Antikoagulationsbehandling
|
|
- Ingeborg Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientinformation Antikoagulationsbehandling med Marevan eller Marcoumar Revideret 21. november 2014
2 Forord Antikoagulationsbehandling (fremadrettet benævnt AKbehandling) anbefales til: Personer med uregelmæssig hjerterytme Personer med indopererede mekaniske hjerteklapper Personer med dyb årebetændelse og/eller blodprop i lungerne Personer, der af andre årsager har en øget tendens til at danne blodpropper. Fælles for disse personer er, at blodet har tendens til at størkne (koagulere) i hjertet eller i de større blodkar og danne en blodprop. En blodprop kan blive siddende, hvor den er dannet (kaldet trombose), eller løsne sig og følge med blodstrømmen til et andet sted i kroppen, hvor den kan tilstoppe et blodkar (kaldet emboli). Hvis blodets strømning forhindres af en blodprop, hindres forsyningen til de organer eller arme/ben, som forsynes af det pågældende blodkar. Det er håbet, at denne pjece kan være med til at give dig et indblik i AK-behandlingen. 2
3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kontrol af AK-behandling... 5 Hvordan virker medicinen... 5 Hvordan kontrolleres medicinens virkning... 7 Bestemmelse af INR... 8 Varetagelse af AK-behandling... 8 Vurdering af behandlingskvalitet... 9 Vedligeholdelse af AK-behandling Hvornår er der behov for ekstra kontrol af INR Anden medicin kan påvirke effekten af AK-medicinen Hvis man glemmer at tage Marevan Sygdom kan påvirke AK-behandlingen Fødevarer kan måske påvirke AK-behandlingen Alkohol kan påvirke AK-behandlingen Stress kan påvirke AK-behandlingen Motion Rejser Rygning Sex Symptomer ved overdosering (for høj INR-værdi) Symptomer ved underdosering (for lav INR-værdi) Forholdsregler ved operation og tandlægebesøg Recepttilskud Graviditet Hvor kan jeg læse mere Egne noter og spørgsmål
4 Indledning Blodets evne til at størkne er normalt en meget fint afpasset proces, der starter når der sker en skade på karvæggen. Denne proces skal forhindre, at blodet strømmer ud af karret, og at hullet i karvæggen lukker. Koagulation er et indviklet samspil mellem en lang række stoffer i blodet. En del af stofferne dannes i leveren og er afhængig af flere faktorer bl.a. leverens funktion og kroppens indhold af K-vitamin. Nogle personer har en øget tendens til at udvikle størknet blod og blodpropper. Disse personer tilrådes AK-behandling. Antikoagulationsmedicinen (fremadrettet benævnt AKmedicinen) påvirker den tid, som blodet er om at størkne. Når størkningstiden påvirkes, bliver risikoen for blodpropper mindre. Samtidig øger man dog risikoen for blødninger. Formålet med behandlingen er at opnå balance mellem at undgå såvel blodpropper som blødning. I Danmark regner man med at til mennesker er i AK-behandling for sygdomme, der indebærer øget risiko for at danne blodpropper. Der er de seneste år kommet nye antikoagulerende medikamenter på markedet. Indenfor visse sygdomskategorier kan disse være et alternativ til den mere traditionelle AK-behandling, som beskrives i denne pjece. 4
5 Kontrol af AK-behandling I traditionel AK-behandling skal der med jævne mellemrum tages kontrolblodprøver og måske justeres i medicindosis. Dette gøres for at opnå den ønskede balance mellem mindst mulig risiko for både blodpropper og blødning. AK-behandlingen er forskellig fra person til person både hvad angår varighed og daglig medicindosis. For nogle skal behandlingen vare resten af livet, for andre blot nogle få måneder. Ved opstart af behandling er det nødvendigt med hyppige blodprøvekontroller af blodets størkningstid, så der kan findes frem til den rette medicindosis. Senere i behandlingsforløbet kan der evt. kontrolleres med længere intervaller. Hvordan virker AK-medicinen De stoffer der anvendes hører til gruppen kumariner. Warfarin og phenprocoumon er de to produkter, der forhandles i Danmark 1. Stofferne indtages som tabletter og optages i blodet via tarmen. De hæmmer K-vitaminets stimulerende virkning på produktionen af koagulationsaktive 2 stoffer i leveren. Dosis kan opgives i antal mg eller som antal tabletter pr. dag. 1 Warfarin fås under navne som Marevan, Waran og Warfarin. Phenprocoumon fås under navnet Marcoumar. 2 De stoffer der igangsætter størkningsprocessen. 5
6 Kumarinerne virker maksimalt efter 1½ - 3 døgn. Grunden hertil er, at de allerede producerede koagulationsstoffer i kroppen stadig er aktive. Først når disse stoffer er nedbrudt, træder den antikoagulerende effekt af den indtagede medicin i kraft. Der er stor forskel på de to anvendte præparaters omsætning i kroppen: Makimal effekt efter indtagelse Phenprocoumon Warfarin timer timer Halveringstid 3 Ca. 1 uge 1-2 døgn Tid til ny steady 28 dage 1 uge state 4 efter dosisændring Dokumentation i kliniske studier 5 Beskeden Solid Warfarin er det foretrukne valg og hovedsageligt pga den kortere halveringstid. Halveringstiden har betydning i forhold til behandlingsindledning og i tilfælde af overdosering. Medicinen påvirker personer forskelligt og der kan også være forskel på hvordan medicinen virker hos den enkelte person fra et tidspunkt til et andet. Det er derfor nødvendigt at foretage regelmæssige blodprøvekontroller under AK-behandlingen for til stadighed at sikre den korrekte medicindosis. 3 Den tid det tager at halvere koncentrationen af medicin i kroppen. 4 Tilstand hvor der igen er stabil koncentration af medicin i kroppen. 5 Warfarin er, til forskel for phenprocoumon, anvendt og evalueret i store kliniske undersøgelser ved både venøs og arteriel tromboemboli. 6
7 Ukorrekt medicindosis kan medføre komplikationer i form af enten blodprop eller blødning, som i visse tilfælde kan være alvorlige. Hvordan kontrolleres medicinens virkning Man kan måle virkningen af de koagulationsaktive stoffer, som produceres i leveren. Virkningen skal være sænket til et passende niveau for at skabe den rette balance mellem risiko for blodpropper og risiko for blødning. Blodets størkningstid angives i en standardiseret enhed: International Normalized Ratio, som forkortes INR. INRværdierne anvendes til at vurdere graden af antikoagulation og er således grundlag for dosering af AK-medicinen. En person, der ikke er i AK-behandling har en INR omkring 1,0. En INR på 2,0 angiver at blodet er ca. dobbelt så lang tid om at størkne som normalt. En INR på 3,0 svarer til ca. 3 x normal størkningstid. Jo højere INR, jo bedre er man beskyttet mod blodpropper, men samtidig stiger risikoen for blødning. 7
8 Det anbefalede INR-niveau kaldes også terapeutisk niveau. I ovenstående figur er INR-niveauet 2,0-3,0 markeret med rødt. Dette niveau er det optimale niveau for de langt de fleste personer i AK-behandling. På figuren ses ligeledes, at hældningen er mere stejl for INR under niveau sammenlignet med kurven for INR over niveau. Incidensen 6 af komplikationer i form af tromboemboli er større end incidensen af blødningskomplikationer. Det betyder at INR lidt under niveau er mere risikofyldt end INR lidt over niveau. Behandlingen synes at indebære lav risiko, så længe INR ikke overstiger 4.5. Bestemmelse af INR INR kan enten bestemmes på et laboratorium eller INR kan bestemmes på et såkaldt patientnært apparatur 7. Varetagelse af AK-behandling Varetagelsen af AK-behandling kan foregå på flere forskellige måder. Det er muligt at få kontrolleret AKbehandling hos: Praktiserende læge Hospitalsafdeling Shared care (samarbejde mellem egen læge og hospitalsafdeling) Højt specialiseret AK klinik eller man kan i større udstrækning selv indvolvere sig ved: 6 Antallet af nye tilfælde pr. år 7 Der en del apparater på markedet, herunder: CoaguChek XS, INRatio, Pro-Time / Pro-Time 3 og SmartCheck INR System koagulometre. I Danmark er langt det mest anvendte CoaguChek XS (Roche Diagnostica). Anvendelsen af disse patientnære apparater er undersøgt i flere studier, og fundet tilstrækkelig pålidelige til klinisk anvendelse. 8
9 Selvtestning (patienten tager selv blodprøven og analyserer den og et sundhedspersonale doserer medicinen) Selvstyring (patienten tager selv blodprøven, analyserer den og doserer selv AK-medicinen) Videnskabelige studier dokumenterer, at selvtestning og selvstyring giver en bedre behandlingskvalitet end styring via egen læge, hospitalsafdeling etc. Oplæring i selvstyret AK-behandling tilbydes i alle landets regioner. Af alle personer i AK-behandling vurderes ca. 80 % at være egnet til selvtestning og ca. 50 % til selvstyring. Ved begge af disse behandlingstyper vil man skulle gennemgå et oplæringsforløb. Vurdering af behandlingkvalitet Det gælder for AK-behandling, som for al medicinsk behandling i øvrigt, at sikre grundig information om: formål med behandlingen effekt bivirkninger med henblik på, at opnå reduceret risiko for fejlbehandling. Ved anvendelse af kumariner er det påkrævet, at den enkelte klinik kan dokumentere klinikkens og den enkelte patients behandling. Som kvalitetsmål anvendes begrebet 'tid i terapeutisk interval'. Det anses at være god kvalitet når mindst 70 % af INR-værdierne ligger indenfor terapeutisk interval over tid. 9
10 Vedligeholdelse af AK-behandling Som allerede nævnt er det nødvendigt med jævnlige blodprøvekontroller for at kontrollere medicinens virkning. Der vil af og til være behov for at korrigere i den ugentlige medicindosis. Ligger INR-værdierne for lavt er der risiko for dannelse af blodprop og der skal måske øges i AK-medicindosis. Ligger INR-værdierne for højt øges risikoen for blødning og der skal måske reduceres i AK-medicindosis. Du har måske tidligere oplevet at INR har ændret sig markant, fra en blodprøve til en anden, på trods af regelmæssig levevis. Det kan hænge sammen med at udsving i INR-værdierne oftest skyldes forbigående årsager, f.eks.: Indtagelse af anden medicin Forglemmelse af AK-medicin Sygdom Markante kostændringer Alkoholindtagelse Stress Ping-pong effekt (i tilslutning til tidligere dosisjustering) Dagligdagen vil influere på forskellig vis fra person til person, og der vil også være forskel på hvordan dagligdagen påvirker den enkelte person fra et tidspunkt til et andet. Kontakt derfor din læge/klinik ved tivivsspørgsmål. 10
11 Hvornår kan der være behov for ekstra kontrol af INR Ekstra kontrol af INR anbefales i forbindelse med: Ændringer i blødningstendens f.eks. blå mærker, tandkødsblødning Påbegyndelse/ændring/ophør af anden medicin Kostomlægning Flere dage med høj feber Flere dage med diarré Udlandsrejser f.eks. ændret levevis, flyvetur Anden medicin kan påvirke AK-behandlingen Mange medikamenter kan øge eller nedsætte effekten af AK-medicinen. MAREVAN Anden medicin Nedbrydning Uvirksomme affaldsstoffer Det er vigtigt at huske, at ny medicin eller ændringer i dosis af allerede ordineret medicin måske også kan få indflydelse på INR-værdierne. Håndkøbsmedicin, naturmedicin, vitaminpræparater, og slankemidler kan i visse tilfælde influere på AK-behandlingen. Med hensyn til vitaminpiller, kosttilskud og naturmedicin er markedet uendeligt og det er ofte ukendt hvilken indflydelse 11
12 indtagelse af disse produkter måtte have på din AKbehandling. Det anbefales derfor at du kontakter din læge/klinik før du går i gang med ovenstående. Hvis man glemmer at tage sin AK-medicin Det er vigtigt at huske at tage tabletterne og gerne på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Du kan med fordel anvende en doseringsæske eller afkrydsning på en kalender, for at undgå forglemmelser. Forglemmelser kan forekomme. Skulle det ske eller kommer du i tvivl om doseringen, så kontakt den læge/klinik, der er ansvarlig for behandlingen og lad dem hjælpe dig med vurdering af den aktuelle situation og med en plan for hvad du skal gøre hvis det skulle ske igen. Sygdom kan påvirke AK-behandlingen Sygdom i form af f.eks.: opkastning, diarré, feber, forkølelse eller anden infektion vil ofte påvirke AKbehandlingen. Kroppen vil reagere anderledes, medicinen kan hobe sig op i kroppen og INR kan i den forbindelse stige voldsomt. Omvendt kan det også ske at medicinen ikke optages ordentligt fra tarmen og INR kan da blive for lav. 12
13 Kontakt derfor evt. lægen ved temperatur over 39 mere end én dag. Det kan blive aktuelt at regulere i medicindosis, ligesom det måske kan blive aktuelt med en ekstra blodprøvekontrol. Vaccinationer kan i nogle tilfælde påvirke INR i indtil 7-10 dage efter, at den er givet. Fødevarer kan måske påvirke AKbehandlingen Tilstedeværelsen af K-vitamin i kroppen er nødvendig for produktionen af visse af de stoffer, som indgår i blodets størkningsproces. K-vitamin er afgørende for at blodet kan størkne og AKbehandlingen forebygger blodpropper ved netop at sørge for, at leveren i mindre grad genbruger K-vitamin. Tidligere har man anbefalet personer i AK-behandling at holde igen med indtaget af fødevarer med et højt indhold af K-vitamin. Det har afstedkommet at mange personer i AKbehandling helt har afholdt sig helt fra at spise grønt. Det er ikke nogen god ide - heller ikke for personer i AKbehandling. Man kommer på den måde til at spise mere ensidigt og mindre sundt. 600 g frugt og grønt om dagen gælder også når man er i AK-behandling. Det er bedre at have et stabilt, dagligt indtag af K-vitamin end det er helt at undgå K-vitamin eller kun spise K-vitamin en gang imellem - uden at der dog er behov for at veje maden. 13
14 Videnskabelige undersøgelser har vist at personer med et lavt indtag af K-vitamin opnår en mere ustabil AKbehandling. Som tidligere nævnt er markedet for vitaminpiller, kosttilskud og naturmedicin uendeligt og det er ofte ukendt hvilken indflydelse indtagelse af disse produkter måtte have på din AK-behandling. Vil du foretage større ændringer i din kost anbefales du at tage kontakt med din læge/klinik, som kan hjælpe dig med råd og vejledning. Alkohol kan påvirke AK-behandlingen Alkohol i små mængder f.eks. et glas vin eller to om dagen påvirker vanligvis ikke selve AK-behandlingen. Når du drikker alkohol, specielt ved indtagelse af større kvanta, ændres kravene til leveren. Det kan medføre, at leveren producerer færre koagulationsaktive stoffer og dermed stiger blødningstendensen. Det vigtigt at bemærke, at der er store variationer i hvordan den enkelte person reagerer i forhold til indtag af alkohol. Stress kan påvirke AK-behandlingen Perioder med travlhed, øget arbejdspres, spekulationer og lignende faktorer, der kan samles under betegnelsen stress vil med stor sandsynlighed påvirke din AKbehandling. 14
15 Erfaringer viser at en flyvetur ofte påvirker INR. Det kan bl.a. tilskrives frigivelse af stresshormoner i kroppen under flyveturen. Det er ikke sikkert at du selv oplever situationen som stressende, men kroppen gør. Folk reagerer forskelligt på stress. Nogle oplever en stigende INR og andre reagerer modsat, så INR falder. Motion Motion skader ikke, tværtimod. Fysisk aktivitet bør opretholdes i normalt omfang, da det er vigtigt for det almene velbefindende og giver en god blodcirkulation. Almindelige sportsgrene som svømning, jogging, løb m.v. indebærer normalt ingen øget risiko. Voldsomme ændringer i motionsvaner kan dog påvirke behandlingen. Da AK-behandlingen øger risiko for blødning, anbefales det at undgå voldsom sportsaktivitet med risiko for slag og fald (boksning, rugby o.lign.). Rejser Længere udenlandsrejser anbefales planlagt i samråd med den læge/klinik, der varetager din AK-behandling. Det kan måske blive aktuelt med en blodprøve undervejs. Måske er der behov for at have ekstra tabletter med. Der kan forekomme udsving i INR i forbindelse med ferie. Flyveturen, ændret/øget alkoholindtagelse og turistmave vil af og til påvirke INR. Det kan være en god ide at gøre dit forsikringsselskab opmærksom på at du er i AK-behandling, inden du rejser 15
16 ud, så du er sikker på at være dækket rent forsikringsmæssigt ifald der skulle tilstøde dig noget under rejsen. Rygning Rygning påvirker ikke direkte den medicinske AKbehandling. Rygning er dog en medvirkende risikofaktor for åreforkalkning og derfor er rygning forbundet med en øget risiko for blodpropdannelse. Da du er i AK-behandling netop på grund af risiko for blodpropdannelse, vil tobaksrygning yderligere forøge risikoen for blodpropper. Sex Den medicinske behandling påvirker ikke sexuallivet. Symptomer ved overdosering (for høj INR) Små blødninger i form af: Tandkødsblødning ved tandbørstning Lejlighedsvis næseblødning Øget tendens til blå mærker Forlænget blødning efter små rifter og sår er ikke ualmindelige og behøver ikke være tegn på overdosering, men vær opmærksom på ændringer i blødningsmønster. Kommer du i tvivl, så kontakt behandlende læge/klinik, der varetager din behandling. En blodprøve kan hurtigt afgøre om INR-værdien er i niveau. Større blødninger som: Blod i urin eller afføring Uventet blødning fra underlivet (kvinder) Blodige opkastninger Svær hovedpine evt. med lammelser 16
17 Sår, hvor blødningen ikke vil standse eller bløder meget skal straks give anledning til kontakt til behandlende læge/ klinik (dagtid) eller via vagtlæge/ skadestue. Symptomer ved underdosering (for lav INR) Tager du for lav dosis af medicin, kan den ønskede behandlingseffekt blive for lille. Det er vigtigt at vide, at for lav medicindosis betyder, at der er øget risiko for blodpropdannelse. Det er ikke sikkert, at der sker noget. Symptomerne på blodpropper vil meget ofte være forbigående og ikke give varige mén. Risikoen for blodprop er dog til stede, og følgende symptomer skal tages alvorligt: Pludselige smerter i en arm eller et ben Følelsesløshed, prikken eller stikken i dele af kroppen Synsforstyrrelser eller mistet syn på et øje Utydelig tale eller besvær med at tale Kortåndethed og/eller brystsmerter Kontakt til behandlende læge/ klinik (dagtid) eller lægevagt/ skadestue med henblik på afklaring af om der kan være opstået en blodprop. Forholdsregler ved operation og tandlæge Almindelige tandlægebesøg kræver sædvanligvis ingen forholdsregler mht. AK-behandlingen, men det er vigtigt at tandlægen er orienteret om, at du er i AK-behandling. Når du skal opereres er det er vigtigt, at blodet har en god evne til at størkne. Kirurgen vil i forbindelse med større indgreb, ofte ønske sig et lavere INR-niveau end det niveau din AK-behandling normalt tilstræber. 17
18 Det kunne derfor blive aktuelt at justere i medicindosis, for at opnå dette. Der vil så være en øget risiko for dannelse af blodpropper. Det er muligt at beskytte mod blodpropper på anden måde nemlig ved at give indsprøjtninger med lavmolekylært heparin 8. Det er vigtigt, at der lægges en plan i forbindelse med det forestående indgreb. Udarbejdelse af en sådan plan kan din læge/klinik være behjælpelig med 9. Ved behandling andetsteds, hos f.eks. fysioterapeut og kiropraktor, bør du sikre dig at behandleren er orienteret om, at du er i AK-behandling. Personer i AK-behandling bør altid bære et kort på sig, der tilkendegiver at man er i AK-behandling og hvem der styrer behandlingen. Dette kort vises frem ved henvendelse til læge, hospital, tandlæge m.v. Recepttilskud Medicin til AK-behandling kan kun udleveres på recept. Sygesikringen yder tilskud efter gældende regler. Graviditet Kvinder i den fødedygtige alder, der sættes i korterevarende AK-behandling, bør sikre sig mod graviditet. AK-medicin kan forårsage blødninger og misdannelser hos fostret. Er du i længerevarende/livslang AK-behandling og planlægger at blive gravid, skal egen læge/hospital, der varetager AK-behandlingen kontaktes. Den medicinske 8 Lavmolekylært heparin: Fragmin, Klexane og Innohep. 9 Bridgingplan 18
19 behandling skal ændres, så risikoen for fosterskader minimeres, og du skal indgå i et andet kontrolforløb. Ammende kvinder kan være i AK-behandling med warfarin (Marevan ) uden risiko for barnet. 19
20 Hvor kan jeg læse mere På Internettet kan du finde yderligere oplysninger: AK-Centret, Aarhus Universitetshospitals hjemmeside Højt specialiseret AK-klinik, der bl.a. forestår oplæring i selvstyret og selvtestet AK-behandling Under "Værd af vide om " kan du bl.a. læse mere om længerevarende rejser, tandlægebesøg, forholdsregler ved operation, K-vitamin og kost. Lægemiddelkataloget - indeholder oplysninger om medicins virkning og evt. bivirkning. Lægemiddelstyrelsens hjemmeside om medicins indvirken på hinanden. Ved opslag kan du finde oplysninger, om der kan forventes udsving i INR (op eller ned) ved samtidig indtagelse af Marevan eller Marcoumar. Lægefaglig sammenslutning for behandling af trombose- og hæmostase sygdomme. Her forefindes bl.a. en bridgingapplikation, som sundhedsprofessionelle kan anvende som støtte i beslutningstagning i forbindelse med pause med antitrombostisk behandling. 20
21 Udarbejdet af: Lene Schou, Karin Overgaard og Marianne Maegaard Sygeplejersker i AK-centret Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T, Aarhus Universitetshospital Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N Thomas Decker Christensen Afdelingslæge, lektor, dr.med., Ph.D. Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T, Aarhus Universitetshospital Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N 11. rev.udgave - november 2014 Egne notater og spørgsmål 21
22 Egne notater og spørgsmål 22
23 Egne notater og spørgsmål 23
24 24
Patientvejledning. Regulering af antikoagulationsbehandling
Patientvejledning Regulering af antikoagulationsbehandling Oprettet februar 2015 Indledning Denne vejledning henvender sig til personer i selvstyret antikoagulationsbehandling (AK-behandling) med warfarin
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereMethotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium
Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereNordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg
Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:
Læs mereTil patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereCAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger CAPRELSA
Læs mereGaldestensoperation Komplikationer
Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har
Læs mereDiskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs merePacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1
Pacemaker Information om anlæggelse af pacemaker Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvad er formålet med anlæggelse af pacemaker? Formålet med anlæggelse af pacemaker, er at stimulere
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereNEDSYNKNING AF UNDERLIVET
PATIENTINFORMATION NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Fragmin anti-xa IU/ml Injektionsvæske, opløsning. Dalteparinnatrium
Indlægsseddel: Information til brugeren Fragmin 10.000 anti-xa IU/ml Injektionsvæske, opløsning Dalteparinnatrium Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereKoagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie
Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereAnbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol
Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og
Læs mereMedicinsk abort til uge 8+0
Patientinformation Medicinsk abort til uge 8+0 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Medicinsk abort til uge 8+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan udføres, er
Læs mereOral antikoagulations-behandling (AK-behandling)
Selvmonitorering og/eller selvbehandling Antikoagulation søvn og angst Den Regionale Lægemiddelkomitè Region Sjælland 2. december 2014 Maja Jørgensen Uddannelsesansvarlig overlæge Center for Trombose og
Læs mere- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral
Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mereTVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest
Information til patienten TVT og TVT-O Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs mereKære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.
Kære patient Denne skrivelse er udarbejdet til dig, der står overfor at skulle opereres på CFR Hospitaler. Her kan du og dine pårørende få information om det forestående forløb før, under og efter din
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Arax Junior 250 mg tabletter paracetamol
INDLÆGSSEDDEL 1 Indlægsseddel: Information til brugeren Arax Junior 250 mg tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette læge middel, da den indeholder vigtige
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereMedicinsk abort uge 8+1 til 9+0
Patientinformation Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Medicinsk abort fra uge 8+1 til 9+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereHvem skal i AK-behandling? Mange patienter, specielt med hjertesygdomme, har forøget blodproprisiko og kræver blodfortyndende behandling.
NOTAT Baggrundsnotat om selvstyret-/selvtestet AK-behandling Indledning På mødet den 18. februar 2014 i forretningsudvalget blev der efterspurgt supplerende oplysninger om Selvstyret-/selvtestet AK-behandling
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs mereInformationsbrochure til patienter
Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette
Læs mereSpinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs merePatientvejledning. Blodfortyndende behandling i graviditeten. Patientinformation om forbyggende behandling med lavmolekylært heparin i graviditeten
Patientvejledning Blodfortyndende behandling i graviditeten Patientinformation om forbyggende behandling med lavmolekylært heparin i graviditeten innohep Patientinformation om forbyggende behandling med
Læs mereBCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine
DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereAfslutning af graviditet efter 12. uge
Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter
Læs mereInformationsbrochure til patienter
Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereTil patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve
Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer
Læs merePatientinformation. Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0
Patientinformation Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0 Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk afdeling Medicinsk abort fra uge 8+1 til 9+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan udføres, er
Læs mereDekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs mereKikkertundersøgelse af blæren
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse
Læs mereEgenbehandling og egenomsorg. Hvordan forbereder vi patienterne?
Kroniske udfordringer påp sundhedsområdet det Egenbehandling og egenomsorg Hvordan forbereder vi patienterne? Århus Universitetshospital, Skejby 24. Juni 2009 Marianne Maegaard Sygeplejerske AK-centret
Læs mereSkumbehandling af åreknuder
Information til patienten Skumbehandling af åreknuder Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder Indholdsfortegnelse Åreknuder...3 Symptomer...4 Behandling...4 Efterforløb...5
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereTYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET
TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS
ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereFedtsugning. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:
Fedtsugning Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs mereKære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE
ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.
Læs mereAfslutning af graviditet efter 12. uge
Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med dødt foster 2 Afslutning af graviditet efter
Læs mereMedicinsk abort uge 8+1 til 9+0
Patientinformation Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Medicinsk abort fra uge 8+1 til 9+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan
Læs mereMarevan 2,5 mg tabletter warfarinnatrium
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Marevan 2,5 mg tabletter warfarinnatrium Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Læs mereFjernelse af livmoderen
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fjernelse af livmoderen Patientinformation www.koldingsygehus.dk Fjernelse af livmoderen kaldes også en hysterektomi. Der er 3 måder livmoderen kan fjernes på: 1. Livmoderen
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereForstoppelse FORSTOPPELSE
Forstoppelse Forstoppelse Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er
Læs mereMangel på binyrebarkhormon
Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,
Læs mereBehandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Glycerylnitrat SAD, koncentrat til infusionsvæske, opløsning 5 mg/ml. glyceryltrinitrat
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Glycerylnitrat SAD, koncentrat til infusionsvæske, opløsning 5 mg/ml glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel,
Læs mereTil patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Til patienter og pårørende Fjernelse af mandler - Ambulant Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken kontaktpersonsordning i ØNH - klinikken Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereRocilin filmovertrukne tabletter IE, 1 mill. IE, 1,2 mill. IE og 1,5 mill. IE
Rocilin filmovertrukne tabletter 500.000 IE, 1 mill. IE, 1,2 mill. IE og 1,5 mill. IE Læs denne information godt igennem, før De begynder at tage medicinen Gem denne information, De får måske brug for
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs merePATIENTINFORMATION KIKKERTOPERATION PÅ ÆGGESTOKKE OG ÆGGELEDERE
PATIENTINFORMATION KIKKERTOPERATION PÅ ÆGGESTOKKE OG ÆGGELEDERE Cyster i underlivet sidder oftest på æggestokkene. Der findes flere forskellige slags cyster - langt de fleste er godartede. Ved mindre cyster
Læs mereDin første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig
Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereMotion og diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Motion er godt for alle, men som diabetiker får du en ekstra gevinst ud af motion Når du bruger dine muskler, øges følsomheden for insulin, og der forbrændes mere glukose (sukkerstoffer)
Læs mereDet er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.
Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn
Læs mereSkumbehandling af åreknuder
Information til patienten Skumbehandling af åreknuder Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder Side 2 Indholdsfortegnelse Skumbehandling af åreknuder...4 Symptomer på
Læs mereSkæv storetå. Patientinformation. 25. september 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0
Skæv storetå Patientinformation 25. september 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0 Skæv storetå Patientinformation Før operation på Gildhøj Privathospital Det er vigtigt at du er godt forberedt
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mere2 NÅR DU SKAL BEDØVES
Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit generelle helbred. Herudover vil der være særligt fokus på allergi, om eventuelt
Læs merePatientvejledning. For højt stofskifte
Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Megace 160 mg tabletter Megestrolacetat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den
Læs merePATIENTINFORMATION LIVMODERFJERNELSE/HYSTEREKTOMI VED KIKKERTOPERATION
PATIENTINFORMATION LIVMODERFJERNELSE/HYSTEREKTOMI VED KIKKERTOPERATION 1 Forandringer i livmoderen kan i nogle tilfælde gøre det nødvendigt at fjerne livmoderen. Det er mest hensigtsmæssigt samtidig at
Læs mereDicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler
Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Læs denne information godt igennem, før du begynder at bruge medicinen. Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Kontakt læge eller apotek,
Læs merePanodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol
OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereInformation om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi
Patientinformation Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi - Ekstirpatio recti Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi
Læs mere