Nyhedsbrev fra Lipidklinikken juli 2013

Transkript

1 LipidNyt Nyhedsbrev fra Lipidklinikken juli 2013 LipidNyt på nettet LipidNyt udgives af Lipidklinikken og redigeres af de kliniske diætister Lonneke Hjermitslev, Lone Bjerregaard Rosenkilde og Sandie Konstantin Ravn. LipidNyt kan læses på Aalborg Universitetshospitals hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet. Gå ind på: Fisk er stadig godt for hjertet I den seneste tid har der været talt og skrevet en del i medierne om et dansk forskningsprojekt, der har undersøgt sammenhængen mellem to (blandt mange) biomarkører for betændelse og henholdsvis traditionel eskimokost (rig på sæl, hval og fisk) og en grønlandsk kost bestående af en højere grad af importerede madvarer. Her fandt man forhøjede markører blandt dem, der indtog den traditionelle eskimokost. Undersøgelsen er i nogle medier blevet fremlagt som et bevis for, at en fiskerig kost kan forårsage blodpropper i hjertet. Dette er en overfortolkning af resultaterne samtidig med, at der kun er tale om ét enkelt studie blandt mange. Det bør endvidere bemærkes, at traditionel eskimokost adskiller sig meget fra den danske kost. Både hvad angår indtaget af fisk, der er markant højere og består af andre kilder til omega- 3 fedtsyrer (f.eks. sæl og hval, hvilket ligeledes kan formodes at influere), men også i forhold til indtaget af frugt, grønt og fibre. De nuværende anbefalinger om at spise fisk er lavet på baggrund af mange års undersøgelser, der modsat det omtalte studie peger på en positiv effekt af fisk i kosten. LipidNyt på nettet Fisk er stadig godt for hjertet Hold igen med alkoholen, men husk at få væske nok Lipidklinikken søger deltagere til nyt studie Grøntsager til grillmaden Blomkålssalat med krydderurter Coleslaw med spidskål Let lakseroulade For en god ordens skyld skal det derfor slås fast, at fisk er sundt, og at der ikke ændres ved de nuværende anbefalinger. Derfor anbefales det fortsat at spise mindst 300 g fisk om ugen. Spiser man ikke fisk, kan man som hjertepatient overveje at tage et fiskeolietilskud (1000 mg EPA og DHA pr. dag) som alternativ kilde til de gavnlige omega-3 fedtsyrer. Hold igen med alkoholen, men husk at få væske nok Alkohol kan være en del af den dejlige sommertid, hvor der bliver hygget lidt ekstra med f.eks. en kold øl til frokosten, en drink inden maden og et glas vin til middagen. Og selvfølgelig kan man nyde et glas vin eller en øl i ny og næ, men det er værd at holde igen med alkoholen.

2 Selvom man i nogle undersøgelser har fundet, at et beskedent alkoholforbrug hos midaldrende kan reducere risikoen for hjerte-karsygdom, så diskuteres det stadig, hvor stor en reduktion, der kan blive tale om, og hvor højt alkoholforbruget må være for at have denne positive effekt. Sikkert er det imidlertid, at alkohol kan medvirke til udviklingen af en lang række sygdomme, herunder bl.a. skrumpelever, slagtilfælde og kræftsygdomme. Derfor er Sundhedsstyrelsens udmelding, at intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet, og at man derfor ikke bør drikke alkohol for sin sundheds skyld. Det siger Sundhedsstyrelsen om alkohol: Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkoholindtag ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Du har en øget risiko for at blive syg på grund af alkoholindtag, hvis du drikker mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed. Kilde: Sundhedsstyrelsen Ved maksimalt at drikke henholdsvis 7 og 14 genstande om ugen, er risikoen for sundhedsskadelig virkning fra alkohol altså lav, men der er flere sundhedsfordele ved at nedsætte alkoholforbruget. Alkohol kan nemlig øge triglycerid i blodet, så har man hypertriglyceridæmi (for høj mængde af triglycerid i blodet), er det bl.a. vigtigt at begrænse indtaget af alkohol betydeligt. Alkohol er også, hvad man kan betegne tomme kalorier. Det bidrager ikke med vigtige næringsstoffer, men har et højt indhold af kalorier. Derved tager alkohol pladsen fra andre sunde fødevarer, som vi skal bruge for at sikre kroppen de nødvendige vitaminer, mineraler og makronæringsstoffer. 1 genstand = 12 gram ren alkohol 1 genstand svarer til: 1 almindelig øl (33 cl) 1 glas vin (12 cl) 1 glas hedvin (8 cl) 1 glas spiritus (4 cl en stor snaps) Ovenstående indeholder gennemsnitligt 100 kalorier

3 Én genstand svarer til 12 g alkohol. Alkoholen alene bidrager med 86 kalorier, men øl og vin indeholder også kulhydrat, der bidrager med yderligere energi. Er der tale om en drink, hvor spiritus blandes op med f.eks. sodavand, kan en genstand snildt komme op på 200 kalorier. Vin, øl og spiritus bidrager således med mange kalorier, så hvis man forsøger at holde den slanke linje eller gerne vil tabe et par kilo, er det en god ide at begrænse indtaget af alkohol. Vi har imidlertid brug for en del væske, ikke mindst i sommervarmen, og det er vigtigt at få dækket sit væskebehov. På en almindelig dag har man brug for omkring 30 ml væske pr. kg kropsvægt. For en person, der vejer 70 kg, svarer det til 2100 ml. En del af dette behov dækkes via vand fra den mad, vi spiser, men resten skal man drikke sig til. Som tommelfingerregel skal de fleste mennesker drikke 1-1½ liter væske om dagen, men væskebehovet kan være højere, hvis det er meget varmt, man er fysisk aktiv eller man sveder meget. Sluk tørsten i vand. Postevand i Danmark er rent og indeholder ingen kalorier, men til gengæld mineralerne calcium, jod og magnesium. Et iskoldt glas vand smager skønt på en varm sommerdag, men synes man, vandet trænger til at blive piftet lidt op, er her et par ideer til, hvordan det kan gøres mere indbydende. Et glas eller en kande med vand kan f.eks. tilsættes: Frisk citron- eller limesaft Et par skiver appelsin, citron eller lime lidt frisk mynte eller citronmelisse Frosne vindruer Isterninger med frugtstykker Lipidklinikken søger deltagere til nyt forskningsprojekt Lipidklinikken skal, sammen med fem andre afdelinger i landet, deltage i en undersøgelse af et helt nyt kolesterolsænkende præparat, kaldet en PCSK9-hæmmer. Undersøgelsen retter sig mod personer med LDL over 2,6 mmol/l. Det nye præparat gives i tillæg til vores standardbehandling, således at ingen bliver dårligere behandlet, end de gør nu. Det er en forudsætning, at personen enten får daglig standardbehandling eller ikke tåler denne. Præparatet nedsætter LDL-kolesterol med yderligere ca. 40%. Undersøgelsen starter efter sommerferien. Kunne du have interesse i at høre nærmere (og evt. deltage), bedes du kontakte lipidsygeplejerske Lotte Kobbelgaard på tlf eller Karen Andersen på tlf

4 Grøntsager til grillmaden Når der grilles, er fokus ofte rettet mod det kød, der skal på grillen. Derfor er det vigtigt også at huske på grøntsagerne og stadig få de anbefalede 300 g om dagen. Her er to opskrifter på salater, der vil egne sig godt til grillmaden og en lakseroulade der f.eks. kan serveres som forret, mens grillen startes op. Blomkålssalat med krydderurter 1 blomkålshoved 100 g pinjekerner 1 bundt purløg 1 bundt persille ½ bundt basilikum 1 økologisk citron 1 spsk. olivenolie Rist pinjekernerne til de er lysebrune. Fjern de yderste blade fra blomkålen, og skær tynde skriver af blomkålshovedet hele vejen rundt (udelad stokken). Snit krydderurterne fint, og riv skallen af citronen. Pres citronen, og bland én spiseske citronsaft med olien. Bland broccoli, krydderurter, citronskal, olie-citron-blanding og pinjekerner. Lad gerne salaten trække ½-1 time, men den kan også fint spises med det samme. Coleslaw med spidskål 1 lille spidskål 2-3 gulerødder 1-1½ dl skyr 1 tsk. sukker 1 tsk. hvidvinseddike 1 tsk. spidskommen salt og peber Snit spidskålet fint og riv gulerødderne groft. Bland spidskål og gulerødder. Bland skyr, sukker, hvidvinseddike og spidskommen, og smag til med salt og peber. Vend grøntsagerne i dressingen, og server. Dressingen kan også fint udelades eller erstattes med et par æbler og lidt citronsaft, hvis der ønskes en friskere og mere sprød salat.

5 Let lakseroulade 200 g røget laks i skiver 50 g skyr 20 g light friskost naturel eller med grønne urter 1 spsk. purløg 1 spsk. persille salt og peber 200 g salat, f.eks. hjertesalat Evt. 1 spsk. dild til pynt ½ citron Rør skyr og friskost sammen til en glat masse. Hak purløg og persille fint og kom det i blandingen. Smag til med salt og peber. Fordel laksen på bagepapir, så det danner en firkant. Lad stykkerne lappe lidt over hinanden, da der ikke må være nogen huller. Fordel skyr-blandingen på laksen i et jævnt lag (lad 1-1½ cm kant være fri for massen). Rul forsigtigt laksen sammen til en roulade ved at bruge bagepapiret til at trække med. Fold bagepapiret rundt om rullen, og kom den i en plastikpose. Læg den i fryseren (kan også laves én uge før den skal bruges). Når den er frossen, tages den ud og skæres i skiver med det samme. Læg 2-3 skiver lakseroulade på en bund af fintsnittet salat. Lad laksen tø op, og pynt til sidst med dild og citron. Server med groft brød. God sommer! Lipidklinikken Kardiologisk Afdeling Sdr. Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital Tlf