Det talte ord gælder. InvesteringsForeningsRådets årsmøde 23. april Mundtlig beretning.

Transkript

1 Det talte ord gælder InvesteringsForeningsRådets årsmøde 23. april Mundtlig beretning. Formand for InvesteringsForeningsRådet, vicedirektør Finn Kjærgård, Danske Invest PLANCHE 1 INDLEDNING I min beretning her i dag vil jeg trække de store linjer op. Jeg vil især pege på forudsætningerne for, at vi også fremover kan levere gode produkter og afkast og stå os i konkurrencen med investeringsforvaltningsselskaber fra resten af Europa. For i dag konkurrerer vi både på hjemmebane og udebane om investorernes gunst. Årsmødets tema er, hvordan vi skaber værdi for investorerne. Det sætter vi fokus på gennem både indlæg og paneldebat. Men først et kort tilbageblik på sidste år blev et godt år for investorerne i de danske investeringsforeninger. Trods fortsatte udfordringer i verdensøkonomien opnåede vi gode resultater både på aktie- og obligationssiden. PLANCHE 2 OVERBLIK OVER 2012 Samtlige obligationsinvesteringer sluttede med plusser. De bedste obligationsprodukter gav afkast på den rigtige side af 20 procent. På aktieområdet var der også gode afkast til investorerne. 243 ud af branchens 246 aktieprodukter gav positive afkast. De bedste investeringer steg mere end 30 procent. Vi kan også notere os en fortsat interesse for investeringsbeviser - både fra de private, institutionelle og udenlandske investorer. Det samlede indskud i 2012 altså det, der svarer til investorernes nettoopsparing i investeringsbeviser - blev på hele 84 mia. kroner. Interessen var især koncentreret om investeringsbeviser med udenlandske aktier og udenlandske obligationer. På detailområdet oplevede vi den største fremgang siden 2006 så de private investorer har fortsat god appetit på investeringsbeviser. Kombinationen af gode afkast og fortsat nettokøb af investeringsbeviser fik den forvaltede kapital i IFR s medlemskreds til at stige næsten 200 mia. kroner til mia. kroner. Det er ny rekord. Cirka danskere ejer investeringsbeviser direkte. Den gennemsnitlige investor ejer beviser for kroner. Men risikospredningen og vores løbende pleje tiltrækker både de store og små formuer: investorer ejer beviser for mere end 1 mio. kroner og i den anden ende har vi næsten investorer, der ejer for mindre end kroner. Investeringsbeviser er et produkt, der henvender sig til alle danskere. Oven i de direkte investorer kommer de mange private, som er indirekte investorer i kraft af, at pensionssektoren benytter branchens løsninger i stor stil i forbindelse med porteføljepleje. Formandens beretning Side 1 af

2 Hertil kommer privates opsparing via unit link-ordninger, virksomheder og kommuners investeringer m.v. Investeringsbeviser og den forvaltning, vi tilbyder, er i dag dybt forankret i det danske samfund og har betydning for hele samfundet. Alle dele af samfundet kan benytte vores foreningsformer og alle dele af samfundet gør det. Investeringsforeninger til private og professionelle foreninger til virksomheder og institutionelle investorer gør det nemt for alle investorer at få adgang til professionel forvaltning af deres opsparing. Det er derfor gode rammebetingelser er så vigtige. Det er en fordel for investorerne, for branchen og for samfundet under et. Det vender jeg tilbage til senere. Samlet slutter vi altså 2012 med fremgang både i afkast og formue. Branchens resultater er også på et højt niveau i i europæisk perspektiv. For det første har vi haft væsentlig større vækst i formuen end gennemsnittet i Europa. På 10 års sigt er vores markedsandel af formuen i europæiske investeringsfonde fordoblet. For det andet er vores afkast korrigeret for risiko og omkostninger i den europæiske top. PLANCHE 3 DANMARK NUMMER 1 I EUROPA Det ved vi fra analysehuset Morningstar, som er eksperter i at måle og veje investeringsafkast fra fonde. I gennem hele 2012 lå de danske investeringsforeninger på førstepladsen i Morningstars europæiske rangliste, og vi har været i den europæiske top i de seneste 6-7 år. Som det fremgår af planchen, er gennemsnittet i hele Europa det er den sorte søjle - tre stjerner hos Morningstar. Ultimo 2012 havde den gennemsnitlige danske fond 3,55 stjerner man finder Danmark helt til venstre på planchen. Og to tredjedele af de danske foreninger havde endda fremgang i ratingen gennem Ja, ved årsskiftet lå 15 ud af de 17 danske investeringsforeninger, som Morningstar p.t. rater, over det europæiske gennemsnit. PLANCHE 4 GODE MULIGHEDER FOR STØRRE EKSPORT Den tilfredsstillende placering skyldes både et konkurrencedygtigt omkostningsniveau i de danske foreninger og en god evne til at få investeringerne til at vokse enten gennem egen forvaltning eller ved at finde gode eksterne forvaltere. Herunder internationale samarbejdspartnere, der hver er specialister på deres felt. Det kan eksempelvis være fjernøstlige aktier eller obligationer fra Latinamerika, Østeuropa m.v. En af årsagerne til, at vi er kommet hertil, er den store danske pensionsopsparing, som har skabt et stort hjemmemarked og nogle stordriftsfordele, som nu kommer alle investorer til gode. Konkurrencen om både institutionelle midler og privat opsparing stiller krav til branchens kompetencer. Vi er selvsagt voldsomt glade for placeringen på investorernes vegne. For den viser, at den danske branche er konkurrencedygtig på den europæiske markedsplads, og at danske investorer gennem bankerne har adgang til Europas bedste investeringsbeviser. Det giver os også et fantastisk udgangspunkt for yderligere vækst i udlandet. Formandens beretning Side 2 af

3 PLANCHE 5 VORES INTERNATIONALE VERDEN Formålet med investeringsforvaltningen er at skabe værdi for investorerne, og det kan ikke siges tit nok: Den tid er for længst forbi, hvor vi kunne nøjes med at se på denne opgave med nationale briller. I dag er vores verden både europæisk og global. Europæisk i forhold til lovgivningsprocessen, hvor nye reguleringsforslag fødes i Bruxelles. Og global, når vi vælger samarbejdspartnere for at skabe værdi for investorerne, som i dag både er danske og udenlandske investorer fortrinsvis fra de øvrige europæiske lande. De fleste af os har samarbejdspartnere fra de forskellige områder, hvor vi investerer USA, Kina, Sydamerika, Afrika osv. Det er simpelthen forudsætningen for at fastholde en stærk konkurrenceevne. Et godt og tæt samarbejde med de danske myndigheder er naturligvis en hjørnesten i dette arbejde. Og der er ingen tvivl om, at det tætte samarbejde mellem branchen og myndighederne, har muliggjort, at branchens investeringsforvaltning er blevet en så integreret del af den danske samfundsøkonomi. PLANCHE 6 EKSEMPLER PÅ GODT SAMARBEJDE MELLEM BRANCHE OG MYNDIGHEDER Jeg hæfter mig f.eks. ved samarbejdet om den nye lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det er den danske løsning på det, der i europæisk sammenhæng hedder AIFM-direktivet og som om tre måneder vil skærpe konkurrencen yderligere på den europæiske markedsplads. Vi taler her om de investeringsfonde, som især retter sig mod institutionelle investorer og virksomheder - ja også private i det omfang, deres behov ikke dækkes af traditionelle investeringsforeninger. Lovgivningen om alternative investeringsfonde får stor betydning for den danske branche. Halvdelen af branchens nuværende formue arbejder i produkter, som bliver omfattet af det nye direktiv og den tilhørende danske lovgivning. Det gælder især de produkter, der benyttes af pensionskasser og livsforsikringsselskaber til at håndtere danskernes pensionsopsparing. FAIF-loven betyder, at mange af de nuværende produkter skal pakkes ind på en ny måde fremover. FAIF betyder også, at produkterne kan skræddersys mere fleksibelt ud fra investorernes behov, og at danske forvaltere kan håndtere produkter, som de ikke tilbyder i dag. Det kunne være investering i fast ejendom, skovdrift, vindmølleparker eller andre alternative investeringer. Vi har haft et godt samarbejde med både Finanstilsynet og ministeriet om den danske lovgivning om de alternative investeringsfonde og har oplevet stor lydhørhed over for branchens ønsker. Vi mangler dog stadig at få adgang til at benytte værdipapirfonde og SIKAV er, når vi skal udvikle fleksible løsninger til at håndtere samfundets pensionsopsparing. Men det er jeg overbevist om, at vi får løst. Et andet eksempel er FATCA. Nu er vi skatteområdet. FATCA er et initiativ, hvor amerikanerne vil hente penge hjem til den slunkne statkasse i Washington ved at beskatte de 6 mio. amerikanere, som ikke bor i USA. Det sker ved, at hele verden skal rapportere til de amerikanske skattemyndigheder. Men de danske myndigheder har fundet en god og smidig løsning sammen med de amerikanske myndigheder en løsning, som løfter en meget stor arbejdsbyrde væk fra pengeinstitutterne og de Formandens beretning Side 3 af

4 danske investeringsforeninger. Dermed undgår vi også en omkostning, som i sidste ende ville have belastet investorerne. Tak for det. Mit tredje og sidste eksempel på det gode samarbejde er den forenkling vi fik af udbyttebeskatningen med lovforslaget L95 fra maj Forenklingen er god for os og for investorerne. Det letter vores daglige administration og investorernes arbejde med årsopgørelsen. Forslaget gør det også nemmere for udenlandske investeringsforeninger at komme ind på det danske marked. De har altid haft mulighed for det hvis blot de levede op til de danske skatteregler. Indtil nu har reglerne imidlertid været så afskrækkende, at udenlandske foreninger, især er gået efter pensionsmarkedet. Her er beskatningen mere enkel. Men nu er reglerne liberaliseret. Grænsebommen er hejst op. Udenlandske investeringsforeninger kan nemt rulle deres investeringsbeviser ind på det danske marked. Desværre ser det ikke så lyst ud, når den danske branche vil sende investeringsbeviser ud på eksportmarkederne. Og det generer os voldsomt. For i dag driver vi virksomhed på hele den europæiske markedsplads i konkurrence med investeringsfonde fra hele Europa. UCITS IV-direktivet fra sommeren 2011 og FAIF-direktivet, der kommer til sommer, har skabt et stort indre marked for investeringsbeviser. Tanken er, at investeringsbeviserne frit skal kunne bevæge sig på tværs af landegrænserne. Det betyder, at kapitalen og dermed væksten og arbejdspladser - vil bevæge sig derhen, hvor rammebetingelserne er bedst. Og det er IKKE i Danmark, så længe vi mangler at få skatten på plads på tre helt afgørende og vigtige områder. Det er bydende nødvendigt at ændre skatteloven, så vi kan konkurrere på lige fod med investeringsforeninger fra Sverige, Tyskland, England m.v. Det er så afgørende for os at få dette på plads, at jeg kort vil præsentere vores tre ønsker ønsker som ikke vil koste en krone i skatteprovenu for den danske statskasse, men som tværtimod vil gøre det danske samfund til vinderen i form af flere arbejdspladser og øgede skatteindtægter. PLANCHE 7 - TRE ØNSKER TIL SKATTELOVGIVNINGEN 1. For det første ønsker vi, at skattepligten på udlodninger fra danske investeringsforeninger skal afgrænses, så investorerne stilles på samme måde som hvis de havde købt værdipapirerne direkte. Hvis en investor fra Hamburg eller Stockholm eksempelvis køber et dansk investeringsbevis med globale aktier, skal vedkommende betale mere i skat til Danmark, end hvis han eller hun selv havde købt nøjagtig de samme aktier. Hvor mange kunder mon det giver i butikken? 2. For det andet ønsker vi, at de nye værdipapirfonde og deres investorer skal kunne beskattes på samme måde, som vi kender fra investeringsforeningerne. Ellers vil investorerne ikke kunne bruge dem i praksis. 3. Vores tredje og sidste ønske er, at udbyttebetalende investeringsbeviser skal kunne tilbyde andelsklasser med forskellig valutaprofil og udlodningsprofil. Det ønsker mange investorer og det giver stordriftsfordele. Formandens beretning Side 4 af

5 Vi har præsenteret myndighederne for de løsninger, der skal til for at løse udfordringerne og give lige konkurrencevilkår i forhold til de udenlandske investeringsfonde. For næsten et år siden lovede Skatteministeriet en analyse af området. Men indtil nu har vi hverken set en analyse eller lovforslag. De tre ændringer koster som nævnt ikke én krone i skat. Tværtimod vil det øge skatteindtægterne, fordi ændringen vil muliggøre 800 nye arbejdspladser over en periode på fem år. Vi taler her om videnstunge arbejdspladser, hvor vi blandt andet kan tilbyde arbejde til højtuddannede inden for økonomi, jura, it med mere. Jeg håber på, at vi snart kommer videre og ser handling på dette her område, så rammevilkårene kommer på plads Et af de områder, som jævnligt er i søgelyset, er distributionen af investeringsbeviser eller måske snarere betalingen for distribution af investeringsbeviser. PLANCHE 8 - GOD DISTRIBUTION Som udbydere af investeringer til hele samfundet har vi ansvaret for at sikre, at produktudbuddet er tidssvarende, og at vi løser vores forvaltningsopgave på en god måde. Vores resultater viser, at det er tilfældet. Vi skal også sørge for at have en hensigtsmæssig distribution af produkterne for at få dem ud til brugerne. Det er forudsætningen for, at vi kan få den fornødne volumen, som igen er betingelsen for et konkurrencedygtigt omkostningsniveau. Det er nøjagtig de samme overvejelser, alle andre virksomheder gør sig, når de vælger distributionsstrategi. De fleste danske investeringsforeninger sælger deres investeringsbeviser via pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Distributionen består også i at rådgive investorerne, få kortlagt deres individuelle investeringsprofil og herudfra hjælpe dem med at vælge mellem de relevante investeringsmuligheder. Faktorer som skat, risikovillighed og investeringshorisont er nøglebegreber her. Rådgivningen af den enkelte investor er vigtig. For gode produkter gør det ikke alene. De skal stykkes sammen på den rigtige måde, hvis investorerne skal have optimal glæde af den værdi, branchen skaber gennem den professionelle forvaltning. På dette område adskiller investeringsbeviser sig noget fra traditionelle forbrugsvarer. Det er mere komplekst at sammensætte og vedligeholde en investeringsportefølje end at købe en liter letmælk i supermarkedet. Jeg fortalte tidligere, at den gennemsnitlige private investor ejer beviser for kroner. Så det har en væsentlig betydning. Distributionen og rådgivningen har en pris en pris som investorerne betaler gennem de årlige administrationsomkostninger. Bestyrelserne for foreningerne skal sørge for, at prisen på distributionen og rådgivningen er konkurrencedygtig og afstemt med ydelsens kvalitet og indhold. Distributørerne vil omvendt ønske at få en rimelig indtjening på deres distributionsapparat. Når dette er sagt, har vi og distributørerne en fælles interesse i, at den enkelte investor vælger et mix af produkter, som passer til den enkeltes behov. Formandens beretning Side 5 af

6 De forskellige services og foreningernes strategier fører til et forskelligt omkostningsniveau. I 2012 varierede omkostningsprocenten i branchens aktieinvesteringer mellem 0,3 og 3,2 procent. Så det kan betale sig at se sig for, når man skal investere sine sparepenge. For der er store forskelle i markedet, og det synes jeg, er godt. Det giver investorerne noget at vælge imellem. Det er vigtigt, at distributionen og rådgivningen skaber reel værdi for investorerne. Så lad mig komme med et konkret eksempel på det: PLANCHE 9 - AFKAST 10 ÅRS SIGT Danske investorer har sammen med deres rådgivere været gode til at se mulighederne på det, som populært kaldes for de nye markeder. Det er lande i Fjernøsten, Østeuropa, Latinamerika og på det seneste også Mellemøsten og Afrika. En vis andel af investeringer fra disse områder kan både reducere risikoen i investorernes samlede portefølje og endda give dem et bedre afkast. De historiske tal, som vi viser på skærmen, understreger dette væsentlige forhold. Både på aktie- og obligationsområdet har investeringer på de nye aktiemarkeder klaret sig langt bedre end traditionelle investeringer i Danmark og udlandet. Og de afkast har danske investorer fået en solid bid af både i kraft af rådgivningen i pengeinstitutterne og afkastene i de danske investeringsforeninger. Så rådgivningen skaber reel værdi. Det mener investorerne også, hvis man spørger dem. PLANCHE 10 - VÆRDIEN AF RÅDGIVNING Det har de gjort i Canada, som har et marked, der er 7-8 gange større end det danske. Den canadiske brancheorganisation for investeringsfonde har taget initiativ til flere undersøgelser af investorernes syn på rådgivning. En af konklusionerne er, at 84 ud af 100 investorer erklærer sig helt enige eller overvejende enige i, at de får et bedre afkast af deres investeringer på grund af rådgivningen. En amerikansk undersøgelse fra 2011 sammenligner afkastet hos investorer, der har trukket på rådgivning med afkastet hos gør det selv-investorer. Analysen, som er baseret på personer, dækker perioden 2006 til Konklusionen er, at de investorer, som havde fået finansiel hjælp i gennemsnit havde fået knap tre procent mere i årligt afkast efter omkostninger end de investorer, som selv styrede investeringerne. Tre procent om året. Rådgivningen er altså med til at skabe reel værdi for investorerne. Rådgivningen er også med til at sikre, at investorerne undgår nogle af de typiske faldgruber, som gør det selv-investorerne falder i. Eksempelvis at de har en for høj risiko i investeringerne eller at de som en anden yderlighed placerer hele pensionsopsparingen i korte danske statsobligationer. Af og til bliver investering fremstillet som noget, alle uden videre kan klare. Men kan man det? Som vi skal høre i senere indlæg her i dag, så er investeringsforvaltning et komplekst område, der kræver både kompetence og erfaring. Formandens beretning Side 6 af

7 Det er jo ikke anderledes, end hvis vi skal bygge om derhjemme. Nogle af os har tid, lyst og viden til at klare det selv. Men de fleste af os vil nok vælge en professionel løsning hos en professionel håndværker, hvis det er noget større. I øvrigt er det jo ikke nødvendigvis et enten eller på investeringsområdet. Der er intet til hinder for, at den enkelte eksempelvis køber nogle danske aktier, men benytter investeringsbeviser som en nem og omkostningseffektiv vej til de udenlandske aktie- og obligationsmarkeder. Det er helt den enkelte investors eget valg: Vil han klare det selv eller vil han drage nytte af fordele, der følger med ved at købe investeringsbeviser baseret på professionel forvaltning? PLANCHE 11 ER ET FORBUD MOD FORMIDLINGSHONORARER EN GOD IDE? Vælger man den professionelle løsning, så er det også en løsning med adgang til at få rådgivning - en rådgivning, som letter valget af investeringer, der passer godt til den enkeltes behov. Som nogen måske ved, overvejer EU-kommissionen aktuelt et delvist forbud mod, at investeringsforeninger betaler andre for at rådgive deres investorer. EU-parlamentet hælder mere til den danske model, hvor vi har fuld åbenhed om prisen på rådgivningen. Men er et forbud reelt i investorernes interesse? England har indført et forbud, som betyder, at engelske investeringsforeninger ikke længere kan outsource distribution og rådgivning af kunderne til banker og uafhængige rådgivere. Det vil formentlig betyde, at investeringsforeningerne må ansætte folk til at betjene investorerne. Det koster også penge. Og de skal hives op af investorernes lommer. Desuden kan finansielle virksomheder, som både producerer og sælger investeringsbeviser fortsætte som hidtil, men de vil formentlig kun sælge det, som vi lidt forenklet kan kalde for deres egne investeringsbeviser. Så fremmede investeringsbeviser vil få det svært. Det vil skade konkurrencen om, hvem der skal forvalte investorernes opsparing. Den mest sandsynlige virkning af et forbud er, at kunderne selv må betale deres rådgiver. Det giver risiko for, at nogle investorer ikke vil betale for at få rådgivning eller ikke får det tilbudt. Mon det er i investorernes interesse? For investorerne nyder jo kun godt af det professionelle håndværk i branchen, hvis de benytter investeringsbeviserne på den rigtige måde. Og det kræver rådgivning i rigtig mange tilfælde, fordi investering er fremmed land for langt de fleste det er vel derfor danskere ejer investeringsbeviser. Og god rådgivning er værdifuld og til gavn for både store og små investorer som omtalt tidligere. I InvesteringsForeningsRådet hælder vi mest til konkurrence og den model, som er anbefalet af EUparlamentet. Nemlig den model, hvor man ikke forbyder formidlingshonorarer, men sikrer åbenhed om betalingerne og satserne. Åbenhed og gennemsigtighed er vigtigt for at få markedet til at fungere. Derfor er vi glade for aftalen mellem Finansrådet, Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening, som blandt andet sikrer, at betalingen for distribution og rådgivning skal oplyses i rådgivningssituationen og skal stå på de årlige depotoversigter fra banken. Det går fint hånd i hånd med branchens eget informationsarbejde. Noget af informationsarbejdet baserer sig på lovgivning. Noget er blevet til i et samspil mellem branche, myndigheder og forbrugerorganisationer. Noget udspringer af branchens selvregulering. Og endelig er der den information, Formandens beretning Side 7 af

8 som afhænger af den enkelte investeringsforenings forretningsstrategi, og hvor vi konkurrerer med hinanden om at yde den bedste service til investorerne. PLANCHE 12 KLAR BESKED IFR har i mere end 25 år offentliggjort officielle afkaststatistikker, hvor vi stiller sammenlignelige investeringer op mod hinanden, så investorer og rådgivere kan se, hvilke foreninger der har været bedst til at få investorernes indskud til at vokse. Risikotal, så man kan vurdere, hvor store udsvingene har været. Omkostningsstatistikker, så investorerne kan se prisen på de forskellige investeringer. Sidste år udvidede vi informationerne yderligere, så man blandt andet får information om de afdelinger, vi af forskellige årsager har valgt at lukke eller fusionere med andre investeringer med bedre fremtidsudsigter. Informationerne offentliggøres på IFR s hjemmeside, og her kan man også se, om en afdeling styres efter aktive eller passive principper. Og vil man gå i dybden med de forskellige investeringer og se, hvordan vi investerer i de forskellige investeringsforeninger ja så finder man svaret på foreningernes hjemmesider. Er der så informationer nok? Det kan man altid diskutere. Som nogen måske ved, så er der aktuelt forslag fra forskellig side om, at vi skal indsamle og vise nye nøgletal på vores hjemmeside. Et forslag er, at vi skal vise nøgletallet Active Share, som viser noget om, hvor aktivt en afdeling styres. Vi modtager jævnligt forslag og ideer til, hvordan vi kan udvide informationsmængden. Tak for det det betragter jeg som interesse for en sund investeringsform og også tak for debatten. Og vi skal naturligvis hver især stå på mål for det vi gør. Som alle i salen ved, er der et stort behov for god og forståelig information, når forbrugerne skal vejledes på det finansielle område. Men det er ikke sikkert, at mere information altid er svaret. Det skal nøjes vurderes, om informationen skaber reel merværdi for forbrugerne ellers risikerer vi at vildlede frem for at vejlede. Her er IFR helt på linje med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som i deres nye analyse af bankmarkedet også beskæftiger sig med kvaliteten af den skriftlige information til kunderne. I rapporten står der, at det centrale i styrelsens anbefaling er således ikke at øge informationsmængden, men at forbedre og evt. forenkle den information, der allerede gives. Når temaet i dag er værdiskabelse for investorerne, så er det også passende at sige, at det ikke er vejen frem, at man ukritisk lægger nye lag af information oveni. Når det er sagt, så er vi i IFR altid lydhøre over for gode ideer, og vi er altid parate til dialog med Finanstilsynet og andre interessenter om forslag til at forbedre vores information. Vores ledetråd i dette arbejde vil være, at informationen skal skabe reel merværdi for forbrugerne. Jeg opfordrer til, at alle har dette mål og også har modet til at sige nej. Det skal give mening, hvis man vil pålægge investorerne nye omkostninger. PLANCHE 13 AFSLUTNING Med disse ord skal jeg til at slutte min beretning. Jeg håber, at jeg har fået præsenteret de udfordringer, vi og myndighederne står over for på især skatteområdet: Jeg vil herfra appellere til et tæt samarbejde om at få dem løst. Formandens beretning Side 8 af

9 Vi har som nævnt produkter i toppen af den europæiske superliga. Og vi vil gerne styrke dem yderligere både af hensyn til de investeringsforvaltningsselskaber, som især arbejder indenlands og de selskaber, som har eksportambitioner. Det kræver især ændringer på tre afgørende områder i skattereglerne, så vi kan kæmpe på lige fod med investeringsfonde fra det øvrige Europa om europæernes opsparing. Det vil skabe vækst og flere arbejdspladser i Danmark. I modsat fald risikerer vi, at arbejdspladserne og væksten går uden om Danmark. Og det er hverken i investorernes, samfundets eller branchens interesse. Tak for opmærksomheden. Formandens beretning Side 9 af