ORGANISATORISKE MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER MED VELFÆRDSTEKNOLOGI IDAG

Transkript

1 S OCIAL I M PAC T E S B J E RG ORGANISATORISKE MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER MED VELFÆRDSTEKNOLOGI IDAG B I R T H E D I N E S E N, L E K T O R O G L E D E R A F L A B O R A T O R I E T F O R V E L F Æ R D S T E K N O L O G I, S M I, I N S T I T U T F O R M E D I C I N O G S U N D H E D S T E K N O L O G I, A A L B O R G U N I V E R S I T E T E M A I L B I H S T. A A U. D K & G Æ S T E P R O F E S S O R C I T R I S, UC B E R K E L E Y O G UC D A V I S H E A L T H S Y S T E M, C A, U S A

2 Agenda 1. Hvad er velfærdsteknologi, og hvilke typer af teknologier findes der? 2. Muligheder med velfærdsteknologier afhænger af type af teknologi 3. Muligheder og begrænsninger med velfærdsteknologi i dag 4. Muligheder og begrænsninger med velfærdsteknologi en flerdimensionel indsats Der bliver givet eksempler undervejs..

3 Definition af teknologi Mennesket anvender teknologi som middel til at genskabe og udvide sine livsbetingelser. Teknologi består af enheden af teknik, viden, organisation og produkt. (Muller 2003)

4 Teknologiens 4 bestanddele (Muller 2003)

5 Teknologi i en samfundsmæssig kontekst (Muller 2003)

6 Udvikling af ny teknologi Ide Ide til ny teknologi til socialområdet Prototype Protype I.test.brugervenlighed evidens Protype II test. brugervenlighed evidens CE-mærket produkt Godkendelse & CE -mærkning

7 MULIGHEDER MED VELFÆRDSTEKNOLOGIER AFHÆNGER AF TYPE AF TEKNOLOGI

8 Typer af velfærdsteknologier på socialområdet Smart houses teknologier Hjemmemonitorering teknologier Robot teknologier Rehabiliteringsteknologier Positioneringsteknologier Software, apps Video løsninger Social medier

9 MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER MED VELFÆRDSTEKNOLOGI IDAG

10 Faktorer, der har betydning for muligheder og begrænsninger med velfærdsteknologi. 1. Politik, strategi og økonomi 2. Ledelsesmæssig opbakning 3. Projektledelse 4. Målgruppen og behov 5. Teknologi Match mellem borgers behov og teknologi Brugervenlighed Dybden af forandring som teknologien kan give 6. Forandringsledelse 7. Struktur og kultur i en organisation eller mellem organisationer

11 Politik, strategi og økonomi (1) Digitaliserings strategien i høring i Danmark Lokale digitaliseringsstrategier/ velfærdsteknologie politikker Der er hype om velfærdsteknologi! Sundhedsområdet har været hurtigt ude, men det sociale område er godt på vej Velfærdsteknologi på det sociale område har primært været fortrinsvis på projektmilder men er nu begyndt at komme i driftsbudgettet Businesscases?

12 Politik, strategi og økonomi (2) Kriterier for valg af teknologier ( Reference Afrapportering af udredning om udbredelse af velfærdsteknologi på det sociale område, 2012): Indsatserne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Medfører teknologien øget effektivitet? (økonomisk potentiale) Medfører teknologien bedre service? (kvalitativt potentiale) Er teknologien moden til umiddelbart at blive anvendt? Har området/indsatsen en stor volumen? Er teknologien/løsningen let at implementere?

13 Ledelsesmæssig opbakning & Projektledelse Ledelsesmæssig opbakning Projektledelse Hvordan er indsatsen organiseret i jeres kommune på det sociale område? o Velfærdsteknologikonsulent o Ad hoc projektgrupper o Superbrugere Kompetencer ( organisatorisk og politisk tæft) Evne til motivation og få teknologien i brug hos borgere Tids- og handleplaner Champion?

14 Målgruppen Udviklingshæmmede Psykisk syge Misbrugere Fysisk handicappede Fagprofessionelle Erkendte og ikke erkendte behov Dinesen et al. Kan downloades

15 Teknologien Match mellem borgers behov og teknologi Match mellem fagprofessionelles behov og teknologi Brugervenlighed

16 Teknologien og forandringens dimensioner Evolution Revolution Proaktiv Justering Re-orientering Reaktiv Tilpasning Genskabelse

17 Forandringens dybe Synlige subsystemer og artefakter Synlig organisation Fysiske omgivelser Design Strukturer Beslutningsmønstre Kommunikationsprocesser Mindset/mentalle modeller Værdier Antagelser Normer

18 Målgruppen fagpersonales modstand mod forandring (Jacobsen & Thorsvik 2012) 1. Frygt for det ukendte 2. Brud på psykologisk kontrakt 3. Tap af identitet 4. Ændring i symbolsk orden 5. Magtforhold ændres 6. Krav om nyinvesteringer 7. Dobbeltarbejde 8. Sociale bånd brydes 9. Personlige tab er muligt 10. Eksterne aktører ønsker stabilitet

19 Forandringsledelse Rationelle tilgang Lærende organisation (reflekterende tilgang) Den anerkendende tilgang

20 Struktur og kultur i en organisation eller mellem organisationer

21 EKSEMPLER

22 TELEKAT hjemmemonitorering af KOL-patienter ( ) Mange interessenterkonkurrende visioner blandt sundhedsprofessionelle Genindlæggelseshyppigheden kunne nedsættes med 54 % ( n=111 patienter) Øget livskvalitet Øget tværsektoriel samarbejde 15 % af borgerne syntes det var en narresut

23 23

24 Organisatorisk kompleksitet netværksbriller er nødvendigt

25 Tværfaglig workshop med skuespiller Martin Swab: Forstår I hvad jeg siger?

26 Den intelligent seng

27 10 funktioner Ingen strøm på (umiddelbart ingen metode) Bremse ikke låst Seng ikke i laveste højde Sengehest i usikker position Patient kald (forskellig på plejehjem og i eget hjem) Ude af seng Våd seng Kateterpose fuld/tilløb stoppet Tale Lys under seng Lys på toilet tændes via udstigning

28 Resultater icare - Sønderborg Kommune Ændrede arbejdsgange for hjemmehjælpere Frigivet tid Mere individuel pleje Forbedret arbejdsmiljø Patienter er tilfredse og trygge

29 Resultater icare - Sønderborg Kommune Organisatoriske barrierer Workshop om den lærende organisation Etiske dilemnaer: Kan jeg ikke få lov at sved i ro og fred Det giver mig en sikkerhed at jeg ved at personalet får besked, hvis min mand forlader sengen utilsigtet

30 MULIGHEDER OG BEGRÆSNINGER MED VELFÆRDSTEKNOLOGI EN FLERDIMENSIONEL INDSATS

31 Flerdimensionel indsats Nedbrydning af sektorgrænser - forandringsledelse i et netværk mellem de fagprofessionelle Brugerdreven innovation ift produktudvikling Offentlig/privat samarbejde Fleksibel teknologi som tilpasses den enkelte patients behov Kompetenceudvikling af sundhedspersonale International samarbejde & forskning Lære af de mindre gode erfaringer og best praksis Gå-på-mod.. Champions hos brugere og fagprofessionelle MV

32 SPØRGSMÅL

33 Spørgsmål 1. Hvordan kan vi blive bedre til at matche borger med den rette teknologi, så vi ikke falder i grøften med "one size fits all"? 2. Hvordan kan vi på det sociale område blive bedre til at udveksle erfaringer og viden om implementering af velfærdsteknologi? Konkrete forslag er velkommen.