige opgave- og kompetencebeskrivelser for de fire lederes arbejdsområder og tydeliggøre samarbejdsforpligtigelserne for de nuværende institutioner. Tegn: (succeskriterier) Nye Muligheder: Vi har formuleret en rød tråd. Formuleringen er ikke tilendebragt ved evalueringen af forsøget, men der er beskrevet læringssyn, fælles værdier, fælles pædagogiske tiltag, fælles forståelse af begreber som mobning, motorisk indsats, læsevejlederens funktion og forældrenes muligheder for frivillig indsatser. Værditræet og den skriftlige formulering for fælles værdierne og læsepolitikken er udarbejdet men ikke godkendt af alle relevante grupper. Vi er rigtig godt på vej. Vi har udarbejdet opgave- og ansvarsbeskrivelser for ledelsesteamet. Opgavefordelingen er måske synlig for de fleste, men det er ikke skrevet ned og diskuteret. Institution for 0 13 år. Udnyttelse af at dagplejerne er naturdagplejer. F.eks. en udeskoledag for andre end børneklassen. En opfordring til børnehaven. Nyt samarbejde der rykker nedad. Arbejde med vidensdeling på faglige møder. Piskes til at fortælle om, hvad vi hver især laver (nysgerrighed). Information kan komme den anden vej. Evt. lære af hinanden i forhold til at lave strukturændringer på møder. IT-vejleder, læsevejleder, idrætspædagogik, Matematikfessor med videre fortælle om, hvordan de områder kan tænkes ind andre steder, end hvor de er tilknyttet (formålsbestemte møder). Fysisk aktivitet (iflg. Skolereformen) tænkes sammen med børnehaven Madordningen op i skolen. Børneaktivitetsdage eller timer/lektioner: (Cirkus Pip), alle børn i hallen lave gøgl Frigøgl, natur, musik, bevægelse. 3

19 Studieordninger hos hinanden. Fokus på salg af Gjessø Synliggørelse af projektet og Børneklassen for forældre til børn i private institutioner. Synliggørelse overfor dagplejen. Branding af børnehaven. Større integration af personalegruppen fra 3 13 år. Stor integration af personale fra Rævegruppen og indskolingen. Stor afstand til personalet fra de perifere aldersgrupper. Pædagogisk faglig sparring med andre børnehaver. Det skal være en institution, der har lyst ikke nødvendigvis den geografisk tættest beliggende. Det vigtigste er, at der arbejdes på samme aldersgruppe. Det gælder den nære sparring. Det gælder også informationer til klyngerne, der ikke kommer ud til Gjessø Børnehave. Øget samarbejde med dagplejen evt. en del af bestyrelsen. Dagplejen på intra. Kvartalvis information fra Børnehave til skole og SFO. Det kunne være et fælles informationsbrev fra både skole, børnehave og Fritidsdel, hvor der er faner, som man kan klikke sig ind under eller man bare vil læse det hele. Arbejde med skriftlige overgange fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole for at støtte den enkeltes udvikling. Slanke bestyrelsen (antallet af deltagere). Inddragelse af frivilligt arbejde. Frivillighed meget mere fokus og aktiv indsats. Evt. besøg hos nogen, som er godt i gang og viser et fint eksempel. - Genoptage/udvikle en forældrebank - Styrke ejerskabet og den fælles kultur Styrke forberedelsen til skolestart. - Sprogforståelse - Set som helhed fra dagplejeniveau - Samspil med frivillighed Overordnet evaluering: Det fungerer rigtig godt, men del skal forankres mere på tværs af alle, hvor det giver mening. Mere faglig sparring. Arbejde mere med den røde tråd, det brede samarbejde fra 0-13 år. Udnytter kompetencer på tværs f.eks. skole og fritidsdel især med den nye reform med længere skoledage: musik, læsning, motorik. Konceptet Børneklassen spredes ud over hele Gjessøs Børn : dagpleje børnehave indskoling mellemtrin. Tage udgangspunkt i barnets udvikling i stedet for alder. 4

20 Ledelsens vurderinger i forhold til evalueringen: Følgende to punkter har høj prioritet i det kommende år: Nye Muligheder: Den faglige sparring på tværs f.eks. mellem pædagoger i andre børnehaver eller lærere på andre skoler er fortsat et vigtigt element i den enkelte medarbejders faglige udvikling. Vi har medarbejdere og ledelse, der deltager i fagligt kvalificerende samarbejder med andre fagligt ligestillede (faglige netværk). Den faglige sparring - primært med pædagoger fra andre børnehaver har ikke fundet sted. Ledelsen skal iværksætte konkrete tiltag, f.eks. lave aftaler med andre børnehaver. Netværkene blandt medarbejderne går ikke i gang af sig selv. Det kræver ligeledes tiltag eller direkte krav fra ledelsens side af. Vurderinger i de enkelte grupper: Fælles kulturforståelse: Inge, Linda, Annette, Tina S., Britta, Charlotte F., Jette. Mål: at formulere et fælles værdigrundlag i samarbejdet, som bygger på en forståelse hos børn, forældre og personale af, at Gjessø Børnehave, Gjessø Skole og Fritidstilbud er én organisation, der gennem samarbejdet mellem de forskellige aktører skaber den røde tråd for børnene fra 3 til 13 år. Tegn: (succeskriterier) At forældre til børn i børnehaven ved, hvad der foregår i skolen. Hvis det er relevant for dem, har de adgang til alle informationsbreve. Dejligt, at børnehaven kun sender info på intranettet, da det er en god opdragelse af forældrene. De faglige fællesmøder bruges blandt andet til at udfordre og udvikle personalets faglige og pædagogiske kompetencer. De har medvirket til at starte en platform, hvor vi har forsøgt at samle vores pædagogiske og faglige kompetencer. Vi er endnu ikke blevet dygtigere som lærere eller pædagoger, men vi fortalt hinanden om vores arbejde. Der er teams på tværs, f.eks. personalet hos de ældste børnehavebørn er i team med børnehaveklasselederen, lærere i 1. klasse og de pågældende klassepædagoger. Børnehavens ældste og børnehaveklassen er i team men ikke 1. kl. endnu. 5

21 Personalet kan hjælpe hinanden med pasning af børn i f.eks. ferieperioder eller situationer, hvor der mangler personale. Det foregår i ferierne mellem personalet i børnehave og fritidsdel. Lærerne er ikke med i dette endnu. Børnehave, fritidstilbud og skole er samlet på en hjemmeside. Den faglige sparring på tværs f.eks. mellem pædagoger i andre børnehaver eller lærere på andre skoler er fortsat et vigtigt element i den enkelte medarbejders faglige udvikling. Det foregår primært på skoleniveau (bibliotek, idræt, matematik). Fritidsdelen og børnehaven er ikke rigtig kommet i gang. De seks temaer i børnehavens læreplaner går videre i skolens elevplaner. Lærerne i denne gruppe må indrømme, at de ikke kender de 6 temaer i børnehaven. Er læreplaner fra børnehaven og skolens læseplaner tilpasset hinanden? Vi har adoptionsdage mellem børnehave og skole. Vi har barn til barn læring. Vi har en ven på skolen ordninger. Vi har mere fleksible og trygge overgange mellem børnehave og skole. Vi har flere fælles aktiviteter mellem børnehave og indskoling. Vi har fælles ture for børnehave og skole. Børneklassen har. Engagement og begejstring hos personale og forældre: Mål: at skabe ejerskab hos børn, forældre og personale for projektet, således at børnehave, skole og fritidstilbud opleves som én lokal forankret institution, at man oplever medindflydelse, og at den enkeltes indsats påskønnes og vægtes af alle aktørerne. Tegn: (succeskriterier) Aktørerne får lyst til at eksperimentere med nye muligheder i samarbejdet. Vi skulle nødigt nå i mål eftersom det er en udviklingsproces, men vi gør det. Forældrene fra Fællesbestyrelsen kommer med gode, nye forslag. 6

22 Vi har velfungerende mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner. Vi er godt på vej. F.eks. Jettes foredrag om billedbøger og vore evalueringsmøder. Vi har en samlet forældrebestyrelse for børnehave, skole og fritidstilbud. Vi har medarbejdere og ledelse, der deltager i fagligt kvalificerende samarbejder med andre fagligt ligestillede (faglige netværk). Vi har forældre, der bakker kraftigt op om deres lokale institutioner i form af deltagelse i alle relevante fora og tilbud om frivillig arbejdskraft. Bemærkning til de to foregående tegn: Største udfordring er ikke, at vi bliver gode til at samarbejde på tværs, men vi skal passe på ikke at gøre ting fælles kun for at være fælles. Det skal give mening. Det er ok. at gruppere personalegrupperne f.eks. børnehave - indskoling og indskoling - mellemtrin. Formaliseret samarbejde: Mål: at udarbejde tydelige opgave- og kompetencebeskrivelser for de fire lederes arbejdsområder og tydeliggøre samarbejdsforpligtigelserne for de nuværende institutioner. Tegn: (succeskriterier) Vi har formuleret en rød tråd. Formuleringen er ikke tilendebragt ved evalueringen af forsøget, men der er beskrevet læringssyn, fælles værdier, fælles pædagogiske tiltag, fælles forståelse af begreber som mobning, motorisk indsats, læsevejlederens funktion og forældrenes muligheder for frivillig indsatser. Værditræet og den skriftlige formulering for fælles værdierne og læsepolitikken er udarbejdet. Vi har udarbejdet opgave- og ansvarsbeskrivelser for ledelsesteamet. Nye Muligheder: Fysisk aktivitet (iflg. Skolereformen) tænkes sammen med børnehaven Madordningen op i skolen. Børneaktivitetsdage eller timer/lektioner: (Cirkus Pip), alle børn i hallen lave gøgl Frigøgl, natur, musik, bevægelse. Studieordninger hos hinanden. 7

23 Fælles kulturforståelse: Lotte, Nanna, Charlotte, Lise, Karoline, Anne, Jytte, Poul Mål: at formulere et fælles værdigrundlag i samarbejdet, som bygger på en forståelse hos børn, forældre og personale af, at Gjessø Børnehave, Gjessø Skole og Fritidstilbud er én organisation, der gennem samarbejdet mellem de forskellige aktører skaber den røde tråd for børnene fra 3 til 13 år. Tegn: (succeskriterier) At forældre til børn i børnehaven ved, hvad der foregår i skolen. Kendskab begrænset pga. gruppernes sammenhæng, men vi har fornemmelse af velvilje og fornemmelse af udvikling for førstegangsforældrene. De faglige fællesmøder bruges blandt andet til at udfordre og udvikle personalets faglige og pædagogiske kompetencer. It, inklusion, fordumspanel. Der er teams på tværs, f.eks. personalet hos de ældste børnehavebørn er i team med børnehaveklasselederen, lærere i 1. klasse og de pågældende klassepædagoger. Børnehavens ældste og børnehaveklassen er i team. Personalet kan hjælpe hinanden med pasning af børn i f.eks. ferieperioder eller situationer, hvor der mangler personale. Fælles ferieåbninger og lukninger. 8

24 Børnehave, fritidstilbud og skole er samlet på en hjemmeside. Den faglige sparring på tværs f.eks. mellem pædagoger i andre børnehaver eller lærere på andre skoler er fortsat et vigtigt element i den enkelte medarbejders faglige udvikling. De seks temaer i børnehavens læreplaner går videre i skolens elevplaner. Vi har adoptionsdage mellem børnehave og skole. Vi har barn til barn læring. Venskabsklasser og fælles aktiviteter. Vi har en ven på skolen ordninger. Til og med Rævegruppen Vi har mere fleksible og trygge overgange mellem børnehave og skole. Børneklassen medfører større fleksibilitet og tryghed. Vi har flere fælles aktiviteter mellem børnehave og indskoling. Fælles aktiviteter: klippedag, motionsløb, morgensang, børneklassen. Vi har fælles ture for børnehave og skole. Børneklassen har. Engagement og begejstring hos personale og forældre: Mål: at skabe ejerskab hos børn, forældre og personale for projektet, således at børnehave, skole og fritidstilbud opleves som én lokal forankret institution, at man oplever medindflydelse, og at den enkeltes indsats påskønnes og vægtes af alle aktørerne. Tegn: (succeskriterier) Aktørerne får lyst til at eksperimentere med nye muligheder i samarbejdet. Personalemæssig støtte, dagpleje, børneklassen. Vi har velfungerende mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner. Fællesbestyrelsen, faglige fællesmøder, årsmøde, børneklassen. Vi har en samlet forældrebestyrelse for børnehave, skole og fritidstilbud. 9

25 Vi har medarbejdere og ledelse, der deltager i fagligt kvalificerende samarbejder med andre fagligt ligestillede (faglige netværk). Matematik, frittersamarbejde, ledelsen, biblioteket. Vi har forældre, der bakker kraftigt op om deres lokale institutioner i form af deltagelse i alle relevante fora og tilbud om frivillig arbejdskraft. Formaliseret samarbejde: Mål: at udarbejde tydelige opgave- og kompetencebeskrivelser for de fire lederes arbejdsområder og tydeliggøre samarbejdsforpligtigelserne for de nuværende institutioner. Tegn: (succeskriterier) Nye Muligheder: Vi har formuleret en rød tråd. Formuleringen er ikke tilendebragt ved evalueringen af forsøget, men der er beskrevet læringssyn, fælles værdier, fælles pædagogiske tiltag, fælles forståelse af begreber som mobning, motorisk indsats, læsevejlederens funktion og forældrenes muligheder for frivillig indsatser. Vi har udarbejdet opgave- og ansvarsbeskrivelser for ledelsesteamet. Det ved vi ikke. Fokus på salg af Gjessø Synliggørelse af projektet og Børneklassen for forældre til børn i private institutioner. Synliggørelse overfor dagplejen. Branding af børnehaven. Større integration af personalegruppen fra 3 13 år. Stor integration af personale fra Rævegruppen og indskolingen. Stor afstand til personalet fra de perifere aldersgrupper. 10

26 Fælles kulturforståelse: Mette, Jens, Hanne, Heidi E., Bente, Rikke, Heidi F: Mål: at formulere et fælles værdigrundlag i samarbejdet, som bygger på en forståelse hos børn, forældre og personale af, at Gjessø Børnehave, Gjessø Skole og Fritidstilbud er én organisation, der gennem samarbejdet mellem de forskellige aktører skaber den røde tråd for børnene fra 3 til 13 år. Tegn: (succeskriterier) At forældre til børn i børnehaven ved, hvad der foregår i skolen. Det er tilgængeligt for alle at få oplysninger om skolen og børnehaven, men det er ikke lige relevant for alle. De faglige fællesmøder bruges blandt andet til at udfordre og udvikle personalets faglige og pædagogiske kompetencer. Der er teams på tværs, f.eks. personalet hos de ældste børnehavebørn er i team med børnehaveklasselederen, lærere i 1. klasse og de pågældende klassepædagoger. Personalet kan hjælpe hinanden med pasning af børn i f.eks. ferieperioder eller situationer, hvor der mangler personale. Fint niveau at hjælpe hinanden i ferier. Det vil ikke være oplgt at sende SFO pædagoger helt ned i yngstegruppen. Børnehave, fritidstilbud og skole er samlet på en hjemmeside. 11

27 Den faglige sparring på tværs f.eks. mellem pædagoger i andre børnehaver eller lærere på andre skoler er fortsat et vigtigt element i den enkelte medarbejders faglige udvikling. Børnehaven savner klynge samarbejdet medandre pædagoger, der har med aldersgruppen at gøre. De seks temaer i børnehavens læreplaner går videre i skolens elevplaner. Juhu. Det passer med lovgivningen og rbejder ud fra dem. Vi har adoptionsdage mellem børnehave og skole. Vi har barn til barn læring. Vi har en ven på skolen ordninger. Vi har mere fleksible og trygge overgange mellem børnehave og skole. Hvad er fleksibilitet? Vi har ikke rullende skolestart, men trygheden er større og det er nemmere eventuelt at vente et år. Vi har flere fælles aktiviteter mellem børnehave og indskoling. Morgensang, motionsdag, venskabsklasse. Vi har fælles ture for børnehave og skole. Børneklassen har. Engagement og begejstring hos personale og forældre: Mål: at skabe ejerskab hos børn, forældre og personale for projektet, således at børnehave, skole og fritidstilbud opleves som én lokal forankret institution, at man oplever medindflydelse, og at den enkeltes indsats påskønnes og vægtes af alle aktørerne. Tegn: (succeskriterier) Aktørerne får lyst til at eksperimentere med nye muligheder i samarbejdet. Vi har velfungerende mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner. Børneklassen fungerer fint, men det er stadig en udfordring at finde stof/emner, der er lige relevante for alle. Vi har en samlet forældrebestyrelse for børnehave, skole og fritidstilbud. 12

28 Vi har medarbejdere og ledelse, der deltager i fagligt kvalificerende samarbejder med andre fagligt ligestillede (faglige netværk). Vi har forældre, der bakker kraftigt op om deres lokale institutioner i form af deltagelse i alle relevante fora og tilbud om frivillig arbejdskraft. Formaliseret samarbejde: Mål: at udarbejde tydelige opgave- og kompetencebeskrivelser for de fire lederes arbejdsområder og tydeliggøre samarbejdsforpligtigelserne for de nuværende institutioner. Tegn: (succeskriterier) Vi har formuleret en rød tråd. Formuleringen er ikke tilendebragt ved evalueringen af forsøget, men der er beskrevet læringssyn, fælles værdier, fælles pædagogiske tiltag, fælles forståelse af begreber som mobning, motorisk indsats, læsevejlederens funktion og forældrenes muligheder for frivillig indsatser. Projektbeskrivelsen til den røde tråd er lavet, de øvrige er vi ikke i mål med. Personale fra børnehave og skole deltager i fælles kurser om Fri for mobberi det kan blandt andet bruges i venskabsklasserne. Connie laver motoriske screeninger på børnehaven. Vi har udarbejdet opgave- og ansvarsbeskrivelser for ledelsesteamet. Nye Muligheder: Institution for 0 13 år. Udnyttelse af at dagplejerne er naturdagplejer. F.eks. en udeskoledag for andre end børneklassen. En opfordring til børnehaven. Nyt samarbejde der rykker nedad. Arbejde med vidensdeling på faglige møder. Piskes til at fortælle om, hvad vi hver især laver (nysgerrighed). Information kan komme den anden vej. Evt. lære af hinanden i forhold til at lave strukturændringer på møder. IT-vejleder, læsevejleder, idrætspædagogik, Matematikfessor med videre fortælle om, hvordan de områder kan tænkes ind andre steder, end hvor de er tilknyttet (formålsbestemte møder). 13

29 Fælles kulturforståelse: Flemming, Lene, Charlotte R., Inge L., Dorte, Ingeborg, Mie, Rikke Mål: at formulere et fælles værdigrundlag i samarbejdet, som bygger på en forståelse hos børn, forældre og personale af, at Gjessø Børnehave, Gjessø Skole og Fritidstilbud er én organisation, der gennem samarbejdet mellem de forskellige aktører skaber den røde tråd for børnene fra 3 til 13 år. Tegn: (succeskriterier) At forældre til børn i børnehaven ved, hvad der foregår i skolen. Nået langt med Fælles Intro med adgang til alle oplysninger. De faglige fællesmøder bruges blandt andet til at udfordre og udvikle personalets faglige og pædagogiske kompetencer. Der kunne dog være flere. Der er teams på tværs, f.eks. personalet hos de ældste børnehavebørn er i team med børnehaveklasselederen, lærere i 1. klasse og de pågældende klassepædagoger. Personalet kan hjælpe hinanden med pasning af børn i f.eks. ferieperioder eller situationer, hvor der mangler personale. Børnehave, fritidstilbud og skole er samlet på en hjemmeside. Den faglige sparring på tværs f.eks. mellem pædagoger i andre børnehaver eller lærere på andre skoler er fortsat et vigtigt element i den enkelte medarbejders faglige udvikling. 14

30 Manglende samarbejde med andre børnehave. En formalisering af børnehaven i andre klynger kunne være en løsning. Det fungerer tilfredsstillende på skoleniveau. De seks temaer i børnehavens læreplaner går videre i skolens elevplaner. Vi har adoptionsdage mellem børnehave og skole. Vi har barn til barn læring. Vi har en ven på skolen ordninger. Dog kun for de ældste i børnehaven. Vi har mere fleksible og trygge overgange mellem børnehave og skole. Vi har flere fælles aktiviteter mellem børnehave og indskoling. Vi har fælles ture for børnehave og skole. Børneklassen har og personalet har Engagement og begejstring hos personale og forældre: Mål: at skabe ejerskab hos børn, forældre og personale for projektet, således at børnehave, skole og fritidstilbud opleves som én lokal forankret institution, at man oplever medindflydelse, og at den enkeltes indsats påskønnes og vægtes af alle aktørerne. Tegn: (succeskriterier) Aktørerne får lyst til at eksperimentere med nye muligheder i samarbejdet. Børnekalsse, venskabsklasse, gæstedagpleje, SFO besøg i børnehaven. Vi har velfungerende mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner. Fællesbestyrelsen + lærere og pædagoger i SFO og børnehave. Vi har en samlet forældrebestyrelse for børnehave, skole og fritidstilbud. Vi har medarbejdere og ledelse, der deltager i fagligt kvalificerende samarbejder med andre fagligt ligestillede (faglige netværk). Skole, ledelse og ansatte, men ikke i børnehaven. Vi har forældre, der bakker kraftigt op om deres lokale institutioner i form af deltagelse i alle relevante fora og tilbud om frivillig arbejdskraft. 15

31 Formaliseret samarbejde: Mål: at udarbejde tydelige opgave- og kompetencebeskrivelser for de fire lederes arbejdsområder og tydeliggøre samarbejdsforpligtigelserne for de nuværende institutioner. Tegn: (succeskriterier) Nye Muligheder: Vi har formuleret en rød tråd. Formuleringen er ikke tilendebragt ved evalueringen af forsøget, men der er beskrevet læringssyn, fælles værdier, fælles pædagogiske tiltag, fælles forståelse af begreber som mobning, motorisk indsats, læsevejlederens funktion og forældrenes muligheder for frivillig indsatser. Værditræet og den skriftlige formulering for fælles værdierne og læsepolitikken er udarbejdet. De øvrige beskrivelser er på vej. Jens laver økonomi for børnehaven, skolesekretæren ordner regninger, lederne dækker for hinanden i tilfælde af fravær. Vi har udarbejdet opgave- og ansvarsbeskrivelser for ledelsesteamet. Afprøver forskellige opgavefordelinger lederne imellem. Pædagogisk faglig sparring med andre børnehaver. Det skal være en institution, der har lyst ikke nødvendigvis den geografisk tættest beliggende. Det vigtigste er, at der arbejdes på samme aldersgruppe. Det gælder den nære sparring. Det gælder også informationer til klyngerne, der ikke kommer ud til Gjessø Børnehave. Øget samarbejde med dagplejen evt. en del af bestyrelsen. Dagplejen på intra. Kvartalvis information fra Børnehave til skole og SFO. Det kunne være et fælles informationsbrev fra både skole, børnehave og Fritidsdel, hvor der er faner, som man kan klikke sig ind under eller man bare vil læse det hele. Arbejde med skriftlige overgange fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole for at støtte den enkeltes udvikling. Slanke bestyrelsen (antallet af deltagere). Inddragelse af frivilligt arbejde. 16

32 Fælles kulturforståelse: Ann, Helle, Malene, Anna S. Kyung, Katrine, Bo, Peter. Mål: at formulere et fælles værdigrundlag i samarbejdet, som bygger på en forståelse hos børn, forældre og personale af, at Gjessø Børnehave, Gjessø Skole og Fritidstilbud er én organisation, der gennem samarbejdet mellem de forskellige aktører skaber den røde tråd for børnene fra 3 til 13 år. (Kommentar til målsætningen: dagplejen bør være en del af målsætningen. Også børnene fra 0-3 år er Gjessøs Børn.) Tegn: (succeskriterier) At forældre til børn i børnehaven ved, hvad der foregår i skolen. Intranettet. De faglige fællesmøder bruges blandt andet til at udfordre og udvikle personalets faglige og pædagogiske kompetencer. Der er teams på tværs, f.eks. personalet hos de ældste børnehavebørn er i team med børnehaveklasselederen, lærere i 1. klasse og de pågældende klassepædagoger. Personalet kan hjælpe hinanden med pasning af børn i f.eks. ferieperioder eller situationer, hvor der mangler personale. Børnehave, fritidstilbud og skole er samlet på en hjemmeside. Den faglige sparring på tværs f.eks. mellem pædagoger i andre børnehaver eller lærere på andre skoler er fortsat et vigtigt element i den enkelte medarbejders faglige udvikling. Det er meget ressourcekrævende. 17

33 De seks temaer i børnehavens læreplaner går videre i skolens elevplaner. Kun til og med Børneklassen. Vi har adoptionsdage mellem børnehave og skole. Vi har barn til barn læring. Vi har en ven på skolen ordninger. Vi har mere fleksible og trygge overgange mellem børnehave og skole. Vi har flere fælles aktiviteter mellem børnehave og indskoling. Vi har fælles ture for børnehave og skole. Engagement og begejstring hos personale og forældre: Mål: at skabe ejerskab hos børn, forældre og personale for projektet, således at børnehave, skole og fritidstilbud opleves som én lokal forankret institution, at man oplever medindflydelse, og at den enkeltes indsats påskønnes og vægtes af alle aktørerne. Tegn: (succeskriterier) Aktørerne får lyst til at eksperimentere med nye muligheder i samarbejdet. Dagplejen skal inddrages. Vi har velfungerende mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner. Mindst et evalueringsmøde om året. Vi har en samlet forældrebestyrelse for børnehave, skole og fritidstilbud. Pas på ikke at tabe børnehaveemner. Der skal være mere tid til diskussion af børnehavens dagligdags ting. Forældremedlem fra dagplejen bør være en del af bestyrelsen. Vi har medarbejdere og ledelse, der deltager i fagligt kvalificerende samarbejder med andre fagligt ligestillede (faglige netværk). På børnehavesiden skal der ske noget mere. Vi har forældre, der bakker kraftigt op om deres lokale institutioner i form af deltagelse i alle relevante fora og tilbud om frivillig arbejdskraft. Mere forældreinddragelse og frivillighed. Pensionister bedsteforældre. 18

34 Formaliseret samarbejde: Mål: at udarbejde tydelige opgave- og kompetencebeskrivelser for de fire lederes arbejdsområder og tydeliggøre samarbejdsforpligtigelserne for de nuværende institutioner. Tegn: (succeskriterier) Nye Muligheder: Vi har formuleret en rød tråd. Formuleringen er ikke tilendebragt ved evalueringen af forsøget, men der er beskrevet læringssyn, fælles værdier, fælles pædagogiske tiltag, fælles forståelse af begreber som mobning, motorisk indsats, læsevejlederens funktion og forældrenes muligheder for frivillig indsatser. Værditræet og den skriftlige formulering for fælles værdierne og læsepolitikken er udarbejdet. Vi har udarbejdet opgave- og ansvarsbeskrivelser for ledelsesteamet. Mangler nedskrevne ansvarsområder. Frivillighed meget mere fokus og aktiv indsats. Evt. besøg hos nogen, som er godt i gang og viser et fint eksempel. - Genoptage/udvikle en forældrebank - Styrke ejerskabet og den fælles kultur Styrke forberedelsen til skolestart. - Sprogforståelse - Set som helhed fra dagplejeniveau - Samspil med frivillighed 19

35 Fælles kulturforståelse: Gry, Hanne V., Henrik K. Inger, Connie, Heide, Kristian. Mål: at formulere et fælles værdigrundlag i samarbejdet, som bygger på en forståelse hos børn, forældre og personale af, at Gjessø Børnehave, Gjessø Skole og Fritidstilbud er én organisation, der gennem samarbejdet mellem de forskellige aktører skaber den røde tråd for børnene fra 3 til 13 år. Tegn: (succeskriterier) At forældre til børn i børnehaven ved, hvad der foregår i skolen. Oplysninger er der og kan søges på intra. Morgensang er også et indblik i skolen. De faglige fællesmøder bruges blandt andet til at udfordre og udvikle personalets faglige og pædagogiske kompetencer. Børneklassen mødes og taler på tværs. Flere fællesmødes ønskes. Der er teams på tværs, f.eks. personalet hos de ældste børnehavebørn er i team med børnehaveklasselederen, lærere i 1. klasse og de pågældende klassepædagoger. Børnehavens ældste og børnehaveklassen er i team. Personalet kan hjælpe hinanden med pasning af børn i f.eks. ferieperioder eller situationer, hvor der mangler personale. Børnehave, fritidstilbud og skole er samlet på en hjemmeside. Den faglige sparring på tværs f.eks. mellem pædagoger i andre børnehaver eller lærere på andre skoler er fortsat et vigtigt element i den enkelte medarbejders faglige udvikling. Kun lidt. 20

36 De seks temaer i børnehavens læreplaner går videre i skolens elevplaner. Kun i børneklassen. Vi har adoptionsdage mellem børnehave og skole. Vi har barn til barn læring. Vi har en ven på skolen ordninger. Vi har mere fleksible og trygge overgange mellem børnehave og skole. Vi har flere fælles aktiviteter mellem børnehave og indskoling. Vi har fælles ture for børnehave og skole. Børneklassen har. Engagement og begejstring hos personale og forældre: Mål: at skabe ejerskab hos børn, forældre og personale for projektet, således at børnehave, skole og fritidstilbud opleves som én lokal forankret institution, at man oplever medindflydelse, og at den enkeltes indsats påskønnes og vægtes af alle aktørerne. Tegn: (succeskriterier) Aktørerne får lyst til at eksperimentere med nye muligheder i samarbejdet. Gæstedagpleje i Krudthuset. Vi er på vej. Vi har velfungerende mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner. På vej men ikke mange møder. Vi har en samlet forældrebestyrelse for børnehave, skole og fritidstilbud. Vi har medarbejdere og ledelse, der deltager i fagligt kvalificerende samarbejder med andre fagligt ligestillede (faglige netværk). Ledelsen har men knap så meget for medarbejderne. Vi har forældre, der bakker kraftigt op om deres lokale institutioner i form af deltagelse i alle relevante fora og tilbud om frivillig arbejdskraft. Pasning i børnehaven, støtte til hallen, opbakning i skolen. 21

37 Formaliseret samarbejde: Mål: at udarbejde tydelige opgave- og kompetencebeskrivelser for de fire lederes arbejdsområder og tydeliggøre samarbejdsforpligtigelserne for de nuværende institutioner. Tegn: (succeskriterier) Nye Muligheder: Vi har formuleret en rød tråd. Formuleringen er ikke tilendebragt ved evalueringen af forsøget, men der er beskrevet læringssyn, fælles værdier, fælles pædagogiske tiltag, fælles forståelse af begreber som mobning, motorisk indsats, læsevejlederens funktion og forældrenes muligheder for frivillig indsatser. Vi har udarbejdet opgave- og ansvarsbeskrivelser for ledelsesteamet. Det er klart, hvem der har ansvar for hvilke områder, men om der er udarbejdet beskrivelser? Overordnet evaluering: Det fungerer rigtig godt, men del skal forankres mere på tværs af alle, hvor det giver mening. Mere faglig sparring. Arbejde mere med den røde tråd, det brede samarbejde fra 0-13 år. Udnytter kompetencer på tværs f.eks. skole og fritidsdel især med den nye reform med længere skoledage: musik, læsning, motorik. Konceptet Børneklassen spredes ud over hele Gjessøs Børn : dagpleje børnehave indskoling mellemtrin. Tage udgangspunkt i barnets udvikling i stedet for alder. 22

38 24. november 2014 Notat vedr. evalueringen af Gjessøs Børn Baggrund for notatet Projekt Gjessøs Børn er et forsøg med en landsbymodel om et udvidet samarbejde mellem børnehave, skole og fritidstilbud i Gjessø. Dette notat omhandler den evaluering af Gjessøs Børn, der i december 2013 er foretaget af forældrene i fællesbestyrelsen og alle ansatte ved skolen, børnehave og fritidsdel. Udgangspunktet for evalueringen er en SMTTE-model, hvor fællesbestyrelsen og ledelsen forud for opstarten af Gjessø Børn har opsat mål og tegn for projektet. Evalueringen er foretaget ved, at forældrene og ansatte i grupper har gennemgået alle tegn og vurderet, i hvor høj grad tegnet er opfyldt. Hvert tegn er af grupperne blevet tildelt en farve (grøn, gul eller rød) efter graden af opfyldelse, og skolelederen har herefter samlet de forskellige gruppers input i en samlet vurdering af målene. I den samlede evaluering er det blevet vurderet, at 11 tegn er opfyldt (grøn) og 9 tegn er på vej / delvis opfyldt (gul). Ingen tegn i opsamlingen er vurderet til kun lige at være påbegyndt (rød). Dette notat har til formål at foretage en kort uafhængig vurdering af det metodiske i evalueringen samt af evalueringens resultater. Evalueringen Evalueringen er foretaget i seks grupper bestående både af ansatte og forældre. Evalueringen af de enkelte tegn er foretaget ved at angive status på tegnet med en farve, og enkelte steder er der angivet en kort tekst. Opdeling i grupper Drøftelsen i gruppen har betydet trygge rammer, da ansatte og forældre kender hinanden. Det har betydet, at medarbejdere og forældre har været i en situation og i et miljø, hvor de har haft mulighed for at være ærlige. Det ses også, at grupperne i evalueringen af de forskellige tegn ofte er kommet frem til den samme konklusion. At forskellige grupper uafhængigt af hinanden kommer frem til samme resultat styrker validiteten af den samlede konklusion. I forlængelse af dette, kan det samtidig være problematisk, at grupperne er sammensat både med personale og forældre. De to grupper kan indgå i gruppen med en forskellig indgangsvinkel, og der kan opstå en situation, hvor forældrene vil være tilbageholdende, hvis de opfatter personalet som bedre kvalificeret til at vurdere opfyldelse af målene. En løsning der kan imødekomme dette er at lave grupper udelukkende med forældre og Camilla Kruse Christiansen (23147) Sagsnr.: EMN Analyse & Udvikling Økonomi og IT Søvej 1 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

39 grupper udelukkende med personale. På den måde vil der være større sikkerhed for, at begge grupper bliver repræsenteret i konklusionerne. Et opmærksomhedspunkt ved en gruppedrøftelse er også, at en dominerende part i en gruppe kan styre diskussionen og præge de efterfølgende konklusioner. I en gruppedrøftelse er det derfor vigtigt at sikre, at alles synspunkter kommer frem. På trods af ovenstående opmærksomhedspunkter omkring opdeling i grupper vurderes det, at evalueringens resultater kan betragtes som valide. Evaluering af tegn Det fungerer godt at angive en farve - det er meget enkelt og illustrativt - sammen med en kort tekst. Især ved de mål, der ikke vurderes at være opfyldt er der knyttet en kommentar omkring, hvorfor det ikke er tilfældet. Derimod er der kun sjældent knyttet en kommentar til de tegn der vurderes at være opnået. I forhold til dette notats vurdering af konklusionerne i evalueringen, kunne det have været en fordel, hvis der ved hvert tegn var skrevet en tekst, da det er svært at vurdere om fx grøn er givet på et korrekt grundlag, hvis ikke der er angivet en tekst. Kombinationen af farveangivelse og tekst virker generelt godt, men i forhold til at benytte evalueringen uden for den sammenhæng, hvor den er lavet, vil man med fordel kunne sikre sig, at kommentarerne også kan forstås med en begrænset forforståelse. Opsummeringen af gruppernes evalueringer Der er i starten af evalueringen en opsummering af de seks gruppers enkelte evalueringer. Denne opsummering er lavet ved at sammenligne gruppernes angivelse af farve og tekst ved de enkelte tegn. Ved gennemgang af opsummeringen ses det, at den er foretaget ved, at skolelederen har talt tegnene sammen og sammenskrevet teksten. Opsummeringen er overordnet god og retvisende. Konklusion Opdelingen i grupper har givet et trygt miljø, og angivelsen af farve og tekst har fungereret godt. Der er dog, som nævnt, også metodiske udfordringer ved evaluering i grupper. Samlet set vurderes det, at evalueringen af Gjessøs Børn er fyldestgørende. Side 2

40 21. november 2014 Evaluering af samarbejdsforum mellem skole og daginstitution i Buskelund Indledning Daginstitutionen Buskelund består af enheden Buskelundhøjen (herefter Højen) og enheden Buskelundtoften (herefter Toften). Toften er fordelt på to matrikler - henholdsvis Huset og Gården. Efter den nye organisering af daginstitutionsområdet fra 2012 har Toften og Højen organisatorisk været samlet under Daginstitutionen Buskelund. Dette har betydet, at Buskelundskolen og Toften (herunder Huset) ikke længere er organisatorisk forbundet med reference til skolelederen. Afslag på dispensation om fællesbestyrelse Med beslutningen om den nye organisering var der fra starten af 2012 et stærk ønske fra skole og daginstitution om at fortsætte det tætte samarbejde mellem skole og daginstitution. Buskelundskolen og Daginstitutionen Buskelund søgte derfor i 2013 Undervisningsministeriet om dispensation til at oprette en fællesbestyrelse mellem daginstitution og skole. Dispensationen var nødvendig, da der ifølge Folkeskolelovens 42 ved hver skole skal oprettes selvstændig bestyrelse. Undervisningsministeriet gav dog afslag på ansøgningen. På denne baggrund besluttede Buskelundskolen og Daginstitutionen Buskelund at oprette et samarbejdsforum mellem skolebestyrelsen og daginstitutionsbestyrelsen. Kort om samarbejdsforummet I samarbejdsforummet sidder alle medlemmerne fra skolebestyrelsen og daginstitutionsbestyrelsen bortset fra elevrepræsentanterne fra skolebestyrelsen. Samarbejdsforummet har ingen beslutningskompetence, men har derimod til formål at sikre den overordnede sammenhæng mellem skole og dagtilbud. På denne måde kan Nikolaj Monberg Jensen (23697) Børne- og Familieafdelingen Søvej 1 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

41 samarbejdsforummet ses som skolens og daginstitutions forsøg på at sikre, at skole og daginstitution ikke distancerer sig fra hinanden under den nye struktur. Med daginstitutionens og skolens egne ord er samarbejdsforummet: Limet der binder os sammen. Baggrund og formål med evalueringen Evalueringen er udarbejdet på opfordring af John Gejl, leder af dagtilbud, Børne- og Familieafdelingen og Keld Vestergaard forh. leder af Pædagogisk sektion, Skoleafdelingen. Evalueringen er udarbejdet i samarbejde mellem Børne- og Familieafdelingen, Skoleafdelingen og Analyse og Udvikling, Silkeborg Kommune. Formålet med evalueringen er at samle op på samarbejdsforummets erfaringer og komme med anbefalinger, der kan bruges i det videre arbejde i samarbejdsforummet. Evalueringens resultater vil blive præsenteret for Børne- og Ungeudvalget på møde d. 3. december I forbindelse med evalueringen er foretaget fire interviews: et interview med lederen af Buskelundskolen, et interview med lederen af daginstitutionen Buskelund, et fokusgruppeinterview med skolebestyrelsen og et fokusgruppeinterview med daginstitutionsbestyrelsen. Nærmere detaljer om fremgangsmåden i evalueringen kan læses i afsnittet Metoden i evalueringen. Evalueringens resultater Evaluerings resultater er opdelt i tre underafsnit. I det første underafsnit bliver det vurderet, hvordan samarbejdsforummet støtter op om den fælles vision, der er opsat for daginstitution og skole i Buskelund. Det næste underafsnit omhandler, hvordan interviewpersonerne opfatter selve samarbejdsformen i samarbejdsforummet. I tredje underafsnit bliver interviewpersonernes anbefalinger til det videre samarbejde i Buskelund opstillet. På hvilke måder støtter samarbejdsforummet op om visionen? Fra overgange til helhedssyn Visionen som samarbejdsforummet bygger på er ideen om at skabe pædagogisk sammenhæng i den praksis som omgiver børnene fra de starter i vuggestuen til de forlader folkeskolen. Evalueringen viser, at det er lykkes for samarbejdsforummet at holde liv i visionen på trods af strukturændringer på daginstitutionsområdet og omlægning fra fælles bestyrelse til samarbejdsforum. Side 2

42 Helhedssynet er, som samarbejdsforummets deltagere fortæller, det bærende i alt hvad der drøftes og sættes i gang. Arbejdet med at skabe pædagogisk sammenhæng for børn og forældre ligger i første hos ledelsen, men samarbejdsforummet ser en vigtig rolle i at være med til at holde fast i den røde tråd og de fælles indsatser i en ofte omskiftelig hverdag. En interviewperson formulerer det således: Hvis ikke vi har samarbejdsforummet, hvem ellers end den daglige ledelse har så fokus på at arbejde med sammenhæng på 0-16 år? Det afspejles i evalueringen, at der er sket en forandring fra, at helhedssynet handlede om at skabe pædagogisk sammenhæng med afsæt i en fælles struktur til overordnet set at handle om at have et fælles mindset på tværs af enheder. Forudsætningerne for at arbejde med helhedssynet har ifølge interviewpersonerne ændret sig, men der er en generel optimisme at spore omkring det eksisterende samarbejde om at skabe helhed og sammenhæng. Således siger en interviewpersoner: I forhold til den del jeg kom ind i da jeg startede, og det jeg har set i den periode og den erfaring jeg har bagud, så tænker jeg, at det vi har fået skabt med den her konstruktion, hvor vi mødes og er fælles, der synes jeg, det giver en øget kvalitet. Og en anden siger: Det er dejligt at blive inspireret af Buskelundskolen. Det er dejligt, at vi tænker i helhed og ikke bare ud fra vores egen institutions næsetip. Det er også en stolthed over at have udviklet noget godt sammen, ( ) som skaber sammenhæng Som nævnt i indledningen har samarbejdsforummet ikke beslutningskompetence, men samarbejder primært om at berige og inspirere hinanden. Flere af interviewpersonerne giver udtryk for, at de oplever dette fælles fokus som en styrke i forhold til visionen, men også i forhold til den tidligere konstellation med fælles bestyrelse. Evalueringen viser, at man på ledelsesniveau og forældreniveau oplever samarbejdsforummet som et vigtigt organ for at kunne fastholde visionen om at skabe sammenhæng. De interviewede giver udtryk for, at det er vigtigt at have et sted hvor man sætter fokus på fælles ambitioner. Om dækkeservietter, kulturbærende forældremøder og min egen bog Noget af det som påpeges i interviewene er betydningen af at vælge nogle få tværgående indsatser og at være i stand til at fastholde det lange seje træk. Et eksempel herpå er udviklingen af det fælles pædagogiske redskab dækkeservietten. Interviewpersonerne fortæller, at det har været en længere proces både at udvikle og Side 3

43 implementere redskabet, men at det har været med til at skabe genkendelighed og tydelighed omkring det pædagogiske grundlag for forældre og medarbejdere. Et andet tiltag som nævnes af interviewpersonerne er de såkaldte kulturbærende forældremøder på 0-16 års-området. Ideen udspringer dels af et ønske fra forældre på Buskelundskolen om at styrke forældres muligheder for at møde forældre med børn på samme alder og dels af et ønske fra daginstitutionsområdet om at skabe mulighed for, at de fagprofessionelle kan dele deres viden med forældrene. Kulturbærende forældremøder handler således både om at dele de fagprofessionelles viden og erfaring og at skabe rum for de ting, som forældrene er optaget af. En af interviewpersonerne fortæller følgende om de kulturbærende forældremøder : Temaerne til møderne kan være forskellige afhængigt af, om det er i vuggestuen, børnehaven, lilleskolen, storeskolen eller projektskolen, men måden vi gør det på, og det at vi gør det, er fælles. Et tredje eksempel på en indsats som understøtter visionen om at skabe pædagogisk sammenhæng er min egen bog - et pædagogisk redskab, som er ved at blive videreudviklet til elevens digitale portfolio. Den digitale portfolio er ikke et tiltag der udspringer af samarbejdsforummet, men nævnes som en vigtig tværgående indsats, som der bliver fulgt op på i samarbejdsforummet. Samarbejdsforummet fungerer således både som katalysator for nye ideer, men også som et forum, hvor eksisterende indsatser bliver drøftet og kvalificeret. Hvordan oplever deltagerne samarbejdsformen i samarbejdsforummet? Hinandens kritiske venner Et centralt element i målsætningen for samarbejdsforummet er, at deltagerne i samarbejdsforummet skal kunne give hinanden kritisk sparing. Konkret bliver målsætningen udlagt som, at der ønskes at skabe et rum, hvor medlemmerne fra daginstitutionsbestyrelsen kan give konstruktiv kritik på skolens tiltag, og hvor medlemmer fra skolebestyrelsen kan give konstruktiv kritik på daginstitutionens tiltag. I begge fokusgruppeinterviews nævnes begrebet kritiske venner. En af interviewpersonerne formulerer det således: Det at være kritisk ven handler ( ) både om at være nysgerrig og spørgende, men også om at turde holde hinanden fast på fælles mål og ambitioner. Side 4

44 Et eksempel på at man i samarbejdsforummet bruger hinanden som kritiske venner til at skærpe blikket på egen og fælles praksis er bl.a., at man har diskuteret forskellen mellem, at man i skolen taler om mobning, mens man i børnehaven taler om det gode børneliv. Udover eksemplet om mobning har også andre temaer været drøftet i samarbejdsforummet. På det møde der sidst har været afholdt havde skolen således et emne på, der omhandlede skolereformen. I den forbindelse ville skolen gerne bruge daginstitutionsbestyrelsen som kritiske venner. Spørgsmålet gik således på Hvad får I øje på? Vurderingen på baggrund af de forskellige interviews er, at man med samarbejdsforummet i er godt i gang med at skabe et rum, hvor der er plads til den kritiske sparring mellem skole og daginstitution. Her må man godt stille nogle helt vildt dumme spørgsmål Et tema der går igen i begge fokusgruppeinterviews er, at de interviewpersoner der både har siddet i fællesbestyrelsen og samarbejdsforummet har en oplevelse af, at der er andre forventninger til dem i samarbejdsforummet end under fællesbestyrelsen. En interviewperson vurderer, at samtalen er mere fri i samarbejdsforummet end i fællesbestyrelsen. Således udtaler interviewpersonen: Der er stor lydhørhed i [samarbejdsforummet], alle forslag er velkomne, og alle vinkler er ok. Der er ikke noget der bliver forkastet, [og] der bliver skudt fra alle sider. En interviewperson formulerer det således: Her må man godt stille nogle helt vildt dumme spørgsmål. Interviewpersonen fortæller endvidere, hvordan man under fællesbestyrelsen kunne have en opfattelse af, at man var forpligtet til at have en holdning til et emne, selv om man ikke nødvendigvis vidste noget om det. Interviewpersonen siger i denne sammenhæng: I samarbejdsforummet kan man mere bare sige, hvad man mener. Man står ikke nødvendigvis på samme måde til ansvar for det. Overgang fra fællesbestyrelse til samarbejdsforum Et tema som interviewpersonerne bringer på banen i fokusgruppeinterviewet i daginstitutionen er den grad af inddragelse, som daginstitutionen har i samarbejdsforummet i forhold til i fællesbestyrelsen. Side 5

45 En interviewperson fortæller, at hun har en opfattelse af, at daginstitutionen på nogle måder er bedre repræsenteret i samarbejdsforummet end den var i fællesbestyrelsen. Dette tilskriver hun, at der i den nuværende struktur er selvstændige bestyrelsesmøder i daginstitutionsbestyrelsen og skolebestyrelsen. De selvstændige bestyrelsesmøder indebærer to ting: 1) Den enkelte bestyrelse kan skabe sig en fælles holdning til forskellige emner. 2) Emner der hovedsageligt er relevante for enten daginstitution el. skole kan afklares i den respektive bestyrelse og ikke direkte i samarbejdsforummet. På den måde kan der i samarbejdsforummet fokuseres på emner, der både vedrører skole og daginstitution. Et eksempel i forhold til de to ovenstående punkter kan være drøftelse af skolereformen, hvor det ikke nødvendigvis er alle aspekter af arbejdet med reformen som er relevante for daginstitutionsbestyrelsen. Disse elementer kan så afklares i skolebestyrelsen, hvorefter de evt. kan blive taget op i samarbejdsforummet, så den anden bestyrelse kan komme med kritisk sparring. Overordnet tegner de forskellige interviews et billede af, at både medlemmerne fra skolebestyrelsen og daginstitutionsbestyrelsen ser samarbejdsforummet som et frugtbart samarbejde, hvor begge parter indgår ligeligt. Som en interviewperson formulerer det: Der er ikke et os og dem vi ved knap nok, hvem der repræsenterer hvad, vi snakker hele tiden helheden. Vi vil vores børn det bedste, uanset på hvilket niveau de er på. På baggrund af de forskellige interviews kan dog også opstilles et par opmærksomhedspunkter omkring samarbejdsforummet: Et gennemgående træk i interviewene er, at både interviewpersonerne fra skolebestyrelsen og daginstitutionsbestyrelsen støtter op om visionen for samarbejdsforummet. Der er dog ingen tvivl om blandt interviewpersonerne, at hele tænkningen omkring helsynssynet på 0-16-år primært er opstået på skolen. Dette bliver også anderkendt i interviewet med skolelederen og daginstitutionslederen. Et opmærksomhedspunkt der bliver taget op i interviewene med skolelederen og daginstitutionslederen er det faktum, at bestyrelser på daginstitutionsområdet vælges hvert 2. år, mens det på skoleområdet er hvert 4. år. Begge ledere har gennem samarbejdet observeret, at det er nemmere for skolebestyrelser at opbygge viden i bestyrelsen og skabe kontinuitet. Endvidere udtaler lederne, at det er nemmere at arbejde med den lange fortælling i skoleregi end i daginstitutionsregi. Et andet aspekt som nævnes er, at forældre og medarbejdere i skolen har et tiårigt udviklingsperspektiv, hvor der er mulighed for at høste frugterne af langsigtede strategier mens forældre og medarbejdere i børnehaven har et kortere udviklingsperspektiv. Side 6

46 Anbefalinger fra interviewpersonerne Herunder beskrives nogle af de anbefalinger som interviewpersonerne fremkom med under interviewene. Anbefalingerne kan være blevet udtrykt af flere, men kan også blot være en enkelt interviewpersons forslag. Anbefalinger vedrørende samarbejdet med Hvinningdal Skole Forældre med børn i Højen er bosat i to forskellige skoledistrikter: Distriktet til Buskelundskolen og distriktet til Hvinningdalskolen. En del af børnene i Højen skal videre til Buskelundskolen, hvorimod andre skal til Hvinningdalskolen. Nogle af interviewpersonerne fra daginstitutionsbestyrelsen finder dette uhensigtsmæssigt for børnene og forældrene Blandt de børn der skal videre til Buskelundskolen er der ifølge interviewpersonerne en god sammenhæng i det pædagogiske arbejde og sprogbrugen. Men blandt dem der skal videre til Hvinningdalskolen opfattes overgangen for børn og forældre som vanskeligere. En interviewperson antyder, at det tætte samarbejde mellem Daginstitutionen Buskelund og Buskelundskolen fjerner fokus fra samarbejdet mellem Højen og Hvinningdalskolen. Andre interviewpersoner nævner dog, at man af respekt for samarbejdet mellem Højen og Hvinningdalskolen og de børn der skal videre dertil, ikke kan føre det samme samarbejde mellem Højen og Buskelundskolen, som der tidligere var. Der bliver af en interviewperson fra daginstitutionsbestyrelsen fremsat forslag om at øge samarbejdet mellem Buskelundhøjen og Hvinningdalskolen, ideelt set i form af et yderligere samarbejdsforum. Interviewpersonen vurderer dog, at det tids- og ressourcemæssigt vil være vanskeligt at have to samarbejdsfora. Det nævnes i denne forbindelse også, at det ikke nødvendigvis vil være en god idé at inddrage Hvinningdalskolen i det eksisterende samarbejde med Buskelundskolen, da de to skoler ifølge interviewpersonen er meget forskellige og hvert har deres eget særpræg, som med fordel kan bevares. Gruppen kom ikke med nogen løsning på, hvordan problemet kan løses, men gav udtryk for, at det bør være et opmærksomhedspunkt for daginstitutionen. Inddragelse af forældre og medarbejdere i samarbejdsforummets arbejde Der blev blandt den ene bestyrelse fremsat ønske om, at man i fællesskab med ledelsen sætter fokus på, hvordan ideer og initiativer fra samarbejdsforrummet kan understøttes ressourcemæssigt. Der gives udtryk for at det kan være en udfordring at kommunikere tilbage til baglandet og få løftet initiativerne fra samarbejdsforummet. Det blev også nævnt, at der er brug for flere i arbejdet med dette, da det ofte bliver de samme få Side 7

47 forældre og medarbejdere, der løfter opgaverne. En udfordring er således, hvordan flere kan involveres i udviklingen af samarbejdet. Konklusion Interviewpersonerne i samarbejdsforummet er generelt er meget tilfredse med samarbejdsforummet og har et ønske om, at det skal fortsætte. Deres positive holdning til samarbejdsforummet kan tilskrives, at både medlemmerne af skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen vurderer, at samarbejdsforummet har en værdi i forhold til at understøtte visionen om sammenhæng på 0-16-årsområdet i Buskelund. Evalueringen viser, at man på ledelsesniveau og forældreniveau oplever samarbejdsforummet som et vigtigt organ for at kunne fastholde visionen om at skabe sammenhæng. De interviewede giver udtryk for, at det er vigtigt at have et sted hvor man sætter fokus på fælles ambitioner. Interviewpersonerne ser det at kunne give hinanden kritisk sparring, som en af de største styrker ved samarbejdsforummet. Det vurderes således i evalueringen, at det med oprettelsen af samarbejdsforummet er lykkes at skabe et rum, hvor det er muligt for deltagerne at føre en fri dialog, og hvor de har god mulighed for at fremlægge ny ideer og få sparing på hinandens tiltag. Et opmærksomhedspunkt på baggrund af evalueringen er det forhold, at samarbejdsforummet og det tætte samarbejde mellem Buskelundskolen og Daginstitutionen Buskelund ikke i så høj en grad som det er ønskeligt understøtter de børn og forældre fra Buskelundhøjen, der senere skal gå på Hvinningdalskolen. På baggrund af dette kommer interviewpersonerne med en anbefaling om at undersøge, hvordan sammenhængen mellem Buskelundhøjen og Hvinningdalskolen kan styrkes. Metoden i evalueringen Evalueringens resultater bygger på: Desk research om samarbejdsforummet og den tidligere fællesbestyrelse. Kvalitative interviews med medlemmer af samarbejdsforummet Desk research: Første skridt i evalueringen har været at undersøge, hvilket skriftligt materiale, der foreligger vedrørende samarbejdsforummet og den tidligere fællesbestyrelse. Dette materiale er primært: Side 8

48 Diverse mails og referater fra møder i forbindelse med ansøgning om dispensation om fællesbestyrelse Referater fra bestyrelsesmøder i samarbejdsforummet og de to respektive bestyrelser Vision for samarbejdsforummet Dette materiale har dannet baggrundsviden for evalueringen, foruden at visse dele af materialet har været bragt i spil i forbindelse med interviewene. Interviewpersonerne er eksempelvis blevet forelagt visionen for samarbejdsforummet. Kvalitative interviews: Der er blevet foretaget fire kvalitative interviews. 1 fokusgruppeinterview med fire medlemmer af skolebestyrelsen, 1 interview med tre medlemmer af daginstitutionsbestyrelsen, et enkeltpersonsinterviews med skolelederen og et enkeltpersonsinterview med daginstitutionslederen. Alle de interviewede sidder med i samarbejdsforummet. Side 9

49

50

51

52

53

54

55

56

57 Befolkningsprognose (2014) for Vestre skoledistrikt ALDER

58 2. udkast Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken vil vi sætte en fælles retning, der skaber de bedst mulige betingelser for at matche virksomhedernes efterspørgsel med de lediges kompetencer. Vi vil fremme, at borgerne får eller bevarer varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil skabe udvikling i Silkeborg Kommune med en veluddannet arbejdsstyrke og et erhvervsliv i vækst. Beskæftigelsespolitikken danner sammen med erhvervs- og uddannelsespolitikken kommunes samlede arbejdsmarkedspolitik. Vision Beskæftigelsespolitikken tager sit afsæt i Silkeborg Kommunes overordnede vision: I Silkeborg Kommune skaber vi et fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder for borgere og erhvervsliv. Dette følges op af Arbejdsmarkedsudvalgets vision om, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Borgere, som kommer i kontakt med Jobcenter Silkeborg har vidt forskellig baggrund, behov og muligheder. I kontakten skal de opleve fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder og tilbydes målrettede og tilpassede indsatser. I erhvervspolitikken for Silkeborg Kommune beskrives nogle af kommunens udfordringer og styrker. Fremtidens virksomheder befinder sig på den lokale, regionale og globale bane, hvor kravene til beskæftigelsespolitikken ikke kun er lokalt funderet. Ud over fokus på bedre uddannelse og opkvalificering er der behov for tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede medarbejdere. Mission Michael Anderson (15236) Silkeborg Kommune Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

59 Silkeborg Kommune skal være med til at skabe gode rammer og vilkår, så ledige, unge og udsatte grupper kan få varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen er fremadrettet og aktiv til gavn for borgerne og erhvervslivet. Silkeborg Kommune har fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder. Indsatsen skal primært være baseret på tillid frem for kontrol. Fem fokusområder som sikrer en aktiv beskæftigelsesindsats 1. Borgere skal hurtigst muligt være i stand til at forsørge sig selv 2. Virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger 3. Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet 4. De unge skal sikres uddannelse og job 5. Et fælles ansvar, opgaven skal løftes i samarbejde 1. Borgere skal hurtigst muligt være i stand til at forsørge sig selv De konkrete indsatser skal løbende tilpasses konjunkturerne og lokale beskæftigelsesforhold. Det er vigtigt at nedbringe ledigheden blandt borgere, som kan arbejde. Derfor sætter vi fokus på jobformidling og opkvalificering af ledige, der mangler de efterspurgte kompetencer. Barrierer i forhold til sygdom og fravær, som indebærer risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet, skal nedbrydes. Selv en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end slet ingen. Vi vil et fleksibelt arbejdsmarked, der giver mulighed for at borgere får eller bevarer fodfæste på arbejdsmarkedet. Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at borgerne efter en kvalitativ kompetenceafklaring og eventuel kompetenceløft sikres muligheden for at forsørge sig selv der skabes det rigtige match mellem borger og virksomhed for at sikre den langsigtede fastholdelse anvende virksomhedsrettede tilbud så som virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation ressourcerne bruges på de svageste men ingen må blive glemt i indsatsen tage initiativer til handlinger så forsikrede ledige ikke falder ud af dagpengesystemet Side 2

60 skabe samarbejdsaftaler mellem jobcentret og arbejdsløshedskasserne fastholde fokus på en tidlig indsats i forhold til ledige og sygemeldte Vores forventninger til borgerne er, at de i videst muligt omfang bidrager aktivt til at sikre deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet hurtigst muligt 2. Virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger Silkeborg Kommune ønsker at understøtte erhvervspolitikken ved at nye og eksisterende virksomheder i kommunen kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Det skal realiseres ved at have fokus på kompetenceudvikling og uddannelse. Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at virksomheder finder Silkeborg Kommune som en seriøs og relevant samarbejdspartner Jobcentret og andre aktører på området har konstant fokus på at koordinere henvendelser til virksomheder med henblik på, at der sker en så effektiv kommunikation som muligt være på forkant og løbende afdække virksomhedernes behov for arbejdskraft og nye virksomheders vækstmuligheder i samarbejde med det regionale arbejdsmarkedsråd og regionale vækstforum have fokus på opkvalificering og uddannelse i tæt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, VEU-center og det regionale kompetencecenter virksomheder og borgere sikres overblik og relevant information om uddannelsesog videreuddannelsesmulighederne blandt andet i forbindelse med jobrotation minimere bureaukrati og skabe fleksible løsninger for virksomheder og samarbejdspartnere Vores forventninger til virksomhederne er, at de er villige til at prioritere uddannelsesaftaler, efteruddannelse og lærlingeog praktikpladser. Silkeborg Kommune kan understøtte og vejlede i indsatsen. 3. Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet Alle borgere skal have mulighed for at deltage i arbejdslivet, men der er borgere, hvor muligheden for at deltage er begrænset. Disse borgere skal også have en chance for at indgå i fællesskabet på arbejdsmarkedet. Side 3

61 Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at borgere med midlertidige eller varige begrænsninger af arbejdsevnen støttes på deres vej i job fremme ledige borgeres mulighed for at vedligeholde eller udvikle deres helbred fysisk og mentalt gøre brug af mulighederne for revalidering, fleksjob og skånejob være medvirkende til at nedbryde barrierer i forhold til sygdom og fravær, som indebærer risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet udvikle virksomhedscentre samt sikre tilbud og støtte til mentorer på virksomheder afprøve helt nye organiseringer, metoder og samarbejdsformer, der kan give beskæftigelsesmuligheder til de mest udsatte grupper som f.eks. psykisk og fysisk handicappede Vores forventninger til virksomhederne er, at de er villige til at prioritere det sociale ansvar. Silkeborg Kommune kan understøtte og vejlede i indsatsen. 4. De unge skal sikres uddannelse og job Silkeborg Kommune har som mål, at 95 pct. af de unge får en erhvervs- eller videregående uddannelse. Indsatsen starter i folkeskolen og bygger på et tæt samarbejde mellem de relevante afdelinger i kommunen, de mange uddannelsesinstitutioner i lokalområdet, virksomhederne og faglige organisationer. Silkeborg Kommune vil bidrage til, at den enkelte unge kan sikres de bedst mulige rammer for at kunne håndtere kravene til at indgå i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Der er et stort behov for en særlig indsats og fokus på de unge, der ikke har færdiggjort en ungdomsuddannelse, mangler et job eller har påbegyndt en erhvervsuddannelse og mangler en praktikplads. Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at være aktiv i samspillet mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og faglige organisationer om fremtidens uddannelsesbehov, og skabe sammenhæng i unge- og uddannelsesindsatsen styrke samarbejdet, i forhold til at skaffe praktikpladser, med Handelsskolen, Teknisk skole, Social- og Sundhedsskolen, Erhverv Silkeborg, erhvervsorganisationer og de enkelte virksomheder Side 4

62 bruge uddannelsesklausuler ved kommunale udbudsopgaver, hvor det er relevant Vores forventninger til de unge er, at de tager ansvar for eget liv og egen uddannelse 5. Et fælles ansvar, opgaven skal løftes i samarbejde Kun gennem dialog og samarbejde med virksomhederne og deres interesseorganisationer, de faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og Jobcenter Silkeborg kan målene i beskæftigelsespolitikken gennemføres. Der skal handles aktivt og visionært på de udfordringer, der er på beskæftigelsesområdet. Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at have fokus på egen, tværgående indsats foregå med det gode eksempel og i samarbejde med de faglige organisationer aktivt bruge muligheden for ansættelse i fleksjob, brugen af jobrotation, etablering af praktikpladser, virksomhedspraktik og løntilskud bruge sociale klausuler i Silkeborg Kommunes aftaler, hvor det er relevant. Side 5

63 Årsplan for Børne- og Ungeudvalgets arbejde i 2015: Godkendt d. Forslag til møder: Ordinære udvalgsmøder: Som udgangspunkt d 1. tirsdag i måneden fra kl Dialog med skolebestyrelser og forældrebestyrelser i dagtilbud: Der er indsat forslag til tidspunkter for dialogmøder med skole- og dagtilbudsbestyrelser på baggrund af tidligere år. Aftenmøder slut eller jf. BUU-beslutning januar Dialog med MEDorganisationen: Et møde årligt med henholdsvis OmrådeMED for Skoleafdelingen og Børne- og Familieafdelingen foreslås afholdt i forlængelse af hinanden i marts fra kl Dialog med Silkeborg Kommunes Fælles Elevråd: På det ordinære Børne- og Ungeudvalgsmøde i maj kommer det Fælles Elevråd på besøg 1 time. Temamøder: På den fjerde tirsdag i måneden fra kl foreslås afholdt udvalgstemamøde i maj og september. Måned Dato Aktivitet Januar 6. Ordinært udvalgsmøde kl , lokale D116, Søvej KL s Børn & Unge Topmøde 2015 (Tidligere Skolerigsdag og Børnetopmøde) Aalborg Kongres- og Kulturcenter Årets tema er Fællesskaber nye, flere og bedre Februar 3. Ordinært udvalgsmøde kl , lokale D116, Søvej 3. Dialogforum for skoleområdet kl vedr. kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Marts 3. Ordinært udvalgsmøde kl , lokale D116, Søvej 25. Dialogmøde med OmrådeMed Børn og Familie kl Dialogmøde med OmrådeMed Skole Sted udmeldes senere.

64 April 7. Ordinært udvalgsmøde kl , lokale D116, Søvej - Behandling af regnskaber og overførsler 15. Dialogmøde med forældrebestyrelser for dagtilbud kl Maj 5. Ordinært udvalgsmøde kl , lokale D116, Søvej - Besøg af det Fælles Elevråd 1 time - Indledende drøftelse af Budget 2016, herunder politiske tilkendegivelser af mål - Budgetopfølgning pr Kvalitetsrapport-skabelon 26. Temamøde kl Juni 2. Ordinært udvalgsmøde kl , lokale D116, Søvej - Fortsat drøftelse af Budget Godkendelse af konstituering af formand 2. Budgetmøde kl ca Kort budgetmøde kl Juli Mødefri August 11. Ordinært udvalgsmøde kl , lokale D116, Søvej Dato endnu ikke udmeldt Byrådets budgetseminar, sted udmeldes senere - Halvårsregnskab pr September 1. Ordinært udvalgsmøde kl , lokale D116, Søvej 22. Temamøde kl Oktober 6. Ordinært udvalgsmøde kl , lokale D Dialogforum for skoleområdet kl November 3. Ordinært udvalgsmøde kl , lokale D116, Søvej - Godkendelse af politisk mødeplan 2016

65 10. Dialogmøde med forældrebestyrelser i dagtilbud kl December 1. Ordinært udvalgsmøde kl , lokale D116, Søvej - Budgetopfølgning pr Godkendelse af årsplan for Børne- og Ungeudvalgtes arbejde 2016

66 Budgetopfølgning for bevilling 41 Skoler pr. 31. oktober 2014 Opfølgning på bevillingsmål Fælles mål for bevilling 41 og 43: Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT. System til selvregistrering af, hvornår børn og medarbejdere kommer og går i daginstitutioner og skolefritidsordninger er bredt ud i alle enheder. Skole- og Børne- og Familieafdelingen har vedtaget at alle medarbejdere i skoler og dagtilbud skal anvende Google platformen dvs. mail, kalender og som det sted, man gemmer og deler sine dokumenter. Der er udarbejdet en tidsplan for implementering af beslutningen. Vi er i færd med at analysere, skoler og institutioners erfaringer med børne- og elev portfolio og elevplaner. Silkeborg Kommune forventer, at der på landsplan igangsættes et arbejde med udvikling af værktøjer på dette område i forlængelse af Folkeskolereformen og afventer dette i forhold til den videre udvikling af IT værktøj på området. Til næste år anvendes eksisterende værktøj i SkoleIntra. Vi er i færd at kortlægge brugen af mediepatruljer. 31/3 30/6 31/10 31/12 Fælles mål for bevilling 41 og 43: Medarbejdernes Kompetencer styrkes, så de er rustet til at arbejde med Læringsog Trivselspolitikken. Det igangsatte kursusforløb for pædagogiske assistenter og medhjælpere samt dagplejen forløber planmæssigt. Fra kursisterne udtrykkes der meget stor tilfredshed med kursusforløbene. Den sidste evaluering scorede 9,6 ud af 10 mulige. Der er ansat 22 vikarer til at vikardække i institutionerne mens det faste personale er på kursus. Der har været afholdt et møde med FOA for at afstemme forventninger mellem vikarer og institutionerne. Vikardækningen i dagplejen dækkes af gæstedagplejer og egne vikarer. Det forventes, at den budgetterede økonomi kan holde Kursusrækken forventes afsluttes marts Fælles mål for bevilling 41 og 43: Lokale samarbejder. 31/3 30/6 31/10 31/12 Daginstitutions- og skoledere i de 9 strategigrupper arbejder fortløbende med udvikling af lokale samarbejder i børnehøjde. Den centrale ledelse i Børne- og Familieafdelingen følger op på samarbejdet i kvalitetssamtaler med alle decentrale lederteam i dagtilbud i november/december 2014 vedlagte spørgeguide anvendes som ramme for samtalerne. På skoleområdet følges der op på de lokale samarbejder i 31/3 30/6 31/10 31/12

67 forbindelse med udarbejdelse af den årlige kvalitetsrapport. Være på forkant med indførelse af den nye folkeskolereform. Den Åbne skole Den 16. september 2014 havde Skoleafdelingen inviteret til dialogmøde om den åbne skole i Silkeborg Kommune med overskriften: Hvordan kan vi bruge hinanden? De inviterede var skoleledelser, skolebestyrelsesformænd, idræts- og fritidsforeninger, kulturinstitutioner og paraplyorganisationer f.eks. Fritidsrådet og DGI. 66 personer var tilmeldt mødet og deltagerne dækkede de inviterede grupper. Mødet var præget af en positiv stemning, og et ønske om at udvikle et tættere samarbejde mellem skolen og det omgivende samfund. 31/3 30/6 31/10 31/12 Kompetenceløft På baggrund af Aftale om fuld kompetencedækning 2020 mellem KL. og Finansministeriet og de forandringer, som de nye mål i skolereformen medfører, er en målrettet og strategisk kompetenceudvikling af Silkeborg Kommunes medarbejdere på skoleområdet en vigtig og nødvendig forudsætning. Aftalen giver kommunen en forpligtigelse til at udarbejde en lokal kompetenceplan, som bl.a. redegør for anvendelsen af midlerne inden for aftalens prioriterede indsatsområder. Skoleafdelingen har udarbejdet en kompetenceplan på baggrund af aftalen og de forandringer, som de nye mål i skolereformen medfører på skoleområdet. Formålet med kompetenceplanen er at redegøre for, hvordan kommunen anvender egne midler og centrale midler til at understøtte kompetenceudviklingen. Fælles mål for bevilling 41 og 52: En god start på livet og på forældreskabet. Familieiværksætterne er midt i november flyttet ind i Villa Columbus, Vestergade 57, hvor tre lokaler er indrettet med støtte fra Nordea Fonden, og Jyske Bank har sponsoreret to store kaffeautomater. Der er også søgt midler fra Silkeborg Fonden til indretningen. Kursusstyringssystemet Plan2Learn er taget i brug, således at de kommende forældre selv kan tilmelde sig digitalt, endvidere kan undervisere registrere fremmøde og se hold lister m.m. Flere private aktører (banker og advokater) er nu involveret og underviser frivilligt. Der oprettes i 2015 løbende 32 hold, hvilket betyder at der over året afholdes 450 møder i Villa Columbus. I 2016 når Familieiværksætterne er i fuld drift afholdes 520 møder om året. Februar 2015 afholdes Temadag for de mange involverede, for at holde fokus og drivkraft i Familieiværksætterne. Der er fortsat fokus på rekruttering så alle førstegangsfødende får tilbuddet, via Jordemødrene på Viborg, Herning, Horsens og Skejby sygehuse. 31/3 30/6 31/10 31/12

68 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Teatre Ungdomsskolevirksomh ed Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv Fælles formål Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter

69 Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 41 Skoler i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Overførselskonto I forbindelse med regnskab 2013, blev der overført kr. fra 2013 til 2014 på de centrale konti. Der er siden blevet fordelt kr. til SSP, GFU og diverse projekter. I forbindelse med budgetopfølgningen 31. marts 2014 blev der flyttet kr. ud på skolerne. Beløbet blev givet som et engangsbeløb til særlig økonomisk støtte med implementering af skolereformen. Det blev fordelt til skoler, der oplever særlige økonomsike udfordringer som følge af uhensigtsmæssige elevtal. På BUU-mødet den 3. juni 2014 blev det besluttet at flytte yderligere kr. ud til inklusionscentrene. Der er således pt kr. tilbage på overførselskontoen. Tjenestemandspensioner Til tjenestemandspensioner på skolerne blev der overført kr. fra Dette mindreforbrug ventes at stige med kr., som følge af pensionsforpligtelsen for enkelte personer i den lukkede gruppe stopper, når de fylder 63 år. Til tjenestemandspensionerne på skolerne ventes der således i alt et mindreforbrug på kr.

70 Pulje til elevtalsregulering I det oprindelige budget er der afsat den pulje på kr. til regulering af elevtallet pr. 5. september I forbindelse med denne regulering viste det sig, at elevtallet på skolerne faldt med 97 elever i normalklasserne. og steget med 18 elever i specialklasserne. Puljen er derfor nu steget til kr. Skolereform (Omstillingspulje) Børne- og Ungeudvalget behandlede den 4. november 2014 sag 6 om disponering af omstillingspuljen i Heraf fremgår det, at der forventes et merforbrug på omstillingen på kr. i Det er udgifter til vikardækning i forbindelse kompetenceudvikling af lærer og pædagoger. Børne- og Familiehuset Der er kommet en ekstra elev i forhold til det oprindelige budget og der er lavet en ny betalingsaftale med Børne- og Familiehuset, som udløser højere takster for eleverne. Samlet set betyder det et merforbruget på kr. Kompetenceløft Skoleafdelingen har arrangeret kompetenceløft i Praktikvejlederuddannelse, Neuropsykologi og Mediepædagogik. Under projektforløbet blev det besluttet at kompensere skolerne for den ekstra udgift en ordinær ansættelse af vikarer ville medfører, frem for en rotationsvikar. Dette medfører et forventet merforbrug på kr. Specialundervisning i regionale tilbud -533 Merforbruget på kr. skyldes primært en meget dyr enkelt sag. Betaling for undervisning i andre kommuner I forhold til det oprindelige budget forventes det, at Silkeborg Kommune skal betale for hvad der svarer til 21,6 helårsbørn mere og at der er 26,5 færre elever, som Silkeborg Kommune kan opkræve betaling for. I alt et merforbrug på kr. Pulje til PAU- og PGU-uddannelse -722 Der foreligger en central aftale mellem Staten, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne om, at vi skal aftage en hvis procentdel af de studerende i praktikophold. Der forventes et merforbrug på ca kr., som følge af flere studerende i vores fritidstilbud.

71 Regulering af børnetal i Fritidstilbud 996 Som følge af et faldende elevtal i 2014 er og bliver Fritidstilbudene reguleret med ca kr. Tilgengæld falder indtægterne fra forældrebetalingen også, der forventes en mindreindtægt på ca kr. i Samlet set forventes der et mindre forbrug på kr. som følge af faldende børnetal i Fritidstilbudene. Opfølgning på økonomi anlæg Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 41 Skoler i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Dybkær Specialskole, modernisering kr. Det forventes, at man bruger ca kr. af kr. i Skolereform - undersøgelse og projektering kr. Det forventes, at man bruger kr. af kr. i Resenbro Skole, modernisering kr. Det forventes, at man bruger ca kr. af kr. i Sejs Skole, omforandringer kr. Det forventes, at man bruger ca kr. af de kr. i 2014 Mindre anlægsarbejder på skolerne kr. Det forventes, at man bruger ca kr. af de kr. i 2014 Helhedsplan Funder kr. Overført til Børne- og Familieafdelingen på ØKE-mødet den 17. november 2014

72 Spørgeguide til kvalitetssamtaler Nedenstående spørgsmål er en tilpasset version af de selvevalueringsspørgsmål, som indgår i KIK-modellen. Indsatser: Tema 1: Ledelse 1. Hvor er I som lederteam særligt stærke og hvordan kan I bringe den ressource ind i de nye ledernetværk? 2. Hvad gør lederteamet i dag for at fremme den pædagogfaglige ledelse i enhederne og hvad vil I fremadrettet have fokus på? 3. Hvad er status på både det korte og længerevarende sygefravær hos jer og hvordan vil I fremadrettet arbejde med nedbringelse af sygefraværet? Tema 2: Ressourcer fokus på inklusion 4. Opfølgning på fokuspunkter for inklusion, se boks nedenfor og dialog om fokuspunkter fremadrettet 5. Vurder hvor langt I er kommet i forholdt til at udnytte medarbejdernes kompetencer på tværs af enheder Fokuspunkter for inklusion 2014: Det er stadig en vigtig ledelsesopgave at bane vejen for inklusionspædagogen. Der er etableret en ny form for personalekonstellation i og med, at inklusionspædagogen er en del af institutionen og kan bevæge/bevæger sig mellem de enkelte enheder. Det betyder, at der skal være opmærksomhed på, at inklusionspædagogen oplever tilknytning og fællesskab i institutionen som helhed, for at der ikke skal udvikle sig en eksklusion af inklusionspædagogen og eventuel mistrivsel, som kan forringe værdien af arbejdet. Det er nødvendigt, at inklusionspædagogen kan håndtere forventningsafstemning og bakkes op af ledelsen heri, så der kommer en accept af, at det er en fælles opgave omkring arbejdet med inklusion. Kommunikation og information er betydningsfuld i forhold til at kunne varetage jobfunktioner og opgaver men hvordan informeres og briefes inklusionspædagogen om beslutninger, der er truffet på møder eller i sammenhænge, hvor vedkommende ikke deltager? Kompetenceudvikling det er vigtigt, at der etableres rammer indenfor hvilke inklusionspædagogen både kan vedligeholde og udvikle sin faglighed og opmærksomhed på, hvad der giver værdi til løsning af hovedopgaven. Der etableres supervision og faglige udviklingsinitiativer men det er også vigtigt at se inklusionspædagogen som en del af medarbejdergruppen i institutionen, hvor der kan være behov for særlige kompetencer, som der ikke tages hånd om centralt fra. Tema 3: Medarbejdere 6. Vurder institutionens indsats i forhold til involvering og udvikling af medarbejderne 7. Vurder Hvor langt I er kommet i forhold til at skabe faglige fællesskaber på tværs af enheder og eksempelvis skole, PPR m.v. 8. På hvilket niveau er jeres medarbejdere i dag involveret i lokale samarbejder og hvilke tanker har i om projekter i børnehøjde jf. bevillingsmålet? Tema 4: Metoder og processer 9. Vurder institutionens indsats i forhold til at udvikle metoder og processer i det pædagogiske arbejde

73 Resultater: Tema 5: Brugerresultater 10. Hvad tænker I vil være vigtigt at få med i brugerundersøgelsen som gennemføres i 2015? 11. Hvordan arbejder I med udvikling af kvaliteten i forældrebestyrelsesarbejdet? Tema 6: Medarbejdertilfredshed 12. Hvad er det centrale budskab til jer som lederteam i den netop gennemførte trivselsundersøgelse, - og hvad er svarprocenten? Tema 7: Faglige resultater 13. Vurder hvad de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderingerne siger om de faglige resultater af det pædagogiske arbejde i institutionen 14. Dialog om institutionens tilsynsrapport Tema 8: Øvrige nøgleresultater 15. Vurder hvor langt I er kommet i forhold til at opbygge mødestruktur og lokale netværk, der afspejler at institutionen arbejder systematisk med kvalitetsudvikling

74 Budgetopfølgning for bevilling 43 Børn og Familie pr. 31. oktober 2014 Opfølgning på bevillingsmål Fælles mål for bevilling 41 og 43: Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT. Se bevilling 41 for fælles status. 31/3 30/6 31/10 31/12 Fælles mål for bevilling 41 og 43: Medarbejdernes Kompetencer styrkes, så de er rustet til at arbejde med Læringsog Trivselspolitikken. Se bevilling 41 for fælles status. 31/3 30/6 31/10 31/12 Fælles mål for bevilling 41 og 43: Lokale samarbejder. Se bevilling 41 for fælles status. 31/3 30/6 31/10 31/12 Opfyldelse af Fødevarestyrelsens 2020 plan for økologi i offentlige køkkener, så 60 % af fødevarerne i kostordningen i dagtilbud er økologisk. Alle køkkenmedarbejdere i daginstitutionerne har i uge været på et femdages kursus i omlægning til øget økologi. Køkkenmedarbejdernes tilbagemeldinger på kurset har været meget positive. 31/3 30/6 31/10 31/12 Undersøgelser af fødevareindkøbet i 2014 indikerer, at målsætningen for 2014 om en forøgelse af økologiprocenten fra 15 % til 25 % er opnået. De flotte resultater i daginstitutionerne danner et godt grundlag for en videre indsat for på længere sigt at opfylde Fødevarestyrelsen 2020-plan om 60 % økologi i de offentlige køkkener. Øge inddragelsen af børn, unge og deres familie samt deres netværk i løsning af de problemstillinger, de kommer i kontakt med familiesektionen omkring.

75 I forbindelse med afslutning af det toårige projektforløb omkring de inddragende metoder gennemføres en evaluering af, hvorledes familier og interne medarbejdere har oplevet brugen af familierådslagning. 31/3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Fælles formål Dagpleje Integrerede institutioner (institutioner som omfatter mindst to af følgende: Daginstitution, fritidshjem eller klubtilbud) Daginstitutioner (Institutioner kun for børn indtil skolestart) Særlige dagtilbud og særlige klubber Åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge Rådgivning og rådgivningsinstitutioner

76 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift Indtægter fra den centrale refusionsordning I alt øvrig drift Bevilling 43 Børn og Familie i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Dagtilbud Samlet forventes der på dagtilbudsområdet at blive brugt 1,9 mio. kr. mindre end budgetteret i Mindreforbruget fordeler sig med 1,1 mio. kr. centralt og 0,8 mio. kr. decentralt Centrale konti: På centrale konti forventes der i 2014 et mindreforbrug på i alt 1,1 mio. kr. De største afvigelser ligger på udgifterne til pasning af børnene, projekter /nye tiltag, udgifter til søskenderabatter / fripladser og nødvendige renoveringer af bygningerne. Der forventes at blive passet 52 børn færre end budgetteret (29 flere 0-2 årige og 81 færre 3-5 årige). Sammenlagt med de tilbageførte midler fra fælles ejendomsdrift for lukkede bygninger, har der i alt været et mindreforbrug på 2,07 mio. kr. I forbindelse med igangværende projekter og nye tiltag har der været et mindreforbrug på 1,6 mio. kr.: