1. Sociale relationer barn/voksen kontakt (0-18 år)

Transkript

1 Dato: Tilsyn i: KKFO en på Skolen i Ryparken. Tilstede: KKFO leder Birgitte Aaen Lassen og pædagogisk konsulent Jan Bertelsen. Faglig dialogguide ved tilsyn i almen- og specialdagtilbud 0 18 år Det er ikke et mål at enheder og institutioner befinder sig i kategorien Vedligehold af inden for alle 6 pejlemærker. Enheden, børnegruppen, personalegruppen, forældregruppen osv. er under konstant forandring og udvikling og derfor også under tilpasning. Alle pejlemærker skal dog være i kategorien vedligehold over en årrække. 1. Sociale relationer barn/voksen kontakt (0-18 år) Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt - Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde - Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn. - Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen - Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Mål og indholdsbeskrivelse for KKFO en på Skolen i Ryparken Individuelle elevplaner Ugentlig samarbejdsmøde mellem det enkelte barns kontaktlærer og kontaktpædagog Årlig tværs konference omkring det enkelte barn Skemaer hvor det fremgår hvornår på dagen den enkelte medarbejder udfører aktiviteter med det enkelte barn Der arbejdes med børnemiljø-vurdering Mulighed for drøftelse af særlige problemstillinger omkring det enkelte barn i skolens ressourcecenter - Personalet deltager løbende i efteruddannelse.

2 Alle aktiviteter og læringsmål tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og behov. Der er fokus på, at relationer er fundamentet for læring og udvikling af sociale kompetencer. Meget af pædagogikken omkring børnene handler om kommunikation, herunder at tyde barnets kommunikative udspil samt at udvikle barnets forståelse af omverdenen. Alle børn har tidspunkter med 1:1 voksenkontakt. Arbejdet er systematisk tilrettelagt ud fra en TEACCH inspireret pædagogik med gennemgående visualisering og funktionsindretninger, der bruges observationer og videoanalyse og ugentlige teammøder, hvor der er opfølgning og evaluering på mål og delmål for hver enkelt elev. Der afholdes årlige tværskonferencer med ledelse og eksterne medarbejder. For nye 0-klasser er der en mini-tværskonference allerede efter 3 uger, forinden har alle eksterne medarbejdere (psykologer, talepædagoger og fysioterapeuter) foretaget observationer i klasserne. De eksterne medarbejdere inddrages i hverdagen efter behov især i forbindelse med drøftelse af en i forhold til de særligt udfordrende børn. Det ugentlige kontaktpædagog og kontaktlærermøde sikrer opfølgning på hver enkelt elev. Hver 14 dag holder skolens ressourcecenter åben for at personalet kan få supervision og en tværfaglige drøftelse af opståede problemstillinger vedrørende det enkelte barn. Aktuelt er der årligt 4 personaler på TEACCH-kursus og 2 på 130 timers kursus om autismespektrumforstyrrelser og ADHD- kursus. Desuden er der fortløbende personale på kursus i videoanalyse, PECS, konflikthåndtering mm. 2. Inklusion og fællesskab (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab

3 Vedligeholdelse af - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov - Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes - Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion - Der er sat mål for barn/barn relationen - Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion - Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Emnet er en del af Mål og indholdsbeskrivelsen for KKFO en på Skolen i Ryparken Individuelle elevplaner Der arbejdes med trin for trin materiale og sociale historie mv. Emnet er drøftet på pædagogmøder med henblik på. Vidensdeling Der er valghold på tværs af klasserne om eftermiddagen - Der deltages i sportsskole i uge 27, der arrangeres af KIFU (Københavns Idrætsforening for Udviklingshæmmede). Samt deltagelse i øvrige relevante sports- og kultur arrangementer. Med udgangspunkt i at skolen/kkfo en er et specialtilbud arbejdes der med inklusion på alle niveauer gennem aktiviteter i klassen/på valghold om eftermiddagen/og tilrettelagte undervisningsforløb. Særligt udfordrede elever skærmes og kan have perioder med 1:1 voksenkontakt, men alle børn inddrages på alle niveauer hvor det er muligt. Målet er at alle børn er i inkluderende miljøer på skolen/kkfoen. Som særlig strategi anvendes LP-modellen, isbjergmodellen, videoanalyse, observationer og stressmodellen. Alle strategier har til hensigt at kortlægge og analysere adfærd og skabe mulighed for anden tilrettelæggelse og give barnet mulighed for inklusion og fællesskab med andre. Der arbejdes dagligt med barn/barn inklusion og social forståelse f.eks. gennem materiale som Trin for trin, sociale historier, jeg er noget særligt og uddannelsesbøger/hvem er jeg-bøger. I klassens time arbejdes der med relationsdannelse, kulturformidling og demokratisk dannelse, social træning og venskabsdannelse. Samarbejdet mellem KKFO og Skole gennem hele dagen har givet mulighed for mere inklusion.- forstået som mulighed for at følge barnets behov for afveksling mellem behov for stille og aktive aktiviteter samt for undervisning og mere fritidsprægede aktiviteter.

4 Valghold om eftermiddagen giver eleverne muligheder for at få nye kammerater på tværs af klasser. Elever og familier opmuntres til deltagelse i sportsskole under KIFU, der arrangeres ugentlig løbetræning, KKFO en har deltaget i et nu afsluttet 3-årigt løbeprojekt under Sparta. Personalet hjælper gerne med at skabe legerelationer mellem eleverne uden for skole/kkfo regi. Beskriver hvornår og hvordan der kan arbejdes på at nogle af børnene får mulighed for at benytte nogle af basisfritidstilbud 3. Sprogen (0-18 år) Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog - Forældrene har ikke været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog - Forældrene har været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik - Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer - Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Der er iværksat er for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog Anbefaling: Vedligeholdelse af

5 Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Der samarbejdes med skolens talepædagog, som bl.a. observerer alle børnene inden for de første tre uger de er på skolen/kkfo en - Individuelle elevplaner Anvendelse af IQ koder, har det sidste år været et særligt område og der har været afholdt en pædagogisk aften, hvor anvendelsen af IQ koder, har været drøftet. Skolens bibliotek anvendes ofte Eventyrfortælling er et valgfag om eftermiddagen Der er ansat en musikpædagog på skolen. Skolen/KKFO en er gennemsyret af visuel kommunikation og fokus er kommunikation. Det anses som et værdisæt, at alle børn kan kommunikere. Alle elevplaner forholder sig til barnets kommunikative formåen og elevplanerne indeholder en beskrivelse af en målrettet på området. Der arbejdes gennemgående med visuel kommunikation i form af boardmaker, billeder, konkreter og det skrevne ord. Børnene får talepædagogisk bistand, PECS træning, træning i anvendelse af IQ koder og modersmåls undervisning. Næsten alle aktiviteter relatere sig til meningsdannende kommunikation, herunder også evalueringer mål og delmål Der har været kurser i anvendelsen af PECS.- IQ koder, TEACCH, Tegn til tale, Vicom og videoanalyse med henblik på at afkode kommunikative udspil hos de allersvageste. Musikpædagogen har forskellige forløb med børnene, der er i KKFO regi puslespil med bogstaver, der er højtlæsning for eleverne og der leges med rim og remser. I valgfaget eventyrfortælling digter eleverne blandt andet deres egen eventyr, som bliver skrevet ned. 4. Forældresamarbejde (0-18 år) Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen ved den rette farve: - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen

6 - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde - Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab Vedligeholdelse af Anbefaling: Vedligeholdelse af - Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. - Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde - Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Fælles skole/kkfo forældremøder - To årlige fastlagte forældresamtaler om elevplaner - Daglig kontakt gennem skoleintra eller kontaktbøger - Opfølgende møder ved behov, med og uden ledelse/eksterne medarbejdere Forældremøder i klasserne - Ved kontakt til Handicapcentret og hospitaler tilbydes følgeskab og deltagelse i samtaler - Psykologer fra BCK inddrages i forældresamarbejdsmøder hvor det er relevant Forventningsfolder til forældre - Inklusionskonsulent Senka Besic fra området har sammen med modersmålslærerne etableret spisearrangementer med mødrene på skolen. Nye elever og forældre inviteres med søskende børn til et for-sommermøde med bespisning med henblik på at præsentere skolen/kkfoén samt etablere et godt samarbejde med de nye forældre. Dette har ikke mindst vist sig vigtigt i forhold til at få familier med anden etnisk baggrund til at møde frem med både mor og far. Skolebestyrelsen har arrangeret tema aftener for familier og personaler med fokus på forældreskab og familier. LP modellen anvendes i personalegruppen bla. i forhold til at arbejde med forældresamarbejde. Gennem reflektionsfællesskaber har der været fokus på vidensdeling om det gode forældresamarbejde og hvad der netop kan gøre en forskel i forhold til opnåelse af dette. Både skolebestyrelse og personale har været involveret i at udarbejde forventningsfolder til nye forældre, herunder indeholdende ansvaret for syge børn, hjemtransport af syge børn mv. Hvis forældrene har særlige ønsker til børnenes elevplan, vil personalet så vidt muligt indarbejde dette i

7 planen. Der har for år siden været forældremøde om skolens målsætninger og værdier. 5. Sammenhæng og overgange (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Vedligeholdelse af - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng - Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i Stærkt samarbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på - Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen - Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange - Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for Stærkt samarbejde gør en forskel for børnene. Anbefaling: Vedligeholdelse af en Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Stærkt samarbejde /samarbejdssaftale mellem skole/børnehave/klub. - Udveksling af viden og materialer.

8 Specialskoler/KKFO er og specialklyngen for børnehavebørn med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, har i fællesskab udarbejdet en samarbejdsaftale om hvordan overgange fra børnehaver til skole/kkfo samt overgange fra Skole/KKFO til klub og eventuel STU tilbud bedst arrangeres. Aftalen indeholder et årshjul for hvornår de forskellige parter gør hvad i forhold til samarbejdet. Kontaktpædagogen/Kontaktlæreren besøger afgivne institution og taler med kontaktpædagogen derfra om væsentlige forhold der skal tages højde for i det kommende arbejde med barnet. Der udveksles i den forbindelse også materialer og der tages foto af barnet, så der kan sikres en kompetent og imødekommende modtagelse af barnet. Ofte tager fysioterapeuten fra skolen også med på dette besøg. Nogle gange afholdes der opfølgende samtaler med afgivne eller modtagne institution. Det sker også at afgiven børnehave kommer på genbesøg efter at kontaktlærer/-pædagog har været på besøg i afgivne børnehave. Ved aflevering af elever til klub/stu tilbud, kommer modtagne tilbud på besøg på Skolen i Ryparken og taler med kontaktlærer/pædagog om barnets forudsætninger og den hidtidige. Inspiration til videre arbejde med overgange kan hentes gennem Børneråddets minipanels undersøgelse af børns forventninger til skolen. Desuden har Evalueringsinstituttet EVA udarbejdet inspiration til voksenspørgsmål i forhold til dette arbejde. 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0-18 år) Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende

9 Vedligeholdelse af - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder - Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis - Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning - Refleksionerne er gjort synlige internt ift. medarbejdere og eksternt ift. forældrene - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Der arbejdes med LP modellen Praksisnær kompetenceudvikling omkring temaet den dynamiske elevplan Evaluering af skolens udviklingsplan - Ugentlige teammøder Elevplaner. Alle teams arbejder med LP/Pædagogisk læring og analyse. Alle medarbejdere har fået uddannelse i anvendelse af LP metoden og i hver klasse er der en særligt uddannet LP tovholder. Herudover er der en LP-arbejdsgruppe, der opsamler og evaluere husets LP-arbejde. LP metodens systematik bliver brugt i forhold til stort set alle aspekter af skolens/kkfo ens praksis. Fra næste skoleår igangsættes et projekt i samarbejde med Fensmarkskolen under temaet Praksisnær kompetenceudvikling. Fokus er hvordan elevplaner gøres mere dynamiske hvad angår at sætte mål, delmål mv. samt hvorledes målene kan evalueres. Skolen får til dette projekt vejledning i 70 timer. Skolen har en tidsplan for den årlige evaluering af samarbejdet i de enkelte teams og skolens udviklingsgruppe står for evalueringer af skolens udviklingsplan, hvorefter dette drøftes på PR møder med samtlige personaler. Der er endvidere planlagt et punkt på et pædagogmøde i marts 2015, omhandlende pædagogisk metode og refleksion. 1. Opfølgning (0-18 år)

10 Opfølgning her kan den pædagogiske konsulent notere særlige forhold, aftaler der er indgået eller lignende KKFO ens ledelse har oplevet, at der har været forskellige udmeldinger til dem i forhold til om KKFO en var omfattet af pejlemærkerne, og der har derfor ikke været en samlet drøftelse af pejlemærkerne blandt personalet. Der er dog i forhold til intentionerne i pejlemærkerne både beskrevet og iværksat er, som giver anledning til at en må kategoriseres under vedligeholdelse af en. Det anbefales dog at erne drøftes i hele personalegruppen under rammerne for de besluttede pejlemærker, samt at det efterfølgende beskrives på skolens hjemmeside hvorledes der arbejdes med hvert pejlemærke. Konklusioner fra tilsynsdialogmødet (0-18 år) Her anfører den pædagogiske konsulent pointerne fra tilsynsdialogmødet 0 pejlemærker i kategorien 0 pejlemærker i kategorien 6 pejlemærker i kategorien Vedligeholdelse af, dog med anbefaling af samlet drøftelse af pejlemærket samt præsentation på skolens hjemmeside.