Pædagogisk tilsyn i Klatretræet d

Transkript

1 Pædagogisk tilsyn i Klatretræet d Tilstede: Forældre repræsentant Stine Habekost, Pædagog Martin Jensen, Pædagog Karin, Klyngeleder Bibi Johannesen og Pædagogisk leder Casper Schmidt Nielsen Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig i kategorien Vedligehold af inden for alle 6 pejlemærker. Enheden, børnegruppen, personalegruppen, forældregruppen o.s.v er under konstant forandring og udvikling og derfor også under tilpasning. Alle pejlemærker skal dog være i kategorien vedligehold over en årrække. 1. Sociale relationer barn/voksen kontakt (0-18 år) Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt - Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde - Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksenbarn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn. - Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen - Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten 1

2 Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sociale relationer eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Brug af sociale normeringer sorg/kriseplan, koo. konferencer, børnemiljøplan, KiU2 ift. kompetenceudvikling metoder generelt/organisering af dagen Vedligeholdelse af Klatretræet arbejder organisatorisk, metodisk og systematisk med de sociale relationer - barn / voksenkontakten. Institutionen reflekterer over medarbejdernes rolle i relationen, og har sat fokus på institutionens indretning. Målet er, at justere den pædagogiske praksis i forhold til barnet og børnegruppens behov. Institutionen benytter systematisk trivselsundersøgelsen som udgangspunkt for refleksion i forhold til kvaliteten af barn- voksen relationen. Institutionens deltagelse i VIDA projektet og i Vuggestueprojektet, har givet medarbejderne ekstra redskaber, kompetencer og viden i forhold til at arbejde endnu mere målrettet med de sociale relationer. Pt. arbejdes der med mikroeksperimenter og systematisk evaluering i VIDA regi. Klatretræet er i gang med at ligge sidste hånd på en stor evaluering af deres pædagogiske læreplan. Når VIDA projektet er færdigt, har Klatretræet planlagt at gennemgå og justere institutionens pædagogiske praksis i forhold til de 6 pejlemærker. Tag børnenes perspektiv. Hvordan oplever de voksenkontakten? Oplever alle børn voksenkontakten som positiv? Gør medarbejderne det de tror de gør set ud fra et børneperspektiv? Inddrag evt. forældregruppen. 2

3 2. Inklusion og fællesskab (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge( med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret Tilpasning af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab Vedligeholdelse af - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov - Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes - Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion - Der er sat mål for barn/barn relationen - Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion - Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor inklusion og fællesskab og andre konkrete elementer: Børnemiljøvurdering procedurer for udsatte børn m fx handleplaner ekstern hjælp/ koo konferencer planer for sociale normeringer særlige/generelle aktiviteter for fællesskabet ud fra pædagogisk linje kompetenceudvikling/viden om inklusion - antimobbeplan 3

4 Vedligeholdelse af Institutionen arbejder systematisk og metodisk med inklusion. Der reflekteres over medarbejderens rolle og ansvar for at skabe rammerne for børnefællesskaber som rummer alle. Klatretræet har en god pædagogisk praksis, hvor forudsigelighed og struktur er en fast bestanddel. Denne arbejdsform, kombineret med bevidst sammensatte børnegrupper i mindre størrelser gør, at børnene med et særligt behov, har nemmere ved at navigere i dagligdagen. På nogle stuer har Klatretræet implementeret Fri For Mobberi i deres pædagogiske praksis, de har et godt samarbejde med den tværfaglige supportfunktion og der arbejdes målrettet efter handleplaner for udsatte børn. Det er rigtig godt, Klatretræet bruger den viden som opnås i Tidlig opsporing, til systematisk at kortlægge børnefællesskaberne, og på den baggrund sætte mål for børnegruppen og justere og udvikle pædagogikken. Det anbefales, at institutionen definerer hvorledes Fri For Mobberi skal brugs i institutionen. Hvad er argumentationen for, at flere stuer ikke benytter sig af redskabet? Det anbefales, at Klatretræet benytter sig af Københavns Kommunes tilbud om gratis kurser og en kuffert i Fri For Mobberi til vuggestuepædagogerne. Fortsæt den gode udvikling. 4

5 3. Sprogen (0-18 år) Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog - Forældrene har ikke været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog - Forældrene har været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik - Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer - Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Der er iværksat er for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sprogen: - Institutionens måltal - Antal 3- og 5-års sprogvurderinger Sprogansvarlige deltagelse i sprognetværk sprogpladser læsepolitik - tolkebistand synligt skriftsprog tolkebistand SPELL/ fart på sproget kursusvirksomhed ift. særlige sprogstimuleringstiltag læringsmiljø skolegruppe - organisering 5

6 Vedligeholdelse af Klatretræet sprogvurderer systematisk alle børn på 3 og 5 år. Institutionens pædagogiske praksis, struktur og organisering, gør at det sproglige arbejde har gode forudsætninger for at blomstre, og dermed skabe de bedste rammer for støtte og udvikling af børnenes sproglige kompetencer. Klatretræet vil I den kommende periode have fokus på at indrette institutionen, så børnene får de bedste betingelser for deres sproglige udvikling. Institutionen overvejer at inddrage ressourceteamet eller Sprogkoordinator Eva Boserup i processen. Institutionen arbejder fortsat med rim og remser, dialogisk læsning, sange m.m. Der arbejdes med skriftsproget og bøger. Sprog har været emne til et forældremøde, og alle forældre har fået et sanghæfte med de sange som bliver sunget i Klatretræet. Det anbefales, at institutionen undersøger de udleverede sprogdata nøjere, eksempelvis hvordan 3 tidligere børn, har scoret under 15 i skolens sprogvurdering. Eva Boserup kan være behjælpelig. 6

7 4. Forældresamarbejde (0-18 år) Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen ved den rette farve: Behov for ny/ændret Tilpasning af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde - Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab Vedligeholdelse af - Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde - Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor forældresamarbejde: Unaturligt skift belægning tomme pladser klager underretninger hjemmeside info/dokumentation forældresamtaler 3mdr samtaler socialrådgiver/sos tilfredshedsundersøgelser forældreråd/bestyrelse samarbejdstiltag 7

8 Tilpasning af Institutionen har fortsat et godt og tæt samarbejde med forældrene. Der er fortsat faste procedurer for afholdelse af forældremøder, forældresamtaler og sociale arrangementer med deltagelse af børn og forældre. Klatretræet har fokus på, at udvikle Kbh. Barn så det bliver platform for endnu mere dokumentation og kommunikation mellem forældre og institution. Forældre repræsentanten Stine, udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med institutionen. Hun oplever, at forældrene er tilfredse med informationsniveauet og hun har registreret en positiv udvikling i forhold til partnerskabet mellem forældre og institution. Klatretræet har i den kommende tid planlagt at evaluere pejlemærket, dette sker i samarbejde med Forældrerådet. Klatretræets intentionen er, at forældrene skal vide så meget som muligt om relevant pædagogisk faglighed, og inddrages i endnu højere grad. Der har i den forbindelse været oplæg om Fri For Mobberi til seneste forældremøde. Det anbefales, at Klatretræet udarbejder en forældretilfredshedsundersøgelse. Svarene kan indgå i den fortsatte udvikling af pædagogisk praksis. Se link som inspiration: y=55638, Det anbefales, at Klatretræet afholder et forældremøde, omhandlende emnet forældrepartnerskab, hvor forventninger afstemmes begrebet defineres ud fra et fælles grundlag. Bestyrelsen er i den forbindelse en vigtig partner. Det anbefales, at institutionen udarbejder en folder, omhandlende forældrepartnerskabet. Det anbefales, at informationen til forældrene bliver mere ensrettet stuerne imellem, så forældrene får den nogenlunde samme service. Eksempelvis skriver en stue faste nyhedsbreve og andre ikke. 8

9 5. Sammenhæng og overgange (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret Tilpasning af - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng - Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i Stærkt samarbejde Vedligeholdelse af - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på - Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen - Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange - Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for Stærkt samarbejde gør en forskel for børnene. Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sammenhænge og overgange: Antal leverede overdragelsesskemaer videns overdragelse /udsatte børn overgangs procedurer internt/eksternt stærkt samarbejde/samarbejdsaftalen børneperspektiv/voksenperspektiv 9

10 Vedligeholdelse af Klatretræet har faste procedurer for barnets første tid i institutionen, ligesom institutionen har faste procedurer i overgangen mellem vuggestuen og børnehaven, dette indbefatter en overleveringssamtale. Klatretræets skoleforberedende arbejde med de ældste børn, er organiseret i en skolegruppe, hvor der målrettet arbejdes med et pædagogisk indhold, efter en fast struktur og faste temaer. Klatretræet deltager i Stærkt Samarbejde, de besøger skoler og fritidshjem, de har overflytningssamtaler for nye børn i vuggestuen og i børnehaven, samt forældresamtaler for de børn som skal i skole. Klatretræet ønsker for fremtiden, at indgå i Stærkt samarbejde med Gasværksvejens Skole. I henhold til De gode overgange, får alle kommende skolebørn et ord med på vejen. Der tilstræbes at have et tæt samarbejde mellem vuggestuen og børnehaven så overgangen bliver så uproblematisk som muligt. Nu da klyngen består af flere institutioner anbefales det, at klyngen udarbejder strategier og procedurer for overgangene eksternt og internt mellem institutionerne. Det anbefales, at Tidlig opsporing, benyttes som didaktisk metode som udgangspunkt for overgangene både internt og eksternt og til forældresamtaler. Det er en rigtig god ide, at Klatretræet ønsker at udvide samarbejdet med sundhedsplejerskerne i forhold til overgangen mellem hjem og vuggestue. Der opfordres til, at dette tages op i ressourceteamet. Det anbefales, at Klatretræet udarbejder en folder, som beskriver institutionens / klyngens arbejde med overgange. 10

11 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0-18 år) Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra Tilpasning af - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende Vedligeholdelse af - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder - Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis - Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning - Refleksionerne er gjort synlige internt ift. Medarbejdere og eksternt ift. forældrene - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor refleksion og systematik i praksis: Omfanget af faglig kompetenceudvikling for personalet KiU1+2 aktionslæring praksisfortællinger SMTTE Sign of Safty Marte Meo refleksionsfællesskaber logbøger for klub 4/velfærdsledelse viden om metoder og ibrugtagning 11

12 Vedligeholdelse af Siden det seneste pædagogiske tilsyn har Klatretræet fortsat udviklingen af den refleksive, metodiske og strukturelle praksis. Der har været særlig fokus på at implementere en evalueringsform som er systematisk og metodisk, og som sikrer at erfaringerne bliver brugt i de fremadrettede pædagogiske aktiviteter. Der er stadig fokus på evaluering af evalueringsformen samt i udviklingen af mere konkrete læringsmål for børnene. Klatretræet benytter sig systematisk af metoder i deres pædagogiske arbejde. Den udvidede SMITTE model bliver benyttet som udgangspunkt for de pædagogiske aktiviteter, men også som evalueringsmetode. Institutionen arbejder endvidere med ugeplaner og et yderst udbygget årshjul, som giver et overblik over de pædagogiske er. Arbejdet med metoder er indlejret i Klatretræets pædagogiske praksis, og virker som et naturligt arbejdsredskab for medarbejderne. Kbh. Barn benyttes endvidere til dokumentation og kommunikation. Det er rigtig godt, at institutionen er bevidst om, at erfaringerne og redskaberne, som er oparbejdet i forbindelse med VIDA projektet, bliver forankret i Klatretræets nye pædagogiske praksis. Fortsæt det gode og bevidste arbejde med refleksion og brug af pædagogiske metoder og systematik. Institutionen skal fortsætte med at være bevidst om hvilke metoder som med fordel kan benyttes i den pågældende kontekst, og justere, hvis situationen kræver det. Det anbefales, at Klatretræet arbejder på, at udbygge og systematisere refleksionsformen ved hjælp af en fast metode og struktur. Vækstmodellen eller Praksisfortællinger, kunne være relevant som metode til at arbejde med pædagogiske dilemmaer og udfordringer og som udgangspunkt for brug af SMTTE modellen. En metodisk refleksion kunne bidrage yderligere til en optimering af den pædagogiske praksis. Det anbefales, at al den viden som Klatretræet besidder ift. brug af SMTTE model, planlægning og evaluering i endnu højere grad kommer alle klyngens børn til gode. Der kunne evt. oprettes en projektstilling i stil med klyngens sprogkonsulent, som hjælper, inspirerer og udvikler den refleksive og metodiske systematik i alle pædagogiske praksisser i klynge D. 12

13 7. Opfølgning (0-18 år) Opfølgning her kan den pædagogiske konsulent notere særlige forhold, aftaler der er indgået eller lignende Pejlemærket Sociale relationer: Vedligeholdelse af Klatretræet arbejder organisatorisk, metodisk og systematisk med de sociale relationer - barn / voksenkontakten. Institutionen reflekterer over medarbejdernes rolle i relationen, og har sat fokus på institutionens indretning. Målet er, at justere den pædagogiske praksis i forhold til barnet og børnegruppens behov. Institutionen benytter systematisk trivselsundersøgelsen som udgangspunkt for refleksion i forhold til kvaliteten af barn- voksen relationen. Institutionens deltagelse i VIDA projektet og i Vuggestueprojektet, har givet medarbejderne ekstra redskaber, kompetencer og viden i forhold til at arbejde endnu mere målrettet med de sociale relationer. Pt. arbejdes der med mikroeksperimenter og systematisk evaluering i VIDA regi. Klatretræet er i gang med at ligge sidste hånd på en stor evaluering af deres pædagogiske læreplan. Når VIDA projektet er færdigt, har Klatretræet planlagt at gennemgå og justere institutionens pædagogiske praksis i forhold til de 6 pejlemærker. Tag børnenes perspektiv. Hvordan oplever de voksenkontakten? Oplever alle børn voksenkontakten som positiv? Gør medarbejderne det de tror de gør set ud fra et børneperspektiv? Inddrag evt. forældregruppen. Pejlemærket Inklusion og fællesskab: Vedligeholdelse af Institutionen arbejder systematisk og metodisk med inklusion. Der reflekteres over medarbejderens rolle og ansvar for at skabe rammerne for børnefællesskaber som rummer alle. Klatretræet har en god pædagogisk praksis, hvor forudsigelighed og struktur er en fast bestanddel. Denne arbejdsform, kombineret med bevidst sammensatte børnegrupper i mindre størrelser gør, at børnene med et særligt behov, har nemmere ved at navigere i dagligdagen. På nogle stuer har Klatretræet implementeret Fri For Mobberi i deres pædagogiske praksis, de har et godt samarbejde med den tværfaglige supportfunktion og der arbejdes målrettet efter handleplaner for udsatte børn. Det er rigtig godt, Klatretræet bruger den viden som opnås i Tidlig opsporing, til systematisk at kortlægge børnefællesskaberne, og på den baggrund sætte mål for børnegruppen og justere og udvikle pædagogikken. Det anbefales, at institutionen definerer hvorledes Fri For Mobberi skal brugs i institutionen. Hvad er argumentationen for, at flere stuer ikke benytter sig af redskabet? Det anbefales, at Klatretræet benytter sig af Københavns Kommunes tilbud om gratis kurser og en kuffert i Fri For Mobberi til vuggestuepædagogerne. Fortsæt den gode udvikling. 13

14 Pejlemærket Sprog: Vedligeholdelse af Klatretræet sprogvurderer systematisk alle børn på 3 og 5 år. Institutionens pædagogiske praksis, struktur og organisering, gør at det sproglige arbejde har gode forudsætninger for at blomstre, og dermed skabe de bedste rammer for støtte og udvikling af børnenes sproglige kompetencer. Klatretræet vil I den kommende periode have fokus på at indrette institutionen, så børnene får de bedste betingelser for deres sproglige udvikling. Institutionen overvejer at inddrage ressourceteamet eller Sprogkoordinator Eva Boserup i processen. Institutionen arbejder fortsat med rim og remser, dialogisk læsning, sange m.m. Der arbejdes med skriftsproget og bøger. Sprog har været emne til et forældremøde, og alle forældre har fået et sanghæfte med de sange som bliver sunget i Klatretræet. Det anbefales, at institutionen undersøger de udleverede sprogdata nøjere, eksempelvis hvordan 3 tidligere børn, har scoret under 15 i skolens sprogvurdering. Eva Boserup kan være behjælpelig. Pejlemærket Forældresamarbejde: Tilpasning af Institutionen har fortsat et godt og tæt samarbejde med forældrene. Der er fortsat faste procedurer for afholdelse af forældremøder, forældresamtaler og sociale arrangementer med deltagelse af børn og forældre. Klatretræet har fokus på, at udvikle Kbh. Barn så det bliver platform for endnu mere dokumentation og kommunikation mellem forældre og institution. Forældre repræsentanten Stine, udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med institutionen. Hun oplever, at forældrene er tilfredse med informationsniveauet og hun har registreret en positiv udvikling i forhold til partnerskabet mellem forældre og institution. Klatretræet har i den kommende tid planlagt at evaluere pejlemærket, dette sker i samarbejde med Forældrerådet. Klatretræets intentionen er, at forældrene skal vide så meget som muligt om relevant pædagogisk faglighed, og inddrages i endnu højere grad. Der har i den forbindelse været oplæg om Fri For Mobberi til seneste forældremøde. Det anbefales, at Klatretræet udarbejder en forældretilfredshedsundersøgelse. Svarene kan indgå i den fortsatte udvikling af pædagogisk praksis. Se link som inspiration: 97 Det anbefales, at Klatretræet afholder et forældremøde, omhandlende emnet forældrepartnerskab, hvor forventninger afstemmes begrebet defineres ud fra et fælles grundlag. Bestyrelsen er i den forbindelse en vigtig partner. 14

15 Det anbefales, at institutionen udarbejder en folder, omhandlende forældrepartnerskabet. Det anbefales, at informationen til forældrene bliver mere ensrettet stuerne imellem, så forældrene får den nogenlunde samme service. Eksempelvis skriver en stue faste nyhedsbreve og andre ikke. Pejlemærket sammenhænge og overgange: Vedligeholdelse af Klatretræet har faste procedurer for barnets første tid i institutionen, ligesom institutionen har faste procedurer i overgangen mellem vuggestuen og børnehaven, dette indbefatter en overleveringssamtale. Klatretræets skoleforberedende arbejde med de ældste børn, er organiseret i en skolegruppe, hvor der målrettet arbejdes med et pædagogisk indhold, efter en fast struktur og faste temaer. Klatretræet deltager i Stærkt Samarbejde, de besøger skoler og fritidshjem, de har overflytningssamtaler for nye børn i vuggestuen og i børnehaven, samt forældresamtaler for de børn som skal i skole. Klatretræet ønsker for fremtiden, at indgå i Stærkt samarbejde med Gasværksvejens Skole. I henhold til De gode overgange, får alle kommende skolebørn et ord med på vejen. Der tilstræbes at have et tæt samarbejde mellem vuggestuen og børnehaven så overgangen bliver så uproblematisk som muligt. Nu da klyngen består af flere institutioner anbefales det, at klyngen udarbejder strategier og procedurer for overgangene eksternt og internt mellem institutionerne. Det anbefales, at Tidlig opsporing, benyttes som didaktisk metode som udgangspunkt for overgangene både internt og eksternt og til forældresamtaler. Det er en rigtig god ide, at Klatretræet ønsker at udvide samarbejdet med sundhedsplejerskerne i forhold til overgangen mellem hjem og vuggestue. Der opfordres til, at dette tages op i ressourceteamet. Det anbefales, at Klatretræet udarbejder en folder, som beskriver institutionens / klyngens arbejde med overgange. Pejlemærket Refleksion og metode: Vedligeholdelse af Siden det seneste pædagogiske tilsyn har Klatretræet fortsat udviklingen af den refleksive, metodiske og strukturelle praksis. Der har været særlig fokus på at implementere en evalueringsform som er systematisk og metodisk, og som sikrer at erfaringerne bliver brugt i de fremadrettede pædagogiske aktiviteter. Der er stadig fokus på evaluering af evalueringsformen samt i udviklingen af mere konkrete læringsmål for børnene. Klatretræet benytter sig systematisk af metoder i deres pædagogiske arbejde. Den udvidede SMITTE model bliver benyttet som udgangspunkt for de pædagogiske aktiviteter, men også som evalueringsmetode. Institutionen arbejder endvidere med ugeplaner og et yderst udbygget årshjul, som giver et overblik over de pædagogiske er. 15

16 Arbejdet med metoder er indlejret i Klatretræets pædagogiske praksis, og virker som et naturligt arbejdsredskab for medarbejderne. Kbh. Barn benyttes endvidere til dokumentation og kommunikation. Det er rigtig godt, at institutionen er bevidst om, at erfaringerne og redskaberne, som er oparbejdet i forbindelse med VIDA projektet, bliver forankret i Klatretræets nye pædagogiske praksis. Fortsæt det gode og bevidste arbejde med refleksion og brug af pædagogiske metoder og systematik. Institutionen skal fortsætte med at være bevidst om hvilke metoder som med fordel kan benyttes i den pågældende kontekst, og justere, hvis situationen kræver det. Det anbefales, at Klatretræet arbejder på, at udbygge og systematisere refleksionsformen ved hjælp af en fast metode og struktur. Vækstmodellen eller Praksisfortællinger, kunne være relevant som metode til at arbejde med pædagogiske dilemmaer og udfordringer og som udgangspunkt for brug af SMTTE modellen. En metodisk refleksion kunne bidrage yderligere til en optimering af den pædagogiske praksis. Det anbefales, at al den viden som Klatretræet besidder ift. brug af SMTTE model, planlægning og evaluering i endnu højere grad kommer alle klyngens børn til gode. Der kunne evt. oprettes en projektstilling i stil med klyngens sprogkonsulent, som hjælper, inspirerer og udvikler den refleksive og metodiske systematik i alle pædagogiske praksisser i klynge D. 8. Konklusioner fra tilsynsdialogmødet (0-18 år) Her anfører den pædagogiske konsulent pointerne fra tilsynsdialogmødet 0 pejlemærker i kategorien Behov for ny/ændret 1 pejlemærker i kategorien Tilpasning af 5 pejlemærker i kategorien Vedligeholdelse af 16