Vi skal have ansvarligheden i dagligdagen tilbage
|
|
- Frans Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 011dit FDB Wikke og Rasmussen fra FDB s tv-reklame Vi skal have ansvarligheden i dagligdagen tilbage s. 12 Tag børnene med i køkkenet skoleelever lavede Mad eller hvad med FDB i Var dit barn med? s. 20 Det gik godt for vores forretninger i 2011 s. 16 Fik du en grøn idé i 2011? Din grønne idé kan spire hos FDB. Dit forbrug kan godt være positivt for klimaet. Det handler FDB s Grønne Idépris om
2 2011 Velkommen Du betyder noget for FDB FDB s formand Lasse Bolander FDB er din forening. Du ejer os faktisk. Det har vi sagt mange gange i Og vi har ikke kun sagt det gennem Wikke og Rasmussen i en tv-reklame, vi har haft travlt med at øge værdien af det var et godt år for FDB og alle medlemmerne var året, hvor CoopPlus for alvor skulle stå sin prøve. Vi nåede i løbet af året over en million medlemmer, som sagde ja F DB s ansvarlighedsprojekter, overskudsdeling og indflydelse kan kun blive til noget, fordi vores medlemmer bakker os op. til at få del i overskuddet gennem CoopPlus. Jeg er stolt og glad for, at vores medlemmer har vist os den tillid. I alt har medlemmerne fået over 400 millioner kroner tilbage i form af point og særlige rabatter. Vi har også givet overskud tilbage til samfundet. Vi har brugt 2011 på at forberede en hel ny serie af produkter fra Afrika. Så kan vi alle sammen være med til at udvikle Afrika gennem handel. Madpyramiden har også gjort comeback i de danske skolekøkkener som en nem og god kostmodel for alle aldre. Og så fik vi, med hjælp fra forbrugeridéer, sat fokus på det bæredygtige forbrug med FDB s grønne Idépris. Fordi du er medejer, kan du også få indflydelse. Mere end frivillige medlemsvalgte brugte deres indflydelse lokalt i De lavede blandt andet aktiviteter om bæredygtigt forbrug. Flere og flere medlemmer blev også aktive på vores mange digitale platforme. Arbejdet med at være en involverende forening også digitalt glæder vi os til at fortsætte med i Det gik også rigtig godt for Coop og vores andre virksomheder i Coop kom ud med et rekordoverskud på et presset marked. Det er rigtig godt klaret. Alle FDB s ansvarlighedsprojekter, overskudsdeling og indflydelse kan kun blive til virkelighed, fordi vores medlemmer bakker os op blandt andet ved at handle i vores butikker. Vores overskud skal nemlig ikke deles med aktionærer, det skal deles med dig, mig og samfundet. Så tak for det og god læselyst! Ansvarshavende redaktør Karsten Kolding Redaktør Kristine Kornum Skribenter Fie Kruse, Inger Abildgaard, Liv Mygind, Anne Henriksen, Steffen Rasmussen Layout Line Holtegaard Madsen, Kim Kragh-Møller Fotografer Franne Voigt, Line Thit Klein, Jeppe Carlsen, Hung Tien Vu, Søren Holm Tryk Frank Druck Papir WFC Silk, 100 gram Oplag
3 Mød FDB s fantastiske frivillige hvor var det godt, da jeg... FDB er en forening, som du kan være frivillig i på mange forskellige måder. Vi er 1,6 millioner medlemmer og mere end medlemsvalgte, som alle sammen kan være med til at gøre hverdagen bedre for vores lokalsamfund Martin Helle Medlemsvalgt i Kerteminde Brugsforening Elsa Schilling Bay Vigsø Medlemsvalgt i butiksrådet ved Kvickly Hasle Stina Thorsvang Valgt ind i FDB s landsråd for distrikt København lavede lækker, sund mad sammen med gæster på Kirsebær Festivalen i Kerteminde. Vi arbejdede sammen med en masse andre frivillige, og så bliver det bare stort. Jeg møder stadig folk på gaden, som siger, at arrangementet var super, og som spørger, om vi gør det igen. Man bliver lidt høj af alle de positive tilbagemeldinger. satte fokus på ny nordisk hverdagsmad til køkkenkursus i Hasle. Jeg havde bare oplevelsen af, at folk virkelig var interesserede i den nordiske mad og havde oplevelsen af, at det da var næsten ligesom min mormor lavede det. Samarbejdet med kokken gik fantastisk godt, og så tog alle deres materialer med hjem. Og det er jo altid et godt tegn. var med til at sætte fokus på vores fødevareproduktion til dokumentarfilmfestivalen Food on Film i København. Jeg synes, det er vigtigt, at vi gør opmærksom på, hvad det er for nogle fødevarer, vi spiser, og hvad menneskers rolle er i at producere dem. Det var festivalen oplagt til. Jeg håber, vi skal være med næste år igen. FDB s medlemsvalgte står for aktiviteter om bæredygtigt forbrug i og omkring den lokale butik. I 2011 fik aktiviteterne 2 millioner kroner i støtte fra FDB. Alle medlemmer kan være med. Se hvordan på fdb.dk/ medlemsvalgt var med til at dele 2,2 ton gulerødder ud til Blomsterfestival i Odense. Det er min kone, der sidder i butiksrådet, og så er vi nogle praktiske hjælpere en gang imellem. Alle gæsterne var glade for det gratis fredagsslik, som vi kaldte snack-gulerødderne, og vi fik en snak om FDB og madpyramiden. Man kan en gang imellem gøre en forskel, og det følte jeg, at jeg var med til her. Bent Feddersen Aktiv i SuperBrugsen Hjallese uden for Odense 3
4 Dit fdb Sammen er vi mange FDB har 1,6 millioner medlemmer. Som medlem er du medejer, og sammen ejer vi Coop, som er Danmarks største dagligvarevirksomhed. Du kan blive frivillig FDB er en forening, som du kan få indflydelse på og være frivillig i. Du kan blandt andet være medlemsvalgt og arbejde for bæredygtigt forbrug gennem din lokale butik, eller du kan få indflydelse gennem vores landsråd eller bestyrelse. Din del af overskuddet FDB har ingen aktionærer, derfor får du som medlem del i overskuddet gennem CoopPlus, hvis du bruger dit medlemskort, når du handler i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli Brugsen. Dit gratis Samvirke er også en medlemsfordel. Du skaber overskud til samfundet En del af FDB s overskud går tilbage til samfundet gennem initiativer inden for sundhed, klima, miljø og etisk handel. Så når du handler hos Coop, er du med til at bakke op om alle projekterne. 4
5 Fakta og Irma er også en del af Coop-familien. Det er dine butikker Det er i butikkerne Kvickly, SuperBrugsen og Dagli Brugsen, du bliver medlem af FDB. Det er her, du kan opspare point med CoopPlus, når du handler, og det er gennem de butikker, du kan være frivillig. Det sted, hvor du køber mælk og rugbrød, er faktisk lidt dit, når du er medlem af FDB. Her kan du få et overblik over, hvordan det hele hænger sammen. 5
6 2011 Sundhed Prøv 14 sunde dage Du behøver ikke sulte eller spise kedelig mad for at leve sundt. FDB lancerede i oktober 2011 Familiens spisekort Det digitale spisekort viser, hvordan du på en nem og lækker måde kan spise efter madpyramiden over en periode på 14 dage. For når du spiser efter madpyramiden, er din mad både sund og klimavenlig. Jordskokkemums, salat med rød grapefrugt, fiskefrikadeller, fuldkornshavregrynskager og gulerodssmoothie med æble og ingefær. Det er bare et par af de opskrifter, du kan finde på Familiens spisekort. FDB vil udbygge spisekortet, så der kommer opskrifter fra alle fire årstider. Se Familiens spisekort på madpyramiden.dk /spis-medmadpyramiden Det er nyt, at sundhed nu også spiller en stigende rolle for bl.a. mænd og folk med korte uddannelser. Samtidig skærper forbrugerne deres krav til butikkerne om at gøre sunde indkøb lette og attraktive. Joan Preisler, specialkonsulent for FDB s sundhedsarbejde, da FDB i januar 2011 udgav rapporten Hvem styrer indkøbsvognen Nemt og nordisk kogebøger om ny nordisk hverdagsmad blev solgt i FDB udgav bogen i samarbejde med Meyers Madhus og OPUS-projektet ved Københavns Universitet for at vise, at nordisk mad ikke kun er for gourmetkokkene, men også hører hjemme i det danske hverdagskøkken. af danskerne beslutter, hvad de skal spise til aftensmad, samme dag Kilde: FDB Analyse 6
7 Vidste du, at børn og unge spiste Stævnesnacks i 2011? Hvad spiser dine børn, når de dyrker idræt? Læs mere på stævnesnacks.dk Grove løjer I foråret 2011 udgav FDB en kogebog for hele familien, der har fokus på, at børn og forældre laver mad og spiser sammen. Den hed Grove løjer og er blevet solgt i ca eksemplarer i Coops butikker og boghandlere landet over. En, to, mange... sunde butikker I 2011 vandt Coop samtlige ni titler i Fødevareministeriets konkurrence om de supermarkeder, der gør det lettest at vælge sundt. Konkurrencen skulle slå et slag for ernæringsmærket Nøglehullet. Otte titler gik til Kvickly, mens SuperBrugsen fik én. Hvad skal vi have at spise i aften? FDB gav i 2011 forbrugerne gratis adgang til over opskrifter på aftensmad med en ny mobilapp, som hedder Aftensmad. Så er hjælpen lige ved hånden, når du står ved køledisken og mangler inspiration til, hvad I skal spise. nøglehulsmærkede varer var der i Coops butikker i 2011, og i samme periode steg salget af nøglehulsmærkede varer med 20 procent Du kan være med Del dine opskrifter på viskalspise.dk. Viskalspise.dk er FDB s opskriftsunivers, hvor det simrer med kvalitetsopskrifter og lyst til god og sund mad. Du kan finde opskrifter på viskalspise.dk. I december 2011 besøgte danskere siden. 7
8 2011 Sundhed Ved du, hvor kyllingen skal være? Du behøver ikke engang at kunne læse for at vide, at broccoli og gulerødder skal fylde mere i din kost end kød. Så enkelt er budskabet i den nye madpyramide, som FDB lancerede i 2011 Pyramidemad til en hel dag Fra bunden En håndfuld havregryn To og en halv skive rugbrød Tre-fire kartofler Grøntsager, flest af de grove: En gulerod, en halv persillerod, et kvart hvidkål Fine grøntsager en kvart dåse flåede tomater og en skive peberfrugt Fra midten En lille tallerken surmælksprodukt Et glas mælk Lidt hytteost på en halv skive rugbrød Et lille glas juice En appelsin Et æble En portion ris eller fuldkornspasta. Vælg nøglehulsmærket brød, ris, pasta Fra toppen To frikadeller Guf Er en helt unødvendig del af en sund kost, men i madpyramiden er der et råderum, som svarer til for eksempel: 12½ piratos, en dåse øl eller 12 vingummibamser. Kilde: FDB og samvirke.dk Og hvor skal vi så placere kyllingen? Læreren holder fødevaren højt løftet i den ene hånd, og flere barnearme skyder i vejret. FDB s madpyramide er ved at komme godt ind under huden på nye generationer af skolebørn. Tusindvis af skolebørn i Danmark har i 2011 placeret råvarer i pyramideformede træbakker, de har klippet tilbudsaviser i stumper og stykker og klistret billeder af ærter, rugbrød, dåsetomater og nakkekoteletter ind i kæmpemæssige madpyramidekollager. Og skolebørn lavede i november mad efter opskrifter til madpyramiden til FDB s hjemkundskabsevent Mad eller hvad?. En kostmodel, som let kan forstås af både børn og voksne, har altid været forbilledet for madpyramiden, der så dagens lys i Danmark 1976, da FDB første gang lancerede den. I april 2011 støvede FDB madpyramiden af og viste den frem igen. Madpyramiden trængte til en faglig opdatering, fordi der var sket ændringer i de officielle kostanbefalinger. Den vigtigste forandring i den nye madpyramide er, at grøntsagerne er flyttet til bunden, der hvor vi skal spise mest fra. Før lå de midt i pyramiden sammen med frugten. I dag ved vi, at vi skal spise mindst 300 gram grøntsager hver dag og flest af de grove, siger sundhedsansvarlig i FDB Joan Preisler. Madpyramiden var et år om at blive udarbejdet Ernærings- og klimakyndige fra blandt andet Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Viffos, der er et videncenter for fødevarer og sundhed, var sammen med fagfolk fra FDB med til at skabe den nye madpyramide. De arbejdede sammen om at udvikle FDB s nye madpyramide igennem et helt år inden lanceringen i Vi har nu en opdateret madpyramide, der viser, hvor meget fødevarer skal fylde i forhold til hinanden i en sund kost. Ingen anden kostmodel giver præcis den information, siger Joan Preisler. Der er plads til, at vi kan spise kage, slik eller drikke alkohol, selv om vi ikke viser noget af det i pyramiden. Vi kalder det råderummet, siger Joan Preisler. Vin, kage, slik eller ej, så er mottoet for madpyramiden stadig Mest fra bunden og mindst fra toppen. Og det er til at huske for selv de nyeste generationer af børnekokke. 8
9 Mottoet Mest fra bunden og mindst fra toppen gælder stadig, når man skal sammensætte sin kost ud fra den nye madpyramide. af danskerne kender den nye madpyramide Kilde: FDB Analyse Vidste du, at en af ændringerne i madpyramiden er, at grøntsager er kommet ned i bunden til det, vi skal spise mest af, fordi du helst skal have mere grønt end frugt i din kost. Gå på opdagelse i madpyramiden på madpyramiden.dk og se FDB s madpyramider gennem årene. 9
10 2011 Sundhed Sebastian Klein (1972) er gift med Rikke, er far til to og står for familiens madpakker er søn af Jesper Klein og Lykke Nielsen har lavet børne-tv siden 1996, blandt andet Anton, min hemmelige ven, hvor de spiser sunde, men ulækre madder 10
11 Bladselleri er børns østers FDB s Smør din madpakke med Sebastian udfordrede igen i 2011 børns kræsenhed. Mange tusind børn har indtil nu sværget at lave sunde madpakker og være modige Løft højre arm og hold den venstre hånd på hjertet og sig efter mig: Jeg lover at lave en supersund madpakke Jeg lover at være modig og gå på sa- fari i madjunglen Og jeg lover at give alle mine penge til Sebastian... Omtrent 75 børn benægter højlydt det sidste. Løftet er en fast del af Smør din madpakke med Sebastian. Aktiviteten, der er et lokalt samarbejde mellem FDB s frivillige medlemsvalgte og Sebastian Klein, får økonomisk støtte af FDB. Efter 48 vellykkede arrangementer og mere end 15 års erfaring med at underholde børn ved Sebastian, Smør din madpakke med Sebastian er en FDB-aktivitet, der først gang blev holdt i foråret Arrangementet er afholdt godt 50 gange og giver børn i 6-8-års alderen viden om, hvad en sund madpakke skal indeholde, og færdigheder til at lave den. Sebastian Klein og FDB fortsætter samarbejdet i I 2011 blev der holdt 20 madpakkearrangementer. hvad der virker hvornår han skal pjatte, og hvornår han skal være alvorlig. Sunde madvaner er en alvorlig sag, Børnene synes også, det er en fest at få lov at udforske mad på den her måde. men man må gerne lege og pjatte med det alvorlige, mener Sebastian og forklarer, at børn kan blive mindre kræsne og trygge ved at smage noget nyt, hvis de får lov at lege med maden. Når en voksen smager østers første gang, kan det være en væmmelig oplevelse. Sådan tror jeg, børn har det med bladselleri. Jeg mente først, det var en ustyrlig dårlig idé. Altså at tage 75 børn og proppe dem ind i et lokale med en masse mad, de selv skal lave, og kun én mand til at styre det, forklarer han. Men det virker, slår han fast. FDB s frivillige har altid været fuldstændig forrygende, siger han og forklarer, at de er grunden til, at det fungerer så godt, som det gør. Det ligner et romersk festmåltid, når jeg dukker op en halv time før start og tager hele æren. FDB s medlemsvalgte er dem, der står for at arrangere Smør din madpakke med Sebastian, de laver aftalen med skolen og gør alle madvarer klar. Smør din madpakke med Sebastian har vist sig at være en succes både i og uden for klasselokalet, og det er med til at sprede FDB s budskab om, at en sund madpakke er vigtig. Så længe arrangementet har den effekt, vil Sebastian ikke undvære det. Jeg mener, vi gør noget godt i verden med de her aktiviteter, og når børnene også synes, det er en fest at få lov at udforske mad på den her måde, så er det jo fantastisk. Du kan være med Kunne du tænke dig at være med til at arrangere sjove aktiviteter i dit lokalområde som den med Sebastian, så kan du se, hvordan du bliver medlemsvalgt i FDB på fdb.dk/medlemsvalgt 11
12 Sundhed 2011 Efter Mad eller hvad? i 2011 harnæsten skoleelever prøvet kræfter med opskrifterne, blandt andet fladbrød med søde løg og tomat, som elever fra 6. klasse på Sct. Mariæ Skole er ved at lave på fotoet. Madglæde i skoletasken På madellerhvad.dk kan du se, om dit barns skole deltog i Mad eller hvad? og hente børnevenlige opskrifter skoleelever lavede Mad eller hvad? i Og den store succes er fulgt med hjem i skoletaskerne, over halvdelen af børnene har efterfølgende selv lavet mad derhjemme Må jeg få opskrifterne med hjem? spørger Lucas fra 6. klasse ivrigt, da Bente Svane Nielsen, skoletjenesteleder i FDB Skolekontakten, er på besøg på Sct. Mariæ Skole i Aalborg. De tester blandt andet opskriften krydret grøntsags- og kartoffelgryde med fladbrød til Mad eller hvad? Den kommer i et undervisningsmateriale og opskriftshæfte sammen med en smagekasse, der indeholder de fleste nødvendige ingredienser. Lucas har allerede sin egen kokkekniv derhjemme og er en ud af mange skoleelever, som går entusiastisk til værks, når klokkerne ringer ind til hjemkundskabstimerne, hvor Mad eller hvad? typisk strækker sig over 2-3 moduler i november måned. Sundt barn gør en sund voksen Vi vil gerne inspirere børnene til at lave sund og velsmagende mad, så de bliver i stand til at tage vare på deres egen sundhed, fortæller Bente Svane Nielsen om projektet, som sidste år blev afholdt for sjette gang. På den tid har det vokset sig stort. Fra elever til hele i 4. til 7. klasse fordelt på 73 procent af alle grundskoler i hele landet. Mange voksne er ikke særlig kom- 12
13 En hjemkundskabslærer har kun ca. 8 kroner pr. elev pr. undervisningsgang, blandt andet derfor er Mad eller hvad? en kærkommen håndsrækning til en sund undervisning. Lucas har allerede sin egen kokkekniv derhjemme, så han går entusiatisk til opgaverne i Mad eller hvad? petente i køkkenet, så det er vigtigt, at børn oplever glæde ved at lave mad og udvikler kompetencerne til det, siger Bente Svane Nielsen, som på sit besøg på Sct. Mariæ Skole også kan konstatere, at børn går nøgternt til værks, når de skal kokkerere. Først bliver alle ingredienserne vejet og gjort klar, inden børnene, Det er vigtigt, at børn oplever glæde ved at lave mad. opdelt i firemandsgrupper, går i gang med at tilberede årets opskrifter punkt for punkt. Aktivitetsniveauet er højt, når eleverne går til gryderne, og flere udtrykker en udelt begejstring for opgaven. Og de spørger lystigt undervejs: Er løgene svitset? Er brødet klar nu?. Eleverne er så bidt af madlavningen, at de har valgt at blive efter skole for at få tid til at nyde maden til sidst. For eleverne er Mad eller hvad? en døråbner til køkkenet derhjemme. Kun fem procent af danske børn går i køkkenet med deres forældre derhjemme, så for mange er Mad eller hvad? en kærkommen mulighed for at få hvidkål og løg i hænderne. Og det virker i høj grad. Over halvdelen, ca elever, har efterfølgende selv benyttet sig af de medfølgende opskrifter derhjemme. Sådan får du dine børn med i køkkenet: Lad børnene få kokkehuen på. Lad dem bestemme menuen, og tag selv det kedelige job med opvasken. Træd selv i baggrunden. Vær medhjælperen med de nysgerrige spørgsmål frem for den anvisende lærermester. Tag dig god tid. Brug for eksempel en søndag om måneden, hvor børnene er i køkkenet. Accepter, at børn roder og sviner i køkkenet. Lad de mindste lege i køkkenet. Små børn kan også være med i køkkenet. De oplever et samvær omkring madlavning og måltidet, selvom de måske blot leger med melet. 13
14 2011 Klima&Miljø Smider du mad ud? Det største madspild sker i hjemmet. Men vi opdager det bare ikke, fordi meget af madspildet sker ubevidst. Det viste en rapport om madspild, som FDB udgav i 2011 Fedtkanten på kødet, de yderste salatblade og det sidste majonæse i tuben er nemlig alt sammen spild af mad, som ville kunne bruges, hvis vi tænkte os om. Men supermarkederne og producenterne skal hjælpe til. Nogle af løsningerne kan være pakkestørrelser, der passer bedre til forbrugerne - specielt de husholdninger, der består af én person, samtidig med at vi som forbrugere skal være bedre til at bruge vores sanser, når vi vurderer, hvad der skal smides ud. af danskerne forbinder ikke madspild med klimaforandringer Kilde: FDB Analyse Kendskabet til FSC-mærket blandt danske forbrugere steg i 2011 til 35 procent fra 29 procent i 2010 Kilde: FDB Analyse Læs hele madspildsrapporten på fdb.dk/om-fdb/ publikationer Oh at være en fisk Igen i 2011 fik Coop flere fiskeprodukter med MSC-mærket på hylden. Produkter med MSC-mærket er fremstillet af ikke-udrydningstruede fisk og tager hensyn til havets biodiversitet. Siden 2008 har Coop tredoblet udvalget af MSC-varer til 72 varer. 14
15 Skærebrættet er en af de tre FSC-varer, der er udviklet til Coops butikker Træ med god samvittighed FDB, Coop og miljøorganisationen Verdens Skove har siden 2007 samarbejdet med et træværksted i Honduras om at udvikle FSC-mærkede varer. I 2011 blev tre nye varer introduceret i Coops butikker. Vi kan ikke kende forskel på Mindst holdbar til og Sidste anvendelsesdato. Faktisk virker det, som om mange forbrugere opfatter Mindst holdbar til som Giftig efter FDB s miljøkonsulent Signe D. Frese til konference om madspild i 2011 Den grønne butik Som den anden butik i Danmark opnåede SuperBrugsen i Hvalsø i efteråret 2011 at blive svanemærket. Svanemærkningen stiller blandt andet strenge miljøkrav til driften af butikken og til udvalget af miljømærkede varer. Den første svanemærkede butik, der blev åbnet i 2010, er også i Coop-familien, nemlig Irma på Islands Brygge i København. Vidste du......at FDB s madpyramide også fik en klimavinkel i 2011? Så når du spiser efter madpyramiden, spiser du også klimavenligt. I 2011 var der 605 varer med Änglamarkmærket i Coops butikker. Året før var antallet 481. I samme periode steg salget med 14 procent. Du kan være med Kom med din idé til, hvordan vi sammen kan gøre forbruget lidt grønnere. I 2011 kom de danske forbrugere med mere end idéer. I 2012 sætter vi fokus på madspild. Læs mere om FDB s Grønne Idépris på grønpris.fdb.dk 15
16 2011 Klima&Miljø Jeg havde aldrig troet, mine frikadeller kunne være så interessante Alle danske forbrugere kunne komme med grønne idéer, da FDB s Grønne Idépris løb af stablen i sommeren Førstepladsen endte med at gå til nogle lidt grønnere esbjerggensiske frikadeller så mange grønne idéer kom der ud af FDB s Grønne Idépris i 2011 Katrine Iversen river en gulerod og en kartoffel på sit rivejern i køkkenet i Esbjerg. Hun blander grøntsagerne sammen med hakket kød og kommer salt og peber i. Og så steger hun sine frikadeller på panden. På den måde lister hun lidt grøntsager i sin søn Emil og sparer på kødet. FDB lancerede i 2011 FDB s Grønne Idépris, der er en hyldest til alle gode, grønne hverdagsideer, og det kom der kreative idéer fra forbrugerne ud af. Idéerne handlede om alt lige fra at gøre frikadellerne og fredagsslikket grønt til at gøre tilbudsavisen elektronisk. Men kun én person vandt forbrugerprisen på kroner. Katrine Iversen fra Esbjerg, der havde den enkle idé at tilsætte 20 procent kartofler eller rodfrugter til frikadellefarsen, så man kan spare på kødet og skåne klimaet. Det med kartofler og rodfrugter i farsen er noget, vi bruger herhjemme. Jeg synes selv, det er en god idé. Men jeg regnede ikke med at vinde, siger 32-årige Katrine Iversen. Hun har oplevet, at der var stor interesse for hendes frikadeller med grøntsager. Både fra venner, kollegaer og bekendte. Jeg havde aldrig troet, mine frikadeller kunne være så interessante, sagde hun under overrækkelsen af prisen i oktober Jeg håber, at min idé kan være med til at gøre mad lidt sundere og mere bæredygtig. For vi er alle ansvarlige for vores jord, og der skal også være godt at leve her for vores børn og børnebørn, siger Katrine Iversen. Jeg håber, at min idé kan være med til at gøre mad lidt sundere og mere bæredygtig. I øjeblikket arbejder Coop sammen med kødpakkeriet Hilton Food Group på at udvikle den helt rigtige opskrift på fars med revne kartofler i. Kreative klimaløsninger Ud over at FDB bad forbrugerne komme med gode idéer til at gøre forbruget mere grønt og bæredygtigt, deltog en række eksperter også med idéer til at løse verdens klimaudfordringer igennem dagligvarehandlen. Det var fødevareproducenterne Søren Hansen og Mads 16
17 Sønnen Emil på 6 år var med til prisoverrækkelsen af FDB s Grønne Idépris. Pengene er blandt andet blevet brugt på en Nintendo DS og en cykel til ham. Forældrene har fået et Canon kamera for pengene. Mere end hver fjerde dansker mener slet ikke eller i mindre grad, at de kan gøre en positiv forskel for miljøet gennem deres dagligvareforbrug. Kilde: FDB Analyse Petersen, der vandt med deres projekt Pig City, hvor svineproduktion, gartneri og slagteri skal være under samme tag og på den måde opnå en bæredygtig produktion. Ekspertprisen var på kroner. Idéen med både forbruger- og ekspertpris er at sætte fokus på, at forbrug også kan være positivt, hvis bare man tænker sig om. I FDB er vi meget glade for det fokus, prisen har sat på, at forbrugerne selv kan gøre noget, og at man faktisk kan påvirke verden positivt med sit forbrug, siger projektleder for FDB s Grønne Idépris, Signe D. Frese. Vi har forsøgt at ændre dagsordenen, så diskussionen om klima ikke kun handler om at spare. Men om at vi alle sammen ved at tænke kreativt kan finde gode løsninger på klimaproblemet, siger Signe D. Frese. Du kan være med FDB s Grønne Idépris vil også blive uddelt i 2012, og du har selvfølgelig mulighed for at sende din bedste grønne idé ind. Læs mere på grønpris.fdb.dk 17
18 Etisk handel 2011 Det ansvarlige træ spirer FDB har igen i 2011 arbejdet med at sætte fokus på bæredygtig skovdrift til gavn for miljø og klima gennem FSC-certificering Der findes både bæredygtigt træ, og træ, der ikke er bæredygtigt. Når en trævare har FSC-mærket, betyder det, at træet er fældet lovligt og på en måde, der tager hensyn til naturen, samtidig med at skovarbejderne sikres ordentlige arbejdsvilkår. Når du køber varer i det bæredygtige træ, går pengene til skovens indbyggere. I 2011 støttede FDB WWF Verdensnaturfondens arbejde med at bevare skov i Tanzania, hvor ulovlig tømmerhugst og fattigdom truer et af verdens biologisk set mest mangfoldige skovområder. Læs mere om FDB s støtte til FSC og bæredygtig skovdrift på fdb.dk/ansvarlighed/ fsc-projekter Der er kommet mere Fairtrade i din butik 2011: 245 varer 2010: 220 varer 2009: 178 varer 2008: 130 varer kroner Så meget lød den check på, som FDB s formand, Lasse Bolander, overrakte til Danmarks Indsamling 2011, der dengang gik til fordel for Afrikas unge. Beløbet svarede til det daværende antal af medlemmer i FDB. 18
19 Styrk Afrika, når du handler I 2011 brugte FDB og Coop tid på at udvikle en ny og spændende afrikansk produktserie. Afrika er verdens fattigste kontinent og samtidig det kontinent, der har den mindste del af verdenshandlen, men potentialet for at producere attraktive varer til det vestlige marked er stort. Derfor blev der i 2011 arbejdet på at finde afrikanske leverandører og gode varer fra Afrika. Målet er at øge udbuddet og salget af afrikanske varer, så alle forbrugere kan være med til at støtte udvikling i Afrika gennem indkøbskurven. Produkterne kom i butikkerne i januar 2012 og har mærket Savannah. Derudover støtter FDB s Afrikapulje udvikling blandt udvalgte afrikanske producenter. Det betyder kolossalt meget for os at vinde den her pris. Det er virkelig et skulderklap, der kan mærkes økonomisk, samtidig med at det giver os en lokal anseelse, som betyder meget Ida Larsen, formand for bestyrelsen for Skovsgård Hotel, da hotellet vandt FDB s Socialøkonomiske Årspris 2011 og kroner Vidste du, at......slikærter høstes på alle tider af året i egnene omkring Mount Kenya og Kilimanjaro? Eller at Namibia har lige så mange stykker kvæg som indbyggere - to millioner? På handelmedafrika.dk kan du læse historier om de afrikanske Savannah-varer og om de projekter, FDB støtter i Afrika. har fremgangen i salg af Fairtrade-varer i Coops butikker været i 2011 Sammen er vi ekstra gode Udviklingsorganisationen CARE og FDB indgik i 2011 et samarbejde om at skabe udvikling og uddannelse af små grøntsagsproducenter i Kenya gennem FDB s Afrikapulje. Projektet begynder i CARE er en af verdens største humanitære hjælpeorganisationer. Et tryk til forskel Mange kunder valgte at trykke på den gule velgørenhedsknap på flaskeautomaten i Coops butikker i kroner blev det til. Pengene gik til Red Barnet og WWF. Du kan være med Prøv avocadoolien fra Kenya, kaffen fra Etiopien eller chokoladen fra Ghana. Dine indkøb kan gøre en forskel for fattige landes udvikling, så kig efter Savannah, når du handler. 19
20 2011 Forretning Vi er mere end bundlinje FDB s administrerende direktør Thomas Bagge Olesen FDB handler om at skabe værdi for det enkelte medlem. I 2011 har vi været meget optaget af at sikre de bedste vækstbetingelser for vores virksomheder. Det er lykkedes, så vi har kunnet øge de økonomiske fordele for medlemmerne samtidig med, at vi øgede vores engagement i det samfund, vi er en del af. Som medlem er du medejer Det giver os en unik styrke som en stor koncern, at de fleste af vores kunder er medlemmer og derfor også medejere. Vi kan tillade os at tænke langsigtet både økonomisk, Fordi vi tjener penge, kan vi skabe flere fordele for medlemmerne og gøre endnu mere for samfundet. Det er den fundamentale logik, der driver os. miljømæssigt og socialt frem for kun at gå efter kortsigtet, økonomisk afkast. For os er en ansvarlig forretning også en god forretning. Viljen til at skabe et bæredygtigt forbrug er dybt forankret i FDB. Og den vilje bliver vi bedre og bedre til også at omsætte i gode forretningsmæssige resultater. Derfor er vores mærkesager om sundhed, miljø, klima og etisk handel ikke først noget, vi tænker på, når overskuddet skal anvendes. Vores mærkesager har i 2011 stået stærkt i de virksomheder, der skaber overskuddet. Overskud til samfundet og til dig Det er altså, fordi vi tjener penge, vi kan skabe flere fordele for medlemmerne og gøre endnu mere for samfundet. Det er den fundamentale logik, der driver os. Og som gør os til en anderledes virksomhed. Derfor vil vi i årene fremover øge ambitionerne. Både når det gælder virksomhederne og de ansvarlighedsprojekter, vi giver støtte til. Og når det gælder de fordele, som det enkelte medlem møder. I de kommende år vil vi se, hvordan CoopPlus også kan skabe fordele for medlemmerne i hverdagen inden for andre forretningsområder. Vi vil også høre medlemmerne om, hvordan de ønsker at bruge CoopPlus til at gøre det attraktivt at gå i en mere bæredygtig retning. 20
Gør hverdagen bedre. Det er stort at være medlem af FDB
Gør hverdagen bedre Det er stort at være medlem af FDB FDB ejer Coop, Danmarks største dagligvarevirksomhed, og det er vores medlemmer, som ejer os. I hver dagen møder du os som Kvickly, SuperBrugsen,
Læs mereVelkommen. Nye aktive på nye måder. 27. Oktober 2012
Velkommen Nye aktive på nye måder 27. Oktober 2012 Program for dagen 11.40-13.00 Velkommen og siden sidst med gæst i den varme stol Oplæg og diskussion om målgrupper 13.00-14.00 Frokost 14.00-15.50 Oplæg
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs merePå disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.
Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.
Læs mereSkoleelevers spisevaner
Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereGeneralforsamling i Fensmark Brugsforening Tirsdag den 29. april 2014
Generalforsamling i Fensmark Brugsforening Tirsdag den 29. april 2014 Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer og stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning og fremtidsplaner. 3. Forelæggelse af årsrapport, herunder
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereVelkommen. Mærkesager
Velkommen Mærkesager 17.30 Velkomst og præsentation 18.00 Middag 18.30 21.30 Sammen om en god start viden, dialog, spørgsmål og svar Velkommen i Coop Hvad er Coop? Medlemsdemokrati og opgaver Værd at vide
Læs mereMad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012
Mad til i morgen Madspild. Hvad gør vi ved det? Hvorfor interessen for madspild? Europa 2006-2020 fra 86 mio. til 126 mio. tons 1/3 del af EU s klimaudledning kommer fra fødevare-produktion Globale efterspørgsel
Læs mereRema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft
Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.
Læs mereRema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle
Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme
Læs mereJeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet
MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber
Læs mereNYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE
NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE April 2014 Fars køkkenskole i DR ULTRA NYT Fars køkkenskole sprang ind i det nye år med et sjovt besøg af journalisterne Rikke og Christian fra DR ULTRA NYT. Energiske og
Læs mereFortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit
Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereMission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre.
Restaurant Vi vil. fordi Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Kun 4 % af danskerne har børn med i køkkenet. Er den foretrukne madbutik ved at blive
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs merefdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011
Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.
Læs mereNYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE
NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på
Læs mereThomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016
Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereProfessionstopmøde 2014
Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereSpørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning
Kampen om madvanerne Spørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning Formål: Formålet med denne øvelse er at undersøge, om madvanerne i elevernes familier har ændret sig markant over de sidste
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereFrokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk
Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12
Læs mereMarkedsanalyse. 19. juni 2017
Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det
Læs mereSplit. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene
Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereAgenda. 1. Introduktion 2. Fra CoopPlus til Coop kortet 3. Fremtidens muligheder og udfordringer
2 Agenda 1. Introduktion 2. Fra CoopPlus til Coop kortet 3. Fremtidens muligheder og udfordringer 3 Agenda 1. Introduktion 2. Fra CoopPlus til Coop kortet 3. Fremtidens muligheder og udfordringer Hvem
Læs mereNYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE
NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed
Læs mereVelkommen til pressemøde
Velkommen til pressemøde Tivoli, tirsdag 3. juni 2014 Coop / Jens Visholm Klik Mad for ligger at redigere i vores DNA i masteren 1866: H. C. Sonne - fødevarer til folket 1976: FDB s madpyramide - billig,
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
1 Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9.
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs meremaden måltider med matematisk opmærksomhed
fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereH H. Madskoler VIL DU MED?
Madskoler VIL DU MED? 2015 FÅ EN SJOV OG LÆRERIG SOMMERFERIE MED MADSKOLERNE Madskolerne giver børn og unge i alderen 8-12 år viden om mad, måltider og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde -
Læs mereMADSPILD hos dig og din familie
T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen
Læs mereNYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE
NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE April 2015 Fars køkkenskole har fået vokseværk Med 3,5 millioner i støtte fra Nordea-fonden, er Fars køkkenskole klar til at hjælpe andre kommuner i gang, så flere fædre
Læs mereMadglæde i hverdagen. 5 opskrifter der sætter mad på bordet i hverdagen
Madglæde i hverdagen 5 opskrifter der sætter mad på bordet i hverdagen Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København Opskrifter: Claus Holm, Foto: Winnie Methmann, Portræt: David Bering Marts 2018
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke
Læs mereBrug nettet. Skolekontakten. På opdagelse i danskernes forbrug gennem tiden MÆLK. dansk historie madkundskab
Brug nettet På opdagelse i danskernes forbrug gennem tiden dansk historie madkundskab Skolekontakten INDHOLD: BRUG NETTET og bliv klogere... side 5 Sådan bruger du Samvirke Classic... side 6 Tema 2 Mad...
Læs mereKOSTPOLITIK I UGLEBO.
KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)
Læs mere[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]
2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for
Læs meremadspild kræver en fælles indsats
madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt
Læs mereKostplan 2. Trimester, Dag 1
Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereAndagt vedrørende madspild og gud
Til spejderlederen: Andagt vedrørende madspild og gud Mad skal ikke gå til spilde! Tværtimod skal man sige tak for mad både til den der har lavet maden og til Gud. Det er der to grunde til. For det første
Læs mereKostpolitik ved egenproduktion
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereSpis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn
Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske
Læs mereInspiration. til at engagere medlemmer
Inspiration til at engagere medlemmer Vi vil engagere alle medlemmer Sammen kan vi! Coop er ejet af over 1,7 mio. medlemmer. Ambitionen er, at medlemmerne oplever Coop som mere end et sted, hvor man køber
Læs mereSmør din madpakke med Sebastian Koncept til lokal FDB aktivitet
Smør din madpakke med Sebastian Koncept til lokal FDB aktivitet Idé Børn smører sunde madpakker sammen med Sebastian Klein Sebastian underviser i, hvad en sund madpakke er Aktiviteten er for børn i indskolingen
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mere1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereBILAG 3 Monica Christiansen
BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereMinisterens tale til brug ved samråd den 11. april 2007
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i
Læs mereUge 2 - aftensmåltider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Frikadeller med salat VBK2 s. 196. Fuldkornshotdogs. BDK s.
Jeannette - Kampen mod kræsenheden Du får alle udleveret et eksemplar af Bitz bog Bitz dit køkken (BDK) og min nyeste bog VBK2 som pdf til inspiration. Bogens opskrifter vil også blive brugt i madplanerne.
Læs mereKirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner
1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,
Læs merelækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.
forord: rå madvaner Rimelig rå er en bog om moderne og sunde madvaner, hverdagsmad med rawfood, næringsrigtig energimad og klimavenlig mad. Det er min overbevisning, at hele familien har den største glæde
Læs mereTal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?
1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1
Læs mereKlimamærkning af fødevarer?
Klimamærkning af fødevarer? Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør Coop Danmark A/S Änglamark Coop Danmark er Danmarks største dagligvarevirksomhed, der sammen med de selvstændige brugsforeninger driver
Læs mereBørnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune
Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker
Læs mereBørn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]
Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereVelkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg
Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fazer Food & Co er stolte over at drive kantinen for Socialog sundhedsskolen Esbjerg. Herunder kan du møde vores køkkenteam på skolen. På de
Læs mereMADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv
EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører
Læs mereKost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereBørnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune
Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker
Læs mereØKOLOGISK MARKEDSNOTAT
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mereØkologisk Markedsnotat
Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23
Læs mere1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng) 2. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)
Læs mereSUND OG LÆKKER MAD PÅ SU
SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i
Læs mereCSR & Cirkulær Økonomi i Coop
CSR & Cirkulær Økonomi i Coop Emballage og plast v. Projektleder i CSR, Mathias Hvam Hvordan arbejder vi med ansvarlighed i Coop? Vi er ikke fondsejet, og vi har ingen pengetank Vi er medlemsejet af vores
Læs mereDagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1
Læs merePraktisk og smart til køkken og. bord. Flot design, som enhver kok vil sætte pris på
spar op til 53% Praktisk og smart til køkken og Flot design, som enhver kok vil sætte pris på bord Havde I Tupperware-skåle i dit barndomshjem? Så findes de garanteret stadigvæk. Tupperware har det nemlig
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9. eller
Læs mereBILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15
BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereLokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet
Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker
Læs mereIndhold FDB. Årsrapport. FDB (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger) Vallensbæk Torvevej 9 2620 Albertslund
Årsrapport (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger) Vallensbæk Torvevej 9 2620 Albertslund Telefon: 39 47 00 00 Hjemmeside: www.fdb.dk E-mail: fdb@fdb.dk CVR-nr.: 43 63 65 10 Stiftet: 1896 Hjemsted:
Læs mereDer ryger fuldkorn over disken som aldrig før
PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger
Læs mereBæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag?
Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag? De næste 45 minutter. Hvad er Coop og Coop Skolekontakten? 10:30 1. Global handel Hvad er det for en verden, vi handler i? Hvad betyder
Læs mereMad- og måltidspolitik. for Dagplejen
Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en
Læs mere