Rammeindsatsplan. For Asferg Udbyneder Indsatsplanområde

Transkript

1 Rammeindsatsplan For Asferg Udbyneder Indsatsplanområde Januar

2 2

3 Forord Rammeindsatsplanen for Asferg Udbyneder Indsatsplanområde er den overordnede plan for, hvordan grundvandet i området kan beskyttes, så drikkevandsinteresserne sikres bedst muligt. Formålet med indsatsplanen er både at beskytte nuværende vandindvinding og bevare grundvandsressourcen for kommende generationer. Grundvandet skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af menneskelig aktivitet, og grundvandet skal beskyttes mod påvirkning fra jordoverfladen. Randers Kommune har valgt at lade indsatsplanen bestå af en overordnet rammeindsatsplan for et større område samt en delindsatsplan for hvert enkelt vandværk. Til denne rammeindsatsplan hører der således 11 detailindsatsplaner. Rammeindsatsplanen beskriver de generelle og overordnede indsatser, der skal gennemføres i området og angiver retningslinjer for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at gøre. Desuden beskrives resultaterne af den statslige kortlægning, som ligger til grund for indsatsplanen. Delindsatsplanerne er målrettet forholdene på og omkring det enkelte vandværk for at gøre planen mere håndterbar og for at opnå en bedre lokal forankring hos det enkelte vandværk. Da vandforsyningsstrukturen m.m. vil ændres med tiden, skal indsatsplanen være en plan under stadig udvikling. Der vil derfor være behov for en løbende opfølgning af planen. Det kan, f.eks. ved større ændringer i indvindingsstrategi eller markante ændringer af vandkvaliteten, blive nødvendigt at revidere planen. Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i samarbejde mellem de private almene vandværker i området og Randers Kommune. Planen har været forelagt Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse i Randers Kommune, og den har, efter godkendelse i Miljø- og teknikudvalget, været i offentlig høring i den lovbefalede 12 ugers periode. Indsatsplanen er den 8. februar 2016 vedtaget af Randers Kommune i henhold til 13 og 13a i Vandforsyningsloven, Lovbek. nr af 10. december 2015 om vandforsyning mv. samt bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner. 3

4 Indhold 1 Indledning Læsevejledning Definitioner/ordforklaring Indsatsplanområdet Hvad er en indsatsplan? Hvad skal en indsatsplan indeholde? Grundlaget for indsatsplanerne Hvem udarbejder indsatsplaner? Rammeindsatsplaner og delindsatsplaner Beskyttelseszoner m.m. omkring vandboringer Det videre forløb Resumé Målsætninger, retningslinjer og indsatser Målsætninger Målsætning vedr. nitrat Målsætning vedr. sprøjtemidler Retningslinjer Retningslinjer vedr. nitrat Retningslinjer vedr. sprøjtemidler Retningslinjer vedr. frivillige aftaler vs. påbud Jordvarmeanlæg Andre indsatser og tiltag Informationskampagner Opsporing og evt. sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Renovering af aktive vandværksboringer Flytning af vandværkers kildepladser Opkøb af arealer Skovrejsning Vandanalyser udover det lovpligtige niveau Slam Skærpet tilsyn på jordbrug og virksomheder Opsporing af nedsivningsanlæg og udbedring af kloakker Pesticidfri drift Ansvar og tidsplan Vandforsyningsforhold

5 4.1 Almen vandforsyning Markvanding Andre vandindvindinger Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Modelarbejde Resultater af undersøgelser og modelberegninger Geologiske og landskabsmæssige forhold Geologisk og hydrostratigrafiske model Grundvandsmagasiner Hydrologiske forhold Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Grundvandskvalitet Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Nitrat i kalkmagasiner Sammenfatning af grundvandsressourcen Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelse og planmæssige forhold Byer, byvækstområder og råstofområder Beskyttede naturtyper Skov, skovrejsningsområder og SFL områder Landbrugsforhold Landbrugsbedrifter Potentiel nitratudvaskning Forureningskilder Kortlagte jordforureninger Øvrige forureningskilder Områdeudpegninger Indvindingsoplande Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder Indsatsområder Sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger Problemstillinger i OSD og indvindingsoplande Referencer

6 6

7 1 Indledning 1.1 Læsevejledning I kapitel 1 Indledning forklares, hvad en indsatsplan er og hvordan den virker. Kapitel 2 indeholder et resumé af rammeindsatsplanen. I kapitel 3 beskrives de overordnede målsætninger for grundvand og drikkevand i Randers Kommune, målsætninger for nogle af de væsentligste, mulige kilder til forurening af grundvandsressourcen samt retningslinjer for håndtering af dem. Desuden beskrives de retningslinjer, der skal være gældende for kommunens og eventuelle andre myndigheders administration af forhold, der har med grundvand og drikkevand at gøre. Hvilke indsatser, der skal gøres omkring det enkelte vandværk, vil blive beskrevet i delindsatsplanerne. I kapitel 4 er vandforsyningsstrukturen i indsatsplanområdet beskrevet. I kapitel 5 gennemgås resultaterne af den udførte kortlægning med hensyn til bl.a. den naturlige beskyttelse fra lerlag i området, strømningsforhold i grundvandsmagasinerne samt forhold omkring grundvandskvaliteten. I kapitel 6 er arealanvendelsen og de potentielle forureningsrisici behandlet. Udpegningen af nitratfølsomme områder og indsatsområder findes i kapitel Definitioner/ordforklaring Kortlægningsområde: Område, hvor Naturstyrelsen (NST) har udført kortlægning og har afleveret en redegørelse til kommunen. Kortlægningsområdet omfatter her også arealer, som ligger i Mariager Fjord Kommune. Indsatsplanområde: Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune. Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD: Areal indenfor hvilket, der vurderes at være særligt værdifulde drikkevandsressourcer. Udpeget i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. Blev oprindelig udpeget af amterne. Indvindingsopland: Det areal, indenfor hvilket der strømmer vand til en indvindingsboring. Grundvandsdannende opland: Det areal, hvor vandet dannes, siver ned til grundvandsmagasinet og videre hen til boringen, hvor det pumpes op. 7

8 Følsomme indvindingsområder: Delområder inden for OSD eller indvindingsoplande uden for OSD, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, de anses for følsomme over for. Ofte ses betegnelsen Nitratfølsomme indvindingsområder eller NFI. Indsatsområder, IO: Delområder inden for de følsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne. Indsatsområderne er udpeget på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne. 1.3 Indsatsplanområdet Randers Kommune har i slutningen af 2013 samt vinteren 2014 modtaget afrapporteringen af kortlægningen i det område, som Naturstyrelsen kalder Kærby og Fjelsted. Kortlægningsområdet Kærby og Fjelsted ligger syd for Mariager Fjord og er arealmæssigt delt mellem Randers og Mariager Fjord Kommuner. Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune vil fremover blive kaldt Asferg Udbyneder Indsatsplanområde. Indsatsplanområdet indeholder de arealer, som vil blive omfattet af de indsatsplaner, som Randers Kommune skal udarbejde for dette område. I de afsnit, der handler om geologi m.v., har det været nødvendigt at medtage beskrivelsen af hele kortlægningsområdet. Grunden til dette er, at den opstillede geologiske model, den hydrostratigrafiske model og den hydrologiske model alle er opstillet for hele kortlægningsområdet og kun med stor vanskelighed lader sig adskille i delelementer. I de afsnit, som omhandler sårbare områder, vandværker, indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande er det kun arealer i Randers Kommune, dvs. indsatsplanområdet, som er medtaget. Rammeindsatsplanen indeholder en gennemgang af den udførte kortlægning samt af de generelle indsatser som skal gennemføres inden for området. Desuden er der indeholdt en tidsplan og angivelse af hvem, der er ansvarlige for indsatsernes gennemførelse. Foruden nærværende rammeindsatsplan er der udarbejdet delindsatsplaner, som omhandler følgende vandværker: Asferg, Dalbyneder, Dalbyover, Enslev & Blenstrup, Gassum, Havndal, Kastbjerg, Knejsted Mark, Kærby, Udbyneder og Vinstrup. Rammeindsatsplanen og delindsatsplanerne har grænseflader til både kommuneplanen, vandforsynings- og spildevandsplanen samt Vandplanen for Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. 8

9 Figur 1.1. Indsatsplanområdet bestående af OSD og indvindingsoplande. På kortet er vandværkernes placering vist. Område med blå skygge ligger i Mariager Fjord Kommune. 1.4 Hvad er en indsatsplan? Reglerne for den generelle beskyttelse af grundvandet er fastlagt i Miljøbeskyttelsesloven. En indsatsplan angiver rammerne for de ekstra indsatser, som er nødvendige i sårbare områder for at sikre forbrugerne godt drikkevand også på meget lang sigt. Indsatsplanen er en handlingsplan, som angiver hvilke indsatser, der skal gøres for at beskytte drikkevandet mod forurening. Planen slår samtidig fast, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, hvornår de skal gennemføres, og hvem der skal betale for dem. 9

10 Indsatsplanen indeholder en beskrivelser af de indsatser, der skal gennemføres i indsatsområdet og den skal danne grundlaget for de aftaler, der skal indgås mellem f.eks. et vandværk og en lodsejer. Desuden er der angivet retningslinjer for myndighedernes fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at gøre. Så vidt det er muligt skal indsatsplanens indsatser gennemføres på baggrund af frivillige aftaler mellem de berørte parter. Hvis det viser sig umuligt at opnå de nødvendige aftaler på frivillig basis, er der dog, i gældende lovgivning, mulighed for at myndighederne påbyder de nødvendige tiltag. 1.5 Hvad skal en indsatsplan indeholde? I Miljøministeriets bekendtgørelse om indsatsplaner /1/ er det angivet, at en indsatsplan mindst skal indeholde: Et resumé af den kortlægning, der er grundlaget for indsatsplanen. En angivelse af de områder, hvor indsats(er) skal gennemføres. En beskrivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet. Retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan udarbejdes, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen. En angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen. En detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. En indsatsplan skal desuden indeholde en tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan samt indeholde en angivelse af, hvilken tidligere vedtagen indsatsplan som i givet fald skal ophæves. 1.6 Grundlaget for indsatsplanerne Siden slutningen af 1990 erne er grundvandsressourcerne i Danmark blevet kortlagt. Det blev først gjort af amterne, dernæst af de statslige miljøcentre og siden 2011 af Naturstyrelsen. Kortlægningen er baseret på indsamling af eksisterende data om geologi, grundvand, geofysik, nedbør og overfladevand m.m. Desuden er der indsamlet nye oplysninger via geofysiske målinger, vandanalyser, simultane pejlinger af grundvandsspejlet, udførelse af boringer og udarbejdelse af grundvandsmodeller. Kortlægningen er finansieret af det grundvandsgebyr, vandværkerne gennem årene har indbetalt. Statens kortlægning giver et overordnet billede af, hvor grundvandet er dannet, hvor det strømmer hen samt hvor det er specielt sårbart. 10

11 Kortlægningen er imidlertid ikke altid detaljeret og nøjagtig nok til, at man kan pålægge lodsejere restriktioner mht. arealanvendelsen ned på matrikelniveau. Det er derfor nødvendigt, at kommunen inddrager detaljeret viden om geologien og vandforsyningsforholdene. Denne lokale viden er afgørende for detaljerne i indsatsplanen. 1.7 Hvem udarbejder indsatsplaner? Kortlægning af grundvandsressourcerne og deres beskyttelse udføres af Naturstyrelsen. Randers Kommune har udarbejdet indsatsplanen i samarbejde med vandværkerne i området. Planen har været forelagt Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse i Randers Kommune. Før indsatplanens udarbejdelse er hvert impliceret vandværk blevet besøgt og mulige nødvendige indsatser er blevet diskuteret. Der er desuden blevet afholdt møder med deltagelse af repræsentanter for vandværkerne og andre interessenter. Hvert vandværk samt de andre interessenter har haft udkast til indsatsplanen til kommentering. Indkomne relevante forslag er indarbejdet i planen, før det endelige forslag er forelagt for Miljø- og Teknikudvalget. Indsatsplanen har derefter været i offentlig høring, eventuelle ændringsforslag er indarbejdet før den er vedtaget af Udvalget for Miljø og Teknik / Byrådet. 1.8 Rammeindsatsplaner og delindsatsplaner Dette skrift er som nævnt en rammeindsatsplan for Asferg - Udbyneder Indsatsplanområde i Randers Kommune. For hvert enkelt vandværk er der udarbejdet en delindsatsplan Delindsatsplanerne indeholder følgende: Præsentation af det vandværk, som er omfattet af indsatsplanen. Præsentation af geologi, hydrogeologi, sårbarhed. Præsentation af arealanvendelse, forureningskilder og trusler. Gennemgang af indsatser, hvor det angives, hvem der ansvarlig for deres gennemførelse, tidsplan og evt. økonomi. Anbefalet overvågningsprogram. Indholdet af delindsatsplanerne er vandværksspecifikke og præsentationen af geologi, hydrogeologi osv. omfatter nærområdet til vandværket samt de dele af grundvandsmagasinet, hvorfra vandværkerne trækker deres vand. 11

12 1.9 Beskyttelseszoner m.m. omkring vandboringer Beskyttelsesområde Når der gives tilladelse til etablering af en boring til indvinding af grundvand, stilles der sædvanligvis krav om fastlæggelse af et beskyttelsesområde også kaldet fredningsbælte eller fysisk sikringszone. Normalt sættes størrelsen af beskyttelsesområdet til mindst 10 meter. Lovhjemmelen til at fastlægge beskyttelsesområdet fremgår af Miljøbeskyttelseslovens 22 24, /2/. I beskyttelsesområdet må der ikke gødes eller anvendes sprøjtemidler, og der må ikke anvendes eller anbringes stoffer, der kan udgøre en risiko for boringen. Hygiejnisk 300 meterzone Omkring boringer til indvinding af drikkevand bliver der udlagt en 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone, indenfor hvilken der normalt ikke tillades nedsivning af spildevand. Reglerne er fastsat for at beskytte indvindingen mod forurening med bakterier og virus. Lovhjemmelen findes i Miljøbeskyttelseslovens 19 samt i Spildevandsbekendtgørelsens kapitel meterzone Siden 2011 har der været krav om en zone på 25 meter omkring alle boringer til almen vandforsyning, indenfor hvilken jorden ikke må dyrkes erhvervsmæssigt. 25 meterzonen er fastlagt i Miljøbeskyttelseslovens 21b. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Randers Kommune har omkring alle vandværksboringer udenfor OSD fået beregnet og optegnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). BNBO udlægges med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven. Udlægningen af BNBO indebærer, at der er mulighed for at pålægge restriktioner ved påbud og forbud for at undgå forurening også inden vedtagelsen af en indsatsplan. Størrelsen af BNBO er beregnet ud fra viden om geologi, indvindingsdybde og indvindingsmængde. Udstrækningen af BNBO er derfor forskellig for de forskellige boringer. De udlagte BNBO er omkring vandværksboringerne er beskrevet nærmere i delindsatsplanerne for de respektive vandværker Det videre forløb Senest et år efter kommunens vedtagelse skal rammeindsatsplan og delindsatsplaner evalueres i det Koordinationsforum, som kommunen oprettede ved indsatsplanarbejdets begyndelse. Det vurderes om de vedtagne indsatser er gennemført som aftalt og om der eventuelt kræves nye indsatser for at opretholde den gode beskyttelse af grundvandet. 12

13 Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har i december 2015 indgået en aftale om bl.a. at lempe kvælstofreguleringen for landbrugsbedrifter. Det fremgår af Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer (NaturErhvervsstyrelsen, 2015), at de grundvandsmæssige konsekvenser af den ændrede kvælstofregulering forudsættes afhjulpet via kommunernes indsatsplaner. Hvis forslaget om ændrede gødningsnormer gennemføres, skal indsatsplanerens tiltag revideres i fornødent omfang. Der vil under alle omstændigheder være behov for at følge op på indsatsplanen, fordi de fleste af de indsatser, som er beskrevet i indsatsplanen, tidsmæssigt kan strække sig over mange år. Desuden er mange tiltag vurderet ud fra forudsætninger, som er under fortsat udvikling. Vandforsyningsstrukturen kan blive ændret, grundvandskvaliteten kan ændre sig over tid, landbrugspraksis og anden arealanvendelse kan ændre sig, og der kan vise sig at være flere eller færre forureningskilder end oprindelig antaget. Uanset om forslaget om ændrede gødningsnormer gennemføres skal det, senest 5 år efter vedtagelsen, vurderes i Koordinationsforum om der er behov for revision af rammeindsatsplan og/eller delindsatsplaner. 13

14 2 Resumé De overordnede målsætninger for grundvand og drikkevand i Randers Kommune er, at kommunens borgere også i fremtiden kan få drikkevand af høj kvalitet baseret på rent og urenset grundvand samt, at beskyttelsen af grundvandet skal prioriteres højere end arealanvendelse og aktiviteter, der indebærer risiko for forurening. Miljø- og teknikudvalget har vedtaget en række retningslinjer, som skal medvirke til, at der kan udarbejdes indsatsplaner, som sikrer, at ovenstående målsætninger kan opfyldes. I indsatsplanområdet er der 11 almene vandforsyninger med i alt 16 boringer, som tilsammen indvinder knap m 3 på årsbasis. Fra markvandere indberettes der ca m 3 pr. år. Der er ikke oplysninger om anlæg til industri eller til gartnerivanding i indsatsplanområdet. Der er ca. 70 enkeltindvindere, som indvinder en mindre mængde vand. Ud af de 16 boringer til almen vandforsyning indvinder de 14 fra kalkmagasinet og de resterende 2 indvinder fra sandmagasiner. Foruden at vise, hvor det oppumpede vand er dannet, er et af hovedformålene med den gennemførte kortlægning at fastlægge grundvandsmagasinernes beskyttelse mod nedsivende forurening fra overfladen. Grundvandsmagasinernes sårbarhed vurderes i forhold til nitrat. Der tages i vurderingerne udgangspunkt i det magasin, hvorfra der aktuelt indvindes eller forventes en fremtidig indvinding til almen vandforsyning. I OSD området er hovedparten af arealet kortlagt som havende stor eller nogen sårbarhed. Dog er der områder ved Dyrby og ved Blenstrup samt nogle mindre spredte områder, hvor der er lille sårbarhed. De 7 indvindingsoplande uden for OSD er alle kortlagt som havende stor sårbarhed. Landbrug tegner sig for langt størstedelen af arealanvendelsen i indsatsplanområdet, og skov, naturområder og befæstet areal/bebyggelse udgør en mindre del. Den potentielle nitratudvaskning varierer meget indenfor indsatsplanområdet, men generelt er nitratudvaskningen høj. Den gennemsnitlige beregnede udvaskning fra markblokkene i området ligger over 75 mg/l. Inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandværker er der, i Naturstyrelsens kortlægning én lokalitet med en kendt forurening. Der er desuden 11 steder, som er kortlagt som værende måske forurenede. De sidste vil senere blive undersøgt at Region Midt. Kortlægningen har ikke givet anledning til ændringer i afgrænsningen af OSD. Der er derimod en del ændringer i udpegningen af sårbare områder, som flere steder er blevet en del mindre end i den oprindelige udpegning fra Regionplan

15 3 Målsætninger, retningslinjer og indsatser Indsatsplanens beskyttelsesindsatser er rettet mod sikring af grundvandressourcen inden for områder med særlige drikkevandsinteresser samt i indvindingsoplande udenfor disse. Formålet med indsatsplanen er beskyttelse af drikkevandsinteresserne, og det er det, de valgte indsatser skal fokusere på. Indsatsplaner er således ikke rettet mod at opnå miljømål i vandplansammenhæng, selvom indsatser i en indsatsplan kan medvirke til opfyldelse af vandplanens miljømål. I det følgende beskrives de overordnede målsætninger for grundvand og drikkevand i Randers Kommune, målsætninger for nogle af de væsentligste potentielle kilder til forurening af grundvandsressourcen samt retningslinjer for myndighedernes håndtering af dem. Desuden oplistes en række forskellige indsatser eller tiltag, som kan sættes i værk ved frivillige aftaler eller ved påbud eller forbud rettet mod vandværker, lodsejere eller virksomheder. Hvilke indsatser der skal sættes i værk omkring det enkelte vandværk vil blive beskrevet i delindsatsplanerne. 3.1 Målsætninger Den overordnede målsætning for grundvand og drikkevand i Randers Kommune fremgår af Kommuneplan 2013, hvor der står, at kommunen skal arbejde for: At kommunens borgere også i fremtiden kan få drikkevand af høj kvalitet baseret på rent og urenset grundvand. at beskyttelsen af grundvandet skal prioriteres højere end arealanvendelse og aktiviteter, der indebærer risiko for forurening Målsætning vedr. nitrat Det overordnede mål med hensyn til nitrat er, at vandkvaliteten i drikkevand ikke på noget tidspunkt overskrider drikkevandsbekendtgørelsens grænseværdi for nitrat på 50 mg/l. EU s grundvandsdirektiv fastslår desuden en pligt til at vende væsentlige og vedvarende opadgående tendenser, når koncentrationen af et forurenende stof når op på 75 % af grundvandskvalitetskravene. Dvs., at der er en handlepligt således, at der, for nitrats vedkommende, skal gennemføres en reduktion af udvaskningen af nitrat, hvis der, i et grundvandsmagasin, konstateres et nitratindhold på 37,5 mg/l samtidig med at koncentrationen er stigende. For grundvandsmagasiner, hvor koncentrationen af nitrat allerede ligger over de 37,5 mg/l, skal der ligeledes ske en reduktion. 15

16 I de statslige vandplaner står, i overensstemmelse med ovenstående, følgende Miljømål: Der skal identificeres væsentlige og vedvarende opadgående tendenser til stigning i koncentration af forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer i grundvandsforekomster, der anses for at være truede. Udgangspunktet for at vende forureningstendenser er som udgangspunkt 75 % af kvalitetskravet eller tærskelværdien. Randers Kommune har derfor sat som mål, at det gennemsnitlige indhold af nitrat i vandværkernes oppumpede vand i fremtiden højest bliver på 37,5 mg/l. Herved er der plads til almindelige variationer i nitratindholdet, uden at grænseværdien i det oppumpede drikkevand overskrides Målsætning vedr. sprøjtemidler Det er det overordnede, langsigtede mål, at grundvand, der indvindes til drikkevand af almene vandværker, ikke indeholder rester af sprøjtemidler, dvs., at indholdet skal være under 0,01 μg/l, som er detektionsgrænsen for sprøjtemidler. 3.2 Retningslinjer Retningslinjerne skal gælde for kommunens og andre myndigheders administration af forhold, der har med grundvand og drikkevand at gøre. Retningslinjerne er bindende anvisninger på, hvordan kommunalbestyrelsen fremadrettet vil administrere for at tage hånd om en given forurening eller forureningstrussel. Retningslinjerne er vedtaget af Miljø- og teknikudvalget den 22. maj Retningslinjer vedr. nitrat I sårbare dele af BNBO og indvindingsoplande Hvis der, i en boring til almen vandforsyning, konstateres 37,5 mg nitrat/l, og der hidtil har været en stigende tendens, eller hvis nitratindholdet ligger klart over 37,5 mg/l 1, skal der gennemføres tiltag, som sikrer, at nitratindholdet ikke i fremtiden overstiger de 37,5 mg/l. Hvilke tiltag, der skal gennemføres vil bero på en konkret vurdering af den enkelte boring og geologien omkring den. I øvrige indsatsområder I de mindre sårbare dele af indvindingsoplandene samt i indsatsområder udenfor indvindingsoplande benyttes husdyrlovgivningens generelle beskyttelsesniveauer Retningslinjer vedr. sprøjtemidler Landbrugets brug af sprøjtemidler er reguleret via lovgivningen, men kan reguleres yderligere gennem en indsatsplan og miljøbeskyttelseslovens 26a, forudsat der foreligger tilstrækkeligt dokumentation. En orientering fra Naturstyrelsen til kommunerne dateret 6. oktober 2011 konkluderer følgende: En kombination af konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om den konkrete arealanvendelse samt viden om forureningskilder vil kunne udgøre et tilstrækkeligt grundlag for 1 Dvs. mere end 37,5 mg/l tillagt en analyseusikkerhed på 10 % 16

17 kommunernes vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider. Ved indhold over 0,1 μg/l skal der, efter gældende lovgivning, tages forholdsregler til at mindske indholdet mest muligt. I praksis kan det f.eks. betyde, at der skal findes en ny kildeplads. Randers Kommune har derfor besluttet, at indhold mellem 0,01 og 0,05 μg/l i en råvandsprøve fra et vandværk accepteres med øget overvågning. Det er desuden besluttet, at der ved indhold over 0,05 μg/l, og med stigende tendens, skal tages skridt til at nedbringe indholdet. Hvilke tiltag, der skal gennemføres vil bero på en konkret vurdering af den enkelte boring. I boringsnære beskyttelsesområder (BNBO): Hvis der i en boring påvises sprøjtemidler eller rester deraf over detektionsgrænsen på 0,01 μg/l og det påviste stof kan relateres til jordbrugsdrift i området, og der er en stigende tendens, skal brugen ophøre indenfor BNBO. I sårbare dele af indvindingsoplande Hvis der i en boring påvises sprøjtemidler eller rester deraf over detektionsgrænsen på 0,01 μg/l og det påviste stof kan relateres til jordbrugsdrift i området, og der er en stigende tendens, skal brugen ophøre indenfor sårbare dele af indvindingsoplandet. I øvrige dele af indvindingsoplande Hvis der i en boring påvises sprøjtemidler eller rester deraf over detektionsgrænsen på 0,01 μg/l, og det påviste stof kan relateres til jordbrugsdrift i området, og arealet, hvor sprøjtemidlet bruges, ikke er kortlagt som sårbart, skal sårbarheden af oplandet tages op til revision. Det skal herefter vurderes indenfor hvilken del af indvindingsoplandet brugen af det pågældende sprøjtemiddel skal ophøre. I øvrige indsatsområder I øvrige dele af indsatsområder, dvs. indsatsområder udenfor indvindingsoplande, er brugen af sprøjtemidler underlagt lovgivningens generelle regulering Retningslinjer vedr. frivillige aftaler vs. påbud Det skal så vidt muligt tilstræbes, at der indgås frivillige aftaler mellem vandværk og lodsejere om eventuel reduktion med hensyn til nitrat og sprøjtemidler Kompensation for rådighedsindskrænkninger I forbindelse med rådighedsindskrænkninger overfor eksisterende lovlig anvendelse af nitrat og sprøjtemidler i BNBO er og indvindingsoplande betales der kompensation til lodsejer af det vandværk, som har fordel af indsatsen Frivillig aftale eller ekspropriation Hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler, kan kommunen påbyde ejeren eller brugeren af en ejendom de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre drikkevandet mod forurening. Et påbud kan gives efter Miljøbeskyttelseslovens 26a. For at kompensationen til en lodsejer kan være skattefri, skal byrådet, samtidig med at der gives påbud om foranstaltninger, konkret beslutte, at der i 17

18 overensstemmelse med den foreliggende beslutning, vil blive iværksat ekspropriation af en given ejendom, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om overdragelse. Kommunalbestyrelsen har hjemmel i vandforsyningsloven /5/ til i nødvendigt omfang at træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for et alment vandforsyningsanlæg, når almenvellet kræver det, og når der er givet tilladelse til anlægget. Der kan jf. 37 i vandforsyningsloven eksproprieres med henblik på, at der 1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil, 2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme, herunder til at udføre prøveboringer og prøvepumpninger, 3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste ejendomme, 4) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i eller foretages ophævelser af rettigheder til benyttelse af overfladevand, når benyttelsen hviler på særlig adkomst. Ved at Byrådet udtrykker vilje til ekspropriation, sikres det, at alle lodsejere får erstatning på ens vilkår, og dermed vil lodsejerne få den samme skattefrihed, hvad enten der indgås en frivillig aftale, eller det sker ved påbud. Der henvises til et svar fra Skatterådet dateret 24. april 2012, SKM SR. Skatterådets svar kan læses i sin helhed her Erstatningsfri regulering Nedsat brug af nitratholdig gødning efter de generelle bestemmelser i husdyrlovgivningen kan kun træde i kraft ved nye tilladelser og er fremadrettet og erstatningsfri. Det er ikke muligt at gennemføre nedsættelse af brugen af sprøjtemidler efter de generelle bestemmelser i husdyrlovgivningen Jordvarmeanlæg Tilladelser til jordvarmeanlæg meddeles i medfør af Miljøbeskyttelsesloven og Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg /7/ Funktion, anlægstyper og risikovurdering Et jordvarmeanlæg består normalt af et væskefyldt varmeoptagersystem i jorden samt en varmepumpe, som via fordampning/fortætning af et kølemiddel (gas) omsætter den optagne energi til en højere temperatur således, at den kan bruges til opvarmning m.v. Fra alle typer anlæg med væskefyldt varmeoptagersystem kan der, ved lækage, udsive væske, som indeholder frostsikringsmiddel. 18

19 Hidtil har de mest almindelige jordvarmeanlæg været horisontale anlæg, hvor varmeoptagelsen foregår gennem væskefyldte jordslanger lavet af PE-plast, som typisk lægges ca. 90 cm under jordoverfladen. I de senere år har jordvarmeanlæg etableret i boringer imidlertid vundet større udbredelse. Her placeres varmeoptageren i en boring, der som oftest er 80 til 100 meter dyb, men som kan være op til 200 meter dyb. I de vertikale anlæg bruges de samme frostsikringsmidler som i horisontale anlæg. Det vurderes, at vandrette anlæg ikke vil udgøre en risiko for forurening af grundvandsressourcen eller vandforsyningsboringer, hvis kravene i den gældende bekendtgørelse overholdes. Ved boringsbaserede anlæg vurderes, at der er risiko for forurening. Hvis/når anlægget engang i fremtiden springer læk vil grundvandsressourcen kunne forurenes med frostvæske. Der vil desuden kunne trænge forurening fra overfladen ned gennem rørene til grundvandsmagasinerne. Hvis boringerne er ført gennem beskyttende lerlag over grundvandsforekomsterne, kan der, ved dårligt udførte boringer, sive forurening ned langs rørenes yderside og selve borehullet således udgøre en transportvej for forurening. Foruden de to ovennævnte typer findes der flere former for kompaktanlæg, som enten kan være gravet ned til få meter eller som placeres i boringer eller brønde. Risikoen ved øvrige anlægstyper skal vurderes afhængig af type, etableringsdybde og lokalisering Retningslinjer for jordvarmeanlæg etableret i boringer: Der gives ikke tilladelse: I grundvandsdannende oplande/indvindingsoplande samt BNBO til almene vandforsyningsboringer. Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse: I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I øvrige områder, som vurderes, i fremtiden, at kunne få nævneværdig betydning for indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Det betyder, at området kan have betydning som fremtidigt område til indvinding af drikkevand (reservekapacitet). Tilladelse kan dog meddeles i ovennævnte områder, hvis en hydrogeologisk vurdering viser, at etablering med stor sandsynlighed er uproblematisk i forhold til grundvandsressourcen. Det skal bemærkes, at retningslinjerne for jordvarmeboringer gælder både i udpegede indsatsområder, IO samt i områder, indenfor OSD og indvindingsoplande, hvor der er en god beskyttelse i form af dækkende lerlag over grundvandsmagasinet. Dette skyldes, at eventuelle jordvarmeboringer vil blive ført igennem lerdæklagene, og således kunne forårsage kortslutning mellem højtliggende, muligt forurenede, og dybe uforurenede magasiner. 19

20 3.3 Andre indsatser og tiltag I det følgende oplistes forskellige typer af indsatser, der kan gøres for at beskytte grundvandsressourcen, vandværkernes BNBO er og deres indvindingsoplande. Hvad der mere præcist skal gøres omkring det enkelte vandværk vil blive behandlet i delindsatsplanerne Informationskampagner Der skal gennemføres en informationskampagne rettet mod grundejere indenfor indvindingsoplandet om ikke at bruge sprøjtemidler i haver, indkørsler m.v. Vandrådet for vandværker i Randers Kommune har fået tilladelse til, at vandværkerne i kommunen benytter en pjece udarbejdet af Vandplanudvalget i Århus Kommune. I pjecen opfordres der til ikke at anvende pesticider til formål, der ikke er relateret til landbrug, skovbrug o.l. dvs. at undlade at sprøjte i haver, indkørsler og på gårdspladser Opsporing og evt. sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Ubenyttede boringer og brønde kan udgøre en forureningstrussel mod grundvandet. Gamle boringer og brønde er som åbne sår i de lag, som ligger over grundvandsmagasinerne, fordi de virker som dræn for forurenende stoffer fra jordoverfladen til grundvandet. I BNBO er og i vandværkers indvindingsoplande skal ubenyttede brønde og boringer findes og sløjfes. Randers Kommune vil udarbejde et forslag til brevtekst, som kan sendes ud af vandværkerne på vandværkernes brevpapir. Ved tilslutning til fælles vandforsyning og i andre tilfælde hvor en brønd eller boring bliver overflødig vil kommunen kræve sløjfning af brønde eller boring. Vandværkerne skal give kommunen besked ved tilslutning af nye forbrugere. I henhold til Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land skal sløjfningen fortages af personer, der opfylder de fastsatte krav i bekendtgørelsen om uddannelse af personer, der udfører boringer på land Renovering af aktive vandværksboringer I nogle tilfælde kan en dårlig vandkvalitet skyldes, at der siver højtliggende forurenet vand ind i boringen gennem utætheder i forerøret. I sådanne tilfælde kan der måske opnås en forbedring af vandkvaliteten ved renovering af boringen Flytning af vandværkers kildepladser I meget sårbare områder kan grundvandsressourcen, på grund af tidligere tiders gødskning, være så belastet med nitrat, at indsatser for at nedbringe nitratudvaskningen måske først vil få effekt om rigtig mange år. Se også afsnit I sådanne tilfælde kan flytning af kildepladser være den eneste mulighed for bevarelse af vandværket på længere sigt. 20

21 3.3.5 Opkøb af arealer Et alment vandværk har mulighed for at opkøbe landbrugsjord, hvis der er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevand, når det sker i overensstemmelse med en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Jorden kan evt. forpagtes ud, med krav om grundvandsbeskyttende drift. Muligheden er specielt interessant for de vandværker, der har indsatsområder for pesticider eller nitrat i deres indvindingsoplande. På arealer under 2 ha kan landbrugspligten ophæves, mens der på arealer over 2 ha fortsat vil være landbrugspligt, men vandværket kan bestemme, at en evt. forpagter skal tilrettelægge driften på en sådan måde, at grundvandet beskyttes. Lovhjemmel til opkøb fremgår af 23 i Lov om landbrugsejendomme. /8/ Skovrejsning Skovrejsning med løvtræskulturer betragtes som en god og effektiv måde at beskytte grundvandet på, naturligvis forudsat, at der ikke gødes og bruges pesticider. Der er ved adskillige af vandværkerne i kortlægningsområdet sammenfald mellem store dele af indvindingsoplandet og arealer, der i kommuneplanen er udpeget som områder, hvor skovrejsning er ønsket Vandanalyser udover det lovpligtige niveau Hvis der i en drikkevandsboring er stigende indhold af nitrat, pesticider eller andre stoffer således, at der er fare for at drikkevandskravene vil blive overskredet, kan en indsats være, at der analyseres for de pågældende stoffer oftere end med den sædvanlige frekvens. Dette kan påbydes med hjemmel i drikkevandsbekendtgørelsens 8 Stk. 7., hvor der står: Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at kontrollen skal foretages hyppigere end angivet i bilag 9 og 10, når udfaldet af tidligere undersøgelser, anlæggets særlige udsættelse for forurening eller andre forhold taler for det Slam Kommunen kan nedlægge forbud mod anvendelsen af slam og andre organiske affaldsprodukter til jordbrugsformål, hvis anvendelsen medfører forurening eller risiko herfor. Kommunen kan derfor, efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, nedlægge forbud mod udbringning til slam i indvindingsoplande til boringer til almen vandforsyning. Denne mulighed fremgår af 32 stk. 2 i slambekendtgørelsen/9/ Skærpet tilsyn på jordbrug og virksomheder Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelses i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug og virksomheder. Ved tilsyn oplyser kommunens tilsynsførende om grundvandets sårbarhed og grundvandsrisiko ved uheld Opsporing af nedsivningsanlæg og udbedring af kloakker Ud fra BBR har kommunen lokaliseret ejendomme med nedsivningsanlæg, som ligger indenfor 300 meterzonen omkring boringer til almen vandforsyning. Hver enkelt skal vurderes mht. trussel mod vandforsyningen, og hvor der eksisterer en betydende trussel, skal der gives påbud om alternativ spildevandsbortskaffelse. 21

22 Ved separatkloakering eller anden renovering af kloaksystemet, vil Randers Kommune arbejde på, at ledninger m.v. i indvindingsoplande prioriteres højt Pesticidfri drift Som følge af en aftale mellem Miljøministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening bruges der ikke længere sprøjtemidler på kommunale arealer i Randers Kommune, bortset fra en ganske lille smule til bekæmpelse af bjørneklo. 3.4 Ansvar og tidsplan Ansvaret for gennemførelse af indsatserne er angivet i forbindelse med gennemgang af de enkelte indsatser. Indsatserne igangsættes alle i 2016, men flere af dem vil have lang varighed. F.eks. vil informationskampagner skulle gentages med et regelmæssigt interval, ligesom sløjfning af boringer og brønde måske stadig vil være aktuelt efter flere års forløb. Tre vandværker i indsatsplanområdet har højere nitratindhold end tilladt ifølge gældende lovgivning. De har fået et påbud om, at de inden 3 år skal skaffe en vandkvalitet, som overholder gældende grænseværdier. Tidsplanen for indsatsplanens målopfyldelse er således identisk med det enkelte påbuds overholdelse. Påbuddene er ikke givet via indsatsplanen, men ville være blevet givet under alle omstændigheder. For tre andre vandværker er det en del af indsatsplanen, at der udføres et antal supplerende vandanalyser, for at afklare om der er en udvikling i vandkvaliteten. Her kan der ikke umiddelbart fastsættes en tidsplan for overholdelse af indsatsernes udførelse. Omkostningerne forbundet med indsatserne kan være vanskelige at fastsætte, da de er afhængige af en lang række faktorer. Omkostningerne sættes som udgangspunkt til 0 kr. i de tilfælde, der er tale om forbrugt tid hos kommune eller region, samt hvor det skønnes, at indsatsen er en del af vandværkets normale administration eller uden væsentligt tidsforbrug. De udgifter der måtte komme som følge af de undersøgelser kommunen, regionen eller andre udfører, regnes ikke med i prisen for gennemførelsen af indsatsplanen. Eksempelvis sættes kommunens omkostninger til opsporing af nedsivningsanlæg til 0 kr., men hvis en brønd/boring skal sløjfes, afholdes udgiften af lodsejer og koster pr. brønd/boring. Vandværket kan dog vælge at betale for at opnå større sikkerhed for at det bliver gjort. 22

23 4 Vandforsyningsforhold I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding i delområdet, herunder fordelingen af indvindingstyper og vandmængder. Der er særlig fokus på de almene vandforsyningers indvinding. Indvindingsstrukturen har betydning i forhold til arealanvendelse og sårbarhed, specielt i de områder, hvor indvindingen anvendes til drikkevand. Indvindingsstrukturen har endvidere betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. Der er i indsatsplanområdet i 2014 en samlet tilladt vandindvinding på mio. m 3 til de almene vandværker. Der blev gennemsnitligt i perioden indvundet i alt mio. m 3 /år. 4.1 Almen vandforsyning I indsatsplanområdet er der 11 almene vandforsyninger. I tabel 4.1 er vist den tilladte indvindingsmængde samt den aktuelle indvinding vist som et gennemsnit for perioden for hver vandforsyning. Vandforsyning/kildeplads Aktive boringer Tilladt indvinding (m 3 ) Gennemsnitlig indvinding (m 3 ) Asferg Vandværk amba Dalbyneder Vandværk Dalbyover Vandværk Enslev & Blenstrup Vandværk I/S Gassum Vandværk Havndal Vandværk amba Kastbjerg Vandværk Knejsted Mark Vandværk Kærby Vandværk Udbyneder Vandværk Vinstrup Vandværk I alt Tabel 4.1 Vandværkernes tilladte og aktuelle indvinding. Aktuel indvinding er et gennemsnit fra 2009 til2013. De almene vandværker har tilsammen tilladelse til at indvinde m 3 årligt. Samtlige vandforsyninger indvinder under m 3 årligt. Ud af områdets 11 almene vandforsyninger har de 6 vandforsyninger en årlig indvinding på mindre end m³. Siden begyndelsen af 1990 erne er vandforbruget faldet fra ca m³/år, for at stabilisere sig på knap m³/år fra ca. år 2000 og fremefter. Det svarer til den landsdækkende tendens, hvor faldet indtræder efter indførelse af vandmålere hos forbrugerne, grønne afgifter og vandsparekampagner. 23

24 Udviklingen i de almene vandforsyningers indvinding siden 1990 er vist på figur Serie Figur 4.1 Samlet årlig grundvandsindvinding for de almene vandforsyninger. 4.2 Markvanding I indsatsplanområdet er der 18 markvandere med en samlet tilladelse på m³/år. Der er dog kun indberettet en samlet oppumpning på m 3 /år fra markvanderene. Hovedparten af den samlede tilladte indvindingsmængde er således givet til markvanding (knap 64 %), mens den tilladte indvinding til vandværkerne udgør knap ca. 36 %. Af den faktiske indvinding udgør indvindingen til vandværkerne dog ca. 66 %, mens indvindingen til markvanding udgør ca. 34 %. 4.3 Andre vandindvindinger Ud over ovennævnte indvindingsanlæg er der i størrelsesordenen 70 enkeltindvindere, hvoraf de fleste findes i den nordøstlige del af området. Den samlede indvinding fra disse anlæg er minimal i forhold til den øvrige indvinding i området. Der er ikke oplysninger om anlæg til industri eller til gartnerivanding i indsatsplanområdet. 24

25 5 Grundvandsressourcen I dette kapitel gives et resumé af den grundvandskortlægning, der er gennemført i området samt af resultaterne heraf. Kortlægningsresultaterne er samlet i en redegørelsesrapport udarbejdet af Naturstyrelsen /17/. 5.1 Gennemførte undersøgelser Redegørelsen nævnt ovenfor bygger på en lang række nye og tidligere data og undersøgelser. Her er kort beskrevet de undersøgelser, der er udført i forbindelse med statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter, der nævnes i referencelisten. Rapporterne kan findes i GEUS rapportdatabase. Gennemgang af eksisterende data Tilbage i 2008 blev der for Miljøcenter Århus og Miljøcenter Ålborg foretaget en gennemgang og sammenstilling af eksisterende data /10/. Arbejdet omfattede hele det OSD område, som ligger mellem Randers Fjord og Mariager Fjord. De primære datakilder til afrapporteringen var: Offentlige databaser (JUPITER, Gerda, JAR), Eksisterende rapporter, Miljøcenter Århus dokumentdatabase, GIS-temaer fra diverse planer, Digitale data fra grundvandsmodeller samt GEUS rapportdatabase. Geofysiske undersøgelser I kortlægningsområdet er der gennemført SkyTEM undersøgelser, som er en elektromagnetisk metode, som scanner jordlagene ned til ca. 200 meters dybde. Målingerne udføres med udstyr ophængt under en helikopter. Tidligere geoelektriske undersøgelser, hvor jordlagenes elektriske modstand måles, er blevet gennemgået og brugt til støtte for opstillingen af en geologisk model i området. Der er desuden i forbindelse med kortlægningen blevet udført seismiske undersøgelser, hvor man ud fra lydbølger sendt ned i jorden kan udlede noget om hvilke lag der findes. Undersøgelsesboringer Der er lavet 2 dybe boringer til ca. 100 meters dybde i forbindelse med kortlægningen. Boring DGU nr ligger ca. 3 km nord for Asferg lige ved kommunegrænsen mellem Randers Kommune og Mariager Fjord Kommune, og DGU nr ligger ca. 1 km nordvest for Kærby og 500 m nord for kommunegrænsen. Boringerne supplerer den eksisterende viden om de dybere jordlag i kortlægnings-området, idet de giver viden om lithologi, stratigrafi og vandkemi. Kemiske undersøgelser Til supplement for de eksisterende vandanalyser fra vandværksboringer m.v. er der udtaget yderligere 41 vandprøver til kemianalyser /11, 12/. Ud fra analyserne af grundvandet er vandkvaliteten samt dens udvikling vurderet. 25

26 I forbindelse med kortlægningen er der udarbejdet rapporter over de grundvandskemiske forhold /11, 13/. Synkronpejlinger For at kunne udarbejde et forbedret potentialekort er det foretaget synkronpejlinger af et meget stort antal boringer i undersøgelsesområdet. 5.2 Modelarbejde Geologisk og hydrostratigrafisk model Der er opstillet en geologisk model for delområdet /14/. En geologisk model viser ikke den nøjagtige geologi på ethvert sted i området, men sammenfatter den geologiske forståelse af de aflejringer, som findes i området. Med udgangspunkt i den geologiske model er der opstillet en såkaldt hydrostratigrafisk model /14/ for området. Den hydrostratigrafiske model tager udgangspunkt i de hydrauliske egenskaber af de forskellige geologiske lag. Formålet med den hydrostratigrafiske model er at opnå en rumlig beskrivelse af hydrostratigrafiske enheder, hvor en hydrostratigrafisk enhed er karakteriseret ved at have ensartede hydrauliske egenskaber. Den hydrostratigrafiske model tager udgangspunkt i den geologiske model. Med den hydrostratigrafiske model kan man bl.a. afgrænse grundvandsmagasinerne og beregne lerdæklagenes tykkelser. Hydrologisk strømningsmodel På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der opstillet en hydrologisk strømningsmodel /15/. Modellen er bl.a. anvendt til at bestemme indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, gradientforhold samt strømnings- og potentialeforhold i det enkelte grundvandsmagasin mv. Forud for opstillingen af den hydrologiske model er der opstillet en hydrologisk forståelsesmodel på baggrund af de indsamlede hydrologiske data, herunder synkronpejlinger /16/. 5.3 Resultater af undersøgelser og modelberegninger Resultaterne af grundvandskortlægningen er samlet i rapporten Redegørelse for Kærby og Fjelsted udgivet af Naturstyrelsen i december 2013 /17/ Geologiske og landskabsmæssige forhold Kendskab til områdets geologiske aflejringer er naturligvis af afgørende betydning for forståelsen af, hvor grundvandet findes og hvordan det er beskyttet mod påvirkning fra overfladen. Geologien har ligeledes stor betydning for hvordan grundvandet bevæger sig i jordlagene og for mulighederne for at indvinde vand. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandskemien. 26

27 Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger. Ligeledes er forståelsen af de dybereliggende strukturer i aflejringerne væsentlig, da disse i høj grad har medvirket til udformningen af grundvandsmagasiner og dæklag. Landskabet og de terrænnære jordlag Kortlægningsområdets nuværende landskab er overvejende dannet under den sidste istid, som kaldes Weichsel. Under Weichsel istiden var der flere isfremstød fra forskellige retninger, hvoraf det, som senest dækkede området, kom fra nordøst. Da denne isstrøm havde sin største udbredelse, nåede den frem til hovedstilstandslinjen i Midtjylland. Mens Nordøstfremstødets gletscheris smeltede tilbage, havde den en række genfremstød, og der er i morænelandskabet spor af flere nordnordvestsydsydøstgående israndslinjer fra disse genfremstød. Israndslinjerne ses som randmorænebakker, hvoraf de mest markante danner et bakkestrøg, der forløber fra Mariager ved Mariager Fjord i syd-sydøstlig retning til Hald og Linde syd for kortlægningsområdet. Området kan overordnet opdeles i et højtliggende morænelandskab mod vest og et lavereliggende morænelandskab mod øst. Det bakkede terræn gennemskæres af en bred dal, som forløber centralt i delområdet, omtrentligt SV-NØ fra Glenstrup Sø til Mariager Fjord. I dalen løber Kastbjerg Å. I den østligste del af området er der en smal stribe af marint forland; et landskab med fladt terræn og hævede havbundsaflejringer fra Stenalderhavet, som trængte ind over den del af området for ca år siden. I den del af delområdet, der er præget af morænelandskab, består den øverste meter overordnet af smeltevandssand og lokalt af moræneler. I ådalen, som gennemskærer delområdet, er de øverste lag af ferskvandssand aflejret efter istiden. Langs delområdets østlige og nordøstlige rand er der postglacialt, marint sand. 27