for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune

Transkript

1 for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Indledning 3. Grundlaget for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Lovgrundlaget for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Rammer for organisering Samarbejde Forebyggende og tidlig indsats Kvalificeret selvbestemmelse Viden om hvad der virker 4. Fra ydelse til effekt Læring og udvikling Fællesskaber Sundhed og trivsel 5. Fokus for fritids- og ungdomsskoleområdets virksomhed Forældre Netværk og relationer Fællesskaber og inddragelse Læring og trivsel Medborgerskab

4 1. Forord Jeg er glad for her at præsentere en ny fritids- og ungdomsskoleplan. Byrådet vedtog den første fritids- og ungdomsskoleplan i maj Siden er der sket flere ændringer i fritids- og ungdomsskoleområdets organisering, som sammen med folkeskolereform og erhvervsskolereform har medført nye samarbejdsflader og nye fokusområder for fritids- og ungdomsskoleområdet. Den nye fritids- og ungdomsskoleplan er resultatet af en inddragende proces med ledere og medarbejdere indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet, samt en bred inddragelse af samarbejdsparter og organisationer. Den gennemførte høring viser, at der er bred tilslutning til fritids- og ungdomsskoleplanen, hvilket er et godt afsæt for implementeringen af planen og det videre samarbejde herom. Jeg vil særligt fremhæve tre centrale områder i den nye fritids- og ungdomsskoleplan: For det første betoner fritids- og ungdomsskoleplanen vigtigheden af samarbejde og en tæt relationel koordinering mellem de aktører og parter, der i fællesskab skal bidrage til børnenes og unges læring, udvikling og trivsel. For det andet er der i fritids- og ungdomsskoleplanen et skærpet fokus på det enkelte barns og den enkelte unges udvikling. Dette kommer til udtryk ved det fælles fagligt grundlag, som i et helhedsorienteret perspektiv skærper opmærksomheden på børnenes og de unges læring, dannelse og trivsel. For det tredje er der i den ny plan opstillet principper for ydelserne indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet. Principperne giver en tydelig strategisk, tværgående og sammenhængende retning for alle tilbud indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet. Det er intentionen og min forventning, at fritids- og ungdomsskoleplanen er et godt afsæt for arbejdet og samarbejde om opfyldelsen af de mål for børnene og de unge, der fremgår af børne- og ungepolitikken i Aarhus Kommune. Bünyamin Simsek, Rådmand for Børn og Unge 4

5 2. Indledning Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik er det fælles værdigrundlag og grundlaget for en sammenhængende indsats for alle børn og unge i Aarhus. (Børne- og ungepolitikken). Fritids- og ungdomsskoletilbuddet i Aarhus Kommune består af: Fritidsklubber (5. og 6. klasse) Ungdomsklubber (7. klasse til 17 år) Pædagogisk ledede legepladser (5. klasse til 17 år) Ungdomsskole (7. klasse til 17 år) Ungemiljøer Opsøgende gadeplansindsats Børn og unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse kan benytte fritids- og ungdomsskoleområdets tilbud til og med det 20. år. Sammen med børne- og ungepolitikken og de øvrige byrådsbesluttede politikker viser fritids- og ungdomsskoleplanen den strategiske, tværgående og sammenhængende retning for alle tilbud indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. I planen præsenteres det strategiske fokus og de prioriteringer, som ledere og medarbejdere indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet skal udleve i praksis sammen med de unge, deres forældre og øvrige samarbejdsparter. Fritids- og ungdomsskoleplanen er fritids- og ungdomsskoleområdets fælles grundlag for i et 0 til 18 års perspektiv at understøtte børnenes og de unges læring og udvikling, fællesskaber samt sundhed og trivsel. I planen er der opstillet fælles principper for fritids- og ungdomsskoleområdets ydelser i Aarhus Kommune. Tilsvarende har dagtilbudsområdet sine seks læreplanstemaer, der er fastlagt i Dagtilbudsloven og folkeskolen har sin formålsparagraf og de Fælles Mål. Derudover synliggør fritids- og ungdomsskoleplanen de fælles værdier indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet overfor brugere, medarbejdere og samarbejdsparter. Børne- og ungepolitikken giver målene for fritids- og ungdomsskoleområdets aktiviteter. Selve aktiviteterne og fritidslivet har en særlig værdi i sig selv, men de imødekommer også kravet om målretning af ydelserne i forhold til børnenes og de unges hele læring, dannelse og udvikling. For at lykkes med det, er der i fritids- og ungdomsskoleplanen lagt vægt på vigtige samarbejdsflader. Det er i høj grad i samarbejdet med andre, at fritids- og ungdomsskoleområdet er med til at gøre en forskel for børnenes og de unges kompetenceudvikling. 5

6 Grundlaget for fritids- og ungdomsskoleplanen Børne- og ungepolitikken er det fælles værdigrundlag for Aarhus Kommunes arbejde med børn og unge og dermed også grundlaget for fritids- og ungdomsskoleplanen. Alle børn og unge i Aarhus Kommune skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentialer. (Børne- og ungepolitikken). Børne- og ungepolitikkens vision: Sammen arbejder vi for, at alle børn og unge udvikler sig til: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, der bliver så dygtige, som de kan og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Børn og unge med globalt udsyn og lokal indsigt Børne- og ungepolitikken sætter rammen for arbejdet med børn og unge i Aarhus Kommune på tværs af magistratsafdelingerne. På baggrund af børne- og ungepolitikken udstikker fritids- og ungdomsskoleplanen den overordnede strategiske ramme for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus. Som fælles tilgang til arbejdet med og samarbejdet omkring børn i 0 til 18 års alderen, har Aarhus Byråd vedtaget forebyggelsesstrategien 1. 1 Vedtaget af Aarhus Byråd i juni 2012: Forebyggelse af mistrivsel og risiko- adfærd blandt børn og unge.

7 Forebyggelsesstrategiens fire principper: Forebyggelse skal øge beskyttende faktorer og begrænse risikofaktorer. Forebyggelse skal være for alle. Styrke de, der kan selv, understøtte de sårbare og hjælpe de, der har behov. Forebyggelse skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger Forebyggelse rettes mod den enkelte, fællesskaber og de institutionelle rammer Tidlig indsats er den mest virkningsfulde indsats i forhold til at lykkes med at mindske risikofaktorernes påvirkning - en tidlig indsats både i forhold til alder og til problemets opståen. Derfor har fritids- og ungdomsskoleområdet fokus på børns og unges udvikling i et 0-18 års perspektiv. Medborgerskabstænkningen, inddragelse og samarbejde er vigtige pejlemærker for fritids og ungdomsskoleområdet. De fælles principper for fritids- og ungdomsskoleområdets ydelser fastlægger de overordnede rammer, indenfor hvilke der bevares et lokalt råderum. Principperne bliver udlevet sammen med børnene og de unge, forældre, civilsamfundet og øvrige samarbejdsparter. En tæt involvering af de unge og deres forældre er fundamentet for det pædagogiske arbejde. Modellen for kvalificeret selvbestemmelse 2 er det fælles pædagogiske grundlag hos ledere og medarbejdere på fritids- og ungdomsskoleområdet i udmøntningen af børne- og ungepolitikken. Modellen indfanger grundkompetencerne i menneskers liv, og således også børns og unges udvikling, og danner et helhedsorienteret grundlag for fritids- og ungdomsskoleområdets ydelser. Fokus indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Folkeskolens formålsparagraf 1, stk. 3). Fritids- og ungdomsskoleområdet bidrager til folkeskolens formålsparagraf ved at have et særligt fokus på, at børnene og de unge udvikler sig til aktive samfundsborgere i et samfund, der bygger på frihed og demokrati. Dette forudsætter, at børnene og de unge udvikler kompetencerne til at træffe reflekterede valg, gode beslutninger og udøve kvalificeret dømmekraft. Fritids- og ungdomsskoleområdet er et alment tilbud til alle børn og unge. Formålet er at fremme det gode børne- og ungdomsliv med opmærksomhed på, at ungdomstiden har stor værdi i sig selv. Men det er også en tid, hvor børnene og de unge forbereder sig til et voksenliv som selvforsørgende medborgere, bl.a. ved udvikling af vedholdenhed og robusthed. 2 Begrebet kvalificeret selvbestemmelse som et helhedsbegreb om menneskers tilværelseskompetence er udviklet af professor Jan Tønnesvang (Aarhus Universitet). 7

8 Fritids- og ungdomsskoleområdet har et særligt fokus på børn og unge, der er udsatte. Det brede almene fritids- og ungdomsskoletilbud og den generelt funderede pædagogiske indsats er en forudsætning for virksomme beredskaber for udsatte børn og unge. Fx har et øget fokus på motion størst effekt på de børn og unge, der bevæger sig mindst. Fritids- og ungdomsskoleområdet har en særlig opgave i forhold til børn og unge med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, og medarbejderne samarbejder med forældre og tværfagligt personale om barnets og den unges læring, udvikling og trivsel. Indsatserne hviler på samme fundament, der gælder for alle børn og unge i Aarhus Kommune, men der er et særligt fokus på inkluderende fællesskaber, handicapforståelse og tværfagligt samarbejde. Fritids- og ungdomsskoleområdet leverer sammen med andre aktører omkring de unge et vigtigt bidrag til, at alle unge forbereder sig til og gennemfører en ungdomsuddannelse. Fritids- og ungdomsskoleområdet bidrager dermed til opfyldelsen af målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse (95 % målsætningen) og samtidig til målet om, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse (25 % i 2020 og 30 % i 2025). Fritids- og ungdomsskoleområdets indsatser støtter og komplementerer det arbejde, der foregår indenfor det øvrige skole-, uddannelses- og vejledningsområde i Aarhus Kommune. Der er en særlig opmærksomhed på helhedsorienterede indsatser, hvor der er en tæt relationel koordinering med tætte samarbejdsparter som skoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Socialforvaltningen og uddannelsesinstitutionerne. Fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus er kendetegnet ved, at børnene og de unge stemmer med fødderne. De kommer, fordi de gerne vil komme. Det er interesse for aktiviteterne, kammeratskaberne og/ eller relationerne til de voksne, der gør, at børnene og de unge benytter sig af fritids- og ungdomsskoleområdets tilbud.

9 3. Grundlaget for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Lovgrundlaget for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Aarhus Kommune skal efter Dagtilbudsloven sørge for, at der er de nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Kommunen skal også sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte. Aarhus Kommune skal jf. lov om ungdomsskoler sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år i kommunen. Ungdomsskolen skal overordnet give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse for og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesser for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. I henhold til lov om ungdomsskoler skal byrådet tiltræde en plan for fritids- og ungdomsskoleområdet, som indeholder bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning. Denne fritids- og ungdomsskoleplan fastsætter mål og rammer for fritids- og ungdomsskoleområdets arbejde som en integreret del af Aarhus Kommunes samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for børn og unge. Fritidstilbud fra 5. klasse til og med 17 år etableres i henhold til ungdomsskoleloven. Ungdomsskolelovgivningen er det bærende grundlag for al fritids- og ungdomsskolevirksomhed i Aarhus Kommune for børn og unge fra 5. klasse til og med 17 år (20 år for unge med handicap). Rammer for organisering Fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus er i henhold til byrådets beslutning den 27. august 2014 organiseret i fire områder: Syd, Nord, Vest og Gellerup/Toveshøj. De almene tilbud indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet er for børn og unge fra 5. klasse til 17 år. Fritidsklubberne er målrettet 5. og 6. klasse. Ungdomsklubberne og ungdomsskolen er målrettet 7. klasse til 17 år. Børn og unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse kan benytte fritids- og ungdomsskoleområdets tilbud til og med det 20. år. Aktiviteterne er målrettet til de forskellige aldersgrupper, så det er attraktivt for både den yngste og den ældste del af målgruppen at benytte tilbuddet. Det samlede fritids- og ungdomsskoleområde er ledet af en FU chef. FU chefen er overordnet leder for FU fællesadministration, som er organiseret under en administrativ leder. Administrationen fungerer som ledelsesstøtte både opad og nedad i organisationshierarkiet. Hvert fritids- og ungdomsskoleområde er forankret under en FU leder. Hvert fritids- og ungdomsskoleområde er inddelt i et antal fritidscentre, der hvert er ledet af en fritidsleder. Hvert fritidscenter består som hovedregel af to lokaldistrikter med et fritidstilbud i hvert distrikt. Fritidslederen er ansvarlig for aktiviteter og indsatser for fritidscenterets børn og unge. På hver matrikel er der ansat en afdelingsleder, som er ansvarlig for den daglige drift og den daglige pædagogiske praksis i afdelingen. FU-lederne har det overordnede ansvar for ungdomsskolen i deres fritids- og ungdomsskoleområde. Der er desuden ansat fire vice FU ledere, som har ansvaret for den daglige drift af ungdomsskolen i hvert sit område. Vice FU-lederne er strategisk operationelle i 9

10 hele driftsorganisationen med det formål at udvikle og understøtte sammenhængen og komplementariteten mellem klub/legeplads og ungdomsskole. I opgaveløsningen fungerer en vice FU-leder som souschef i forhold til deres FU-leder, og de to samarbejder i det daglige som et ledelsesteam. Ifølge Lov om ungdomsskoler 7 skal der ved hver ungdomsskole oprettes en ungdomsskolebestyrelse. I Aarhus Kommune oprettes en fritids- og ungdomsskolebestyrelse pr. område samt en bestyrelse ved Heltidsundervisningen. Chefen for fritids- og ungdomsskoleområdet har ansvaret for den bydækkende koordinering mellem fritidsog ungdomsskoleområdets bestyrelser og Heltidsundervisningen. Fritidscentrenes åbningstider fastsættes lokalt indenfor de af Byrådet vedtagne rammer og ud fra børnenes og de unges behov af den ansvarlige FU-leder efter godkendelse af FU-bestyrelsen. Ungdomsskolen udvikler, udbyder og gennemfører fleksible læringsforløb, der dels tager afsæt i de unges konkrete ønsker og behov, dels i fritids- og ungdomsskoleplanens faglige og dannelsesmæssige principper og dels i de lovgivningsmæssige rammer og forpligtigelser. Fleksibiliteten viser sig både i forhold til læringsforløbenes indhold, men også i forhold til de rammer læringen foregår i. Den operative fleksibilitet er ungdomsskolens kendetegn. Ungdomsskolens tilbud rummer faglig undervisning i fritiden, samarbejde med folkeskolen om valgfag samt individuelle tiltag for unge, som har brug for et alternativt lærings- og dannelsesmiljø. Desuden er der et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne for at facilitere brobygning og sammenhæng fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Således bliver ungdomsskolen et vigtigt dynamisk og operationelt redskab i forhold til at gøre de unge uddannelsesparate. Børn og Unges opsøgende gadeplansindsats er forankret indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet. Gadeplansindsatsen er generelt forebyggende, og baserer sig på de unges frivillige medvirken. Medarbejdernes hovedopgave er inkluderende indsatser, således at unge kan indgå i forpligtende og udviklende fællesskaber i skole/ungdomsuddannelser og i fritiden lokalt og bydækkende. Børn og Unges gadeplansindsats samarbejder tæt med gadeplansindsatsen i Ungdomscentret/Socialforvaltningen under det fælles navn Gadeplan Aarhus. Således fremstår gadeplansindsatsen som én samlet helhedsorienteret indsats, så samarbejdspartnere oplever én indgang til gadeplansarbejdet i Aarhus Kommune. Der arbejdes ud fra et fælles fagligt fundament og en fælles opgavedefinition. Gadeplan Aarhus er et afgørende, operationelt redskab i kriminalitetsforebyggelsen i udsatte boligområder, lokaldistrikterne og i byen som sådan. Ved at rundere på gaderne og skabe positive relationer til de unge, medvirker medarbejderne til at skabe ro og tryghed i lokalområderne. I kraft af fritids- og ungdomsskoleområdets fleksible lovgrundlag er der mulighed for at oprette specifikke håndholdte indsatser i forhold til både enkelte børn og unge samt grupper af børn og unge, når der viser sig et behov for dette. Dette gør fritidsog ungdomsskoleområdet til en komplementær samarbejdspartner til folkeskolen og ungdomsuddannelserne i forhold til fastholdelse og de øvrige særlige indsatser for unge. Samarbejde Fritids- og ungdomsskoleområdets bidrag til realisering af børne- og ungepolitikkens mål er afhængigt af en tæt relationel koordinering med andre. Dette vedrører både interne samarbejdsparter i Aarhus Kommune og eksterne samarbejdsparter fra civilsamfundet, fritidslivet, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne m.fl. Samarbejdet sker i et helhedsorienteret perspektiv med opmærksomhed på børnenes og de unges faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling. Det tætte daglige samarbejde i lokaldistrikterne er afgørende vigtigt, da det er her, fritids- og ungdomsskoleområdet i samarbejde med relevante aktører udvikler indsatserne til gavn for børnene og de unge. Fritids- og ungdomsskoleområdet har en koordinerende og tværgående pædagogisk funktion, som varetages i samarbejde 10

11 med blandt andet det lokale foreningsliv, folkeskolen, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Her prøves lokale løsninger af i respekt for alle parter, bl.a. for at understøtte alle unge i at fortsætte med en ungdomsuddannelse. Ledere og medarbejdere fra fritids- og ungdomsskoleområdet indgår i forskellige typer formaliserede samarbejdsfora. De formelle strukturer sikrer en fælles og helhedsorienteret indsats overfor børnene og de unge. Samtidig bidrager de til koblingen mellem tværgående strategiske og operationelle niveauer. Opfyldelsen af målene i børne- og ungepolitikken og folkeskolens formålsparagraf forudsætter et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde mellem fritids- og ungdomsskoleområdet og folkeskolen. Dette gøres ved årligt at indgå forpligtende samarbejdsaftaler mellem den lokale skole, ungdomsskole og fritidscenter. Samarbejdsaftalerne indeholder fælles rammer for økonomi og opgaveopfølgning. Privatskolerne kan indgå tilsvarende aftaler med fritids- og ungdomsskoleområdet. Formålet med samarbejdsaftalerne er at synliggøre fælles opgaver og koordinere fælles indsatser med et særligt fokus på de krav, som folkeskolereformen stiller i forhold til en varieret undervisning og inklusion (fx understøttende undervisning, valgfag, ungemiljøer på skolerne m.m.). Særligt i forbindelse med udskolingen varetager fritids- og ungdomsskoleområdet en særlig indsats med henblik på at understøtte alle unge i at fortsætte med en ungdomsuddannelse. Samarbejdet mellem skole, ungdomsskole og fritidscenter er ligeledes afgørende for indsatserne i forhold til udsatte børn og unge, som er et særligt fokusområde for fritids- og ungdomsskoleområdet. I forhold til børn og unge med særlige behov arbejder fritids- og ungdomsskoleområdet målrettet med sammenhænge. Her tænkes bl.a. på overgange fra SFO til fritidsklub, fra fritidsklub til ungdomsklub samt fra grundskole til ungdomsuddannelse. Der er en systematisk overlevering fra afgivende tilbud til fritids- og ungdomsskoleområdet, så indsatserne ud fra et helhedsorienteret perspektiv bygger videre på den hidtidige individuelle, pædagogiske handleplan.

12 Øvrige eksempler på formelle samarbejdsfora: Hvem Formål Partnerskabs-aftaler Udsatte boligområder Uddannelsesrådet Fritids- og ungdomsskoleområdet indgår partnerskabsaftaler med Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne. Der er oprettet lokale lederråd i de syv mest udsatte boligområder. Lederrådene afspejler det enkelte boligområdes individuelle karakter og behov og har bl.a. deltagelse af områdets FU leder. Uddannelsesrådet er et tværgående samarbejde mellem Børn og Unge (folkeskolerne, fritids- og ungdomsskoleområdet) ungdomsuddannelserne og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Uddannelsesrådet er et forum, der drøfter skole- og uddannelsesmæssige udfordringer og problemstillinger. At understøtte samarbejdet omkring arbejdet med 95 % målsætningen og hermed motivere og fastholde de unge i at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse At skabe de nødvendige organisatoriske rammer for et lokalt forankret samarbejdsforum mellem kommunale og boligsociale aktører samt politiet. Fritids- og ungdomsskoleområdets rolle er at skabe et mere aktivt medborgerskab i de udsatte bydele og understøtte de unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. At medvirke til at skabe øget tryghed i lokalområdet. At udmønte konkrete initiativer og samarbejdsaftaler og medvirke til at understøtte 95 % målsætningen ved at sikre fastholdelse og begrænse frafald på ungdomsuddannelserne. Fastholdelsesberedskabet Et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Socialforvaltningen og fritids- og ungdomsskoleområdet At koordinere indsatsen i forhold til unge, der er i risiko for ikke at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og der er særligt fokus på samarbejdet med skolerne, ungdomsuddannelserne og det lokale erhvervsliv. 115 mødet Lokalråd Aarhus/ SSP Ungdomsuddannelserne En formaliseret indsats, der retter sig mod børn og unge, som er kriminalitetstruede, udviser kriminel adfærd eller udviser gentagen kriminel adfærd. FU lederen er mødeleder for 115 møderne. Fritids- og ungdomsskoleområdet indgår både i al-mindelighed og på gadeplan i særdeleshed i relation til Lokalråd Aarhus/SSP samarbejdet Børn og Unges områdechefer, FU ledere og Ungdommens Uddannelsesvejledning samarbejder med ledelserne af de lokale ungdomsuddannelser På disse møder drøftes alle sager, hvor der er en kriminalitetsbekymring med det formål at afdække bekymringens karakter. At være et udførende led i forhold til indsatserne vedtaget i den årlige kriminalitetshandleplan. Initiativer til understøttelse af overgang fra grundskole og fastholdelse i ungdomsuddannelserne.

13 Udover de formelle samarbejdsstrukturer samarbejder fritids- og ungdomsskoleområdet på mange andre måder med forskellige aktører i hele byen, herunder erhvervslivet, det frivillige fritids- og foreningsliv m.fl. Forebyggende og tidlig indsats National og international forskning peger på, at tidlige indsatser er en gevinst både for den enkelte og for samfundet. Tidlige indsatser kan i den forbindelse både forstås som tidlig i alder og rettidig i forhold til problemets opståen. Jo tidligere og mere relevant, der handles på begyndende vanskeligheder hos børn, jo større er sandsynligheden for, at udfordringerne kan afhjælpes, inden vanskelighederne vokser sig store. Tidlige indsatser iværksættes med afsæt i Strategi til forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd, der udgør rammen om Aarhus Kommunes indsatser ift. fx inklusion, trivsel og sundhed. Forebyggelsesstrategien er grundlaget for, at vi i Aarhus Kommune skal arbejde med forebyggelse for alle børn, styrke de børn og unge, der kan selv, understøtte de sårbare - og hjælpe de børn og unge, der har særlige behov, hvormed alle børn på længere sigt kan blive selvhjulpne. Beskyttende faktorer Uddannelse Trivsel Robusthed Forældreinvolvering Venskaber Medborgerskab Risikofaktorer Social ulighed Faglig vanskeligheder Psykiatriske lidelser - herunder ADHD Belastende begivenheder Mistrivsel Stress Familiemæssige forhold - herunder vold, psykisk sygdom, PTSD og alkoholproblemer PTSD-ramte Folkesundhedsperspektiv Marginaliseringsperspektiv Generel Tobak Alkohol Kost Motion Seksuel sundhed De der kan selv Specifik Fravær Mobning Kriminalitet Radikalisering Misbrug Spiseforstyrrelser Selvskade De der har brug for hjælp Individ Særlig indsats Indikatorer på risikoadfærd Fritids- og ungdomsskoleområdet har et særligt fokus på børn og unge, der er udsatte. Kilde: WHO, DKR m.fl Udsathed ifølge forebyggelsesstrategien Udsathed opstår, hvis antallet af risikofaktorer ophobes, eller hvis de optræder over længere tid. Risikofaktorerne kan betegnes som en række vilkår og begivenheder, der kan have afgørende betydning for graden af udsathed blandt børn og unge. Jo flere risikofaktorer, desto større er graden af udsathed. På samme måde er varigheden med til at bestemme, i hvilken grad barnet eller den unge er udsat. Forekomsten af risikofaktorer hænger tæt sammen med fraværet af beskyttende faktorer. Risikoadfærd kan betegnes som et overfladefænomen, som typisk afspejler de bagvedliggende faktorer. Dette betyder, at de indsatser, som øger de generelle beskyttende faktorer, har en større positiv effekt end de indsatser, som består i at modvirke konsekvenser af konkret risikoadfærd. Den mest virkningsfulde og grundlæggende forebyggelsesindsats er således kendetegnet ved at have en langvarig effektspredning.

14 Forebyggelsesstrategien understøtter børne- og ungepolitikkens vision ved at sætte fokus på den adfærd og de bagvedliggende faktorer, der kan udfordre visionen. Fritids- og ungdomsskoleområdet bestræber sig på at styrke de beskyttende faktorer omkring barnet/den unge - så som uddannelse, familie, venskaber og medborgerskab. Samtidig skal risikofaktorerne som faglige vanskeligheder eller negative sociale forhold mindskes. I arbejdet med henholdsvis at fremme og minimere de beskyttende faktorer og risikofaktorerne retter fritids- og ungdomsskoleområdets indsatser sig både mod det enkelte individ og mod fællesskaberne. På det individuelle niveau er målet at fremme børns og unges kompetencer til at mestre eget liv, og på fællesskabs niveau er opmærksomheden rettet mod at gøre deltagelse i det almene fritids- og ungdomsskoletilbud muligt og opnåeligt for alle børn og unge. Fritids- og ungdomsskoleområdet er særligt opmærksomme på børns og unges værdi- og normdannelse. Demokratiske værdier grundlægges tidligt, og de bæres med videre i ungdoms- og voksenlivet. Børn i 5. og 6. klasse orienterer sig mere og mere mod kammeratskabsgruppen, der således får en afgørende betydning for deres værdimæssige dannelse. For den enkelte handler det om at få udviklet en indre robusthed, så man er i stand til at træffe kvalificerede valg, som bygger på egne og samfundsmæssigt accepterede demokratiske værdier. Fritids- og ungdomsskoleområdet bidrager bl.a. til indsatsen mod radikalisering i forhold til børn i 5. og 6. klasse ved at have opmærksomhed på deres personlige og sociale kompetenceudvikling. Dels handler det om, at det, man oplever i sig selv, bliver afstemt i forhold til de sociale og moralske sammenhænge, man indgår i. Og dels handler det om at kunne tage forskellige perspektiver, herunder at forstå, at forskellighed er en naturlig del af menneskelige relationer. Et sammenhængende alment fritids- og ungdomsskoletilbud, der fremmer læring, trivsel og sundhed generelt, er en forudsætning for at håndtere de specifikke og individuelle indsatser for udsatte børn og unge, der har et særligt behov for dette. De børn og unge, som kommer fra ressourcesvage familier, er dem, der profiterer højest af sunde og inkluderende fællesskaber, hvor alle børn og unge lærer at begå sig socialt. I forhold til tidlig indsats spiller fritids- og ungdomsskoleområdet en særlig rolle for målgruppen 5. klasse til det 17. år. Ved at have et helhedsorienteret blik på børns og unges læring og udvikling stilles andre og anderledes læringsmiljøer til rådighed i samarbejde med skole, uddannelsesinstitutioner og andre aktører. Kvalificeret selvbestemmelse Med til den forebyggende tilgang hører et helhedsperspektiv på barnets og den unges trivsel, læring og udvikling. På fritids- og ungdomsskoleområdet tages afsæt i vitaliseringspsykologien. 14

15 Med vitaliseringspsykologien fokuseres der på fire menneskelige grundbehov: Behov for at høre til Lad mig høre til Behov for autonomi Se mig, som den jeg er Behov for mening Vis mig, hvem/hvad jeg kan blive Behov for at mestre Giv mig passende udfordring Grundbehovene driver os til at realisere vores tilværelse. Vores behov er det, der driver os. Kompetence er det, vi kan. Vi bruger vores kompetence til at tilfredsstille vores behov. Begrebet om kvalificeret selvbestemmelse er vitaliseringspsykologiens bud på, hvilke grundlæggende kompetencer, der skal til for at kunne leve i balance med sig selv og andre. Kvalificeret selvbestemmelse fokuserer på fire menneskelige grundkompetencer: Teknikalitet Omhandler faglig og praktisk viden og kunnen - en forudsætning for at blive selvforsørgende Socialitet Omhandler deltagelse og samvær med andre - en forudsætning for medborgerskab Refleksivitet Omhandler omtanke, refleksion og perspektivtagning - en forudsætning for vedholdenhed Sensitivitet Omhandler forvaltning af følelser, behov og værdier - en forudsætning for robusthed Kvalificeret selvbestemmelse viser, at man som menneske både skal kvalificere sig til at fungere i og forholde sig til omgivelsernes krav og forventninger, men også at vi skal være selvbestemmende i den kultur og det samfund, vi lever i sammen med andre. 15

16 Indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet bruges modellen for kvalificeret selvbestemmelse til at forstå, indenfor hvilke områder børn og unge skal udvikle deres kompetencer til at forvalte deres behov. Modellen er i sig selv ikke en metode, men fungerer som et helhedsorienteret grundlag for arbejdet med børn og unges grundkompetencer og livsduelighed og for valg af metode. Grundlaget går således på tværs af forskellige fagligheder og forskellige former for metode. På fritids- og ungdomsskoleområdet bruges kvalificeret selvbestemmelse som et grundlag for forståelse af forskellighed i arbejdet med og samarbejdet omkring børn og unge. Kvalificeret selvbestemmelse er et alment grundlag, der bruges til at forstå de udsatte børn og unge, som fritids- og ungdomsskoleområdet har et grundlæggende målrettet fokus på. Fritids og ungdomsskoleområdet har med kvalificeret selvbestemmelse fokus på hele barnets og den unges dannelse og uddannelse, og der etableres således børne- og ungemiljøer, som tager højde for børnenes og de unges udvikling af både de faglige, sociale og personlige kompetencer. Dette gøres ved at etablere læringsrettede og værensrettede børne- og ungemiljøer. I de læringsrettede børne- og ungemiljøer er der primært fokus på de faglige kompetencer. I de værensrettede børne- og ungemiljøer er der primært fokus på de sociale, refleksive og sensitive kompetencer, som sigter mod, at børnene og de unge udvikler kompetencer til tage del i sociale sammenhænge og til at være sig selv.

17 De lærings- og værensrettede børne- og ungemiljøer er hinandens forudsætninger og skal således ikke forstås som hinandens modsætninger. Oftest bevæger man sig i begge miljøer på samme tid, men har et specifikt fokus i forhold til det ene. Med modellen for kvalificeret selvbestemmelse som grundlag iværksættes i et helhedsorienteret perspektiv de rette indsatser med fokus på at understøtte alle børns og unges personlige, sociale og faglige udvikling. Vejen til målet og de anvendte metoder kan være forskellige, alt efter hvilken målgruppe man har med at gøre, og hvordan konkrete unges liv udfolder sig. Det overordnede mål er således det samme for alle børn og unge, nemlig at de skal udvikle evnen til at træffe sunde og kvalificerede valg for sig selv og udvikle kompetencerne til at deltage i forpligtende og udviklende fællesskaber. Børne- og ungepolitikken giver visionen, som fritids- og ungdomsskoleområdet sigter mod. Forebyggelsesstrategiens tilgang skærper fokus på målgruppens ressourcer og udfordringer. Kvalificeret selvbestemmelse giver et helhedsorienteret og fælles arbejdsgrundlag for medarbejdere og ledere indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. På generelt niveau skal datagrundlaget for kvalitetsrapporteringen på fritids- og ungdomsskoleområdet videreudvikles for at forbedre grundlaget for udvikling af ydelserne. Desuden skal der på fritids- og ungdomsskoleområdet udvikles et dialogredskab, som på individuelt niveau kan følge udsatte unges udvikling. Udgangspunktet for dialogredskabet er de fire grundkompetencer i kvalificeret selvbestemmelse. Udviklingen af redskabet sker i samarbejde med Ungdomscentret i Socialforvaltningen og Ungdommens Uddannelsesvejledning i Beskæftigelsesforvaltningen. Med mere viden om ydelsernes effekt, bliver der bedre grundlag for at dele viden og brede gode erfaringer ud. På den måde vil viden om det, der virker, blive til fælles viden. Indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet kan denne viden bidrage til faglig udvikling af området som helhed, men i særdeleshed være med til, indenfor rammen af de overordnede mål, at gøre en forskel for børnene og de unge. Mere viden om ydelsernes effekt er også et behov hos interne og eksterne samarbejdsparter, som derfor inddrages i udviklingsarbejdet. Viden om hvad der virker Et vigtigt udviklingsarbejde for fritids- og ungdomsskoleområdet de kommende år er i højere grad at indhente og bruge viden om indsatsernes betydning for børnenes og de unges udvikling. Både på generelt niveau i forhold til alle børn og unge og på individuelt niveau i forhold til udsatte børn og unge. 17

18 4. Fra ydelse til effekt Det grundlæggende i Aarhus Kommunes arbejde med børnene er: Læring & udvikling, fællesskaber og sundhed & trivsel. På mange måder er de hinandens forudsætninger det er svært at forestille sig læring uden trivsel, trivsel uden fællesskaber og fællesskaber uden udvikling. (Børne- og ungepolitikken) Fritids- og ungdomsskoleområdet råder i sin organisering over flere forskellige tilbud og indsatser (ungdomsskole, klub, legeplads, matrikelløse indsatser), der alle bidrager til at nå målene for børnene og de unge. Disse ressourcer tænkes sammen og bringes i spil, så de giver mest mulig værdi for børnene og de unge. I dette afsnit vil det blive udfoldet, hvordan fritids- og ungdomsskoleområdet arbejder med børne- og ungepolitikkens tre mål. Med afsæt i forebyggelsesstrategien og med kvalificeret selvbestemmelse som grundlag bliver der i afsnittet opstillet tre principper for ydelserne indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet. Principperne fungerer som guidelines for ledere og medarbejdere ved at give retning for indsatserne til gavn for børns og unges udvikling, og de bringes i anvendelse ved udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan og som en del af opfølgningen på kvalitetsrapporterne. Læring og udvikling De forventninger, børn og unge mødes med, er afgørende. Høje ambitioner på alle børns og unges vegne bidrager til, at de bliver så dygtige, som de kan. (Børne- og ungepolitikken) Uddannelse er en vigtig beskyttelsesfaktor for alle børn og unge. Fritids- og ungdomsskoleområdet bidrager til børns og unges uddannelsesparathed ved at have en mangfoldighed i tilbud, fleksibilitet og mulighed for at blande eksperimenterende og traditionelle fag, nye metoder og nye aktiviteter. Indholdet og organiseringen af aktiviteterne bidrager til at opfylde 95 % målsætningen i Aarhus Kommune. Fritids- og ungdomsskoleområdet har en vigtig opgave i forhold til gruppen af udsatte børns og unges trivsel, læring og udvikling. En indikator på, at et barn/en ung mistrives er fravær. Her er det fritids- og ungdomsskoleområdets opgave at se bagom fraværet og arbejde med årsagerne hertil. Måske er barnet/den unge fagligt udfordret, måske har det svært ved at indgå i fællesskaber, eller måske er barnet/den unge udfordret på sin kapacitet til at reflektere og have omtanke for konsekvensen af sine handlinger, eller har svært ved at mærke efter og give udtryk for, hvad han eller hun savner (eller har brug for). Fritids- og ungdomsskoleområdet tilrettelægger særlige forløb for børn og unge, der vurderes at have behov for supplerende undervisning, både i forhold til understøttelse af grundskolen og fastholdelse i en ungdomsuddannelse. Fritids- og ungdomsskoleområdet forholder sig nysgerrigt og lydhørt overfor børnenes og de unges egne tanker og behov. Samtidig bevares der et systematisk fokus på de kompetencer, der skal trænes og udvikles. I forbindelse med parathedsvurderingerne 3 af elever i 8. klasse, samarbejder fritids- og ungdomsskoleområdet med skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning om vurderingen af, om eleverne opfylder de personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 18

19 I et aktivt og tæt samarbejde med folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning medvirker fritids- og ungdomsskoleområdet til, at børnene og de unge opnår de faglige, sociale og personlige kompetencer, der gør dem i stand til at mestre deres skole og videre uddannelses- og arbejdsliv. Målet er at motivere børnene og de unge til at lære, samt at engagere dem i ansvaret for egen udvikling. Princip: Fritids- og ungdomsskoleområdet arbejder for at øge børns og unges motivation til uddannelse og understøtter udviklingen af de kompetencer, der kræves for at kunne sætte sig en kurs for egen fremtidige selvforsørgelse. Fællesskaber Fællesskaber udgøres af dem vi er, og det, vi laver sammen. Det gælder både de frivillige og de forudbestemte fællesskaber. (Børne- og ungepolitikken) Det er i fællesskabet med jævnaldrende, at børnene og de unge søger efter identitet og mening. Fællesskabet er et vigtigt lærings- og dannelsesmiljø for udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer. Børns og unges fællesskaber er både i det fysiske rum og det virtuelle rum, og derfor skal fritids- og ungdomsskoleområdet også have opmærksomheden rettet mod begge dele af børnenes og de unges mangeartede virkelighed. Fritids- og ungdomsskoleområdet understøtter, at alle børn og unge danner, deltager i og bidrager til sociale fællesskaber og interessefællesskaber på tværs. Her lærer de at bidrage, føre an og give plads til andre i fællesskaber, der bygger på demokrati og medborgerskab. Med afsæt i forebyggelsesstrategien er det pædagogiske fokus i særlig grad på at gøre de sunde almene fællesskaber opnåelige for de udsatte børn og unge. Fritids- og ungdomsskoleområdet har i alle tilbud og indsatser et inkluderende fokus. Børn og unge med særlige behov inkluderes både i fællesskaber med ressourcestærke jævnaldrende og med andre unge med særlige behov ud fra den enkeltes forudsætninger. Derved gives børn og unge med særlige behov mulighed for at spejle sig i både almindeligt fungerende børn og unge samt andre børn og unge med særlige behov. Det fordrer differentierede pædagogiske miljøer, der tager hensyn til, at børn og unge er forskellige, har forskellige behov og forskellige ressourcer. Princip: Fritids- og ungdomsskoleområdet skaber inkluderende fællesskaber for alle børn og unge, hvor de kan øve sig i at deltage i en mangeartet, lokal og globaliseret virkelighed. 3 Uddannelsesparathedsvurderinger skal foretages ud fra en helhedsvurdering af elevens faglige, personlige og sociale kompetencer. 19

20 Sundhed og trivsel Kernen i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i Aarhus er at fremme børn og unges trivsel og udvikling samt reducere ulighed i sundhed. (Børne- og ungepolitikken) De børn og unge, der benytter sig af fritids- og ungdomsskoleområdets tilbud er enten i, på vej ind i, eller på vej ud af puberteten. Puberteten er den tid, hvor man udvikler sig fra at være barn til at blive voksen. Puberteten kan føles som en usikker og besværlig tid, hvor barnet/den unge skal vænne sig til en ny krop og nye følelser. Ligesom andre omkring barnet/den unge også skal vænne sig til de forandringer, der sker. Med opmærksomhed på børnenes og de unges pubertetsudfordringer understøtter fritids- og ungdomsskoleområdet børns og unges sundhed og trivsel ved at have børneog ungemiljøer, hvor de øver sig i at mærke, håndtere og regulere egne behov og følelser, samt i at se konsekvenserne af egne handlinger. Sundhed opfattes som et samlet hele og adskiller ikke den fysiske og den mentale sundhed, ligesom sundhedsopfattelsen også rummer sociale og kulturelle faktorer (jf. Aarhus Kommunes sundhedspolitik).

21 Fritids- og ungdomsskoleområdet har fokus på at spotte børnenes og de unges eventuelle risikoadfærd, der kan føre til mistrivsel eller have negative sundhedsmæssige og/eller sociale konsekvenser. En risikoadfærd kan være usunde vaner, (fx for lidt motion, uhensigtsmæssig kost eller indtagelse af rusmidler). Men det kan også være at have ondt i sjælen. Risikoadfærd kan have forskellige udtryk - nogle børn og unge bliver udadreagerende, mens andre isolerer sig fra fællesskaberne. Begge dele er tegn på mistrivsel, og fritids- og ungdomsskoleområdets opgave er at fremme de beskyttende faktorer (etablere inkluderende fællesskaber, imødekommende dialoger, fastholdelse af skolegang) og dermed mindske eller afbøde konsekvenserne af risikofaktorerne. Fritids- og ungdomsskoleområdet har en særlig opmærksomhed på udsatte børn og unge, som i deres opvækst ikke har lært at træffe de sunde valg. Fritids- og ungdomsskoleområdet gør de sunde valg mulige og attraktive for alle, ved bl.a. at skabe inkluderende og positive fællesskaber, hvor børnene og de unge bliver støttet i at udvikle sig fra barn til ung og fra ung til voksen. Der er fokus på de unges evne til at tage sig selv med på råd, så de får installeret en reflekteret og følelsesmæssig tilgang til deres egne valg og fravalg. Fritids- og ungdomsskoleområdet har ligeledes særligt fokus på, at børn og unge med særlige behov skal have muligheder for at lære og udvikle sig, så de kan få et godt og indholdsrigt voksenliv. De skal lære at træffe de sunde valg med det mål for øje, at de i størst mulig udstrækning kan tage et selvstændigt ansvar for eget privat-, fritids- og arbejdsliv. De sunde valg drejer sig om trivsel, kost og motion, men de handler også om at kunne begå sig i den digitale verden især de sociale medier. Børns og unges daglige brug af sociale medier, computerspil og digitale værktøjer har stor indflydelse på deres liv. Her har fritids- og ungdomsskoleområdet en opgave i forhold til at understøtte børnenes og de unges medieforståelse og webetik, så de på dette område også klædes på til at træffe sunde valg. Princip: Fritids- og ungdomsskoleområdet understøtter børns og unges udvikling af en reflekterende tilgang til deres livsstil, så de bliver i stand til selvstændigt at handle herudfra.

22 5. Fokus for fritids- og ungdomsskoleområdets virksomhed Byrådet definerer i børne- og ungepolitikken en række fokusområder for arbejdet med børn og unge i Aarhus Kommune, som også er vigtige pejlemærker for, hvordan der arbejdes indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet. I dette afsnit vil det blive udfoldet, hvordan fritids- og ungdomsskoleområdet arbejder med børne- og ungepolitikkens fem fokusområder. Med afsæt i forebyggelsesstrategien og med kvalificeret selvbestemmelse som grundlag bliver der i afsnittet opstillet fem principper for ydelserne indenfor fritids- og ungdomsskoleområdet. Principperne fungerer som guidelines for ledere og medarbejdere ved at give retning for indsatserne til gavn for børns og unges udvikling. Forældre Aarhus Kommune tager udgangspunkt i, at forældre er de vigtigste voksne i barnets liv. Derfor samarbejder kommunen med alle forældre om barnets udvikling, og vi støtter aktivt familier, der har brug for hjælp til at sætte egne ressourcer i spil for at understøtte deres børn bedst muligt. (Børne- og ungepolitikken) Børne- og ungepolitikkens centrale fokus på forældrene som et særligt omdrejningspunkt videreføres i fritids- og ungdomsskoleplanen. Det er afgørende, at fritids- og ungdomsskoleområdet arbejder tæt sammen med forældrene, skaber relationer og sætter alles ressourcer i spil. Målgruppen for fritids- og ungdomsskoleområdet er kendetegnet ved, at børnene og de unge bevæger sig i retning af en løsrivelse fra familien som den primære referenceramme og dermed en ændret position i familien til et socialt liv i grupper med andre børn og unge. Denne fase af livet byder på særlige udfordringer og livsopgaver, som børnene og de unge har brug for hjælp og støtte til at sætte ord på, reflektere over og finde sig til rette i. Fritids- og ungdomsskoleområdet skaber øvebaner for børnene og de unge ved at være et sted, hvor de kan lære at sætte ord på, tænke over og udvikle sig i forhold til deres udfordringer. De voksne på fritids- og ungdomsskoleområdet skal være gode til at få øje på den enkeltes særlige og konkrete udfordringer på en nysgerrig, hjælpsom, udfordrende samt vejledende måde, så de med tiden selv kan håndtere deres livsopgave. Og de samarbejder med forældrene omkring barnets/den unges udfordringer. Samtidig med at de unge befinder sig i en løsrivelsesproces, og mange forældre ofte kan være i tvivl, viser flere undersøgelser, at de unge stadig lytter til deres forældre, når det drejer sig om bl.a. misbrugsvaner og uddannelsesvalg. Forældres holdninger og støtte har betydning for de unges valg og fravalg, og forældrene er således medproducerende i forhold til deres barns/ungs udvikling, læring og trivsel. På baggrund af denne viden, tager fritids- og ungdomsskoleområdet initiativ til i højere grad at mobilisere alle forældres ressourcer og til at støtte forældrene i at sætte deres ressourcer i spil i forhold til støtte deres barns/ungs udvikling, læring og trivsel. Dette gøres bl.a. ved at engagere forældrene i netværk, hvor de kan søge rådgivning både hos hinanden og hos fagpersoner. 22

23 Fritids- og ungdomsskoleområdet har en særlig opgave i forhold til de forældre, der har brug for hjælp til at sætte egne ressourcer i spil og understøtte deres barns udvikling. Her søger fritids- og ungdomsskoleområdet med omhu for barnets eller den unges livssituation og respekt for forældrenes integritet at samarbejde med forældrene om at forstå deres barn/unges udfordringer fra barnets/den unges perspektiv og på den måde mobilisere forældrenes engagement og ressourcer. Udgangspunktet for forældresamarbejdet er en positiv opmærksomhed på barnets/den unges styrkesider for at forstå dets udfordringer. Til hjælp for dette arbejde kan modellen for kvalificeret selvbestemmelse anvendes til overfor forældrene at anskueliggøre, hvordan man ser helheden af ressourcer og udfordringer hos barnet/den unge. Fælles fokus for forældre og fritids- og ungdomsskoleområdet medarbejdere er at skabe en god livskurs for barnet/den unge. Princip: Fritids- og ungdomsskoleområdet søger at skabe en fælles forståelse med forældrene om deres barn eller ung, og derudfra have et velfungerende samarbejde med forældrene om at understøtte barnets eller den unges udvikling og selvstændiggørelse.

24 Netværk og relationer Alle børn skal udvikle tillid til sig selv og andre og mødes med tillid og positive forventninger. Enhver voksen i netværket omkring barnet og den unge, fx den i den lokale forening eller virksomhed, kan være den voksne, der er med til at gøre en afgørende forskel for barnet og den unges motivation, trivsel og læring. De voksne skal beskytte, støtte og udfordre, så alle børn kan vokse op med mod på tilværelsen. (Børne- og ungepolitikken) Fritids- og ungdomsskoleområdet arbejder både lokalt, områdevist og bydækkende for, at der bliver skabt de bedst mulige betingelser for børns og unges udvikling. Børnenes og de unges behov og kompetencer er i centrum og danner grundlag for de helhedsorienterede indsatser og samarbejdet herom. Fritids- og ungdomsskoleområdet indgår derfor i et tæt samarbejde med relevante aktører. Formålet er at fremme helhedsorienterede indsatser for børnene og de unge. Fritids- og ungdomsskoleområdet inviterer til samarbejde ud fra tilgangen om, at vi alle er fælles om at understøtte børns og unges udvikling, og at vi hver især byder ind med de tilbud og kompetencer, der kan være med til, at vi i fællesskab løfter opgaven. Fritids- og ungdomsskoleområdet stræber efter at være en attraktiv samarbejdspartner i lokalsamfundet og indgår gerne samarbejdsaftaler med frivillige foreninger, idrætsforeninger, boligforeninger, ungdomsuddannelser, lokale erhvervsvirksomheder, spejdere m.fl. Princip: Fritids- og ungdomsskoleområdet inviterer og tager initiativ til samarbejde. Samarbejde er en skal-opgave, hvor formålet er at fremme helhedsorienterede indsatser for børnene og de unge. Fællesskaber og inddragelse Aarhus skal være en by, hvor alle hører til, kan være med og kan gøre en forskel. Der skal være udfoldelsesmuligheder for både den enkelte og for fællesskabet alle de steder, hvor børn og unge møder hinanden og resten af byen i al dens mangfoldighed. Børnene og de unge skal lære at indgå i forskellige former for fællesskaber, og det skal være tydeligt for dem, at de bidrager til deres egen, til kammeraternes og til byens udvikling. Det kræver ansvar og inddragelse på måder, der er relevante både for alderstrin og situation. (Børne- og ungepolitikken) Børn og unge, der deltager i fritids- og ungdomsskoleområdets aktiviteter, har en alder, hvor de til stadighed øver sig i at tage mere og mere ansvar for eget liv, og hvor forældrenes direkte deltagelse i barnets/den unges liv i stigende grad bliver mindre. Dette betyder, at de unge skal opleve indflydelse på egen hverdag. Lokalt fungerer fritids- og ungdomsskoleområdets aktiviteter som øvebane for børnene og de unge, hvor de i trygge og kendte rammer kan forberede sig på at være en del af større fællesskaber på tværs af byen. De bydækkende aktiviteter i fritids- og ungdomsskoleområdet kobler sig gerne på byens øvrige initiativer. I partnerskaber med andre aktører i Aarhus arbejder fritidsog ungdomsskoleområdet med at skabe interessante og relevante aktiviteter for børn og unge, som bidrager til de unges læring, trivsel og deltagelse i fællesskaber. De kulturelle aktiviteter udvikles i samarbejde med børnene og de unge for at sikre, at aktiviteterne er både for, med og af børn og unge. De bydækkende aktiviteter bidrager til, at de unge tager aktiv del i byens liv og udvikling. Det er her, de unge møder hinanden på tværs af alder, bopæl, baggrund, 24