- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Transkript

1 Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse i den rette kategori: af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt - Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde - Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn. - Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen - Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten Institutionen vurderes at være indenfor kategorien vedligehold af. Værdier og principper for arbejdet med den positive barn/voksen kontakt er formuleret i principper og læreplan. Børns egne perspektiver på deres forhold til de voksne bliver inddraget via den årlige børnemiljøvurdering. På de månedelige teammøder og personalemøder bliver alle born gennemgået systematisk via listen og ved behov med udgangspunkt i praksisfortællinger. Der reflekteres i et helhedsorienteret perspektiv og altid i forhold til et igangværende forældresamarbejde

2 Fokus er at sætte ind hurtigt ved at inddrage familien i forhold til at få igangsat et samarbejde. Det anerkendende læringsperspektiv med fokus på klare formål med aktiviteterne giver gode betingelser for den positive barn voksen relation. Derudover lægges vægt på den fysiske omsorg via kram og knus for alle born. I praksis sikres et blik for hvert enkelt barn ved at der bliver sagt godmorgen, øjenkontakt til alle born, samt via måltidet og de faste spisegrupper.. Derudover anvendes bussen som et pæd. rum, idet alle voksne går igennem bussen med fokus på at tage temperaturen på hvert enkelt barns velbefindende den dag. Børnene modes via aktiviteterne med de voksne i tæt kontakt. Personalet er opmærksomme på at kommunikere med born i børnehøjde, hvilket jeg så flere gange på rundturen. En rød tråd i pædagogikken er tydelige strukturer og systemer for både born og voksne. Der er erfaring for, at denne ramme giver gode betingelser for den positive barn voksen relation. 2. Inklusion og fællesskab Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central i den rette kategori: af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov - Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklu-

3 sion - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes - Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion - Der er sat mål for barn/barn relationen - Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion - Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene Institutionen vurderes at være indenfor kategorien vedligehold af. Pejlemærket inklusion og fællesskab er formuleret ind i det pæd. grundlag. En central værdi i institutionens inklusionsforståelse er at vende sproget på hovedet, hvis born problematiseres. Bl.a. inspireret via studietur. Heraf navnet plusgruppen, som er en lille gruppe, der løbende bliver etableret og justeret. Børnene i denne gruppe vurderes at have flere og lidt andre behov end indenfor den gængse ramme, der tilbydes. Der bliver i denne gruppe arbejdet (ugentligt) med følelser og selvforståelse via forskellige metoder og på forskellige planer (dukkerteater bl.a..). Det fysiske rum tænkes ind som den 3 pædagog og rum/zoner både ude og inde er gennemtænkt og signalerer og organiserer leg og aktivitet. Således er der rum, hvor der bliver leget konstruktionslege, rum med dukkekrog, bevægelse, bibliotek m.m.. Der lægges vægt på, at de voksne fordeler sig strategisk både inde og ude. F.eks. er bænkene fordelt strategiske og blinde steder rundt på hele legepladsen. Der tænkes i fællesskaber som pæd. muligheder. I forlængelse heraf arbejdes i aldersintegrerede, aldersopdelte, kønsopdelte grupper på tværs. Børns aktive deltagelse tænkes ind i forhold til kerneopgaven. Således dækker de bord, laver mad o.m.a.. Forældreinddragelse ses som forudsætnng for, at inklusionsarbejdet lykkedes. Det bestræbes således, at komme hele vejen rundt om barnet med fokus på at få fat i alle barnets ressourcer. Det er begrænset, hvor meget det tværfaglige ressourceteam benyttes. Hvilket skyldes, at det er meget ressorucekrævende at afsætte en pædagog til dette mode, fordi institutionen er en udflytterbørnehave.

4 3. Sprogen Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog i den rette kategori: af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog - Forældrene har ikke været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog - Forældrene har været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik - Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer - Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Der er iværksat er for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog Institutionen vurderes at være indenfor kategorien vedligehold af. Værdier og strategier for

5 sprogarbejdet er formuleret i principper og læreplan. Institutionen arbejder nu med at få sprogarbejdet via sprogansvarlig pædagogs viden bredt ud til hele institutionen, så denne viden bliver til gavn for alle og det almen. pædagogiske sprogarbejde. Der sprogvurderes ca. 3-4 børn årligt. Ved bekymring for børns trivsel anvendes bl.a. sprogvurderinger, som en del af screningsmaterialet. Børns navne er synlige på garderober m.m. I dagligdagen arbejdes med sprog i forhold til sanser. F.eks. sprog og tegning, der synges rim og remser og sjove sange, historiefortællinger. Endelig tænkes rummet ind som den 3 pædagog, idet der er indrettet læsezoner. Børnenes aktive deltagelse i kerneopgaven betyder, at de lærer at tælle, læse og kommunikere i et samarbejde med hinanden i meningsfulde opgaver hver dag. Der arbejdes med den gode omgangstone løbende, idet der tales løbende med børnene om, hvordan man taler til andre med udgangpunkt I, hvordan man er en god kammerat. Fokus er på sprogtonen, budskaber, relevante handlestrategier og at sætte sig i den andens perspektiv. Arbejdet med omgangstonen er foregået over en længere årrække og er nu blevet implementeret som en del af kulturen. Det kommer bl.a. til udtryk ved at børnene kommunikerer og hjælper hinanden fremfor altid at gå til en voksen. Den rode tråd i sprogarbejdet er fokus på at gå i dialoger og samtaler med børnene. Også når det er svært f.eks. ved skilsmisser. Her taler personalet med børnene om deres følelser og oplevelser og går efterfølgende i dialog og samarbejde med forældrene i forhold til børnenes oplevelser af eksempelvis en skilsmisse. 4. Forældresamarbejde Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab ved den rette farve: - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde - Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepart-

6 nerskab af - Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde - Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor forældresamarbejde: Udsivning hvor mange unaturlige skift sker der? Både væk fra institutionen og til institutionen? Andre elementer kunne fx være. Belægning, forældrehenvendelser/ klager, information, tilfredshedsundersøgelser, forældreråd/ bestyrelser, samarbejdstiltag, forældresamtaler Institutionen vurderes at være indenfor kategorien vedligehold af. Der lægges vægt på et højt formidlingsniveau via mange kanaler. Værdigrundlaget for forældresamarbejdet er formuleret på hjemmesiden. Herunder praktisk info, forventningsafstemning, samt klageadgang. Pædagoger formulerer jævnligt forældrebreve om det pæd. liv, herunder det pæd. formål med aktivteterne. Lederen udsender nyhedsbreve med overordnet info. Endelig er der indført årlige forældreundersøgelser, således at forældresamarbejdet også kan videreudvikles i forhold til brugerperspektivet. Således bliver forældretilfredsundersøgelsen gennemgået og viderebearbejdet med personalet. Denne lægges ud på hjemmesiden med institutionens kommentarer. En værdi i forældresamarbejdet er gennemsigtighed og tydelighed.

7 Personalet har reflekteret over begrebet forældrepartnerskab via refleksionsguiden på opgaveportalen Forældresamarbejdet er implementeret ind i strukturen. Første dag tales med forældrene for at sikre børnehaven får al relevant information. Forældrene inddrages altid i det pæd. arbejde omkring deres eget barn. Derudover afholdes traditionsrige fester og arrangementer i samarbejde med forældrene. 5. Sammenhæng og overgange Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang i den rette kategori: af - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng - Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i Stærkt samarbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på - Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen - Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens ar-

8 bejde med overgange - Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for Stærkt samarbejde gør en forskel for børnene. Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sammenhænge og overgange: Antal leverede overdragelsesskemaer, og andre elementer så som stærkt samarbejdsaftalen, procedure ved alle overgange, klubfællesskabet. Institutionen vurderes at være indenfor kategorien tilpasning af. Strategier for modtager og afgiver perspektivet er systematiseret og implementeret gennem en årrække, samt formuleret på hjemmesiden. Fokus er på gennemsigtighed og tydelighed i forhold til, hvad der forventes af børn og forældre. Forældrene er der de to første dage uden at personalet blander sig. Indenfor 2,5 dage tilbydes forældrene en samtale med mere konkret Info. For begge parter. Derudover en 3 mrds. Samtale, samt årligt og ved behov gennem hele børnehavelivet. Børnene lærer fra starten at passe på rygsæk med indhold, hvilket er en god forberedelse til skolelivet. Endelig bliver børnene fordelt i små læsegrupper, hvor de lærer at række hånden op, lytte til hinanden, at stå i kø og sige til og fra. Endelig foregår arrangementer hvor nye kommende børn og forældre møder gamle børn og forældre, som er i skole nu med henblik på at udveksle erfaringer. Kommende skolebørn får tilbudt en forældresamtale med henblik på at igangsætte et fokuseret samarbejde ved bekymring for kommende skolestart. I forhold til mål for stærkt samarbejde, så skal der vidensoverdrages på alle børn (stadig med forældresamtykke). Med henblik på at løfte flere opgaver samtidig anbefales det, at vidensoverdragelsesskemaet samtidig kan bruges som dia-

9 logguide i forældresamtalen, - og at forældrene får udleveret vidensoverdragelsesskemaet, som de så kan viderebringe til den pågældende skole. Dette bl.a. fordi institutionen afleverer børn til mange forskellige skoler både kommunale og selvejende. Vedhæftede vidensoverdragelsesskema (til inspiration) har fokus på konteksten omkring barnet. 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold i den rette kategori: af - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder - Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis - Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning - Refleksionerne er gjort synlige internt ift. medarbejdere og eks-

10 ternt ift. forældrene - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene Institutionen vurderes at være indenfor kategorien vedligehold af. På de pæd. dage arbejdes med institutionens værdisæt, udtrykt som et pæd. stamtræ. Værdierne tager udgangspunkt i Ole Fogh Kirkebys tanker med fokus på grundlæggende værdier i samtalen. Netværkets ledelse har planlagt et udviklingseminar med Carsten Pedersen. Lederen tager løbende på studiebesøg med enkelte pædagoger, som resulterer i nye organiseringer af det pæd. arbejder. F.eks. Plusgruppen. Der arbejdes med årlige systematiske børnemiljøvurderinger og forældretilfredshedsundersøgelser. Der anvendes planlægningsskemaer og projektbeskrivelsesskabeloner med fokus på formal, strategier, tegn på læring og evalueringsparametre. Institutionen reflekterer over børns trivsel via børnelisten med fokus på at inddrage systemerne rundt om barnet. Pæd. konsulent Gitte Mikkelsen