Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Transkript

1 Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 I kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, kan man fremskrive antal kræfttilfælde (incidens) for 20 år i fire 5-års kalendertidsintervaller. De nationale statistikbureauer har leveret den forventede udvikling af befolkningerne og cancerregistrene udviklingen i kræftforekomsten i aldersspecifikke incidensrater. Da kræft er mange forskellige sygdomme med forskellig udvikling, er fremskrivningen for alle kræftformer samlet estimeret som summen af fremskrivninger af de enkelte kræftformer (entiteter) i NORDCAN. Materiale og metode Befolkningsfremskrivningen for Danmark er hentet fra Danmarks Statistiks databank. Fremskrivningsmodulet i NORDCAN er baseret på NORDPRED-programmet 2 udviklet af Harald Fekjær og Bjørn Møller fra det norske Kreftregister. NORDPRED baserer sig på udviklingen i rater for køn, alder, kalendertid og fødselsår (en alder-tid-kohorte model). Alder-tid-kohorte model Alder-tid-kohorte modellen fremskriver udviklingen i de aldersspecifikke rater som funktion af alder, kalendertid og fødselskohorte. Den kræver data fra mindst 15 fortløbende år (for at kunne danne mindst tre 5-års perioder) og med mindst 100 kræfttilfælde (samlet for alle aldre) per 5-års periode. Modellen kan fremskrive op til fire 5-års perioder. Model med konstante rater Der er også mulighed for at bruge raterne fra den sidste kendte 5-års periode (konstante rater) for alene at se effekten af ændring i befolkningsstørrelse og sammensætning. Metoden med konstante rater estimerer på basis af aldersspecifikke rater for den seneste 5-års periode og befolkningsfremskrivningen. Fremskrivning af antal kræfttilfælde Det årlige antal kræfttilfælde i fire 5-års perioder , , og er med enkelte undtagelser beregnet med alder-tid-kohortemodeller med udgangspunkt i perioden i NORDCAN. 1 Fremskrivningerne er vist i tabellerne under det midterste år 2018, 2023, 2028 og 2033 for hvert køn (tabel 1 og 2) og kræftform og for alle kræftformer som summen af fremskrivninger. I tabellerne er også vist det forventede antal tilfælde alene som konsekvens af ændringen af befolkningssammensætningen over tids ved anvendelse af raterne for Hvor er alder-tid-kohorte modellen ikke brugt Hvis antal kræfttilfælde for den enkelte kræftform er for lavt til fremskrivning, er modellen med konstante rater brugt. For kræftformer, hvor der er er ændringer i, hvor tidligt diagnosen stilles, f.eks. ved start af screeningsprogrammer og oplysningskampagner, er anvendt konstante rater. Det gælder brystkræft, prostatakræft, modermærkekræft og kræft i tyktarm og i endetarm og anus. Fremskrivning for brystkræft For brystkræft er incidensrater for aldersklassen år forhøjet for perioden 2007 til 2009 i forbindelse med første runde af mammografiscreening for hele landet (en prævalenspukkel, dvs. der er blevet registreret flere brystkræfttilfælde på grund af, at flere får en diagnose på et tidligere tidspunkt i 1

2 kræftforløbet), men er fra 2010 tilbage på den tidligere trend over tid, dog med en lidt anderledes aldersprofil. En alder-tid-kohorte model ville give 975 færre tilfælde pr år for den sidste periode Fremskrivning for prostatakræft For prostatakræft er brugt konstante rater for ikke at fortsætte den voldsomme stigning i incidensen fra 1995, som hænger sammen med øget anvendelsen af PSA-tests på mænd uden symptomer. I NORDCAN kan ses en tendens til, at incidens i de andre nordiske lande fra midten af 2000 erne er konstant eller faldende, hvor de tidligere har ligget på et højere niveau end i Danmark. For Danmark er antallene tilnærmelsesvist konstante fra En stor europæisk og en tilsvarende amerikansk undersøgelse kort efter 2000 viste, at tilbud om PSAtests til mænd uden symptomer kun fik antallet af personer, der døde af prostatakræft, til at falde marginalt. Undersøgelserne har haft indvirkning på anbefalingerne om brug af PSA-tests i de enkelte lande. Modellen med alder-tid-kohorte ville give 312 flere tilfælde per år for den sidste periode Fremskrivning for modermærkekræft For modermærkekræft har der været en speciel høj stigning i incidens efter 2004, men fra 2009 har antallet næsten været uændret. Det er muligvis på grund af en større opmærksomhed på symptomer, som er opstået i forlængelse af den danske solkampagne med start fra udført og finansieret af hhv. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Kampagnen kan have fået flere til at få tjekket modermærker så de har fået stillet diagnosen modermærkekræft tidligere i forløbet. I Australien, i New Zealand og på Island har tallene for incidens været næsten uændrede de senere år, efter der tidligere har været meget stejle stigninger i forbindelse med solkampagner 1,3,4. Derfor er modermærkekræft fremskrevet med konstante rater. Det er dog nok et konservativt estimat. Modellen med alder-tid kohorte ville give ekstra 542 tilfælde per år blandt mænd og 723 ekstra blandt kvinder i den sidste periode på grund af den øgede risiko. Fremskrivning for tyk- og endetarmskræft Antallet af tilfælde af tyk- og endetarmskræft steg fra 2014, da der her startede tilbud om screening til alle i aldersgruppen år, indfaset over en 4-årig periode så en prævalenspukkel er startet. Forhåbentlig vil vi også se et fald i risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft på længere sigt. I fremskrivningen er derfor brugt konstante rater. Modellen med alder-tid kohorte ville give ekstra 403 tilfælde blandt mænd og 389 blandt kvinder for tyktarmskræft og for kræft i endetarm og anus ville det give ekstra 123 og 108 tilfælde per år for den sidste periode Resultater Mænd En fremskrivning for alle kræftformer samlet bortset fra anden hud blandt mænd, beregnet som en sum af fremskrivningerne af de enkelte kræftformer, viser, at der forventes en stigning på årlige tilfælde (33.7 pct.) fra til årlige tilfælde fra til En fremskrivning med konstante rater ville give næsten samme resultat, men med en anden sammensætning på kræftformer. Med alder-tid-kohorte modellen forventes et fald i risikoen for at udvikle tobaksrelaterede kræftformer som lunge- og blærekræft samt for gruppen af ukendte og dårligt definerede kræftformer. Samtidig forventes en stigning for kræft i oropharynx, spiserør, tyndtarm, nyre og hjerne-cns. Skjoldbruskkirtelkræft forventes også at stige kraftigt som for kvinder, men det hidtidige antal har været for lavt til at bruge alder-tid-kohortemodellen. 2

3 Kvinder En fremskrivning for alle kræftformer bortset fra anden hud for kvinder viser, at der forventes en stigning på 4637 tilfælde pr år fra til (25.7 pct.) fra til årlige tilfælde, hvoraf 90 pct. kan tilskrives, at befolkningstallet øges og befolkningen i gennemsnit bliver ældre. Her dækker det også over et fald i risikoen for at udvikle de tobaksrelaterede kræftformer som lunge- og blærekræft, samt de dårligt definerede kræftformer og æggestokkræft. Der forventes en stigning i risikoen for at udvikle hjerne-cns, nyre og specielt skjoldbruskkirtelkræft, hvor risikoen ser ud til at blive fordoblet. Udviklingen for de sidste tre kræftformer ses også i andre lande. Resultater for de enkelte kræftformer i tabeller I tabel 1 og 2 ses resultaterne af fremskrivningen for de enkelte kræftformer og samlet som summen af dem. Tabellerne viser også konsekvensen af befolkningsændringen alene for hhv. mænd og kvinder. Konklusion Det årlige antal kræfttilfælde i Danmark forventes at stige fra i til i , hvilket er en stigning på 30 pct. Størsteparten af stigningen, 97 pct., skyldes, at befolknings tallet stiger og at befolkningen i gennemsnit bliver ældre. Det dækker dog over at tobaksrelaterede kræftformer stagnerer og risikoen falder, mens visse andre kræftformer stiger. Referencer 1 Engholm G, Ferlay J, Christensen N, Hansen HL, Hertzum-Larsen R, Johannesen TB, Kejs AMT, Khan S, Ólafsdóttir E, Petersen T, Schmidt LKH, Virtanen A and Storm HH. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries, Version 8.0 ( ). Association of the Nordic Cancer Registries. Danish Cancer Society. Available from accessed 8 February NORDPRED: 3 Ferlay J, Bray F, Steliarova-Foucher E and Forman D. (2014) Cancer Incidence in Five Continents, CI5plus. IARC CancerBase No. 9. Lyon: International Agency for Research on Cancer; Available from: accessed 8 February Bray F, Colombet M, Mery L, Piñeros M, Znaor A, Zanetti R and Ferlay J, editors (2017). Cancer Incidence in Five Continents, Vol. XI (electronic version). Lyon: International Agency for Research on Cancer. Available from: accessed 8 February februar 2018 Gerda Engholm Dokumentation & Kvalitet, Kræftens Bekæmpelse Tabeller Tabel 1 og 2 viser fremskrivningen af incidente kræfttilfælde for hhv mænd og kvinder. Desuden ses også konsekvensen af ændringen i befolkningens sammensætning (fremskrivning med konstante rater for ). Kræftformer hvor der eksplicit er valgt konstante rater, er markeret med *, mens kræftformer hvor forudsætningerne for fremskrivning med alder-tid-kohorte modeller ikke er opfyldt, er markeret med ^. Afvigelser i forhold til de publicerede tal i NORDCAN version 8.0 skyldes afrunding før summen over alle kræftformer og udeladelse af ganske få og meget små kræftformer. 3

4 Tabel 1. Mænd. Forventet antal kræfttilfælde pr år i Danmark frem til ud fra Fremskrivning Konsekvens, befolkningsændring Kræftform Læbe^ Mundhule Oropharynx Spytkirtel^ Nasopharynx^ Hypopharynx Spiserør Mave Tyndtarm^ Tyktarm* Endetarm og anus* Lever Galdeblære og galdeveje Bugspytkirtel Ukendte og dårligt def Næse og bihuler^ Strube Lunge (inkl. luftrør) Andre specificerede Lungehinde^ Knogle Modermærke, hud* Bindevæv Bryst^ Penis mm Prostata Testikel Livmoder uden spec. ^ Æggestok, æggeleder mv Nyre Blære og andre urinveje Øje^ Hjerne, CNS Skjoldbruskkirtel^ Hodgkins lymfom Non-Hodgkin lymfom Andre maligne hæmatolo ^ Myelomatose Leukæmi Myeloproliferative sygd. ^ Myelodysplastiske syndr. ^ Alle undtagen anden hud

5 Tabel 2. Kvinder. Forventet antal kræfttilfælde pr år i Danmark frem til ud fra Fremskrivning Konsekvens, befolkningsændring Kræftform Læbe^ Mundhule Oropharynx Spytkirtel^ Nasopharynx^ Hypopharynx^ Spiserør Mave Tyndtarm^ Tyktarm* Endetarm og anus* Lever Galdeblære og galdeveje Bugspytkirtel Ukendte og dårligt def Næse og bihuler^ Strube Lunge (inkl. luftrør) Andre specificerede Lungehinde^ Knogle Modermærke, hud* Bindevæv Bryst* Øvrige kv.kønsorganer^ Livmoderhals Livmoder Livmoder uden spec. ^ Æggestok, æggeleder mv Nyre Blære og andre urinveje Øje^ Hjerne, CNS Skjoldbruskkirtel Hodgkins lymfom Non-Hodgkin lymfom Andre maligne hæmatolo ^ Myelomatose Leukæmi Myeloproliferative sygd. ^ Myelodysplastiske syndr. ^ Alle undtagen anden hud