Voldsomt grænseoverskridende

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 11. januar 2013 Uge 2 Voldsomt grænseoverskridende I denne uge har vi sendt breve ud til alle bestyrelsesmedlemmer i de landøkonomiske foreninger. At sende en mail til et bestyrelsesmedlem i en anden forening er enestående og noget grænseoverskridende. Vi forventede ikke at få ros for det. Vi har dog også modtaget et par ubehagelige svarbreve, men det var forventeligt og forståeligt. Vi har gjort det af nød. Vi ved, at det kan virke upassende og beklager dette. Vi har dog ikke set anden udvej. Dansk landbrug står ved en skillevej, hvor vi enten kan sige fra eller indordne os. Den første vil sikre udvikling i erhvervet. Den sidste vil medføre afvikling. Et samlet landbrug, der siger fra, kan gennemtvinge konkurrenceforhold, som vore naboer. Et landbrug, som ministrene formår at spille ud mod hinanden, vil medføre handlingslammelse og intern splid. Eftertidens landmænd vil takke os, for det vi i landbruget gør sammen for erhvervet. Der er ingen grund til at gå i detaljer med brevenes indhold. De er sendt til vore medlemmer og kan læses på hjemmesiden En gang i mellem, må der tages utraditionelle midler i brug Når man er i besiddelse af nogle oplysninger med stor betydning for vores erhverv, kan man vælge at gøre ingenting eller reagere. I Bæredygtigt Landbrug vælger vi at reagere. Ingen får vel nogensinde at vide, om der var lavet en aftale mellem ministrene og Martin Merrild. Men nu er der formentlig ingen, der tør lave den eller vedkende sig en sådan aftale. Så vi har opnået, hvad vi ville. Det har formentlig ikke vægtet positivt på goodwill-kontoen, men til gengæld har respekt-kontoen fået et gevaldigt ryk opad. Hvis bare et samlet landbrug kunne sige fra Gang på gang mødes vi med en appel om at vi holder sammen i landbruget. Ønsket er rimeligt og forståeligt. Men hvis den ene part vil forhandle, uanset fakta, og den anden ikke vil, hvordan skal man så kunne holde sammen? Den første forudsætning for, at man kan samarbejde, er, at man er enige om fakta. Hvis man i Landbrug & Fødevarer gang på gang ser stort på fakta og forhandler ud fra modpartens påstande, så taber man hver gang. Det er linjen, der har været fulgt gennem de sidste 25 år. Vi mener, at denne fremgangsmåde er en tabertaktik, hvilket historien bekræfter. Hvis man allerede i 70 erne og 80 erne havde sat sig ordentligt ind i EFlovgivningen, havde ingen af Vandmiljøplanerne haft nogen væsentlig effekt over for landbruget. Så havde sagen været klaret ved en præcision og overholdelse af gældende lovgivning. Det er klart, at spild fra ensilage, møddinger og ajlebeholdere i form af saftafløb til vandløb og søer er og altid har været ulovligt. Men havde dette alene været bragt i orden, havde der i gældende direktiver ikke været lovgrundlag for at indføre de skrappe regler, afgifter og restriktioner, som dansk landbrug efterfølgende har betalt mere end 100 milliarder kroner for, med store personlige konsekvenser for de landbrugsfamilier, der af samme grund ikke længere er i vores erhverv. Tilbage til fagligheden Der har aldrig tidligere været så megen opmærksomhed på landbrugets rammevilkår hos myndigheder, politikere, medier, interessegrupper, forskningsinstitutioner og i landbrugets egne rækker, som tilfældet er i øjeblikket.

2 Myndighederne er forståelig afdæmpede, da de er vidende om kommende store belastende afsløringer, som er begyndt med mere end 20 års forsinkelse. Politikerne ligeså, da de nu ved, de er blevet ført bag lyset, og flere af dem sidder med stor selvransagelse, da de gennem mange år har kendt til nogle af de begåede ulovligheder, men undladt at gøre noget ved det, da det kunne koste stemmer ved at stille spørgsmålstegn ved det grønne. Selvransagelse Medierne er også meget selvransagende, da det gennem 25 år næsten har været et tabu at stille spørgsmålstegn ved noget som helst grønt. For grønne personer udstråler jo troværdighed, og derfor var det unødvendigt at bruge det kritiske øje. Og det var jo kun landbruget, det direkte gik ud over. Der har dog været få, meget få medier, der har været objektive, og forsøgt at afspejle fagligheden. Skræmmebilleder giver forskningspenge og omtale De såkaldte grønne organisationer er kommercielle forretninger, der ikke interesserer sig ret meget for det faglige, men mest har fokus på negativ omtale af vores erhverv, således at de kan få kontingent til næste år. Men de har nok ikke den anstændighed at undskylde deres hærgen gennem årene. På forskningsområdet retter fokus sig desværre også meget på penge. Her har det grønne område været in. Og hvis man siger, at tingene er i orden, ja så lukker politikerne kassen straks. De hæderlige forskere skal slet ikke føle sig truffet, og dem er der flest af. Røde ører i landbrugets ledelse I egne rækker sidder der, både politisk og faglig/administrativt, en del med røde ører. De har sovet i timen og gerne villet vise, at de havde flair for politisk korrekthed og samfundsstrømninger. Det var lettere end at sætte sig ind i fakta, der i år har betydet store katastrofer for så mange landmandsfamilier, der blev ramt af embedssystemets ulovligheder. Erfaring er billet til et tog, der er kørt men der kommer et nyt! Vi skal videre i Bæredygtigt Landbrug og hele landbrugserhvervet. Fremtiden tilhører dem, der har lært af fortidens fejl og dermed får visioner til at afstikke retningen for egen bedrift og de fællesskaber, de lader sig vælge ind i. På det faglige område i miljødebatten bevæger vi os i en meget logisk og enkel verden. Havde myndighederne brugt de retsmæssige parametre, krævet af EU fra begyndelsen i 1980 erne, til at vurdere vandkvaliteten ved vandløbsstationerne, havde der været målopfyldelse ved procent af alle jyske målestationer, allerede midt i 1990 erne! Målopfyldelse allerede i 1991 Det væsentligste parameter for bedømmelsen af, om en vandløbsstation opfylder betingelse for Laksefiskevand, som er lig med målopfyldelse, er at indholdet i en døgnprøve skal være under 3 mg Bi5 pr liter. Resultater fra statsautoriserede laboratorier fra 1991, 1992 og 1993 viser fra 2000 jyske målestationer hvert af årene, at i 1991 var gennemsnitsresultatet 2,0 mg Bi5/l, i 1992: 1,5 mg Bi5/l og i 1993: 1,4 mg Bi5/l. Altså målopfyldelse næsten overalt. Og resultaterne har siden været på samme fine niveau. Myndighederne har fortalt politikere og omverden, at der kun har været målopfyldelse ved procent af målestationerne i alle årene fra 1985 og næsten til dato.

3 Myndighederne/politikerne har brugt den manglende målopfyldelse som grundlag for vedvarende stramninger i landbrugets rammevilkår hele vejen igennem. Ikke kun kvælstofbegrænsninger på baggrund af fejlbehæftede målinger De ulovlige målemetoder har medført store kvælstofbegrænsninger for vores erhverv. Men ikke nok med det. De er også årsag til at Danmark har harmonikrav langt over andre EU-lande. Danmark er på baggrund af vore vandløbs dårlige økologiske tilstand og landbrugsintensitet blevet til et stort nitratfølsomt område. Dette har medført at Danmark har harmonikrav på 1,4 DE/Ha og flere steder 1,0 og endda mindre end det. I Holland er harmonikrav 2,3 DE/Ha og i Tyskland 1,7 DE/Ha. Der er ingen seriøse grunde til at fastholde de skrappe harmonikrav på baggrund af ulovlige målemetoder. Det vil være en rimelig vurdering, at DE/ha og kvælstofnormer kan komme på niveauet fra midt i 1990 erne de fleste steder allerede til næste vækstsæson.. DHI rapporten sagde det klart, kvælstof kommer fra vore nabolande For halvanden år siden udarbejdede chefbiolog ved DHI, Flemming Møhlenberg, en rapport, som i første omgang var bestilt og betalt af Landbrug & Fødevarer. Vi kendte eksistensen af den, og vidste at den bekræftede vores antagelse om, at kvælstof fra landbruget var af en ubetydelig størrelse i forhold til den samlede mængde kvælstof, der blev tilført de danske farvande. Imidlertid blev rapporten ikke udgivet, men tilbageholdt. Bæredygtigt Landbrug bestilte efterfølgende en tilsvarende rapport fra Møhlenberg. Efterfølgende tog vi et møde med ledende medarbejdere i Landbrug & Fødevarer, hvor vi forklarede indholdet og konsekvenserne i rapporten. Konklusionen er at godt fem procent af det kvælstof, som tilføres de danske fjorde, kommer fra det åbne danske land. Resten, knapt 95 procent kommer fra Nordsøen, Østersøen, Tyskland og Sverige. Det er irrelevant at fokusere på kvælstof fra landbruget, som udgør en så lille del. Selv efter en fuld implementering af Grøn Vækstmålet om en reduktion på tons kvælstof, vil det danske bidrag kun være bragt ned til ca. fire procent af den samlede mængde kvælstof i de indre danske farvande. Kun en regering uden økonomisk fornemmelse gennemfører sådanne vanvittige tiltag med så lille effekt. Mål er opnået Når forskere fokuserer så meget på kvælstof, er det fordi de blander tingene sammen. I den årlige rapport fra DCE, som hedder Vandmiljø og Natur 2011, fremgår det, at det samlede tab fra det åbne land, inklusiv husholdninger og andet, der ikke er tilsluttet rensningsanlæg, i gennemsnit af de sidste tre år, er på ca tons årligt. Inden fremlæggelsen af Grøn Vækst planen var det gennemsnitlige tab af kvælstof fra det åbne land på ca tons årligt. Det vil sige, at tabet af kvælstof er faldet ca tons i gennemsnit årligt, siden man begyndte at tale om kvælstofreduktioner på tons. Denne udvikling fortsætter formentlig. Hvorfor skulle den ikke det? Reduktionsmål frem til 2015 er tons. Vi har allerede reduceret med tons. Vi vil anbefale, at ministre og folketingsmedlemmer øjeblikkeligt fjerner krav om de tons kvælstof. Tiden er til love, der fremmer vækst, arbejdspladser og eksport. Ikke til meningsløse love, der kun gør alle fattigere, på baggrund af reduktionsmål, som allerede er nået!

4 Spildevand, industri og lossepladser I Fiskevandsdirektivet kræver EU, at der tages analyser ud fra 14 parametre i alle vandløb. Her nævnes nitrat ikke. Det er ikke noget tilfælde. Nitrat, som er den kvælstofform, der tabes fra landbruget, udgør ikke nogen risiko for vandløbene. Nej, det er stofferne fra spildevandet, industrien og lossepladserne, der udgør en fare for vandløbene og som giver dårlig økologisk tilstand. Landbruget er ubegrundet blevet beskyldt for at være årsag til den dårlige økologiske tilstand i mange vandløb. Derfor har man ikke anvendt den målemetode, som EU foreskriver, men opfundet sin egen, som ikke siger noget om, hvor stofferne kommer fra og hvad de gør ved vandløbet. Landbruget er blevet holdt for nar. Der er kun en ting, der er værre end at blive holdt for nar; det er ikke at have opdaget det! Hvorfor siger han det? Jura professor Peter Pagh er ikke i tvivl om at randzoneloven er sat ud af kraft. Miljøministeren og Fødevareministeren er i tvivl. Men Martin Merrild er ikke tvivl om at randzoneloven gælder. Det er komplet uforståeligt at formand for Landbrug & Fødevarer stadig ikke har forstået, at man ikke behøver at løbe modstanderens ærinde. Det kan de godt selv finde ud af. Vi vil endnu en gang anbefale formanden for Landbrug & Fødevarer kun at udtale sig om ting, han ved noget om. Bæredygtigt Landbrug imødeser ny retssag mod Miljøministeriet Rygterne om at vandplanerne er tæt på at blive sendt i høring igen, løber rundt både på Christiansborg og uden for. Hvis rygterne taler sandt, vil det være højst overraskende. Naturstyrelsen kan ikke på den korte tid, de har haft, have nået at rette alle fejlene i de nu ophævede vandplaner. Miljøministeren udtaler, at Naturstyrelsen i øjeblikket gennemgår danske vandløb med henblik på klassificering af vandløbene. Hvis dette er tilfælde, er styrelsen og ministeren i færd med at gentage fejlene fra de første vandplaner. Det fremgår klart af Vandrammedirektivet, at der skal ske en konsekvensberegning af klassificeringen, før klassificering af det enkelte vandløb foretages. Nyt om navne Normalt kommenterer vi ikke på ansættelser/afskedigelser i ministerier, organisationer og foreninger. Men vi vil gøre en undtagelse i dette tilfælde. Endnu en topchef forlader Miljøministeriets departement. Kort før jul blev departementschef Marianne Thyrring flyttet fra ministeriet, og nu siger endnu en topembedsmand farvel. Søren S. Kjær forlader stillingen som afdelingschef i departementets Politisk Økonomisk afdeling pr. 31. januar. Tidligere har 47-årige Søren S. Kjær blandt andet været i Miljøstyrelsen. Søren S. Kjær har siddet under alle miljøministre siden Conni Hedegaard. Onde tunger mener, at Søren S. Kjær har været hovedansvarlig for de mange ulovligheder, der er foregået i Miljøministeriet. Blandt blev Søren S. Kjær taget i at lyve foran en stor forsamling i Korsør før jul i Vi håber, at udrensningerne i Miljøministeriet er udtryk for, at miljøminister Ida Auken ikke længere vil være vidende om ulovlighederne uden at skride ind.

5 Ugens Gjerskov Denne uge er der nok at tage af. Oven på en stille jul for fødevareministeren, må man sige, at ministeren er kommet stærkt tilbage igen: Hørt på Agerskovmødet: 1. Kvælstof er ikke et problem i vandløbene. Enig. Fint så behøver vi ikke bruge mere tid på det. Skulle vi så ikke bruge kræfter på det organiske kvælstof og fosfor, der findes i fjordene? Ifølge DCE rapport nr side 73, er det sådan at det kvælstof, som kommer fra landbruget, udgør 50 mikrogram/ liter ud af den samlede mængde på 400 mikrogram pr. liter. Det vil sige 1/8 af den samlede mængde kvælstof. Hvis kvælstof er et problem for vandmiljøet, skulle vi så ikke fjerne det, der hvor det er, og så samtidig fjerne de store ophobede mængder fosfor, som findes samme sted. Det gør vi ikke ved at lave virkemidler på land. Det gør vi ved at lave virkemidler i vand. 2. Kvælstofnormerne bliver der ikke pillet ved, hvorefter ministeren bruger lang tid på at forklare, hvorfor kvælstofnormer er gammeldags. Vi er enige i, at kvælstofnormer er gammeldags. I fremtiden skal vi måle på tab til omgivelserne, hvis det vel at mærke er et problem. Vi kan ikke fjerne et problem, der ikke findes. Vi må anmode ministeren om at dokumentere, at der er et problem. Jeg kan ikke se det. Agerskovgruppen inviterer til møde Den altid aktive Agerskovgruppe inviterer atter til møde. Invitationen følger her: Er dansk landbrug på vej mod "afgrunden", som følge af at vi reguleres anderledes end resten af EU? Møde på Agerskov kro d. 17. jan kl Er det retslige grundlag for målsætning og regulering af danske vandløb til stede? Gennemgang ved Professor Dr. Jur. Peter Pagh. Vandplanernes juridiske grundlag, randzoneloven og L&F s juridiske aktiviteter. V/ advokat Håkun Djurhuus. Hvordan kommer vi videre på den rette vej? V/ Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Hvad skal der til, for at Danmark lever op til EU s minimumskrav for lovlige vandplaner? V/ Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug Der serveres kaffe ved mødets start. Mødet afsluttes med en buffet. Pris kr. 250,- Tilmelding nødvendig senest d. 15. januar til info@landbosyd.dk telefon eller vml@lfbl.dk, telefon eller fax: MVH Agerskovgruppen Vigtige datoer:

6 Bæredygtig Vækst konference 21. marts i Folketingets Fællessal. Konferencen arrangeres i samarbejde med Liberal Alliance. Konferencen vil behandle de forskellige elementer i Bæredygtighedsbegrebet. Endeligt program udsendes i januar. Generalforsamling 7. marts kl. 16 i Lillebæltshallerne i Middelfart. Endnu en gang tusinde tak for den fantastiske opbakning Tusinde tak for de mange donationer og troen på os. Vi modtager hver dag indbetalinger. Vi er meget stolte og ydmyge over den store opbakning. Vi er stadig meget taknemmelige for at modtage donationer, så vi har noget at stå i mod med. Stævningskontonummer: De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen