Økologi God afgræsning. anbefalinger og regler
|
|
- Jeppe Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økologi God afgræsning anbefalinger og regler
2 Forfattere Peter Stamp Enemark, Henriette Schmidt Hansen og Camilla Mejlhede Kramer, Dansk Kvæg Redaktion Camilla Mejlhede Kramer Følgegruppe Erik Andersen, Jysk Landbrugsrådgivning Kirstine Lauridsen, Kvæg LHN / LandboSyd Lars Bach Poulsen, Vestjysk Landboforening Layout Inger Camilla Fabricius Grafik Chr. E. Christensen, Camilla Mejlhede Kramer Fotos Camilla Mejlhede Kramer Udgivet af Dansk Kvæg, maj 2006 Tryk Zeuner Grafisk as Oplag stk. ISBN
3 Økolo God afgræsning anbefalinger og regler Dansk Kvæg har tidligere udgivet syv hæfter i serien om drøvtyggere og økologi >Yversundhed< >Paracitter indvoldsorm og coccidier hos kvæg på græs< >Veterinær homoøpati< >Små kalve på græs< >Økologiske får og geder< >Mælkeproduktion Økologi Får og Geder< >Fællesopstaldning af kalve<
4 fgræsning Forord De økologiske grundprincipper bygger på, at husdyrene skal leve under forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. Afgræsning anses som en naturlig adfærd for køer. Plantedirektoratets vejledning til økologisk husdyrproduktion er under konstant udvikling for at følge ændringerne og målsætningerne i den økologiske husdyrproduktion. Derfor er vejledningen i marts 2006 blevet præciseret specielt i forhold til størrelse af afgræsningsarealet, og den tid køerne skal være på græs. Formålet med dette hæfte er at give økologiske landmænd inspiration til god afgræsning fra planlægning til styring og opfølgning. I hæftet er der samlet erfaringer fra afgræsningssæson Ud fra erfaringerne er der lavet anbefalinger for, hvordan god afgræsning kan praktiseres. Bagerst i hæftet findes uddrag af vejledningen om afgræsning samt en oversigt over yderligere information. Dansk Kvæg vil gerne sige tak til de lokale kvægkonsulenter og landmænd, som har medvirket til dette hæfte og har delt deres erfaringer fra afgræsningssæson Camilla Kramer, Dansk Kvæg April 2006 God afgræsning Økologi 2
5 kologi Indhold Baggrund Arrondering og klima kan gøre afgræsning besværlig Regler om afgræsning Helhedsbilledet er vigtigt Planlægning og opnået afgræsning Erfaringsopsamling Intensiv græsmarksstyring på ni bedrifter Erfaringer fra landmænd og konsulenter Fokus forbedrer styringen af afgræsning Et eksempel fra intensiv græsmarksstyring Så meget græs som muligt Landmandens erfaringer Tre debatmøder om god afgræsning Rundtur på græsmarkerne Køer skal være ude at æde frisk græs Enkle regler Barrierer for succes med afgræsning Landmændenes løsninger på barriererne Økologisk mælks fremtid Spørgeundersøgelser Robotmalkning og afgræsning Anbefalinger for god afgræsning Daglig styring af dine græsmarker Planlægning af dine græsmarker Vejledningsteksten om afgræsning Mere information om afgræsning Hjælp til planlægning og styring af afgræsningen Regler for økologisk produktion Hæfter udgivet om afgræsning God afgræsning Økologi
6 kologi Baggrund Økologisk produktion er karakteriseret ved, at dyrene skal på græs, hvilket er beskrevet i reglerne for økologisk jordbrugsproduktion. De økologiske kvægbedrifter bliver større og større, hvilket kan betyde, at bedrifterne har sværere ved at praktisere afgræsning på tilfredsstillende vis. I løbet af 2005 har der været forskellige tiltag vedrørende afgræsning på økologiske malkekvægsbedrifter. Der har været afholdt tre debataftener på økologiske malkekvægsbedrifter med god afgræsning som emne. Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt alle økologiske mælkeproducenter. Ni bedrifter har været fulgt meget tæt med hensyn til deres græsmarkstyring, og der er skrevet en hovedopgave om robotmalkning og afgræsning på økologiske malkekvægsbedrifter. Resultater, erfaringer og holdninger fra de nævnte initiativer danner grundlaget for anbefalingerne i denne pjece. Formålet med pjecen er at bidrage med viden om god afgræsning, som den enkelte kvægbruger kan bruge i sin planlægning og styring af afgræsning. Arrondering og klima kan gøre afgræsning besværlig Strukturudviklingen sætter sit præg på den økologiske mælkeproduktion. I perioden fra 1996 til 2005 er der sket en fordobling af kvoten pr. bedrift. Større besætninger giver en udfordring i forhold til det samlede afgræsningsareal og specielt til markernes beliggenhed i forhold til stalden, arronderingen. Jordtype og klima er faktorer, der påvirker afgræsningen, og som landmanden ikke kan styre. Klimaet i afgræsningssæsonen 2005 har været vanskeligt, det viser følgende figurer. Figur 1 viser, at det har været forholdsvis varmt og med lav nedbørsmængde ind til midt i juli. Konsekvensen heraf ses i figur 2, som viser den gennemsnitlige græsvækst. På grund af tørken og kulden blev græsvæksten mindre i forhold til normalkurven til sidst i maj måned. Herefter var græsvæksten i en kort periode høj for derefter at falde igen. Resultatet blev en meget varierende græsvækst, som gjorde styringen af køernes græsoptag vanskelig. God afgræsning Økologi 4
7 Temperatur, C Nedbør, mm Figur 1. Temperatur og nedbør (Ringkøbing Amt) Nedbør Middel temp. Max temp. Figur 2. Græsvæksten i 2005 i forhold til normalkurven (Ringkøbing Amt). Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. 5 God afgræsning Økologi
8 fgræsning Regler om afgræsning Medio marts 2006 kom vejledningsteksten om afgræsning fra Plantedirektoratet. Teksten skal ses som en præcisering af reglerne formuleret i forordningen (EØF nr. 2092, 1991) og bekendtgørelsen om økologisk jordbrugsproduktion (nr. 244, 2004). Vejledningsteksten er blevet præciseret specielt i forhold til størrelse af afgræsningsarealet (normalt 0,1-0,2 ha pr.ko), og den tid køerne er på græs (seks lyse timer om dagen). Disse ændringer er beskrevet i de grønne kasser nederst på siden. Selve vejledningsteksten kan læses side 15 i pjecen. Helhedsbilledet er vigtigt Seks lyse timer på græs Det vigtigste er, at køerne kommer ud i perioden fra den 15. april til den 4. november, hvis ellers hensyn til dyrene og vejrforhold tillader det og minimum 150 dage. Det er ikke en ændring af tidligere praksis, men en præcisering af, at køerne skal være ude så længe forholdene tillader det. Alle køerne skal være på græsmarken i mindst seks lyse timer dagligt og have mulighed for at æde frisk græs. Vejledningsteksten angiver retningslinier under normale omstændigheder, hvilket vil sige, at der tages hensyn til den enkelte bedrift. Kontrollanterne fra Plantedirektoratet vil under et besøg danne sig et helhedsbillede af afgræsningsforholdene. Er der tvivl om afgræsningen er tilstrækkelig, spørges der ind til de forhold, som er beskrevet i den nye vejledningstekst. Forholdene beskrevet i vejledningen er normalt passende, for at køerne kan optage tilstrækkeligt græs. De nævnte størrelser skal betragtes som vejledende krav. Planlægning og opnået afgræsning Det er vigtigt med en god planlægning og at sørge for, at forudsætningerne for at opfylde de vejledende krav er til stede. Men skulle der ske noget uforudset på trods af en realistisk planlægning, så den planlagte græsproduktion ikke kan opnås, bliver der ikke sanktioneret. Eksempler kan være tørke eller at planlagte græsmarker slår fejl. Normalt mindst 0,1 0,2 ha pr. ko Her bør ordet normalt bemærkes, idet afgræsningsarealet skal være tilpasset omstændighederne på græsmarken, hvor der skal tages hensyn til om udbudet af græs og kvaliteten er god eller mindre god, så køerne kan være på afgræsningsarealet seks timer dagligt. God afgræsning Økologi 6
9 Erfaringsopsamling Intensiv græsmarksstyring på ni bedrifter Udbinding Indbinding Ni landmænd gennemførte fra april til november 2005 en intensiv græsmarksstyring i samarbejde med deres lokale kvæg- og planteavlskonsulenter. Aktiviteterne er skitseret i figuren. Den intensive græsmarksstyring har inkluderet besøg før og efter udbinding samt besøg af kvægkonsulenten én gang om måneden. Desuden har der været to fællesbesøg med planteavlskonsulenten først i afgræsningssæsonen. Der er lavet endagsfoderkontrol to gange om måneden i hele perioden. Derudover er der udtaget fire græsanalyser i maj og juni. Græsprognosen er benyttet efter behov. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov Planlægningsbesøg i april og opgørelse af udbyttet af marken i november Besøg af kvægkonsulent Fællesbesøg af kvægkonsulent og planteavlskonsulent Der laves EFK Erfaringer fra landmænd og konsulenter Vejrforholdene i afgræsningssæsonen er afgørende for græsvæksten. De svingende vejrforhold har ikke kun indflydelse på græsmængden, men også på kvaliteten af græsset, da protein- og sukkerniveauet let påvirkes. Dette påvirker køernes ædelyst af græsset. En tæt opfølgning er derfor vigtig for at kunne justere tilskudsfoderet og dermed også undgå ydelsesfald. Flere af de deltagende landmænd har haft stor gavn af de hyppige græsanalyser og endagsfoderkontrol hver 14. dag til styring af sammensætning og mængde af foderrationen på stald. Ikke mindst er det problematisk, når græsvæksten svigter, idet der ikke er alternative græsmarker til rådighed. Specielt kan arealerne være begrænset i forbindelse med omlægning af afgræsningsarealer tæt på gården. Problemer med drivveje, der ikke kan bære den tunge trafik er værst i våde perioder. Dette har givet problemer på nogle af bedrifterne midt på sommeren. Det er vigtigt at etablere drivveje, der kan holde i al slags vejr. Erfaringen er, at arealer som bliver optrådt om foråret giver nedsat græsvækst resten af sæsonen. En tæt opfølgning af græsmarken er vigtig, da vejret har indflydelse på både græsmangden og -kvaliteten. En klar afgræsningsstrategi er en forudsætning for succesfuld afgræsning ud fra de givne muligheder. Vedholdende og rettidig græsmarkspleje over sæsonen har hjulpet flere landmænd til en større græsoptagelse hos køerne. Afgræsningen har især været en udfordring for de landmænd, hvor der er begrænset areal til afgræsning. Fokus forbedrer styringen af afgræsning Konklusionen fra de deltagende landmænd er, at øget fokus på afgræsningen giver større kontrol med køernes afgræsning. Derudover mener de deltagende, at opfølgningen hver 14. dag har været en god hjælp til styring af suppleringsfoderet og selve managementdelen omkring 7 God afgræsning Økologi
10 Beliggenheden af afgræsningsarealet i forhold til stalden er vigtig, så køerne ikke skal gå langt. Her er afgræsningsarealet skitseret med gult. ko God afgræsning Økologi 8 God afgogi afgræsning med hensyn til foldstørrelse, græsmarkspleje og strategi. Alle deltagere mener dog stadig, at afgræsning er en faglig udfordring, der kun bliver større, når det tilgængelige græsareal er lille og græstilvæksten svigter. Den intensive græsmarksstyring, som de ni landmænd har gennemført, har vist, at afgræsning kan lykkes ved en grundig planlægning, styring og opfølgning, der tager hensyn til forudsætningerne på bedriften. Erfaringerne, resultaterne fra græsanalysen og andelen af græs i foderrationen fra de ni bedrifter kan læses på LandbrugsInfo på adressen Nedenstående er et eksempel på en af disse bedrifter. Et eksempel fra intensiv græsmarksstyring Besætningen består af 285 køer. Bedriftens areal er 353 ha, hvoraf 139 ha benyttes til afgræsning til køerne. Arealet til afgræsning er skitseret med gult på figuren. Der er overvejende kløvergræs på afgræsningsmarkerne. Jordtypen er grovsandet jord, JB nr. 1. Så meget græs som muligt Strategien på denne bedrift er, at køerne skal optage så meget græs som muligt i dagtimerne. Vi har arronderingen til en god dagafgræsning, og det skal udnyttes fuldt ud, fortæller landmanden.
11 Tabel 1. Planlægning og opfølgning af græsareal og -optag samt tid på græs. Ha græs/ko FE græs/ko i alt FE græs/ko/dag Timer/ko/dag ude Planlagt 0, ,5 8 Opnået 0, ,1 8 Efter afgræsningssæsonen er det vigtigt at følge op på, om de planlagte mål er opnået. Her skal der være tid til at tænke over, hvorfor eller hvorfor ikke målene for den planlagte afgræsning blev opfyldt. Tabel 1 viser, hvad der er planlagt og opnået i denne besætning i afgræsningssæsonen % %FE %ts Figur 3 viser, hvor stor en andel græs køerne har optaget af den samlede foderration. I figur 4 er vist hvor mange kg tørstof pr. FE, græsset indeholdt i følge græsanalyserne. > Landmandens erfaringer: Konstant græskvalitet, græsmarkspleje og en tilstrækkelig foderoptagelse er en faglig udfordring. Vi har altid været glade for rådgivningen omkring afgræsning, det passer fint til vores type bedrift, siger landmanden apr 28-maj 17-jul 05-sep 25-okt Dato Figur 3. Andelen af græs i foderrationen over afgræsningssæsonen. Kg ts/fe 1,3 1,2 1,1 Med en besætning af vores størrelse er der mange grunde til en god planlægning og opfølgning. Den tætte opfølgning gør styringen så præcis som praktisk mulig, og fokus holdes på afgræsningen, som vi synes er så vigtig, da vi ønsker en stabil mælkeproduktion sammen med en høj græsoptagelse i dagtimerne forklarer landmanden 1,0 0,9 0,8 08-apr 28-maj 17-jul 05-sep 25-okt Dato Figur 4. Græsanalyse af kg ts/fe over afgræsningssæsonen. 9 God afgræsning Økologi
12 Rundtur på græsmarken i forbindelse med debatmøde om god afgræsning. Foto: Karen Munk Nielsen, Økologisk Jordbrug God afgræsning Økologi 10 d affgræsning Græsanalyserne, sammenholdt med vejret, har givet os mere viden. Græsprognosen har vi ikke brugt så meget, men vi har sammenholdt græsanalyserne med græskurverne på Landbrugsinfo. God planlægning og opfølgning sikrer, at vi overholder reglerne for afgræsning. Vi forsætter helt sikkert med opfølgning på afgræsningsstyringen næste år, fordi vi ønsker at udnytte så meget frisk græs, som vi kan og har mulighed for. Tre debatmøder om god afgræsning I august og september 2005 blev der blevet afholdt tre debatmøder i Syd - Midt og Vestjylland hos tre økologiske mælkeproducenter, der alle har deltaget i den intensive græsmarksstyring sommeren over. Formålet med debatmøderne var at få de økologiske mælkeproducenter til at diskutere hvilke muligheder og barrierer, der er for en vellykket afgræsning, og hvad man kan anse som værende en god afgræsning. Rundtur på græsmarkerne Debatmøderne startede med en rundtur på afgræsningsmarkerne, hvor værten sammen med den lokale
13 planteavlskonsulent eller kvægbrugskonsulent gennemgik den strategi, der var valgt ud fra stedets forudsætninger. Rundturene på markerne viste, at selv med meget forskellige rammer, kan man opnå en tilfredsstillende afgræsning. Køer skal være ude at æde frisk græs Efter traveturen på markerne stod programmet på debat med overskriften Hvad er god afgræsning? Er det 8 timer ude og 2 FE i græsoptagelse? Nej, det giver i følge landmændene et dårligt miljø, og køerne har frem for alt for god tid. Er det 4 timer ude og 4 FE i græsoptagelse? Nej, det er umuligt i praksis og for tæt på den konventionelle driftsform. Køerne er ude i 3 timer og æder i alt 8 FE friskt grønthøstet græs? Det er for arbejdskrævende. Mange påpegede vigtigheden af, at forbrugerne kan se køerne på græs, blandt andet derfor er det for lidt tid på græs. Landmændene mener, at god afgræsning er en situation, hvor koen aktivt æder, mens den er ude, og at udbuddet af græs passer til den tid køerne afgræsser. Samtidig indebærer det, at forbrugeren kommer forbi og ser koen på marken. For at dette skal lykkes bør god afgræsning være, at koen er på græs i mange timer på en mark med et godt udbud af græs. Enkle regler De fremmødte landmænd var enige om, at de nye regler for afgræsning skal bygge på enkle retningslinier, der er lette at arbejde med og lette at kontrollere. De skal være fleksible, så der kan tages hensyn til alle de forskellige forudsætninger, som landmændene har på deres bedrifter. Flere har peget på ha græs pr. ko som et fornuftigt bud på en retningslinie. Barrierer for succes med afgræsning De fremmødte landmænd blev spurgt om, hvilke barrierer de ser for at få succes med afgræsningen på deres bedrifter. Til det svarede de: Arrondering Voksende besætningsstørrelser Etablering af holdbare drivveje Sædskifte og kløvertræthed Fluestik hos goldkøerne i juli og august Tid og styring af græsmarkerne. Landmændenes løsninger på barriererne Arronderingsproblemerne må afhjælpes ved at købe mere jord, bygge ny stald et andet sted eller bygge tunneller for at komme forbi eventuelle veje, der spærrer for tilgangene til græsmarker. Besætninger, der kommer op på et koantal, der praktisk udelukker afgræsning må lægge om til konventionel produktion. Det samme gælder de, der ikke har viljen til at bruge tid og energi på at få afgræsningen til at fungere. Stikfluerne gør, at mange ønsker en legalisering af at tage goldkøerne ind forebyggende. Økologisk mælks fremtid Alle de fremmødte producenter var enige om, at fremtiden for økologisk mælkeproduktion indebærer køer på græs. En sagde Det er sørgeligt, at vi nu er nødsaget til at have denne diskussion, fordi der findes enkelte store besætninger, der ikke har haft køerne ude på græs. I følge producenterne skal økologisk mælk i fremtiden sælges på det højere indhold af vitaminer end konventionel mælk, og forbrugerkontakten og forståelsen for den økologiske produktion i forhold til den konventionelle skal fremmes. God afgræsning er, når køerne aktivt æder græs, og forbrugerne ser køerne ude. 11 God afgræsning Økologi
14 kologi Spørgeundersøgelser I 2005 modtog cirka 500 økologiske mælkeproducenter et spørgeskema, hvoraf lidt over 200 mælkeproducenter svarede tilbage. Formålet med spørgeundersøgelsen var at få et billede af, hvilke udfordringer der er forbundet med god afgræsning. Spørgeundersøgelsen viser blandt andet, at landmænd med under 100 køer vurderer, at det er tidsbesparende at sende køerne på græs i modsætning til landmænd med flere end 150 køer. Landmænd med flere end 150 køer ville få svært ved at opfylde et krav om at have køerne otte timer på græs, eller at køerne skulle optage otte FE græs ved afgræsning. Langt de fleste besætninger ser afgræsning som et vigtigt led i at opretholde køernes sundhed, dog ser besætninger med over 150 køer ikke den samme positiv sammenhæng mellem afgræsning og køernes sundhed. Næsten alle landmænd har afsat minimum 0,1 ha pr. ko til afgræsning, og omkring halvdelen af landmændene med mindre end 150 køer har over 0,3 ha pr. ko. Samlet set viser undersøgelsen, at afgræsning er vigtig for økologernes image. De økologiske landmænd tager afgræsning alvorligt, og der ydes en stor indsats for at få afgræsning til at lykkes. Svarene fra undersøgelsen kan læses på LandbrugsInfo på adressen God afgræsning Økologi 12
15 Erfaringer med robotmalkning og afgræsning 1) Benyt markens græskvalitet og -udbud til at motivere koen til at gå ud, køerne går gerne langt, hvis der er et godt udbud. 2) Lok nogle af køerne ind før resten hentes på marken, for eksempel med udfodring af friskt grovfoder, så køen til robotten mindskes. Robotmalkning og afgræsning Der kan være flere udfordringer til landmandens styring af bedriften under afgræsning i en besætning med malkerobotter end ved et traditionelt malkeanlæg. Det skyldes blandt andet, at arealerne skal ligge tæt ved gården, da det skal være muligt for køerne frivilligt og rettidigt at komme til robotten. Store besætninger giver en større udfordring til management omkring malkerobotter og afgræsning, da der skal være en højere grad af koordinering af kotrafikken og større krav til arronderingen af afgræsningsarealer i forhold til stalden. Nogle af anbefalingerne fra en hovedopgave om robotmalkning og afgræsning i fem økologiske bedrifter i sæsonen 2005 er angivet i faktaboksen. Erfaringerne fra de fem økologiske bedrifter med malkerobotter kan læses på LandbrugsInfo under 3) Hent køerne fra græsmarken til stalden, ved døgnafgræsning bør de hentes mindst to gange dagligt, ellers kan det have en negativ indvirkning på ydelsen. 4) Lad køerne få tid til at vænne sig til en eventuel ny indretning af stalden. 5) Overvej den ønskede malkefrekvens i afgræsningssæsonen, et mindre fald i malkefrekvensen er ikke umiddelbart lig med et ydelsesfald. 13 God afgræsning Økologi
16 fgræ God afgræsning Økologi 14 d afing Anbefalinger for god afgræsning Ud fra debataftenerne, erfaringerne fra den intensive græsmarksstyring og projektet om robotmalkning og afgræsning er der udarbejdet ni anbefalinger til, hvordan der kan opnås en god afgræsning. En god afgræsning hænger sammen med en god styring af græsmarkerne, så køerne over afgræsningssæsonen kan opnå et tilfredsstillende græsoptag og den planlagte mælkeydelse. Sammenspillet mellem den valgte styring af græsmarken og køernes græsoptag og ydelse er skitseret i figuren. Daglig styring af dine græsmarker Følg græsmarkerne dagligt og tjek græshøjden, tætheden, kløver- og buskgræsandelen. Kvaliteten og udbuddet af græs indvirker på køernes græsoptag. Se på græsset, når køerne hentes og planlæg, hvad der skal ske næste dag og længere frem i tiden. Reguler foderet på stald efter græsudbuddet og kvaliteten. Nedsæt mængden af grovfoder, når der er græs nok på marken. Planlægning af dine græsmarker Hav fokus på afgræsningen, benyt for eksempel erfagrupper og sparring med konsulenter. Lav en afgræsningsstrategi ud fra de givne muligheder, start før køerne kommer på græs. Styring af græsmark Køernes - græsoptag -ydelse Sørg for et stort areal til rådighed til afgræsning. Et lille afgræsningsareal er især problematisk, hvis græsvæksten svigter. Etabler holdbare drivveje, som kan klare en tung trafik også i de våde perioder. Evaluer efter afgræsningssæsonen hvad der gik godt og mindre godt, så planlægningen til året efter kan blive endnu bedre. Glem ikke den økologiske tankegang, køerne skal på græs om sommeren. Afgræsning kan have en positiv effekt på køernes sundhed og velfærd og forbrugernes syn på mælkeproduktionen.
17 Vejledningsteksten om afgræsning Fra den 15. april til den 1. november skal dyrene have adgang til afgræsning, når vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. Dyrene skal være på afgræsningsarealet mindst seks lyse timer, dagligt i denne periode. Hvis det er nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd, kan de dog holdes på stald i kortere perioder. Eksempler herpå er sygdom, eller hvis de plages af stikfluer. Dyrene skal dog altid være på græs mindst 150 dage i sommerperioden. Ved afgræsning forstås, at dyrene har et reelt optag af frisk, afbidt græs. Afgræsningen skal fremgå af foderplanen eller foderoversigten, se nedenstående eksempel. Afgræsningsarealerne skal være så store, at de ikke trædes op eller overgræsses. For eksempel kan en optrådt eller nedgræsset fold, hvor dyrene tildeles høstet græs eller andet grovfoder, ikke sidestilles med et afgræsningsareal. For malkekvæg skal den daglige drift, for eksempel fodring på stald, forholdene omkring malkning og adgang til drikkevand på afgræsningsarealerne tilrettelægges, så det sikres, at køerne afgræsser tilstrækkeligt. For malkekvæg vil afgræsningsarealet normalt være stort nok, hvis der er mindst 0,1 til 0,2 ha pr. dyr, afhængigt af græssets vækst og kvalitet. Afgræsningsarealet må forventes at skulle være større end 0,2 ha, hvis der er tale om arealer med lavere udbytte end sædskiftegræsmarker, så som vedvarende græsarealer med MVJ-aftale. Status (øko-procent eller oml. foder) Fra egen bedrift eller indkøbt Tørstof pr. dag pr. dyr Heraf grovfoder (kg tørstof) Øko. Oml. Ikke-øko. Afgræsning Øko. Egen 6 6 Helsæd Oml. Egen 4,9 4,9 Grønpiller Øko. Købt 1,1 1,1 Byg Øko. Egen 4,0 A % Øko. Købt 2,0 Mineraler Ikke-øko. Købt Total 13,1 4,9 0 12,0 I alt kg tørstof 18,0 12,0 Tabel 2. Eksempel på foderplan for malkekøer i afgræsningsperioden Foderplanen viser, at kravet om økologisk foderandel og maksimalt 30/60 % omlægningsfoder og minimum 60 % grovfoder er overholdt. Endvidere viser planen afgræsningen, som ved god planlægning kan udgøre mindst 25 % af det daglige foderoptag. Procent 72,7 % 27,2 % 0 66,7 % 15 God afgræsning Økologi
18 kologi Mere information om afgræsning Erfaringerne fra afgræsningssæson 2005 samt nyeste viden om afgræsning findes på hjemmesiden: som løbende bliver opdateret. Hjælp til planlægning og styring af afgræsningen Regnearket Afgræsningsplan, som med fordel kan benyttes til planlægning. På én sides udskrift giver det et overblik over hvor meget græs, der er til rådighed i afgræsningssæsonen. Se og klik dig videre under Afgræsning. Græsprognosen, som udtrykker, hvordan vækst og kvalitet forventes at udvikle sig i den kommende uge. Nu også med bud på græssets indhold af protein, sukker og foderværdi. Se og klik videre under Afgrøder > Græs > Græsprognose. Regler for økologisk produktion Økologireglerne kan findes på hjemmesiden > Regler for produktion Her er det blandt andet muligt at finde den gældende Vejledning for Økologisk Jordbrugsproduktion. Hæfter udgivet om afgræsning Parasitter Indvoldsorm og coccidier hos kvæg på græs (1997). Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Små kalve på græs (2001). Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Drivveje til køer (2005). Pjecen kan læses på hjemmesiden Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik. Hæfterne kan bestilles på hjemmesiden: God afgræsning Økologi 16
19
AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011
AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:
Læs mereAMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger
Økologi AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger AMS og afgræsning i økologiske besætninger Erfaringer og anbefalinger Forfattere Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret Økologi og Kirstine Lauridsen,
Læs mereErfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning
Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863
Læs mereHvad er økologi? Køer på græs
Hvad er økologi? Køer på græs Disposition Præsentation af ejendommen Afgræsning hvad er det? Hvordan laver vi en god planlægning Store besætninger (Hvor langt kan køerne gå - drivveje) Mere græs hvad betyder
Læs mereFristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,
Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk
Læs mereKløvergræsmarken i centrum
Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje
Læs mereAfsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent
Læs mereØko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.
Øko SOP-Afgræsning Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Blandt de emner der behandles, er: Specifikke krav til afgræsning
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs mereØkologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark
Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereAfgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug
Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;
Læs mereErfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs
Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.
Læs mereTidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.
KvægInfo nr.: 1352 Dato: 11-08-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af seniorforsker Troels Kristensen Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk
Læs mereAMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER
27. MARTS 2014 AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER Frank Oudshoorn, institut for ingeniørvidenskab. fwo@eng.au.dk HVAD ER AFGRÆSNING HVORFOR AFGRÆSNING Hvordan vil man definere det? antal timer ude (dag/nat) antal
Læs mereAfgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)
Afgræsningssystemer Afgræsningssystemer Reguleret storfold Bufferareal Fold (skiftefolde) Bufferareal Stribe afgræsnig Bufferareal Storfold Storfold er yt til malkekøer 7. november 2... 2014 1 Reguleret
Læs mereAfgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug
Kvægkongres 212 Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser
Læs mereStor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)
Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold
Læs mereAfgræsning også en del af fremtidens kvægbrug
Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.
Læs mereOptimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren
Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Kvægkongres, 26. februar 2013 v/ Hans Lund Jysk Økologi Flere køer Arrondering Øko regler AMS Sædskifte Vores mål
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereGrovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.
www.maksigrass.dk/?page_id=28 Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. Definer Zerograsser: Udbredt Britisk/Irsk fodringskoncept hvor køerne tages på stald og græsset hentes ind i stedet, - eller i kombination
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden
Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereStyring af og opfølgning på foderproduktionen Erfaringer fra projekt Produktionsstyring på økologiske malkekvægbedrifter
Styring af og opfølgning på foderproduktionen Erfaringer fra projekt Produktionsstyring på økologiske malkekvægbedrifter Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Økologikonsulent Solvejg Pedersen, Dansk
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereAnbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber
Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde
Læs mereFodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereFRISTELSER VED AFGRÆSNING
FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereAutomatisk registrering af græsningstid og græsoptag
29. September 2011 Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag Temamøde; Sygdomsadfærd og automatisk registrering af adfærd hos malkekvæg Dr. ir. Frank Oudshoorn, Institut for ingeniørvidenskab,
Læs mereREDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE
KvægKongres 2016 Herning, 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ERFARINGER FRA PROJEKTET STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereSÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK
Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi
Læs merePoul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN
Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereTEKNIK TIL AFGRÆSNING
22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet
Læs mereStrategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m.
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Grovfoderseminar 2002 V/ dyrlæge Astrid Mikél Jensen Dansk Kvæg Strategi til forebyggelse af 1. Græsmarksparasitter Hvilke parasitter?
Læs mereUdvikling i grovfoder
Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 17. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereSyv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF
Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.
Læs mereLandmænds erfaringer med omlægningstjek
Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mereVejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening
Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Indledning Græsplanlægning er et værktøj til planlægning af slæt og afgræsning. Det er udviklet som en hjælp til
Læs mereBarritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over
Læs mereFå prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?
Læs mereFåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereAfgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet
Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted
Læs mereAnsøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus
Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig
Læs mereDEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017
DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017 Følgende gennemgang kan blive UBEHAGELIG, og kan også give bivirkninger, som: Mere likviditet Færre omkostninger
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereFikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN
I >. FikRERiiDGIVNING NYGADE 56-6900 SKJERN Tlf. 96 80 12 00 - Bil 40 94 95 60 - fax 97 35 30 06 Alternativ fårehold - Flytte får og malkestald til foderet i stedet for omvendt Thomas Buskjær Rasmussen
Læs mereUdfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi
Læs mereDE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering
DE EVIGE GRÆSMARKER Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering FORORD En græsmark, der i princippet ligger evigt hen og aldrig pløjes op, kan med den rigtige afgræsningsmetode
Læs mereBeslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby
Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereBrancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer
Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereAfgræsning, også en del af fremtidens bæredygtige kvægbrug
28. Februa r 2012 Afgræsning, også en del af fremtidens bæredygtige kvægbrug Kvægkongres, projekt resultater Frank Oudshoorn, Institut for ingeniørvidenskab, AU Cecile Cornou, Institut for produktionsdyr
Læs mereTEAM Kvæg. rådgivning, der rykker
TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi
Læs merePraktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Læs mereAfgræsning contra staldfodring
Afgræsning contra staldfodring 1. Hvilke produktionsforhold påvirkes og hvordan? 2. Samlet økonomisk vurdering heraf på den enkelte bedrift. Tværfaglig opgave udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen Kvæg
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereDen økonomisk robuste kvægbedrift
Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongres den 29. november 2017 Arbejdsopgaver Strategi og Forretningsudvikling Specialkonsulent William Schaar Andersen Telefon 0045-8740 5179 Mobil 0045-29420036
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereKLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019
KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019 SKORDALSRIS EJENDOM Årskøer: 153 dansk sortbroget (i dag 190) Dyrkningsareal: 249 ha (i dag 470 ha ) Staldsystem: sengebåse
Læs mereGod økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,
Læs mereHvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum?
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? Fin guide til høns Regelsæt Maedi-Visna/CAE Nye
Læs mereNår fodringsmanagement bliver konkret
Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereIntroduktion kortfattet vejledning til MarKo
Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for
Læs mereLars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Sundbygaard
210 årskøer, st. race 1. jan. 13: 260 årskøer Fuld opdræt 10.800 kg EKM Miljøgodk. til 430 DE, Mælkekvote: nuværende 1,55 mio. målet er 2,7 mio. kg Køer ude i 6 timer Tyrekalve sælgers alder 1 mdr. Lars
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse
Læs mereVarmestress erfaringer fra Danmark. Bygningsrådgiver i LMO Niels Vitus Hampholt - Mobil:
Varmestress erfaringer fra Danmark Bygningsrådgiver i LMO Niels Vitus Hampholt nvh@lmo.dk - Mobil: 2999 5735 Disposition Kort om varmestress Sådan kan varmestress håndteres Eksempler på løsninger fra Danmark
Læs mereGrovfoderskolen så meget giver det
Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereDIGITAL FODERSTYRING - MARKEN
DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.
Læs mere