Bilag 2 Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Formål med satspuljen. Sags nr /

Transkript

1 Dato 7. februar 2013 Sags nr / Bilag 2 Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede økonomiske aktører til at afgive tilbud på varetagelses af evalueringsopgaven af satspuljeprojektet Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge. Evalueringsopgaven omfatter to delprojekter under satspuljen: A. Julemærkehjemmene (se pkt. 3.1) B. 9 modelkommuner (se pkt. 3.2) Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet afsat midler til at styrke den forebyggende indsats for børn og unge forankret i de eksisterende ordninger med fokus på opsporing og tidlig indsats. Sundhedsstyrelsen forestår udmøntningen af satspuljen med en samlet bevilling på 28 mio. kr. Heraf er de 16 mio. kr. fra satspuljepartiernes side øremærket Julemærkefonden med 4 mio. kr. årligt i perioden i perioden , mens 12 mio. kr. er udmøntet til kommunale modelprojekter, der ligeledes afvikles i perioden Sundhedsstyrelsen forestår desuden den faglige støtte af projekterne gennem hele projektperioden og udvikling af evalueringsprogrammer for begge delprojekter i samarbejde med udvalgte evaluator. Puljen er udmøntet i oktober Julemærkefonden er allerede i gang med at udvikle de nye tilbud, der er stillet krav om ved tildelingen af midlerne og 9 kommuner har fået tildelt midler. Sundhedsstyrelsen afholder løbende møder med Julemærkefonden om fremdriften i projektet og for de 9 kommuner gælder, at der har været afholdt kick-off seminar ultimo november Formål med satspuljen Som beskrevet ovenfor har denne satspulje et samlet formål: At styrke den forebyggende indsats for overvægtige børn og unge i de eksisterende ordninger med fokus på opsporing og tidlig indsats. For Julemærkefonden er det primære formål med puljen at udvikle og afprøve et udvidet forældre og kommunesamarbejde med henblik på at udvikle ny strategi, monitorering og dokumentation af indsatsen på de 4 julemærkehjem i et styrket samarbejde med forældrene og børnenes hjemkommuner. To af de 4 julemærkehjem deltager i projektet, mens de to andre fortsætter deres aktiviteter uændret.

2 For de 9 kommuner gælder, at de har fået midler til at afvikle modelprojekter, der har til formål at tilbyde indsatser til unge i klasse, som har en begyndende uhensigtsmæssig vægtudvikling med det formål at standse denne vægtudvikling og således forebygge, at de unge med begyndende overvægt bliver overvægtige voksne. Der er en række centralt definerede elementer, som alle kommuner skal arbejde med under metodefrihed. De væsentligste elementer er på overskriftsniveau forældreinddragelse, netværksdannelse og tværfaglig indsats. Alle projekter er forankrede i den kommunale sundhedstjeneste, der rekrutterer de unge til indsatserne. For yderligere beskrivelse se udmøntningsmateriale til de to delprojekter se relevante uddrag af udmøntningsmateriale i Bilag 2A og 2B. 3. Evaluering og monitorering Af de afsatte midler på hhv. 16 mio. kr. og 12 mio. kr. er der afsat midler til evaluering. For midlerne til Julemærkefonden gælder, at der er afsat kr. til evaluering af indsatsen på de to udvalgte julemærkehjem og for de kommunal projekter gælder, at der afsat kr. til evaluering af disse. 3.1 Vedr. evaluering af indsatsen på julemærkehjemmene Kun to af de fire julemærkehjem indgår i udviklingsprojektet. Evalueringen skal primært have karakter af kvalitative undersøgelser og skal vurdere den forstærkede kommunale indsats sammenlignet med den konventionelle indsats på de ikke involverede julemærkehjem. Der skal også indgå en mindre kvantitativ evaluering i den samlede afrapportering. Evalueringen skal forholde sig til to forskellige aspekter: 1. De involverede familiers erfaringer med og perspektiv på den forstærkede før- og efter kommunale indsats, som Julemærkehjemmene har iværksat. Hvilken effekt har det haft for en række udvalgte parametre fx: forberedelse til opholdet, relationen til familien under opholdet, den sundhedsfaglige støtte til familien hjemme under barnets ophold, familiens sundhedsvaner, længerevarende effekt på barnets trivsel og vægt efter hjemkomst. 2. Den organisatoriske læring for begge parter i forhold til samarbejde mellem hhv. privat og kommunal instans. Hvilken effekt har det haft for en række udvalgte parametre fx: i det tværkommunale samarbejde, for metodeudvikling i den kommunale sundhedstjeneste, for samarbejdet med familiens praktiserende læge o.a. Det konkrete evalueringsdesign godkendes i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Julemærkefonden/ de involverede julemærkehjem. Afrapporteringen vil om muligt indeholde en implementeringsguide til de øvrige julemærkehjem med henblik på at understøtte implementering af de opnåede relevante erfaringer i de Julemærkehjem, som ikke har deltaget i projektet. Afrapportering skal ske til satspuljepartier og andre interessenter i form af en rapport, der offentliggøres samtidig på og 2

3 3.2 Vedr. evaluering af de 9 modelkommuners indsats Som beskrevet ovenfor og i bilag 2 har disse indsatser karakter af modelprojekter med metodefrihed. Af udmøntningsmaterialet fremgår, at der stilles krav om lokal evaluering af indsatsen. Evalueringselementerne udvikles af Sundhedsstyrelsen og de udvalgte kommuner i fællesskab i projektets første fase, dvs. kort, efter kommunerne er valgt og inden indsatsen i forhold til de unge og deres forældre påbegyndes. Dette sidste har ikke helt kunnet opfyldes, idet projekterne allerede er gået i gang med at rekruttere unge til indsatsen. På den baggrund har Sundhedsstyrelsen udmeldt følgende foreløbige evalueringselementer til kommunerne: Hvor mange inviteres ind i projektet Højde, vægt og BMI ved indskrivning og afslutning Registrering af forældredeltagelse Den unges egen vurdering af fysisk aktivitet v. indskrivning og afslutning Registrering af, hvor mange der holder op igen/dropper ud antal fremmødegange og årsag til ophør skal beskrives og forældres begrundelser beskrives (kvalitativt) Om barnet/den unge tidligere har været tilknyttet tilbud til overvægtige børn Registrering af antal unge, der gennemfører forløbet Andre mere tværgående evalueringselementer af kvalitativ karakter kunne være: Visitationssamtalen Unge camps Fyraftensmøder Netværk familierne imellem Det tværfaglige samarbejde 4. Beskrivelse af evalueringsopgaven Som det fremgår af ovenstående er der tale om 2 forskellige evalueringsopgaver inden for samme satspulje. Den ene evalueringsopgave er primært en kvalitativ komparativ evaluering med få kvantitative elementer, som beskrevet ovenfor (Julemærkehjemmene), mens den anden, som skal være en tværgående evaluering, primært har karakter af en kvantitativ undersøgelse med nogle kvalitative elementer (modelkommunerne). For begge evalueringer gælder, at det endelige evalueringsdesign udvikles i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og de involverede parter 4.1 Formål Julemærkehjemmene Formålet med evaluering af indsatsen på julemærkehjemmene er, at denne kan anvise umiddelbare implementerings muligheder og barrierer for samme på baggrund af de fremkomne resultater. Dette med henblik på at udvikle og styrke samarbejdet med forældrene og med 3

4 henblik på at styrke samarbejdet med kommunerne, som skal varetage den opfølgende indsats efter barnets ophold på et julemærkehjem, således at det opnåede vægttab og den erhvervede selvtillid og selvværd kan fastholdes Modelkommunerne Formålet med evaluering af den tidlige indsats forankret i den kommunale sundhedstjeneste er at kunne dokumentere, i hvilket omfang det er muligt at rekruttere og fastholde unge og deres forældre i indsatser, der er udviklet med henblik på at forebygge uhensigtsmæssig vægtudvikling, således at voksenovervægt forebygges. Evalueringen skal desuden vise om indsatserne har effekt på den unges vægtudvikling. Der henvises i øvrigt til pkt Modelkommunerne har med deres ansøgning og tilsagn til at modtage satspuljemidler forpligtet sig til at levere data til Sundhedsstyrelsens evaluator samtidig med, at de også selv skal gennemføre en lokal evaluering af projekterne. Evaluator skal sikre, at den viden, som projekterne bidrager med til den tværgående evaluering, også kan anvendes i de lokale evalueringer af projekterne. Evaluator skal på den baggrund opstille en evalueringsramme, som de enkelte kommuner som minimum skal evaluere i forhold til i den lokale evaluering. For modelkommunerne gælder, at der også skal foretages en kortfattet midtvejsevaluering af kvantitativ karakter med henblik på at kunne tilrette indsatser i den resterende projektperiode på baggrund af de indkomne data. 4.2 Succeskriterier Succeskriterierne for evalueringerne er, at: A: Der gives konkrete anvisninger til, hvorledes julemærkehjemmene kan styrke samarbejdet med forældre og kommuner, således at opnået vægttab som minimum bevares. A og B: Det er muligt at lave en lave en kvantitativ opgørelse af resultaterne på vægtudvikling B: Der gives konkrete anvisninger på bedst mulige rekrutterings- og fastholdelsesmetoder i forhold til unge med uhensigtsmæssig vægtudvikling til inspiration for landets kommuner. B: Der gives konkrete anvisninger på, hvordan andre centrale mål som netværksaktiviteter og forældreinddragelse kan inspirere landets kommuner. A = Julemærkehjem, B = modelkommuner 5. Evaluators opgaver Konkret forventes det, at evaluator varetager følgende opgaver: Fremlægger et endeligt evalueringsdesign og en strategi for indsamling af data senest den 12. april Der skal i designet tages hensyn til, hvordan de to delprojekter kan optimere udbyttet af evalueringen ved at blive inddraget tidligt i fastlæggelsen af gennemgående indikatorer. Yderligere skal der i strategien for dataindsamlingen tages 4

5 hensyn til de lokale projekters muligheder for praktisk at bidrage til indsamling af data. Evaluator forventes at stå for det indholdsmæssige i forhold til det, der skal kommunikeres til kommunerne omkring dataindsamlingen. Evaluator deltager i netværksseminar for projektledere primo 2014 som oplæg til midtvejsevalueringen. Evaluator samarbejder med Sundhedsstyrelsen om tilrettelæggelsen af mødet og bidrager med oplæg. Evaluator udarbejder en samlet midtvejsrapport i to dele medio 2014, som indeholder status på de kommunale projekter, de foreløbige resultater på tværs af kommunerne og en midtvejsstatus for indsatsen på Julemærkehjemmene. De primære konklusioner fra midtvejsrapporten skal gøres tilgængelige for både deltagende projekter og øvrige relevante aktører. Evaluator har det overordnede ansvar for indholdet i det afsluttende seminar om evalueringens resultater. Sundhedsstyrelsen bidrager dog med sparring og det endelige program for seminaret skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen afholder udgifter forbundet med lokaler og forplejning Evaluator udarbejder et afsluttende inspirationskatalog/erfaringsopsamling med konkrete eksempler fra hvert af de lokale projekter i elektronisk version senest 3 mdr. efter endt dataindsamling eller senest den 30. nov. 2015, når det gælder de kommunale projekter og 1. marts 2016, når det gælder Julemærkehjemmene. Der udarbejdes særskilte rapporter for de to delprojekter. Katalogerne skal være letforståelige og være målrettede relevante aktører. Evaluator udarbejdet og leverer to selvstændige rapporter til Sundhedsstyrelsen, som indeholder de samlede resultater af evalueringen af indsatsen på julemærkehjemmene og modelkommunerne, inden hhv. d. 30. nov (vedr. de kommunale projekter) og inden 1. marts 2016 for Julemærkehjemmene. Rapporten skal også indeholde en beskrivelse af de indsatser, som projekterne har afprøvet men ikke implementerer. Evaluator deltager i strategi/statusmøder med Sundhedsstyrelsen efter behov. 6. Sundhedsstyrelsens rolle Sundhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for det samlede projektforløb herunder evalueringen, hvorfor det er vigtigt, at evaluator har tæt kontakt til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen administrerer satspuljens midler, og er ansvarlig for puljen.. Endvidere varetager Sundhedsstyrelsen offentliggørelse og formidling af de to endelige evalueringsrapporter samt kontakt med eksterne interessenter og pressen. Såfremt det vurderes relevant i forhold til målgruppen varetager Sundhedsstyrelsen ligeledes tryk og grafisk opsætning af den endelige evalueringsrapport og/eller katalog. 5

6 Sundhedsstyrelsen vil stå til rådighed for evaluator med rådgivning i det omfang, der er behov for det, og skal godkende det endelige oplæg til evaluering, herunder strategi til dataindsamling og alle evalueringsværktøjer, der udsendes til projekterne. 7. Tidsplan Kort efter evaluator er valgt etableres samarbejde med Sundhedsstyrelsen, og der lægges en plan for evalueringen af de to delprojekter. Snarest herefter indledes dialog med de involverede parter. Det indledende forløb forventes afsluttes medio Midtvejsevalueringen vedr. modelkommunerne skal afleveres Sundhedsstyrelsen og evaluator afholder forud for afrapporteringen et møde om resultater og udformning af rapport. Sundhedsstyrelsen forestår udgifter til opsætning og evt. trykning af rapporten. Slutevalueringer afleveres hhv og 1, Forud for dette har været dialog med Sundhedsstyrelsen om resultater og formidling af projektets resultater. Afrapportering sker i rapportform, som kan lægges på Sundhedsstyrelsens, KL s og Julemærkefondens hjemmesider. 8. Evaluators kompetencer Sundhedsstyrelsen forventer, at evaluator: Har viden om og erfaring med at gennemføre evalueringer på forebyggelsesområdet og/eller inddrager eksperter med kendskab til området Har viden om og erfaring med procesevalueringer Har viden om og erfaring med at gennemføre evalueringer i kommuner, i skoleregi og i den offentlige sektor generelt Har viden om og erfaringer med metoder til dokumentation og kvalitetssikring Har formidlingsmæssige kompetencer til bearbejdelse af evalueringens resultater til et inspirationskatalog evt. ved tilkøb af ekstern konsulentbistand. 9. Tilbuddets indhold I tilbuddet skal indgå følgende: 1. Evalueringsdesign Evalueringens design, evalueringskriterier, dataindsamlingsmetoder, analysemetoder og produkt. 6

7 2. Bemandingsteam Bemanding skal fremgå. Der skal vedlægges cv er for de involverede medarbejdere, hvor medarbejderes kompetencer indenfor kravspecifikationens område vægtes positivt. 3. Tidsplan Tidsplan skal fremgå. 4. Betalingsplan Der ønskes endvidere forslag til en betalingsplan, hvor betalingen skal følge aflevering af delleverancer. 7

8 Bilag 2A Relevant uddrag af brev til Julemærkefonden vedr. tildelte midler Satspuljen overvægtige børn og unge (Julemærkefonden) Af satspuljeforliget for perioden fremgår, at der er afsat 4 mio. kr. årligt til støtte til Julemærkehjemmene og dokumentation af effekten af indsatsen på disse. En evalueringsrapport fra Julemærkehjemmene i anbefaler på baggrund af en undersøgelse og analyse af et tidligere projekt Drivkraft 2, bl.a. at forældresamarbejdet udvides og styrkes forældrestøtte og rådgivning på Julemærkehjemmene bliver en forudsætning for barnets optagelse frem for en mulighed, som det er for nuværende medarbejderne på Julemærkehjemmene tilbydes efteruddannelseskurser Julemærkefonden afholder informationsmøder i kommunerne motivationsarbejdet med familierne styrkes i hjemkommunerne både før, under og efter ophold på Julemærkehjem kommunikationen mellem Julemærkehjemmene og kommunerne styrkes gensidige forventninger afstemmes Julemærkehjemmenes medarbejdere gives ressourcer til at deltage i opfølgningsmøder i hjemkommunerne der sker et øget samarbejde på tværs af kommunerne Julemærkehjemmene og hjemkommunerne i fællesskab støtter etablering af lokale netværk. Det fremgår af rapporten, at barnets hjemkommune ikke har de nødvendige økonomiske ressourcer til at løse de opgaver, der er forbundet med indsatsen før og efter ophold på julemærkehjem, herunder tovholderfunktionen, hvorfor opfølgning ikke er tilstrækkelig. Sundhedsstyrelsen har både på baggrund af rapporten og på tidligere samarbejde med Julemærkehjemmene i forbindelse med puljemidler vurderet, at der fortsat er behov for opfølgende indsatser fra Julemærkehjemmenes side, bl.a. i forhold til ny strategi, monitorering og dokumentation, øget forældresamarbejde og etablering af samarbejdet med kommunerne samt opfølgning på det enkelte barn. Udmøntningen Der udmøntes i alt kr. i peroden 1. maj april 2015 efter godkendelse af Ministeriet for sundhed og forebyggelse til Julemærkehjemmene, således at to udvalgte julemærkehjem tildeles midler til konsekvent at afprøve et udvidet forældre- og kommunesamarbejde, der lægger sig op ad anbefalingerne i Servicestyrelsens rapport. Julemærkefonden udpeger hvilke to hjem, der deltager. Der udmøntes årligt. De resterende midler anvendes til administration og aktiviteter afholdt af Sundhedsstyrelsen, herunder møder og evaluering samt kommunikation vedr. satspuljens resultater. Udvikling af samarbejdsmodel 1 Med familiens hjælp er det slet ikke så hårdt Servicestyrelsen Finansieret af særskilt bevilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet ( ) 8

9 De to udpegede Julemærkehjem udvikler i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og repræsentanter udpeget af KL og med udgangspunkt i anbefalingerne fra projekt Drivkraft modellen for samarbejde med de kommuner, der sender børn til Julemærkehjemmet. Så vidt det er muligt inviteres to-tre tidligere forældrepar til at deltage i en del af denne proces. Opfølgning og evaluering I projektperioden afholder Sundhedsstyrelsen tre heldagsmøder med repræsentanter for de to Julemærkehjem og repræsentanter fra KL og udvalgte kommuner. Til heldagsmøderne inviteres fx børn og forældre, der har været involveret i projektet, repræsentanter fra de julemærkehjem, der ikke er involverede, eksperter i børnefedme og andre, som vurderes relevante for projektet. Projektleder i Sundhedsstyrelsen forestår kontakt med Julemærkehjemmene i projektperioden. 9

10 Bilag 2B Relevant uddrag af udmøntningsmaterialet UDMØNTNING AF SATSPULJEN Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge Kommuner inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i modelprojekt på området Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge. Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 15. juni 2012 kl. 12. Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for er der afsat midler til at styrke den forebyggende indsats for børn og unge forankret i de eksisterende forebyggende ordninger med fokus på opsporing og tidlig indsats. Sundhedsstyrelsen forestår udmøntning af satspuljen med en samlet bevilling på 28 mio.kr. Heraf er de 16 mio. kr. øremærket Julemærkehjemmene med 4 mio. kr. årligt i perioden Af de resterende 12 mio. kr. afsættes kr. til drift, understøttende centrale aktiviteter og evaluering fordeles over 4 år med kr. om året til kommunale modelprojekter forankret i eksisterende forebyggende ordninger. Projekterne forventes igangsat 1. september 2012 og afsluttes 31. august Der tilknyttes rådgivning fra Sundhedsstyrelsen til de kommuner, der tildeles midler fra puljen, ligesom Sundhedsstyrelsen forestår en tværgående evalueringsrapport, baseret på data leveret af projektkommunerne. 1. Baggrund Forekomsten af overvægtige og svært overvægtige voksne er steget siden 2000, og udviklingen af børnepopulationen gennem de seneste årtier er gået i samme retning. Tal fra 2010 viser, at % af de årige drenge, og 8-9 % af de årige piger er overvægtige. Børn i familier med overvægtige forældre udvikler hyppigere overvægt, og 70 % af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne. De senere års satspuljer omhandlende overvægt har haft fokus på forskellige målgrupper bandt børn og unge, hhv. børn, gravide og voksne. Unge i alderen år har ikke tidligere haft særlig opmærksomhed i satspuljesammenhæng, og indsatserne i denne satspulje er derfor målrettet denne aldersgruppe. I denne alder har de unge stigende ansvar for deres egne valg, gruppepres og majoritetsmisforståelser forekommer i udstrakt grad, de unge begynder udvikling væk fra forældrene, som imidlertid fortsat er meget vigtige som kompetente sparringspartnere for den unge. Med udgangspunkt heri etableres et modelprojekt forankret i den kommunale skolesundhedstjeneste i en række kommuner, der kan dokumentere stor forekomst af overvægtige unge. 2. Modelprojektet På baggrund af højde- og vægtmålinger foretaget i indskolingen og 1. klasse og midt i skoleforløbet (jf. bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 581 af 23/95/2011 om kommunernes pligt til at indberette data til Sundhedsstyrelsen) tilbyder den kommunale sundhedstjeneste en indsats til elever i klasse, hvis vægtkurven ved den seneste måling i 4., 5. eller 6. klasse viser en uhensigtsmæssig vægtudvikling, der ikke er handlet på tidligere, eller hvor der har været utilstrækkelig opfølgning. Såfremt den obligatoriske højde- vægtmåling finder sted i 6. klasse i de udvalgte kommuner kan visitation til projektet ske direkte fra denne undersøgelse Projektet har følgende centralt definerede elementer, som kan suppleres med lokale indsatser: Indsatsen forankres i den kommunale sundhedstjeneste 10

11 Opsporing sker via sundhedsplejerskens højde- og vægt data fra tidligere undersøgelser i skolesundhedstjenestens regi Der anvendes en centralt udviklet invitation til at deltage i projektet 3 Forældreinddragelse er en forudsætning for projektdeltagelse Den unge skal have kontakt med den kommunale sundhedstjeneste mindst hver måned i den indsatsperiode, der aftales med den unge og familien (kommunallæge og/eller sundhedsplejerske) Der skal etableres kontakt med den unges praktiserende læge og indgås samarbejde med denne, hvor det er relevant Der skal ske netværksdannelse og erfaringsudveksling på tre niveauer: mellem de overvægtige unge, mellem kommunale lokale aktører og mellem de udvalgte kommuner. 3. Lokale projektelementer og udviklingsperspektiver Der vil ved udvælgelse af projekter blive lagt vægt på, om kommunen har eksisterende tilbud og strukturer, der kan videreudvikles i projektperioden. Ansøgende kommuner skal således beskrive lokale eksisterende indsatser og udviklingsmuligheder. Ansøgende kommune skal desuden beskrive, hvilke indsatser man, ud over ovennævnte obligatoriske elementer, vil iværksætte på baggrund af eksisterende og evt. fremtidige lokale tværfaglige tilbud og strukturer. Denne beskrivelse skal omfatte, hvordan man i projektperioden som minimum: vil arbejde på at udvikle og sikre samarbejdsstrukturer mellem den kommunale sundhedstjeneste (kommunallæge og/eller sundhedsplejerske), praksiskonsulent og de øvrige relevante aktører i den kommunale forvaltning vil udvikle kommunale samarbejdsformer og relationer samt tilbud, der sigter mod at følge op på indsatsen efter den unge har forladt folkeskolen, herunder ansvarsplacering for opfølgning fx samarbejde med ungdomsuddannelser, efterskoler og lign. vil arbejde med inddragelse af de involverede unge og deres forældre med henblik på i hele projektperioden at kvalificere indsatsen med udgangspunkt i de unges oplevelser og erfaringer fx i form af et ungepanel, seminarer eller camps med alle involverede (herunder også forældrene) eller lignende 4. Dette kan med fordel ske i et samarbejde mellem de udvalgte kommuner. Der stilles således krav om beskrivelser af samarbejdsrelationer og inddragelse af aktører udover den kommunale sundhedstjeneste, praksiskonsulent og praktiserende læge, også når det gælder overgangen fra folkeskole til efterskole/ungdomsuddannelse og evt. andre instanser. Sidstnævnte må betragtes som et væsentligt udviklingsområde i forhold til at styrke indsatsen for overvægtige unge i et længere perspektiv med henblik på at forebygge overvægt i voksenalderen. 4. Evaluering Der stilles krav om lokal evaluering af indsatsen. Evalueringselementerne udvikles af Sundhedsstyrelsen og de udvalgte kommuner i fællesskab i projektets første fase, dvs. kort, efter kommunerne er valgt og inden indsatsen i forhold til de unge og deres forældre påbegyndes. 3 Invitationen udvikles af de udvalgte kommuner i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, som forestår lay-out og tryk 4 Inddragelse af unge i sundhedsprojekter. Sundhedsstyrelsen

12 5. Hvem kan søge midler fra puljen? Sundhedsstyrelsen udmønter midler til kommuner, der på baggrund af eksisterende tilbud og strukturer, ønsker at videreudvikle indsatsen i forhold til unge i alderen år, som er overvægtige eller som har en uhensigtsmæssig vægtudvikling. Indsatsen skal indeholde de ovenfor beskrevne obligatoriske elementer. Projektet skal forankres i den kommunale sundhedstjeneste, hvorfor lederen af den kommunale sundhedstjeneste skal være medunderskriver af ansøgningen. Der stilles desuden krav om bindende samarbejdsaftaler med andre forvaltninger i kommunen, almen praksis, efterskoler, private aktører eller andre, kommunen planlægger at samarbejde med. 12