Sproget som strategisk ledelsesressource

Transkript

1 IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy

2 Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor forskningen tidligere forstillede sig, at der var fuld rationalitet, altså at en leders/medarbejders handlinger kunne forklares rationelt, er det i dag noget mere problematisk. Forandringerne foregår simpelthen så hurtigt at det i praksis er umuligt at tale om rationelle beslutninger og efterfølgende handlinger. I stedet bliver lederens beslutninger overladt til medarbejdernes fortolkning, og derfor er det af afgørende betydning at sproget baner vejen for at det kan omsættes I praksis. Sproget bliver dermed et central ledelsesværktøj og et vigtigt konkurrenceparameter for virksomhedens udvikling

3 Eksempler - definitionsmagt skabelse af virkelighed Roos & Krogh Astley & Zamutto Tænk bare, sagde Pippi drømmende, tænk, at jeg har fundet på det. Lige præcis mig og ingen anden! Hvad er det, du har fundet på, Pippi?, spurgte Tommy og Annika. Et nyt ord, sagde Pippi, et helt splintrende nyt ord. Et udmærket godt ord. Et af de bedste jeg har hørt. Så sig det, sagde Annika. - Spunk, sagde Pippi triumferende. - Spunk, sagde Tommy. Hvad betyder det? Hvis jeg bare vidste det, sagde Pippi. Det eneste, jeg ved, er, at det ikke betyder støvsuger.

4 Hvad er sprog hvad er strategi? Hvad er så sammenhængen? Syntaks Semantik Pragmatik (sprog i brug/sprog i kontekst) Strategi kan defineres som at komme fra en nutidssituation til en ny ønsket situation, og det betyder en ændring af de strategiske mål og en hertil knyttet ændring af strategiske midler.

5

6 NLP NLP - forholdet mellem sprog og adfærd har ikke rod i et videnskabeligt grundlag. NLP er en terapiform som alle andre terapiformer med interventionsformer

7 Strategisk ledelse

8 Strategisk ledelse som konstruktion Ledelse antages at være en konstruktiv disciplin, hvor sprogets konstruktioner skaber virkelige konstruktioner.

9 Ledelsens opgave ifølge. Personlig ledelse er baseret på, at dine medarbejdere kan fortolke dine forventninger og virkeliggøre dem i praksis. (Kirkeby, 2007)

10 Ledelsens opgave ifølge. Ledelsen skal udvikle systematiske processer, der stimulerer sprogliggørelse gennem hele virksomheden, således at der hen ad vejen dannes et internt leksikon, der kan danne basis for en effektiv virksomhedsidentitet. I stedet for simpelthen at pålægge organisationen lånte ord, begreber, fraser, betyder det, at man skal bruge tid og ressourcer på at diskutere nye betydninger, som afspejler, hvor virksomheden er i dag snarere end, hvor den var for flere år siden. Dynamikken i det sprog, medarbejderne bruger til at kommunikere med hinanden og ledelsen, er en nøglekomponent, når det gælder om at bestemme, hvilken viden der er berettiget, og hvilken der ikke er berettiget, som udgangspunkt for at se ind i fremtiden. (Roos & Krogh, 1995)

11 Ledelsens opgave ifølge. [ ] it is important that business leaders see their role as meaning makers. They must pick and choose from the rough materials of reality to construct pictures of great possibilities. An effective leader s persuasion is of the subtlest kind, for he or she must interpret reality to offer images of the future that are irresistibly meaningful. In the choice of words, values, and brief chosen, you as a leader craft reality to ensure commitment and confidence in the mission. Organization science and managerial practice are semiautonomous domains, each with its own internal dynamics. These dynamics are manifested in what Wittgenstein (1953) termed language game. (Astley & Zamutto, 992)

12 The linguistic turn The linguistic turn defineres ved, at sproget ikke længere opfattes som en repræsentation af virkeligheden, men i stedet som konstituerende. Måden vi taler om virkeligheden på, konstruerer vores opfattelse af denne virkelighed. Sproget er med the linguistic turn placeret i midten af organisationen

13 Wittgenstein Sprogspil Konstruktivisme Ledelse som sprogspil

14 Sprogspil Vi bruger sprogspillene til at frembringe vor livsverden. De er en del af den. Sproget står ikke uden for verden og beskriver den, men bruges først og fremmest til at frembringe den. Det er gennem deltagelse i de samme sprogspil, at mennesker knyttes sammen og indgår i en social verden. Vore sprogspil og evner til at spille de forskellige spil er af afgørende betydning for den verden, vi lever i. Vore sprogspil bestemmer vor livsform. Sprogspillene danner således vores fællesmenneskelige virkelighed og er ikke blot navnebudbringer mellem isolerede bevidstheder. Denne forbindelse mellem sproget og dannelsen af fællesmenneskelig virkelighed er måske den vigtigste erkendelse i dette århundredes filosofi

15 Forståelsen af sprogspil og deltagelsen i spillene bliver centrale for at forstå organisationen. Når man kender sprogspillene, kender man også organisationen og den eller de særlige identiteter, der forekommer. Ordene ændrer betydning i konteksten og i den måde de bruges på

16 Eksempler I udkanten af skoven så jeg et glimt af manden i den sorte læderfrakke

17 Eksempler How to face the future? Our objectives are clear Our strategies are defined Our organization is in place The right NN spirit is there, but need to be revived

18 Sprogspil - en problematisering? For den sene Wittgenstein er anvendelsen forankret i menneskers adfærd det afgørende sandhedskriterium for sprogets signifikans. Men kan vi nu også være sikre på, at menneskers adfærd er et kollektivt tilgængeligt fænomen, og at det dermed udgør et entydigt sandhedskriterium? Dette vil i hvert tilfælde forudsætte, at vi kan enes om vores observation af en given adfærd. Men er det ikke ofte sådan, at når f. eks. en leder af en virksomhed holder en tale om virksomhedens udvikling gennem de seneste år og om omverdenens beskaffenhed, og alle opfatter det som et spørgsmål om at legitimere og beordre en række fremtidige handlinger og derfor påbegynder en række bestemte aktiviteter, så vil vi alligevel være tilbøjelige til at tolke disse aktiviteter forskelligt afhængigt af vores egne forhåndsantagelser? Selvom sprogets signifikans viser sig i den menneskelige adfærd, og at denne adfærd er kollektivt synlig for alle, så er det langt fra givet, at denne adfærd opfattes og fortolkes ens af mennesker. Fortolkningen af adfærden og dermed af sprogets signifikans på det pragmatiske niveau kan således siges at hænge sammen med det enkelte individs bevidsthed opbygget gennem dennes livserfaring (Hartmann, 1997)

19 Sprogspil Når sproget bruges opfatter Wittgenstein det som et sprogspil og når vi spiller et spil, er der forskellige regler, vi skal følge. Disse regler er konstituerende for spillet og sikrer dermed, at spillet fungerer. Wittgenstein skriver: Ordet sprogspil skal her fremhæve, at det at tale et sprog er en del af en aktivitet eller livsform. (Wittgenstein 23) Det er altså igennem en regelstyret sprogbrug, at vi lærer og udvikler sproget. Sprogspillets regler er en betingelse for, at vi kan kommunikere med hinanden. Hvis vi ikke følger reglerne, kan vi ikke gøre os forståelige overfor hinanden og føre en samtale med mening. Wittgenstein beskriver reglerne som en vejviser(wittgenstein 85). Dette betyder, at man skal følge reglerne/vejviserne for at forstå hinanden, hvilket er en forudsætning for, at man kan deltage i samme sprogspil. Når vi kommunikerer med hinanden, og dermed spiller et sprogspil, sammensætter vi ord til sætninger. Sætningerne og anvendelsen af dem udgør reglerne i spillet. Wittgenstein skriver: Men hvor mange slags sætninger findes der? F.eks. påstande, spørgsmål og befalinger? Der findes et utal af sådanne typer: Et utal forskellige slags anvendelser af det, vi kalder tegn, ord, sætninger. Og denne mangfoldighed er ikke noget fast, noget der er givet en gang for alle (Wittgenstein 23). Wittgenstein anser altså sprogspillet som en dynamisk og uudtømmelig størrelse og er ikke interesseret i at definere og kategorisere reglerne for de forskellige sprogspil.

20 Konklusion eller næsten.. Lederen som skaber af mening Lederen som regissør/instruktør/scenograf og forfatter