Endvidere samarbejder klinikken med iltsygeplejersken, socialrådgiver, diætist og sygehuspræst.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Klinik for ældresygdomme Klinik for Ældresygdomme er en del af Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg, som hører under. Klinikken er åben alle hverdage i dagtimerne. Klinikken arbejder i udgangspunktet med patienter der er indlagte, klinikken følger op på patientforløb i primærsektoren, efter at patienten er udskrevet. Opfølgningen varetages i et tæt samarbejde med hjemmeplejen. Klinikken har en overlæge som funktionsleder. Den øvrige ledelse varetages af Centerledelsen. Diagnostisk Center Diagnostisk Center omfatter to medicinske sengeafsnit med tilhørende ambulante funktioner, center for bevægeapparatlidelser og Radiologisk Afdeling. Centerledelsen i Diagnostisk Center består af én oversygeplejerske og 2 ledende overlæger Se s hjemmeside under afdelinger og vælg Diagnostisk Center. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patientbehandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Klinik for Ældresygdomme består af 2 overlæger, 2 sygeplejersker, fysioterapeut (18 timer), ergoterapeut (18 timer), 2 farmaceuter der deler en fuldtidsstilling og en sekretær. Klinikken arbejder tværfagligt, dvs. alle patienter, der knyttes til klinikken vil blive tværfagligt vurderet. Ligeledes er pårørende en vigtig samarbejdspartner og inddrages i patientforløbet fra start med mindre patienten ønsker andet. Stort set alle patienter der ses i klinikken har tilknytning til hjemmeplejen. Derfor vægtes samarbejdet over sektorgrænsen højt. Der sikres ved alle forløb, at der foreligger en plan for patienten som både primær- og sekundær sektor er bekendt med. Endvidere samarbejder klinikken med iltsygeplejersken, socialrådgiver, diætist og sygehuspræst. Uden for klinikken samarbejdes med medicinsk sengeafsnit 1 og 2, radiologisk afdeling, medicinske ambulatorier, desuden samarbejdes med afdelinger i Århus, Viborg og Randers. Kvaliteten i patientforløbene afhænger i høj grad af det interprofessionelle og tværsektionelle samarbejde. Patientkategorier/borgerkategorier Klinik for Ældresygdomme høre under det geriatriske speciale. Geriatri er en af de 8 medicinske grenspecialer. Marts 2016 Side 1 af 9

2 Patientkategorier/borgerkategorier Geriatri betyder læren om alderdommens sygdomme og den geriatriske patient er kendetegnet ved høj alder og typisk flere af følgende faktorer: svær sygdom, flere samtidige sygdomme, nedsat funktionsniveau fysisk og/eller cerebralt, begrænset egenomsorgskapacitet, multimedicinering, behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelse. Det betyder, at geriatri ikke er defineret ved et organ eller enkelte afgrænsede sygdomsgrupper, men beskæftiger sig med hele det internt medicinske område og samarbejdet med mange andre specialer samt med primær sektor. Geriatriens kerneopgave er derfor at foretage systematisk og tværfaglig helhedsvurdering og indsats. Formålet med en helhedsorienteret udredning og behandling er at tilrettelægge et koordineret og sammenhængende forløb, der rækker ud over sygehuset og dermed sikrer, at den ældres hverdag bliver tilrettelagt ud fra den ældres behov. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Kerneydelsen i geriatrisk sygepleje er avanceret grundlæggende sygepleje. Da den geriatriske patient ofte har flere samtidige behandlingskrævende sygdomme er sygeplejen præget af kompleksitet og mangfoldighed. Den geriatriske sygeplejerske identificerer den komplekse geriatriske patient både ud fra egen sygeplejefaglig viden og i et samarbejde med de medicinske sengeafsnit. Klinikken tager de patienter i forløb, som hører ind under før nævnte kriterier. Alle patienter der er i forløb ved Klinik for Ældresygdomme bliver tværfagligt vurderet. Ud fra denne vurdering vil der blive dannet et team om patienten, som består af relevante fagpersoner. Endvidere vil der på først kommende hverdag efter indlæggelse afholdes et målsætningsmøde, hvor patient, pårørende og det tværfaglige team der er om patienten deltager. Formålet med samtalen er at identificere problemer og sundhedsrisici, som opleves af henholdsvis patient, pårørende og det tværfaglige team. Ud fra disse problemer opstilles der mål for den samlede indsats og der sættes en dato for forventet udskrivelse. Målmødet foregår i et samtalerum, dvs. ikke på en sengestue, hvor der er andre patienter. Ved mødet sidder man rundt om et bord, så alle er i samme højde. Ved målmødet bliver den ældre i begyndelsen af samtalen spurgt om, hvad han eller hendes største problem er? Ofte har pårørende og de professionelle en opfattelse af, hvad der er det største problem for patienten, men her er det netop, at patienten kan svare anderledes. Det vil sige, på trods af svær akut sygdom, adskillige kroniske sygdomme, faldende funktionsniveau mm, kan patientens problemer vise sig, at være andre end dem, de professionelle og pårørende kan forestille sig. Derfor er det vigtigt, at der ud fra de identificerede problemer også skabes en Marts 2016 Side 2 af 9

3 Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger forståelse for disse. Dog skal man som professionel have for øje, at det er et velkendt fænomen, at ældre har tilbøjelighed til at underrapportere problemer og symptomer. Den geriatriske sygepleje sigter mod: - At genoprette, bevare og styrke patientens fysiske, psykiske og sociale funktion. - At genoprette og fremme sundhed samt forebygge sygdom. - At støtte patienten til at mestre og acceptere tabte funktioner og ændrede livsvilkår. - At lindre lidelse og hjælpe til en værdig død. Geriatrisk sygepleje forudsætter viden om normale aldersforandringer og sygdomme hos den ældre patient samt viden om forebyggelse og sundhedsfremme. Geriatrisk sygepleje indbefatter viden om den ældres livshistorie, livserfaring, livsmønstre og roller samt viden om de samfundsændringer, som den ældre har oplevet gennem livet. Sygeplejen indgår i et interprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, således at patienten oplever helhed og sammenhæng i forløbet såvel under indlæggelse som i overgangen til eget hjem. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 er rettet mod selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Sygeplejerskens opgave i Klinik for Ældresygdomme er at være tovholder og dermed kordinere patientforløb både på og uden for sygehuset. Med udgangspunkt i målsætningsmødet, hvor patientens, pårørendes og det tværfaglige team definition af problemer og derpå opsatte mål, danner rammen for forløbet, er der gode muligheder for at den studerende kan opøve kompetencer inden for sygeplejerskens virksomhedsområder: udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje. Udføre sygepleje. Da sygeplejersken i Klinik for Ældresygdomme ikke selv udfører specifikke sygepleje på sengeafsnittet, er sygeplejersken meget afhængig af de svar, værdier og observationer, der gøres på afsnittet. Ønsker den studerende at opøve kvalifikationer eller kompetencer inden for et givent område, planlægges dette sammen med klinisk underviser og det afsnit, hvor patienten er indlagt. Disse opgaver kunne dreje sig om: - Den grundlæggende sygepleje, herunder aktuelle og potentielle sygeplejefaglige problemområder for den enkelte patient (jvnf. Sygeplejefaglige optegnelser). - Herunder at forebygge immobilisationens farer, mobilisering, lejre og forflytte patienten uden/med hjælpemidler. - Udfører screening for trykskaderisiko og trykskader. Derefter sikre det rette valg af madras til patienten. Marts 2016 Side 3 af 9

4 Typiske kliniske sygeplejeopgaver - Måling af temperatur, puls, blodtryk, respirationen og saturation (TOKS). Vurdere og handle ud fra observationerne samarbejde med læge og andet plejepersonale, når observationerne afviger fra det normale. - Udregne patientens BMI og om nødvendig udføre kostregistrering. - Tilbyde den rette ernæring, evt. pleje og ernæring via nasalsonde eller PEG sonde. - Arbejde forebyggende og undgå smittespredning. - Anvende de hygiejniske principper i forbindelse med udførelsen af grundlæggende sygepleje. Herunder venflonpleje, KAD o.l. - Arbejde med Epj. (elektronisk patientjournal) og heri dokumentere relevant og fremadrettet pleje til den enkelte patient, med brug af fagsprog. Herunder evaluerer, justerer mål og sygeplejehandlinger. - Udfylde plejeforløbsplan og sende denne til visitator samt at følge op på denne. - Udfylde sygeplejerapport. Speciale sygepleje: - Oplæres i at tage blodprøver. - Anvendelse af ilt, lomholt og inhalationer. - Kendskab til NIV-behandling. - Viden om lungefysioterapi. - Forberedelse af patient til diverse undersøgelser, herunder formidling af information om bl.a. fiberbronkoskopi, gastroskopi, røntgen- eller ultralyds undersøgelser, CT scanning, MR scanning. Medicinadministration: - Medicinadministration til den enkelte patient med kendskab til præparatets virkning og bivirkning - kunne observere disse og reagere hensigtsmæssigt. - Injektioner s.c. og i.m. - Varetagelse af i.v. administration bl.a. blanding af antibiotika med kendskab til virkning, bivirkning og indløbshastighed. - At observere, reflektere og reagere i forhold til virkning og bivirkning. - Kendskab til anafylaktisk shock og behandling af dette. - Opsætning og nedtagning af lægeordineret i.v. væsker og blodtransfusioner (som 2. kontrolant). - Formidle, information/vejledning af patient i forbindelse med medicin inhalationer, sugeteknik. Lede sygepleje: - Planlægge det tværfaglige målsætningsmøde, samt deltage i mødet som ansvarlig for sygeplejen. - Varetage ledelses funktionen, herunder varetagelse af stuegang og opfølgning efter denne udfører ordinationerne. - Samarbejde med kommunens akut-team om komplekse patienter. Dette kan dreje sig om indsamling af målinger af fx INR, CRP eller hæmoglobin, iværksættelse af iv antibiotisk behandling, sc væske eller overflyttelse af patient til en af kommunens akut pladser. - Forsendelse af diverse prøver: urin, ekspektorat, pleuravæske, fæces mm. - Anvende EPJ lab. modul, bestilling af prøver og vurdering af resultatet af disse. - At opnå viden om de hyppigst forekommende sygdomskategorier, foretage relevante observationer og videregive relevante og præcise oplysninger til læge og andre samarbejdspartner. - Datasikkerhed brugerdisciplin Marts 2016 Side 4 af 9

5 Typiske kliniske sygeplejeopgaver - Udvise ansvarlighed i udførelsen af pleje og behandling. - Have viden om hvilke kompetencer dine samarbejdspartner har og hvilke opgaver de må/kan udføre. - Deltage i vejledning af andre studerende og elever, som er i praktik i afdelingen. Formidle sygepleje: - Sikre at samarbejdet hen over sektor grænsen varetages med udgangspunkt i den enkelte patient og dermed dennes problemer og mål. (Sikre at der reelt er tale om patientinddragelse). - Følge op på patientforløb i samarbejde med hjemmeplejen enten ved telefonisk kontakt eller ved hjemmebesøg. - Samarbejde og koordinere patientforløb med de tværfaglige samarbejdspartnere og deltage i tværfaglige konferencer. Blive bevidst om egen faglighed i det tværfaglige samarbejde. - Afholde indlæggelses- og udskrivelses samtaler. Udføre det aftalte efter samtalen bl.a. sygeplejeepikrise, opfølgende hjemmebesøg - Sikre det optimale patientforløb. - Være moralsk og etisk bevidst i kommunikation og relation til patient, pårørende og andre samarbejdspartner. Gøre sig overvejelser om magtens betydning i samspillet med patient og pårørende (sikre patientens autonomi). - Viden om kultur og religion. - Varetagelse af plejen til den alvorlige syge og døende patient, herunder psykisk pleje af patient og pårørende i krise, smerte behandling, behandling af kvalme. - Følge op på terminalforløb med hhv. hjemmeplejen og pårørende, enten ved telefonisk kontakt eller ved hjemmebesøg. Viden/udvikling: - Den studerende skal arbejde med at inddrage praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i argumentationen af den udførte pleje. - At begrunde observationer og pleje ud fra teoretisk viden. - At anvende standarder og kliniske retningslinjer, der bl.a. findes i E-dok. - At udvikle praksis, bl.a. ved at bearbejde en faglig problemstilling i den individuelle kliniske studieplan. - At bruge tydeligt fagsprog i den mundtlige og skriftlige kommunikation til fagpersoner og forståeligt sprog til patienten og de pårørende. - At lade din evne til at søge ny viden være inspirerende for det faste personale. Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk patientforløb Klinik for Ældresygdomme strækker sig over dage til uger, afhængig af den problematik og den kompleksitet, der knytter sig til patientforløbet. Patientforløbet starter ved før nævnte målsætningsmøde, hvor patient og pårørende (dog kun ved patientens accept) deltager. Ved målsætningsmødet bliver der med i udgangspunkt i patienten og pårørendes problemer iværksat en tværfaglig helhedsvurdering. Ud fra denne bliver der lagt en plan for det videre forløb herunder plan for udredning og behandling. Efter målsætningsmødet er det kontaktpersonen, der er tovholder i forhold til at koordinere eventuelle behandlinger og undersøgelser samt opfølgende besøg hos patienten efter udskrivelsen. Marts 2016 Side 5 af 9

6 Typiske patientforløb/borgerforløb Kontakt personen samarbejder med patienten, pårørende og hjemmeplejen i forhold til at iværksætte nye støtte-, pleje- og behandlingstiltag. Der vil være en kontinuerlig vurdering af og stillingstagen til behandlings- og undersøgelsesresultater, ligesom det løbende vurderes, om der eventuelt skal iværksættes støttefunktioner. Kontinuiteten i patientforløbet sikres dels ved tovholderfunktionen dels ved kontinuerlig at evaluere/drøfte handlinger på tværfaglige konferencer i Klinik for Ældresygdomme. Klinik for Ældresygdomme har dermed både patienter i forløb på hospitaler og i eget hjem. Ved behov for indlæggelse vil patienterne blive indlagt på et af de to medicinske afsnit på Rh Silkeborg. Er der behov for indlæggelse efter kl. 17:00, vil det være på akut modtagelsen på Rh Viborg. Klinik for Ældresygdomme har oftest så tæt opfølgning på deres patienter at indlæggelse efter kl. 17:00 er sjældent. Klinik for Ældresygdomme har også tilknyttet patienter i terminale forløb. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier TOKS, ernæringsscreening BMI og smertevurdering. Screeningsredskaber, MOCCA, MMSE og GDS ved udredning af demens/depression samt Abbeys smerteskala ved smerte/adfærdsforstyrrelser hos demente. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø. Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Den Danske Kvalitetsmodel Implementeringsstrategier Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Udviklingsområde: - Kardiologisk og geriatrisk samarbejde om patienter med symptomer som fald og svimmelhed. - Målsætningsmødet - Demens Marts 2016 Side 6 af 9

7 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder - Delir Forsknings- og udviklingsprojekter: - Kateter projekt. Igangværende projekt omhandlende anvendelse af, dokumentationen af og seponeringen af kateter a demeur i Diagnostisk Center. - FLEX indlæggelser i Klinik for Ældresygdomme. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har ansvaret for den kliniske undervisning og varetager som udgangspunkt den daglige vejledning. Klinik for ældresygdommes øvrige sygeplejersker varetager daglige vejlederfunktioner, ligesom farmaceuter, fysio- og ergoterapeuter kan fungere som daglig vejleder. Eftersom der i teamet arbejdes tværfagligt, anvendes der daglige vejleder for at få optimal læringsudbytte. Ligeledes vil den studerende få øget kendskab til andre faggruppers synsvinkel på samme patientforløb og dermed øge kendskabet og argumentationen i forhold sin egen fagidentitet, som kommende sygeplejerske. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den Marts 2016 Side 7 af 9

8 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den planlagte studieaktivitet om udviklingsaspektet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til dette. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Planlagt studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se bilag 3 i modulbeskrivelsen) Den studerende vil i takt med opfyldelse af egne læringsmål og gennem den fortsatte kompetenceudvikling i stigende grad komme til at arbejde mere selvstændigt og med mere komplekse problemstillinger. I Klinik for Ældresygdomme arbejdes der hen imod, at den studerende, fra at kunne varetage udvalgte dele af et patientforløb, kan være tovholder for en eller flere patientforløb. Antallet af patientforløb er afhængig af forløbenes kompleksitet. Den studerende vil kontinuerligt arbejde med at fremlægge sygeplejeproblemer og generelle problemstillinger knyttet til de enkelte patientforløb. Det sker dels i monofaglige fora dels i tværfaglige fora. Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører praktikportalen, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt i forhold til den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Marts 2016 Side 8 af 9

9 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i praktikportalen og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde i form af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde ved brug af relevant metode fra værktøjskassen opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i praktikportalen anvender og ajourfører de relevante elementer i praktikportalen Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1) Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og Klinisk vejleder Klinik for ældresygdomme Ledelsesansvarlig: Helle Andersen Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. Marts 2016 Side 9 af 9