Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016

Transkript

1 Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016

2

3 Sociale forskelle i kostvaner

4 Social ulighed i sundhed: levetid Forventet restlevetid for en 30-årig efter uddannelse Forventet restlevetid (år) i højeste og laveste kvartil efter uddannelseslængde. Danmark 1987 og Diderichsen F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen 2011

5 Sociale forskelle Voksne (20-75 år) Frugt og grønt (6-om-dagen) Smør, margarine og olie

6 Sociale forskelle Voksne (20-75 år) Sodavand Fisk

7 Sociale forskelle Børn (4-14 år) Smør, margarine og olie Frugt og grønt (6-om-dagen)

8 Børn (4-14 år) Kostens indhold af fisk og fiskeprodukter opdelt efter forældres uddannelse.

9 Socioeconomic status (education, income, occupation) and food intakes: summary of findings from individual food consumption surveys in adults (N Darmon, 2009) High intakes among low-ses individuals High intakes among high-ses individuals Grains and starchy vegetables Bread, white, or unspecified Pasta/rice/cereals, refined or unspecified Potatoes Vegetables and fruit Legumes Meat, fish, eggs Organ meats Fatty/fried/canned/deli meats, sausage, stews Fish, fried/canned Eggs Dairy products Milk, unspecified Milk, whole Fats and sweets Animal fats Vegetable fats Sugar Sweets/cakes Beverages Sweetened beverages Beer Whole grain bread Fruit and vegetables, unspecified Fruit and vegetables, fresh Vegetables, unspecified Vegetables, fresh/frozen Fruit, unspecified Fruit, fresh Fruit juices Nuts Lean meat Fish/seafood, unspecified Milk, low-fat Cheese Vegetable fats Candy Pastries/desserts Wine, alcohol

10 Set på forskelligt indtag af kød og mælkeprodukter Og livsstil lidt den anden vej rundt Hvad karakteriserer personer med højt og lavt indtag af forskellige kødtyper og mælkeprodukter

11 Metode Data fra danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA) (n= år; Voksne år = 3189; børn 4-14 år= 757). Oplysninger om kostindtag, samt baggrundsvariable/karakteristika 7-dages kostdagbog og to personlige interviews Opdelt i 3 grupper efter indtag: Kvartilsopdeling uden 0-indtag. 0-indtag tillagt laveste gruppe. Karakteristika: Køn, alder, uddannelse, vægtstatus, taljeomkreds (børn), abdominal vægtstatus (voksne), rygestatus, alkohol E% (kød) hovedansvar for madlavning, samlivsstatus og aktivitetsniveau. 11

12 Metode Kødtyper: Rødt kød: Uforarbejdet kød fra svin, okse, kalv og lam. Heri indgår også lidt indmad. Forarbejdet kød: Omfatter: bacon, pølser, skinke, hamburgerryg, kyllingenuggets; pålæg fra alle kødtyper, inklusiv leverpostej. Fjerkræ: Omfatter kylling, and, kalkun, due, gås og fasan. Total kød: alle kødtyper. Mælkeprodukter Mager: Mælk max 0,5% fedt, surmælksprod. max 0,7% fedt. Fede: Mælk >0,5% fedt, surmælksprod. > 0,7% fedt og fløde Total mælkeprodukter: Fede + magre mælkeprodukter

13 Karakteristika af voksne med lavt, middel og højt kødindhold i kosten Energijusteret med henblik på at udjævne forskelle i energiindtag så der ses på kostens indhold af kød eller det relative indtag (tilberedt) Voksne år (g/10 MJ) Lavt indhold P:0-25 Middel indhold P:25-75 Højt indhold P:>75 Total kød 77 C B A 197 Rødt kød 30 C B A 111 Total forarbejdet kød 10 C 9 36 B A 85 Fjerkræ 2 C 1,5 26 B A 58

14 Karakteristika af voksne

15 Samlet karakteristika for voksne med højt og lavt kødindhold i kosten Højt total kødindhold Yngre mænd Ingen eller erhvervsfaglig uddannelse Overvægtig eller fed Rygere Lavt aktivitetsniveau (rødt) Abdominal overvægt (forarbejdet) Lavt total kødindhold Ældre kvinder videregående uddannelse Ikke rygere Husstand uden børn Normalvægtig (forarbejdet) Abdominal normalvægtig (forarbejdet)

16 Main driver valg af middagsretter Jeg selv synes maden smager godt Indeholder mange grøntsager Råvarerne er økologiske

17 Samlet karakteristika for børn med højt og lavt kødindhold i kosten Højt total kødindhold Ældre Lavt aktivitetsniveau Drenge (forarbejdet) Højere taljeomkreds (rødt) Lavt total kødindhold Yngre Mindre taljeomkreds I højere grad kvinden der laver mad (rødt)

18 Efterlevelsesscore makro*/mikronæringsstoffer Voksne (15-75 år) *beregnet ud fra mættet fedt, sukker og fibre

19 Efterlevelsesscore makro*/mikronæringsstoffer børn (4-14 år) *beregnet ud fra mættet fedt, sukker og fibre

20 voksne (15-75 år) *beregnet ud fra mættet fedt, sukker, frugt og grønt, fuldkorn samt fiskeindtag.

21 børn (4-14 år) *beregnet ud fra mættet fedt, sukker, frugt og grønt, fuldkorn samt fiskeindtag. 21

22 Karakteristika af voksne med lavt, middel og højt indhold af mælkeprodukter i kosten Energijusteret med henblik på at udjævne forskelle i energiindtag så der ses på kostens indhold af mælkeprodukter eller det relative indtag Voksne år (g/10 MJ) Magre mælkeprodukter Fede mælkeprodukter Lavt indhold P:0-25 Middel indhold P:25-75 Højt indhold P:>75 13 C 182 B 532 A 9 C 126 B 433 A Total mælkeprodukter 43 C 247 B 649 A

23 Kønsfordeling (Voksne år) Uddannelse (Voksne år) % mænd/kvinder Lavt mælkeindhold Middel mælkeindhold Højt mælkeindhold Mænd Kvinder % Lavt mælkeindh Middel mælkeindh Højt mælkeindh Ingen/Erhverv Videregående Alder i år % 80% 60% 40% 20% 0% Alder (Voksne år) 46 Lavt mælkeindh Middel mælkeindh Højt mælkeindh Vægtstatus (Voksne år) % % 80% 41 70% Fed Aldrig 60% Overvægtig 50% Er holdt op 40% Normalvægtig Lejlighedsvis 30% Undervægtig 20% Hver dag 10% Lavt DTU Fødevareinstituttet, Middel Danmarks HøjtTekniske Universitet 0% 21. september 2016 mælkeindhold mælkeindhold mælkeindhold Lavt mælkeindh Middel mælkeindh Højt mælkeindh Taljeomkreds i cm Taljeomkreds (Voksne) 89 Lavt mælkeindh Middel mælkeindh Højt mælkeindh Rygestatus (Voksne år) 88

24 Samlet karakteristika for voksne med højt og lavt mælkeindhold i kosten Højt total mælkeindhold Yngre Ikke rygere Single u. børn (fede) Inaktive (fede) Abdominal normalvægtig og overvægtig (fede) Lavt total mælkeindhold Ældre Lejlighedvise rygere/holdt op Videregående Mænd (magre) Rygere (magre) Erhvervs uddannelse (magre) Kvinder (fede) Lejlighedsvise rygere/holdt op (fede) Videregående uddannelse Par u. børn (fede)

25 Samlet karakteristika for børn med højt og lavt mælkeindhold i kosten Højt total mælkeindhold Yngre Videregående Større taljeomkreds Ældre (fede) Erhvervs (fede) Mindre taljeomkreds (fede) Lavt total mælkeindhold Ældre (magre) Erhvervs (magre) Mindre taljeomkreds (magre)

26 Efterlevelsesscore makro*/mikronæringsstoffer Voksne (15-75 år) Makro-score beregnet ud fra mættet fedt, sukker og fibre

27 Efterlevelsesscore makro*/mikronæringsstoffer børn (4-14 år) Macro-score beregnet ud fra mættet fedt, sukker og fibre

28 Efterlevelsesscore* for kostråd voksne (15-75 år) Kostråds-score beregnet ud fra mættet fedt, sukker, frugt og grønt, fuldkorn samt fiskeindtag.

29 Efterlevelsesscore* for kostråd børn (4-14 år) Kostråds-score beregnet ud fra mættet fedt, sukker, frugt og grønt, fuldkorn samt fiskeindtag. 29

30 Konklusion Vigtigt ikke kun at kigge på kosten men også på livsstilen, da de er forbundet (Du spiser hvad du er). Højt indtag af rødt, forarbejdet og total kød er forbundet med en mere ugunstig livsstil hos både børn og voksne. Højt indtag af mælk, er ikke så tydelig, men tyder på at især højt indtag af mager mælk er forbundet med en mere gunstig livsstil. Kan ikke fjerne kødet og tro at så spiser folk sundt justeres på hele kosten og livsstilen. Kan ikke drikke en hel masse mælk så bliver man sund. Et højt indtag af mager mælk er en del af en i forvejen sund livsstil. 30