Filosofiske samtaler i konfirmationsforberedelsen
|
|
|
- Elisabeth Nielsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Filosofiske samtaler i konfirmationsforberedelsen FUV, Himmelske Dage, 6. maj 2016 Ved Dorete Kallesøe & Lærke Groth Filosofipatruljen, VIA University College og Folkekirkens uddannelses- og videnscenter
2 Dagsorden kl Vores motivation for projektet gennem de seneste konfirmandundersøgelser Hvem er filosofipatruljen, vores historie og tilgang Beskrivelse af vores projekt Deltageraktivitet: På jagt efter saftige filosofiske spørgsmål
3 Konfirmandundersøgelser Som præst er det vigtigt at være opmærksom på at tilbyde et andet rum end det, skoledagen tilbyder. Unge vil gerne lære noget, men de har i høj grad behov for at lære noget, som de ikke nødvendigvis lærer andre steder: At reflektere over egen livssituation og egne valg. Det er vigtigt for en 13-årig både at reflektere over, hvorfor det kan opleves som det vigtigste i verden at få 12, og hvad det indebærer, at man er skabt og derfor ikke behøver at skabe sig selv. Hvordan kan konfirmandstuen blive et refleksionsrum, hvor man kan blive til som menneske og fordybe sig i livets eksistentielle og religiøse spørgsmål? Juul & Munksgaard (2015): Millenium-konfirmander - spændt ud mellem nutidskrav og fremtidsforventninger, s. 20.
4 Konfirmandundersøgelser Underviseren må spille sig selv mere på banen, dels at underviseren gennem sin ledelsesstil formår at etablere trygge samtalerum og medvirke til at facilitere såvel kollektive som individuelle udviklingsprocesser. I praksis medfører det, at underviseren i langt højere grad er nødsaget af, at have selvforståelse som medvandrer snarere end teologisk ekspert, samt må lære at anvende de såvel generelt pædagogiske, samt specifikt didaktiske redskaber, der gør det muligt at etablere konstruktive læringsrum. Østergaard, Søren & Munksgaard, Suzette. S (2008) Mere en blot forberedelsen til en fest?
5 Anbefalinger Skabe reflektionsrum Arbejde med eksistentielle og religiøse spørgsmål, ikke svar Facilitere de unges egen udvikling, ikke være ekspert Tage emner op med relevans for de unges liv Dette kan Filosofi med børn P4C
6 Filosofi med børn og unge P4C Metode til at hjælpe børn og unge med at reflektere og tale sammen om livets store spørgsmål i skolen Oprindelse hos M. Lipman i USA i 70 erne Udbredt England, Tyskland, øvrige Europa og resten af verden forskellige metoder Kom til Danmark i 80 erne, men har aldrig vundet stor udbredelse
7 Forskning i Danmark Henrik V. Jørgensen: PhD. 2010: Filosofi med børn: teoretisk grundlag og religionsdidaktisk potentiale: Den filosofiske samtale adskiller sig ikke principielt fra den teologiske ingen kan gøre krav på den endelige sandhed Tilgang gennem filosofiske spørgsmål kan berige kristendomsundervisnings svar Nu håber vi på, at vi gennem vores projekt kan vise, at det også gælder i praksis
8 Filosofipatruljen hvem er vi? Læreruddannelsen VIA UC SAPERE har vi indgået partnerskab med ( Society for the Advancement of Philosophical Enquiry and Reflexion in Education ) SAPERE uddanner ca lærere om året i England i en enkel P4C samtalemodel med fokus på elevernes spørgsmål, samtale og sam-refleksion. Alle kan lære modellen!
9 De 4 tænke-kompetencer De 4 K er, som udvikles gennem P4C: Kritisk tænkning: spørge, begrunde, argumentere, analysere, selvkorrigere Kreativ tænkning: undre sig og finde på alternative ideer, eksempler osv. Kerende tænkning: lytte engageret, udvikle holdninger, empati og respekt for andres holdninger Kollaborativ tænkning: bygge på hinandens ideer i et undersøgende fællesskab, fra eksempler til generelle ideer (eksempel: Lignelsen om den fortabte søn)
10 Præsten som facilitator Præsten kan facilitere konfirmandernes samtale ved at stille følgende spørgsmål Kritiske: Hvorfor? Er I enige? Mener du det samme som..? Hvad betyder? Er det det samme eller noget forskelligt? (Hvad skal der til for? (Kriterier) Kan nogen give et modeksempel? Kreative: Hvad nu hvis? Giv et eksempel?
11 Præsten som facilitator Kerende: Kan nogen gentage, hvad x sagde? Hvad ville en, der mente det modsatte af dig mene? Kan I give argumenter både for og imod? Kollaborative: Hvad er fælles for alle eksemplerne? Hvad mener I om det, som x sagde? Hvem kan hjælpe x med at udtrykke hvad han mener?
12 Fordele ved filosofi i konfirmandstuen Man bliver udfordret i sine holdninger, men i et trygt rum (kritisk) Der er højt til loftet og man tænker nyt (kreativ) De unge taler om emner, der kommer dem ved (kerende) De unge bliver respekteret for deres holdninger og lærer at sætte sig ind i andres (kerende) De unge hjælper hinanden i deres eksistentielle refleksion (kollaborativ)
13 Projektets tidsplan 1/5: Før-spørgeskemaundersøgelse af konfirmander (oplevelse af relevans) 1/6: Workshop for tilmeldte præster i de to udvalgte provstier (Aarhus N og Lemvig) 1/6: Valg af 3-4 præster i hvert provsti til deltagelse i forskningsprojekt 1/9: Før-spørgeskemaundersøgelse af konfirmander (forventninger)
14 Projektets tidsplan 1/9: Planlægning af filosofiske konfirmandforløb med hjælp fra Filosofipatruljen 1/10: Første supervision af præsterne (video) 1/11: 2. workshop i P4C 1/3: Anden supervision af præsterne (video) 1/5: Efter-spørgeskemaundersøgelse af konfirmander og interview med præsterne
15 Projektets tidsplan 1/7: Dataopsamling og konklusioner 1/10: Udarbejdelse af rapport og materialesamling/håndbog
16 På jagt efter filosofiske spørgsmål Aktivitet Lær et saftigt, filosofisk spørgsmål at kende
17 Spørgsmålskvadranten Specifikke spørgsmål/om textens verden Lukkede spørgsmål Bliv enige Eet svar 1. Gå hen og se efter Kig i texten (forståelse) 3. Spørg en expert (generel viden) 2. Brug din fantasi (spekulation) Forestil dig, hvad der skete 4. Tænk og tal sammen (filosofisk samtale) Åbne spørgsmål Diskutér Flere svar Generelle spørgsmål/om vores verden (fremprovokeret af texten, men går videre)
18 Tak for i dag!
19 Tænkning Kompetencer Mål Facilitator-greb Kritisk spørge, begrunde, argumentere, analysere, selvkorrigere Refleksion, argumentation og selvkorrektion Spørge Hvorfor? Er I enige? Mener I det samme som..? Hvad betyder? Er det det samme eller noget forskelligt? (Hvad skal der til for? (Kriterier) Kan nogen give et modeksempel? Kreativ undre sig og finde på alternative Nysgerrighed, skabe nye Hvad nu hvis? Giv et eksempel? ideer, eksempler osv. ideer og løsninger Kerende lytte engageret, udvikle empati og Udvikle empati og tolerance, Kan nogen gentage, hvad x sagde? Hvad respekt erkende at nogle spørgsmål ville en, der mente det modsatte af dig har mere end et svar og at mene? Kan I give argumenter både for forskellige mennesker har og imod? forskellige svar Kollaborativ bygge på hinandens ideer i et Almengøre egne erfaringer. Hvad er fælles for alle eksemplerne? undersøgende fællesskab, fra Udvikle kompetencer i at Hvad mener I om det, som x sagde? exempler til generelle ideer lytte og tale og samarbejde Hvem kan hjælpe x med at udtrykke hvad han mener?
20 Vaniljemodellen for P4C 1. Opvarmningsøvelser 2. Filosofisk stimulus 3. Tænketid: find hver især på hvad der undrer jer ved stimuliet? Hvad kommer I til at tænke på? Spørgsmål? 4. Find i grupper/2 og 2 på et spørgsmål til billederne og skriv det på et a4 ark 5. Stem/bliv enige om, hvilket spørgsmål, der skal tales om 6. Lad gruppen, hvis spørgsmål blev trukket, fortælle om, hvorfor de stiller netop det spørgsmål 7. Samtale (der bruges en bold/sten, og den sidste taler vælger den næste. Man rækker hånden ud med håndfladen opad, hvis man vil sige noget, NÅR den anden har talt færdigt!)
21 Vaniljemodellen Regler/idealer for samtalen (lidt ad gangen): Kig på den, der taler Udtryk jer klart og kort Byg på den sidste taler (I må gerne indlede med at sige, om I er enige/uenige med vedkommende) Begrund jeres udsagn og spørg efter begrundelser (hvorfor?) 8. Sidste ord (alle skal have mulighed for et sidste ord runde) 9. Læreren samler op (eller en deltager) 10. Evaluering
Af Lærke Groth og Dorete Kallesøe En fælles tænkepause, hvor sandheden er i frembrud (citat: deltagende præst)
Filosofiske samtaler i konfirmandundervisningen Af Lærke Groth og Dorete Kallesøe En fælles tænkepause, hvor sandheden er i frembrud (citat: deltagende præst) 1 Historien om forsidebilledet er, at den
Filosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Filosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Filosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
KREATIVITET - OG FILOSOFI
P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste
Introduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Unge og alkohol. En dialog i øjenhøjde. - Evaluering af projektet Ung til Yngre - en forebyggende alkoholindsats i folkeskolens udskolingsklasser
Unge og alkohol En dialog i øjenhøjde - Evaluering af projektet Ung til Yngre - en forebyggende alkoholindsats i folkeskolens udskolingsklasser Baggrund for projektet Ung til Yngre Omkring hver femte voksne
Introduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor)
Filosofi med børn Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013 v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis 2. Hvad er filosofi med børn?
Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Projektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Trivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Workshop om Stressforebyggelse.
Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen
Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til medarbejderen 2 Styrkebaserede udviklingssamtaler vejledning til medarbejderen INTRODUKTION Den styrkebaserede udviklingssamtale er en årlig, fortrolig
HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER
HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER FORÅR 2018 Teologisk Salon: Hvad brænder troen for? Vi har lige fejret 500 året for Martin Luther og Reformationen, der satte spor ned i alle led af samfundet,
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Innovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
DEN MOTIVERENDE SAMTALE
DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Forberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Det gode læringsmiljø.
Det gode læringsmiljø. Mesterlære. "For de ting vi skal lære, før vi kan gøre dem, lærer vi ved at gøre dem. For eksempel bliver mænd murere ved at mure og lyrespillere ved at spille lyre. På samme måde
RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et danskforløb til 4. klasse, som er udviklet
Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Cirkelsamtale og konfliktmægling - en udviklingsfremmende tilgang
Cirkelsamtale og konfliktmægling - en udviklingsfremmende tilgang Et kursus i forebyggelse og håndtering af uhensigtsmæssig adfærd og konflikter, samt udvikling af ikke-kognitive kompetencer i arbejdet
PRAKSISFORSKNING I PRAKSIS. Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt
PRAKSISFORSKNING I PRAKSIS Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt HVAD ER PRAKSISFORSKNING? Forskningen som højere grad bygge på behov og forståelser i praksis og ikke ensidigt
DEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
DIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?
DIALOG # 5 Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Pædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår
Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles
Hvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,
Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog
Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet. Vi skaber fremtidens skole
Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet Vi skaber fremtidens skole 1880 1960 2020 11 mia. mennesker i 2030. (Færre i Europa) Det samfund, som vi i dag er en del af kan ikke blot forstås
Kollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Principper for en sundhedspædagogik
Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland
TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
MOTIVATION. Når samarbejdet starter
MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse
Religion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING
BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven
Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven Workshopgruppen på Ungdommens Folkemøde 2018 har udviklet et simpelt drejebogs-format, som i stadeholdere kan bruge til planlægning og afvikling af jeres workshop.
Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn
STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver
9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
