Evaluering af Norddjurs Kommunes indsats for at øge valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2013

Transkript

1 Notat Dato: Reference: Direktionssekretariatet Journalnr.: 15/5031 Evaluering af Norddjurs Kommunes indsats for at øge valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2013 Tirsdag den 19. november 2013 var der kommunalbestyrelses- og regionrådsvalg. I Norddjurs Kommune var der ligesom i mange andre kommuner og på nationalt niveau stor opmærksomhed omkring valgdeltagelsen. I dette notat beskrives de initiativer, som blev anvendt i Norddjurs Kommune for at forsøge at øge valgdeltagelsen. Desuden evalueres valgresultatet, og det diskuteres hvilken effekt initiativerne kan tilskrives. I notatet sammenlignes valgdeltagelsen i Norddjurs Kommune også med valgdeltagelsen på landsplan, og begge holdes op mod forskningsresultater om påvirkninger på valgdeltagelse. Først redegøres der for baggrunden for ønsket om at styrke valgdeltagelsen, og dernæst hvilke initiativer der blev igangsat på nationalt plan. 1. Baggrund for at styrke valgdeltagelsen Valgdeltagelsen tegner et billede af vælgernes opbakning til demokratiet og det politiske system. En høj valgdeltagelse giver folkestyret legitimitet. Det er derfor vigtigt at holde øje med at demokratiet er fremtidssikret ved en høj valgdeltagelse hos den unge generation af vælgere. Baggrunden for at fokusere på valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2013 var den lave stemmeprocent til kommunalvalget i Valgdeltagelsen er generelt høj i Danmark, men ved kommunalvalget i 2009 blev man opmærksom på, at man ikke kan tage den demokratiske deltagelse for givet. Med en valgdeltagelse på 65,8% havde valget den laveste stemmeprocent i 35 år. Desuden var der stor ulighed i valgdeltagelsen, så fx unge stemte markant mindre end gennemsnittet. Under 47,1% af de årige stemte (Valgretskommissionen & DUF, 2011: 26). Valgresultatet fra 2009 blev derfor katalysator for en lang række undersøgelser og initiativer op til kommunalvalget i 2013, både på nationalt og lokalt plan. 1

2 2. Nationalt mobiliseringsinitiativ På nationalt niveau var det primære initiativ den store landsdækkende kampagne Tænk dig om før du IKKE stemmer fra Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Som et led i kampagnen modtog alle kommuner en startpakke med bl.a. rådhusbanner, store plakater, roll-ups, klistermærker, bilfolier og digitale webelementer. Kommunerne bidrog med informationer til den landsdækkende hjemmeside stem.dk med informationer om valget og bl.a. andet en Find valgsted service. Målet med kampagnen var at knække kurven for den faldende valgdeltagelse ved kommune- og regionsvalg, og medvirke til at valget i 2013 fik en øget valgdeltagelse. Det skulle opnås ved øget opmærksomhed omkring valget generelt, men også med fokus på at få flere til at brevstemme som alternativ til ikke at stemme, og ved at have særlig opmærksomhed på grupperne med den laveste valgdeltagelse bl.a. unge under 30 år. Brevstemmer Brevstemmer spillede en central rolle i indsatserne for at øge valgdeltagelsen ved kommunalvalget i Andelen af brevstemmer ved valg i Danmark er generelt lavere end i mange andre europæiske lande, selvom den har været stigende over tid. Ved kommunalvalget i 2009 udgjorde brevstemmeprocenten på nationalt plan 3,4% af det totale antal afgivne stemmer (Bhatti et al., 2014: 58-59). Valgloven blev i 2013 ændret, så det for første gang blev tilladt at opstille mobile brevstemmesteder uden forudgående tilladelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Så længe kommunerne lever op til krav om indretning og frihed fra valgagitation, er der relativt fleksible muligheder for at opstille mobile valgsteder på fx uddannelsesinstitutioner (Bhatti et al., 2014: 59). Samtidig blev det formelt gjort nemmere for vælgerne at brevstemme, da en vælger før lovændringen i princippet skulle være forhindret på valgdagen, for at få mulighed for at brevstemme. Ændringerne i valgloven signalerer, at brevstemmer nu i højere grad er en accepteret del af valgprocessen. Ændringerne blev fulgt op af kampagner for at øge opmærksomheden på brevstemmer, bla.a. ved at italesætte brevstemmer som et fleksibelt alternativ til at stemme med sit valgkort på valgdagen. For kommunerne er en øget andel af brevstemmer også forbundet med en betydelig formidlingsopgave over for vælgerne om selve valgmetoden. Unge vælgere Valgdeltagelsen er generelt lavere blandt unge end ældre vælgere, især ved kommunalvalg. Det er har betydning i forhold til legitimiteten af demokratiet her og nu, og særligt for det lokale folkestyre. Lav valgdeltagelse for unge har også konsekvenser på længere sigt, fordi det vil betyde et fald i den samlede valgdeltagelsen når den unge generation afløser den ældre ved stemmeurnerne. 2

3 Ved kommunalvalget i 2013 var der derfor i særlig grad fokus på førstegangsvælgere, fordi det at stemme hurtigt bliver en vane og et ritual, og at det første valg derfor kan være afgørende for den fremtidige valgdeltagelse (Bhatti & Hansen, 2012: 380). 3. Mobiliseringsindsatsen i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune tog del i den nationale kampagne Tænk dig om før du IKKE stemmer ved at gøre brug af materialet som fx plakater og roll-ups til at gøre opmærksom på brevstemmesteder i administrationsbygningerne, på biblioteker og ved de mobile valgsteder. Derudover var der på rådhuset i Grenaa ophængt banneret fra kampagnen med teksten Herinde træffer vi beslutninger, der påvirker din hverdag, og kommunalpolitikerne havde mulighed for at gøre opmærksom på valget vha. bilfolier og klistermærker. Den primære mobiliseringsindsats i Norddjurs Kommune var dog de mobile valgsteder, som blev opstillet på uddannelsesinstitutioner i Grenaa, og i landsbyerne Gjerrild, Bønnerup og Holbæk. På den måde var der både tale om at moblilisere især unge førstegangsvælgere, og at tilbyde mulighed for at stemme i områder i kommunen, som har fået længere til et ordinært valgsted. Information Der blev i forbindelse med de mobile valgsteder i kommunen iværksat forskellige oplysningstiltag om valget, om mulighederne for at benytte mobile valgsteder, og om selve brevstemmemetoden. Først og fremmest blev der lavet en selvstændig kampagneside om valget tilkoblet Norddjurs Kommunes hjemmeside. På kampagnesiden blev al information samlet om både praktiske forhold på valgdagen, valgsteder mm., men der blev også introduceret til valgets betydning, mobiliseringskampagnen og de mobile valgsteder. Der blev udsendt pressemeddelelse om opstillingen af de mobile valgsteder, og disse nye stemmemuligheder fik opmærksomhed i den lokale presse. I forbindelse med de mobile valgsteder på ungdomsuddannelserne lavede forvaltningen en pjece om kommunalvalgets betydning for unge, om de mobile valgsteder i Grenaa, og om de praktiske forhold ved brevstemmemetoden. Ligeledes fik hver uddannelsesinstitution tilsendt informationsmateriale forud for opstillingen af de mobile valgsteder, så ledelsen her havde mulighed for at informere elever og studerende i forbindelse med fx fællesarrangementer. Forvaltningen tilbød også at deltage ved fællesarrangementerne, hvilket blev efterspurgt i et enkelt tilfælde. Ved opstillingen af de mobile valgsteder blev der ophængt plakater, opsat bannere udendørs eller ved uddannelsesstedets indgang, og opsat roll-ups ved stemmeboksene for at skabe synlighed. Desuden blev der uddelt klistermærker fra Tænk dig om før du IKKE stemmer kampagnen til alle unge, som afgav deres stemme. 3

4 Desuden kan det nævnes at Norddjurs Kommunes introduktionskursus for kandidater til kommunalvalget også var med til at gøre opmærksom på valget, både via kampagnesiden, pressemeddelelse og gennem en hel del medieomtale. Inddragelse af unge I forbindelse med planlægningen af de mobile valgsteder på uddannelsesstederne i Grenaa har Norddjurs Kommune samarbejdet med Ungdomsrådet. Medlemmerne af Ungdomsrådet er kommet med idéer til indholdet i pjecen om kommunalvalget, og har hjulpet til med at skabe synlighed på uddannelsesstederne vha. plakater, klistermærker, bannere mm. I perioden op til valget har Ungdomsrådet desuden fået stillet kampagnemateriale til rådighed til uddeling og ophæng ved forskellige relevante steder i Grenaa. 4. Resultaterne i Norddjurs Kommune Valgdeltagelse ved de mobile valgsteder Der var stor forskel på antallet af stemmeberettigede unge på de forskellige ungdomsuddannelser, hvor der blev opstillet mobile valgsteder. Der viste sig også store forskelle i antallet af unge vælgere, som var interesserede i at stemme. Det største antal forventede stemmer var på Grenaa Gymnasium og de forskellige afdelinger af Viden Djurs. Det laveste antal forventede stemmer var på Grenaa Produktionsskole. Det højeste antal stemmer ved et mobilt valgsted var da også på Grenaa Gymnasium, hvor 93 stemte jf. Tabel 1. Det laveste var på VUC Nytorv hvor kun 1 stemte. Alt i alt benyttede 272 vælgere sig af de mobile valgsteder på uddannelsesinstitutionerne. Det forventede antal stemmeberettigede var 1455, selvom dette tal er forbundet med stor usikkerhed. Det giver en stemmeprocent på 18,7%. Af de 272 stemmer var 62 hjemmehørende i andre kommuner, og skulle derfor sendes til rette kommune. Tabel 1. Antal brevstemmer ved mobile valgsteder og estimeret stemmeprocent ved uddannelsesinstitutionerne. Heraf stemmer Estimeret antal Estimeret fra andre stemme- stemme- Stemmer kommuner berettigede procent VUC Nytorv % Grenaa 45 35,6% Produktionsskole 16 0 Viden Djurs ,5% Campus 31 4 VIA University 90 2,2% College 2 2 Viden Djurs % Århusvej VUC Vestervej ,3% SOSU skolen % 4

5 Viden Djurs Josiassensvej 55 6 Grenaa Gymnasium % % I ALT ,7% Gjerrild Bønnerup Holbæk I ALT Ved de mobile valgsteder i Gjerrild, Bønnerup og Holbæk er det svært at estimere et forventet antal stemmer, men antallet af vælgere der benyttede sig af de mobile valgsteder var under alle omstændigheder lavt. I alt stemte 41. Samlet valgdeltagelse i Norddjurs Kommune I Tabel 2 ses stemmeprocenten for kommunalvalget i 2013 for Norddjurs Kommune sammenlignet med Generelt set steg valgdeltagelsen fra 66,2% ved valget i 2009 til 70,41% i Der er stigninger for alle aldersgrupper. Særligt interessant er her at se på de unge førstegangsvælgere på 18 år, som i 2009 havde en stemmeprocent på 52,4% og i 2013 havde 68,3%. Ser man på de unge mellem år er stemmeprocenten noget lavere, men der ses alligevel en stigning fra 43% i 2009 til 49% i For de årige er det hhv. 40,7% i 2009 og 46,7% i Først fra 30 erne stiger stemmeprocenten igen, og for begge valg gælder at aldersgruppen med den højeste stemmeprocent er de årige. Tabel 2. Valgdeltagelse i Norddjurs Kommune 2013 og 2009 fordelt på alder (Bhatti & Hansen, 2010: 196) & (Bhatti et al. 2014a: 320). Procent i 2013 Antal (N) i 2013 Procent i 2009 Antal (N) i år 68,3% ,4% år 49,0% ,0% år 46,7% ,7% år 61,6% ,1% år 69,9% ,1% år 76,3% ,3% år 83,3% ,6% år 83,2% ,6% år 68,7% ,6% år 40,6% ,6% 287 Total 70,41% ,2% Ses på valgdeltagelsen i 2013 er der altså en positiv udvikling i Norddjurs Kommune, også for de unge, som der er blevet gjort en særlig indsats for. Antallet af brevstemmer i 2009 var 546 mod 972 i 2013, dvs. en stigning på 43,83%. 5

6 Statistisk kan man udregne den forventede valgdeltagelse, og her er der trods stigningen stadig potentiale for at øge valgdeltagelsen yderligere. Den samlede valgdeltagelse på 70,4% i 2013 skal således ses i forhold til en forventet valgdeltagelse på 72,4% ud fra befolkningssammensætningen og forskellige baggrundsfaktorer. Den forskel placerer Norddjurs Kommune blandt de ti kommuner, hvor der er størst negativ forskel mellem den forventede og den reelle stemmeprocent i 2013 (Bhatti et al., 2014a: 56). Denne forskel er også tydelig for gruppen af unge vælgere mellem år i Norddjurs Kommune. Her var valgdeltagelsen samlet 50,2%, men den forventede deltagelse var 55,8%. Også her ligger Norddjurs Kommune derfor blandt de ti kommuner med den største negative forskel mellem forventet og faktisk stemmeprocent (Bhatti et al., 2014a: 59). Norddjurs Kommune er i øvrigt den kommune i landet, hvor der er størst forskel på mænd og kvinders valgdeltagelse, med ca. 3 procentpoints lavere deltagelse for mænd end forventet (Bhatti et al., 2014a: 62). Perspektivering Antallet af afgivne stemmer ved de mobile valgsteder vurderes i høj grad at være påvirket af tilfældigheder, fx arrangementer på uddannelsesstedet, hvorvidt de studerende var blevet tilstrækkeligt og korrekt informeret, og hvorvidt de havde tilladelse til at forlade undervisningen for at stemme. I nogle tilfælde viste det sig, at uddannelsesstedet efter den indgåede aftale med Norddjurs Kommune om tid og sted for det mobile valgsted, havde planlagt andre aktiviteter fx ude af huset. Det påvirkede i høj grad valgdeltagelsen. Placeringen af valgstedet på uddannelsesinstitutionen vurderes også at have haft stor betydning for de studerendes valgdeltagelse, idet mange forbipasserende endte med at stemme. Var valgstedet derimod placeret, så man selv skulle opsøge det, var der sandsynligvis færre som valgte det til. Alt i alt har Norddjurs Kommunes debut med mobile valgsteder på uddannelsesstederne tydeliggjort, hvor afgørende en god og kontinuerlig dialog med ledelsen af uddannelsesstederne er for valgdeltagelsen. På trods af Norddjurs Kommunes indledende møder med uddannelsesinstitutionerne, aftaler om information og udsendt oplysningsmateriale, og gensidig hjælp til selve afviklingen af valghandlingen, er der plads til endnu større involvering af uddannelsesstederne, så de unge vælgere i endnu højere grad benytter sig af muligheden for at stemme. Selve brevstemmeprocessen blev opfattet som en udfordring af mange førstegangsvælgere, som fx var overraskede over, at der ikke var stemmesedler, at man kunne stemme uden valgkort og at man skulle vise identifikation. Desuden var flere af de unge vælgere også usikre på, hvad kommunalbestyrelsen og regionsrådet var, hvad partierne stod for etc. Her bevæger efterspørgslen sig på grænsen til, hvad en kommune kan udbyde på egen hånd, og lægger i stedet op til at uddannelsesinstitutionerne og de politiske partier i højere grad fokuserer på de unge som vælgere. En risiko ved indsatsen er derfor, at andelen af blanke eller ugyldige stemmer ved de mobile valgsteder kan have været høj. Den hypotese er der desværre ikke mulighed for at undersøge. 6

7 Opsummerende vurderes det, at der højst sandsynligt er flere nye unge vælgere at hente, hvis der gives mere information om selve kommunalvalgets betydning og om det politiske arbejde. Opstillelsen af mobile valgsteder kan i sig selv være med til at skabe opmærksomhed om valget og motivere unge til at søge mere viden, også i forhold til fremtidige valg. En potentiel effekt, som ikke er målbar, er den motivationsfaktor der kan være til at stemme på traditionel vis på valgdagen. Mange unge kan være blevet opmærksom på det kommende valg via de mobile valgsteder, men vælge at stemme på valgdagen med fx deres familie. Ressourcer Ressourcerne brugt på de mobile valgsteder i Norddjurs Kommune er foruden materialer og stemmebokse især medarbejderes tid til opstilling, betjening og nedtagning. Tidsforbruget på de mobile valgsteder på uddannelsesstederne er angivet i Tabel 3, hvor der hvert sted var to medarbejdere afsted sammen. Hertil kommer tidsforbruget på valgstederne i Gjerrild, Bønnerup og Holbæk. Tabel 3. Tidsforbrug ved mobile valgsteder på uddannelsesinstitutionerne i Grenaa. Sted Samlet tid pr. medarbejder VUC Nytorv 2 timer 45 min Grenaa Produktionsskole Viden Djurs Campus 2 timer 45 min 5 timer 15 min VIA University College 3 timer 15 min Viden Djurs Århusvej VUC Vestervej SOSU-skolen Viden Djurs N.P. Jossiasensvej Grenaa Gymnasium 5 timer 4 timer 45 min 4 timer 15 min 6 timer 15 min 7 timer 45 min Som ressourcer tæller også de i alt 63 stemmer fra borgere bosat i andre kommuner, som benyttede de mobile valgsteder. Det yderligere tidsforbrug for direktionssekretariatet og borgerservice til planlægning, annoncering, besøg på uddannelsesinstitutionerne, og efterfølgende håndtering af stemmerne er ikke medtaget i tabel 3. 7

8 5. Valgdeltagelsen på landsplan Nationalt steg stemmeprocenten med 6,1 procentpoint ved valget i 2013 i forhold til den lave valgdeltagelse i Valgdeltagelsen var ved kommunalvalget i 2013 på 71,9%. Det foregående valg i 2009 var på 65,8%. Det er den største stigning i valgdeltagelsen ved et kommunalvalg siden 1970 erne, hvor der ikke er sammenfald med et folketingsvalg. Tabel 4. Valgdeltagelse 2013 på landsplan og i Norddjurs kommune fordelt på alder (Bhatti et al., 2014a: 19, 320). Procent Antal (N) Procent i Norddjurs Antal (N) i Norddjurs 18 år 71,2% ,3% år 57,7% ,0% år 54,5% ,7% år 66,1% ,6% år 73,6% ,9% år 77,6% ,3% år 84,2% ,3% år 83,1% ,2% år 68,2% ,7% år 45,4% ,6% år 28,5% Total 72,1% ,41% Ændring i valgdeltagelsen fra 2009 til 2013 fordelt på alder viser, at stigningen er størst blandt de unge, men er steget for alle aldersgrupper under 100 år. Forskellen på deltagelsen blandt aldersgrupperne er dermed faldet siden De åriges valgdeltagelse steg fra 2009 til 2013 med 13,1 procentpoint, hvilket er aldersgruppen med størst stigning (Bhatti et al., 2014a: 74). Valgdeltagelsen i 2013 er i Tabel 4 sammenlignet med Norddjurs Kommune. Kun inden for aldersgruppen og år ligger valgdeltagelsen i kommunen over landsgennemsnittet. Brevstemmer Der var samlet set en stigning på 1,9 procentpoint i andelen af brevstemmer. Det er svært at fortolke denne stigning. Det er en positiv stigning, hvis der er tale om vælgere som blev mobiliseret til valgdeltagelse, og som ellers ikke ville have stemt. Det er især ældre, der vælger at brevstemme. Det kan delvist forklares ved, at en relativt stor del af de ældre vælgere stemmer i eget hjem, på plejehjem eller hospitaler. Dog kan det ses, at de helt unge vælgere mellem 18 og 20 år i højere grad har benyttet sig af muligheden for at brevstemme end den store vælgergruppe mellem 20 og 75 år. En del af forklaringen kan være opstillingen af mobile valgsteder på uddannelsesinstitutionerne og opmærksomhed på valget i den forbindelse. Forskere har efter valget undersøgt, om der er en sammenhæng mellem unges brevstemmeprocemt og tilgængeligheden af mobile valgsteder på uddannelsesinstitutioner i deres kommune. Rent statistisk kan der ikke ses en signifikant sammenhæng, selvom der er en svag tendens. 8

9 Det er ikke muligt præcist at afgøre, om de udvidede muligheder for at brevstemme samt det øgede fokus på muligheden har haft en selvstændig effekt på stigningen i valgdeltagelsen. Det er med andre ord ikke muligt at konkludere på effekten af stemmekampagnerne og mobile valgsteder under kommunalvalget i 2013 ved at se på brevstemmeprocenten. Man kan ikke vide om der er tale om nye vælgere, eller blot vælgere som ville have stemt på valgdagen alligevel (Bhatti et al., 2014: 60-61). 6. Forskning om påvirkning af unges valgdeltagelse I dette afsnit præsenteres den viden, som forskningen har om unges valgdeltagelse, og hvad den påvirkes af. Det er værd at evaluere mobiliseringsindsatsen i Norddjurs Kommune i forhold til denne viden, og afsøge nye muligheder ved eventuelle fremtidige mobiliseringskampagner. Erfaring med at stemme I Valgretskommissionens undersøgelse konkluderes det, at unges manglende valgdeltalgelse ikke er et udtryk for manglende politisk engagement. Udfordringen er i stedet, at mange unge på trods af interesse for politik, ikke er optagede af at deltage via traditionelle kanaler som fx valg. Mange unge giver udtryk for, at de ikke føler sig hjemme i det formelle demokrati, og i stedet føler en distance til både politikere og det politiske system (Valgretskommissionen & DUF, 2011: 11). Derfor kan øvelse i at stemme være et vigtigt delmål i sig selv, når der opstilles mobile valgsteder på uddannelsesinstitutionerne. De unge får et praktisk kendskab til, hvordan et valg afholdes, og hvordan det foregår i valgboksen, dog her med brevstemmemetoden. Det kan give dem demokratisk selvtillid til valgene fremover, og fremme at valgdeltagelse bliver en vane. Dette er fx også en del af tanken bag de nyligt afholdte prøvevalg i folkeskolen. Forældereffekten og unges sociale kontekst Der er en generel tendens til, at de yngste unge på 18 år har en højere valgdeltagelse end andre unge. Ved kommunalvalget i 2013 stemte de 18-årige 13,5 procentpoint mere end de årige. Fra forskningen ved vi, at det at stemme er en social handling i grupper og netværk (Bhatti et al., 2013: 382). Det er derfor primært relationer og påvirkninger fra andre mennesker, der har betydning for, om man stemmer eller ej. Påvirkningen stammer især fra forældrenes stemmeadfærd imens den unge stadig er hjemmeboende. I Tabel 5 ses den effekt forskellige påvirkninger har på stemmeadfærd i både positiv og negativ retning. Den absolut største effekt på 30% på ens egen valgdeltagelse forklares af, at ens mor stemmer. Effekten er renset for både alder, indkomst, tid man har boet i kommunen, statsborgerskab, civilstand samt forældrenes uddannelsesniveau og indkomst. Forældrene har tilsammen den største indflydelse, indtil den unge flytter hjemmefra. Herefter daler påvirkningen fra forældrene, og de unge påvirkes i stadig højere grad af de mennesker, de omgiver sig med til daglig. Det forklarer den store for- 9

10 skel i valgdeltalgelse mellem unge under 20 år og unge i 20 erne (Bhatti & Hansen, 2012: 380, 384). Derfor er det også en af Valgretskommissionens konklusioner, at der i højere grad skal skabes en overlevering fra generation til generation af normen om at stemme ved valg (Valgretskommissionen & DUF, 2011: 26). Herudover kan det give mening fremover at fokusere på unge over 18 som flytter hjemmefra, og fx være opmærksom på ungdomsboliger, kollegier og studiemiljøer som steder, hvor der skal skabes en løbende dialog med de unge, for at sikre kendskab til og interesse for det lokale demokrati. Fordi en vælgers omgivelser og sociale netværk er afgørende for, om man benytter sig af sin stemmeret, har valgdeltagelse en smittende social effekt. Initiativer til at fremme valgdeltagelsen kan derfor med fordel betragte valghandlingen som en social handling og være målrettet mod fx familier, skoleklasser, boligområder, arbejdspladser eller andre sammenhænge, hvor man er en del af en social kontekst. At opstille mobile valgsteder på uddannelsesinstitutionerne kan allerede ses som en måde at gøre dette, da unge her påvirker hinanden som en gruppe, og har mulighed for at følges til valghandlingen. Det betyder også, at de mobile valgsteder kan have en bredere effekt end for de unge, som er tilknyttet uddannelsesinstitutionen. En ung vælgers valgdeltagelse kan også påvirke andre unge i omgangskredsen. Forskningen konkluderer også, at det på længere sigt handler om at bryde den sociale arv og motivere til yderligere uddannelse for at påvirke valgdeltagelsen. Tabel 5. Effekt af baggrundsvariable på åriges sandsynlighed for at stemme (Bhatti & Hansen, 2010a: 8). Ændring i forudsagt valgdeltagelse Mor stemmer 30% Far stemmer 19% Bor med mor 7% Bor med far 3% 18 år lige op til valg -4% 18 år lige efter valg 2% Mand -4% Vestlig indvandrer -5% Ikke-vestlig indvandrer -11% Viden om kommunalvalg Erfaringen fra de mobile valgsteder på uddannelsesinstitutionerne i Norddjurs Kommune viser også, at unges motivation for at stemme ved kommunalvalg bl.a. er interesse og viden om kommunens opgaver og den politiske styring af kommunen. Valgretskommissionen anbefaler på den baggrund at aktører som partier, politikere, kommuner, foreningsliv, skoler og uddannelsesinstitutioner tænker nyt for 10

11 at styrke de unges forståelse, interesse og engagement i demokratiet (Valgretskommissionen & DUF, 2011: 27). Kommunerne har som den formelle demokratiske struktur, der er tættest på de unge i hverdagen, en særlig rolle i forhold til unges demokratiske inddragelse og deltagelse. Den anbefaler Valgretskommissionen, at kommunerne fortsætter med at udfylde, så der skabes en varig forbindelse og forståelse mellem de unge og deres kommunalbestyrelser, som ikke kun bliver fremmet ved kommunalvalg (Valgretskommissionen & DUF, 2011: 34). Forskningen peger her på at mobiliseringskampagner kan være en vej at gå, da de på lang sigt kan øge den politiske viden og motivationen til at deltage, og på den måde skabe større opmærksomhed på kommunalpolitik. Brevstemmer Der er mange positive ting at sige om muligheden for at brevstemme. Det gør valghandlingen mere tilgængelig for vælgerne, og det kan måske være med til at øge valgdeltagelsen en smule. Mobile valgsteder kan muligvis også være med til at gøre borgerne mere opmærksomme på valget, uanset om de rent faktisk vælger at brevstemme eller stemmer på valgdagen. Samtidig gør mobile valgsteder det muligt at målrette en indsats overfor de grupper, der stemmer mindst, fx unge mænd. Endelig kan brevstemmesteder på fx uddannelsesinstitutioner være med til at skabe et fællesskab om det at stemme, som kan være med til at hjælpe de unge i gang. Men der er ingen garanti for, at det ikke i høj grad er vælgere, der ville stemme alligevel, der gør brug af muligheden for at brevstemme. Samtidig svækker man noget af det ceremonielle ved valgdagen, hvis mange stemmer før valgdagen. I diskussionen af brevstemmers betydning er det også et opmærksomhedspunkt, at der er større omkostninger ved denne måde at stemme på. En overslagsberegning viser, at en almindelig stemme i gennemsnit koster omkring 50 kroner, og at en brevstemme koster cirka det dobbelte. Det skyldes bl.a. kommunernes forpligtelse til at sende brevstemmen til vælgerens hjemkommune, men også den ekstra lønudgift som skal beregnes ved brevstemmer fremfor på valgdagen, hvor valgstederne alligevel er i funktion og bemandede. Det medfører altså betydeligt flere udgifter at øge brevstemmeandelen. Desuden er det ifølge valgforskningen helt afgørende, at mulighederne for at brevstemme ikke forbedres på bekostning af eksisterende valgsteder, da lukninger af valgsteder sænker valgdeltagelsen (Bhatti et al., 2013). Andre anbefalinger Valgretskommissionens anbefalinger er at tage den fortsatte ulighed i valgdeltagelsen alvorligt. Det gælder stadig de unge vælgere, men også andre grupper som især unge mænd, lavtuddannede, lavindkomstgrupper og vælgere med lav tilknytning til arbejdsmarkedet. 11

12 En måde at række hånden ud mod disse vælgere kan bl.a. være at give alle førstegangsvælgere en personlig invitation til at stemme, så der skabes en motivation og så følelsen af distance til det formelle demokrati mindskes. Desuden anbefaler Valgretskommissionen at sørge for endnu bedre information om det danske demokrati. Det gælder især oplysninger om hvad der stemmes til fx om kommunalbestyrelsen og dens arbejdsområder. Derudover er der efterspørgsel efter helt praktiske oplysninger om, hvordan man kan sætte sit kryds og muligheden for at stemme blankt. Partierne skal også i højere grad formidle deres holdninger og mærkesager på en konkret og overskuelig måde for de nye vælgere (Valgretskommissionen & DUF, 2011: 49). Endelig er det erfaringen fra Norddjurs Kommunes egne mobile valgsteder, at et samarbejde med nabokommunerne kunne være givtigt, da borgerne pendler på tværs af kommunegrænsen både i forhold til job og uddannelse, og dermed også vil kunne få gavn af information om valget andre steder end i deres hjemkommune. 7. Litteratur Bhatti, Yosef & Kasper M. Hansen (2010), Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata, Arbejdspapir 2010/3, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Bhatti, Yosef & Kasper M. Hansen (2010a), Valgdeltagelsen blandt danske unge, Arbejdspapir 2010/5, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Bhatti, Yosef & Kasper M. Hansen (2012), Leaving the Nest and the Social Act of Voting: Turnout among First-Time Voters, Journal of Elections, Public Opinion and Parties, Vol. 22, No. 4, pp , November Bhatti, Yosef; Jens O. Dahlgaard; Jonas H. Hansen; Kasper M. Hansen; Mariann M. Olsen (2013), Kommunalvalgets stemmekrise: Ingen garanti for at flere brevstemmer er løsningen, Ræson, Bhatti, Yosef; Jens O. Dahlgaard; Jonas H. Hansen & Kasper M. Hansen (2014), Kan man øge valgdeltagelsen? Analyse af mobiliseringstiltag ved kommunalvalget den 19. november 2013, Center for Valg og Partier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, CVAP Working Paper Series 3/2014. Bhatti, Yosef; Jens O. Dahlgaard; Jonas H. Hansen & Kasper M. Hansen (2014a), Hvem stemte og hvem blev hjemme? Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 19. november Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata, Center for Valg og Partier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, CVAP Working Paper Series 2/2014. Valgretskommissionen & DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (2011), Demokrati for fremtiden. Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement. 12