Vedrørende høringssvar omkring Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed fra Specialerådet i Anæstesiologi i Region Syddanmark.

Transkript

1 Til Region Syddanmark. Specialerådet i Anæstesiologi i Region Syddanmark Vedrørende høringssvar omkring Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed fra Specialerådet i Anæstesiologi i Region Syddanmark. Til gennemførelsesplanen har specialerådet følgende kommentarer: Fremtidens sygehuse RSD. Gennemførelsesplan: Side Emne Kommentarer 9 Det præhospitale område Mangler langsigtet ( ) plan for Kolding LAO Odense Universitetshospital Forslag til akut modtagelse med 60 senge og intensivkapacitet placerer bygning uden forbindelse med operationsområder og røntgen og Bidrag fra projektgrupper (til fremtidens sygehusbyggeri). Emner: Operationsstuen Anæstesi/intensiv/opvågning 7.0 Speciale- og funktionsfordeling. at specialeplanlægningen i Sønderjylland i forhold til hovedfunktioner og regionale funktioner holdes uden for specialeplanlægningen i det øvrige Sydjylland/Fyn Det er svært at se, hvorledes en rapport fra et to timers møde kan danne basis for: overordnede dimensioneringsberegninger indretning med udgangspunkt i fremtidens behandlingsformer og organisering Det kræver en langt mere systematisk arbejdsindsats med bl.a. litteratursøgning for at kunne udarbejde oplæg, som kan imødekomme ovennævnte punkter. Der lægges her op til et så omfattende samarbejde med Sygehusene i Flensborg at de faglige berøringsflader med de øvrige sygehuse i regionen bliver meget få. Skal Flensborg (har neurokirurgi og thoraxkirurgi (minus hjerter)) også have traumecenterfunktion i forhold til Sønderborg? Kan Sønderborg Sygehus blive så reduceret, at det ikke længere kan varetage forskning og uddannelse af vordende

2 speciallæger? Skal børneanæstesi varetages af Flensborg? 47 Anæstesi til børn >2 år. Alt andet lige vil der sker en større samling af børn som skal have foretaget indgreb i anæstesi. Det vil kræve etablering af et børneanæstesiafsnit og separat børneopvågning med egne stabe. Der bør nedsættes en arbejdsgruppe til belysning af effekten i RSD. Mangler overvejelser om personalebehov og mulighederne for at imødekomme det. Savner en analyse af, hvad strukturændringerne med fem akutsygehus stiller af krav til de forskellige personalekategorier. Hvad skal der til af speciallæger, sygeplejersker og andre for at drive et akutsygehus på døgnbasis? Hovedfunktionsniveau? Ekspertniveau? Højtspecialiseret niveau? Der bør snares skabes overblik over behovet for anæstesiologiske speciallæger og specialuddannede sygeplejersker, da uddannelseskapaciteterne er begrænsede og uddannelsestiderne er relativt lange (henholdsvis 4 og 2 år) set i forhold til fremtidsplanens tidsperspektiv. Til bilagsmaterialet har Specialerådet følgende kommentarer: Bilag 3. Metodebeskrivelse vedrørende kapacitetsberegninger. I tabel 3 Forslag til kapacitet, areal og budget o.s.v. bemærkes det med glæde at intensive behandlingspladser og intermediær senge er nævnt eksplicit. Et totalt arealbehov pr. enhed for intensive behandlingspladser på 100 m2 er i overensstemmelse de rekommandationer, som ESICM publicerede i Det kan dog ikke udelukkes at nye behandlinger(især de apparaturkrævende), EPJ, hensyn til pårørende og meget andet kræver at arealbehovet justeres til 2008 normer. Et total areal på 70 m2 pr. intermediærplads svarende til en normalseng er formentlig i underkanten, da patienterne fortsat vil blive intensivt monitoret og modtage intensiv sygepleje. Intermediærpladserne er at opfatte som step up/step down pladser i relation til normalsenge, hvorfor der vil være en højere aktiv mht. overvågning, pleje og akut intervention.

3 Behovet for af intensive behandlingspladser og intermediærsenge bør først endeligt fastlægges når såvel den nationale som den regionale specialeplanlægning er besluttet. I tabel 3 i afsnittet om Tværgående kliniske afd. i alt nævnes Operation, stationære pat. og Operation, ambulante pat. med antal af enheder samt arealbehov pr. enhed, men der er ikke angivet noget tal for opvågningspladser. Eksempelvis er det gennemsnitlig behov for opvågningspladser pr. operationsstue (stationære pat.) 1,5, hvilket betyder 36x1,5= 54 pladser af 70 m2 pr. enhed i alt m2. Det er vigtigt at forstå at operationsstuen ikke blot er en arbejdsplads for kirurgen og operationssygeplejersker, men også for anæstesilæger og anæstesisygeplejersker. I planlægningen skal kirurgi og anæstesiologi af hensyn til patienterne indgå ligeværdigt når de faglige behov og krav skal tilgodeses. Specialerådet er enige med RSD i at de benyttede standarder skal kvalificeres yderligere af de nedsatte arbejdsgrupper Bilag 4. Anbefaling for den præhospitale udbygning Specialerådet er som helhed meget tilfreds med implementeringsplanen for den præhospitale oprustning i RSD. Følgende skal fremhæves: princippet med at der etableres en døgndækkende sygehuslægebil i forbindelse med alle akutmodtagelse at der er taget ansvar på regionalt niveau for interhospital patienttransport. Dog er der den mangel ved planen, som jo rækker frem til 2018, at den kun udtrykker hensigter om etablering af en sygehuslægebil i relation til Kolding. I dette bilag beskrives hvorledes der nu sker en udbygning af ordningen med døgndækket lægebil ved akutsygehusene i Esbjerg og Svendborg. De eksisterende døgndækkende lægebiler i Odense og Aabenraa bevares. Herefter fremstår akutsygehuset i Kolding som regionens eneste akutsygehus uden døgndækkende lægebil. I planen skrives det at "Ordningen med ambulancelæger i trekantsområdet videreføres." Denne ordning bygger på praktiserende læger i Hendensted, Gedved, Gadbjer, Fredericia, Vejle og Lunderskov. Den nærmeste dækning for Kolding og trekantsområdet øst og syd for Kolding er altså en praktiserende læge i Lunderskov - 17 km fra Kolding centrum! denne læge er kun til rådighed en del af døgnet!.

4 Specialerådet henstiller derfor til, at der anføres følgende: " Der etableres lægebil med udgangspunkt fra Kolding Sygehus.Der vil således være lægebiler ved alle akutsygehusene". Hovedargumentet er: * Kolding by og området syd for Kolding er dårligt dækket, kvantitativt og kvalitativt. * Der vil således blive tilført akutsygehuset i Kolding de samme faciliteter som de øvrige akutsygehuse. Bilag 5. Udkast til speciale- og funktionsfordelingsplan Specialerådet har på ny drøftet specialebeskrivelsen for anæstesiologi og har følgende præciseringer og rettelser (markeret med kursiv) Anæstesiologi Anæstesiologi omfatter 1) Anæstesi, herunder den præoperative forberedelse, samt per- og postoperativ overvågning og behandling, herunder behandling af akutte postoperativesmerter samt 2) Intensiv medicinsk terapi med overvågning, diagnostik og behandling af kritisk syge patienter. Herudover varetager specialet opgaver relateret til den akutte medicinske patient indsats i hospitalets akutte beredskab og den præhospitale indsats, herunder transport og behandling af kritisk syge patienter, præhospital traumebehandling og katastrofemedicinsk intervention. Desuden indgår

5 specialet i det multidisciplinære samarbejde om diagnostikog behandling af kroniske nonmaligne smertetilstande og i den palliative medicinske indsats. Specialeudmelding Hovedfunktionsniveau Der bør kunne samarbejdes med intern medicin og pædiatri ved anæstesi til børn. På hovedfunktionsniveau gives der anæstesi til personer = 10 år. Dog kan anæstesi til mindre, elektive operative indgreb til børn = 2 år og ASA = 2 foregå på hovedfunktionsniveau i et samarbejde (center-satellitaftale) med en afdeling på regionsfunktionsniveau. Der skal på hovedfunktionsniveau være minimum 300 anæstesier/læge/år til børn. På sygehuse med hovedfunktionsniveau skal der være intensivafsnit niveau 2 eller 1. Udover anæstesi og intensiv medicinsk terapi varetages følgende funktioner på hovedfunktionsniveau: Den akutte medicinske indsats som en del af hospitalets akutte team. Specialets deltagelse i den præhospitale behandling omfatter såvel den præhospitale indsats som transport af patienter mellem sygehusene. Behandling af kroniske non-maligne smertetilstande bør foregå i et tværfagligt team og i samarbejde med de specialiserede tværfaglige teams på sygehuse med intensiv medicinsk terapi på regionsfunktionsniveau. I den palliative medicin kræves et bredt samarbejde med forskellige specialer afhængig af patientens sygdom samt et tæt samarbejde med almen praksis. Regionsfunktionsniveau

6 Der skal kunne samarbejdes med pædiatri, hvis der behandles børn og gynækologi/obstetrik, såfremt der behandles gynækologiske/obstetriske patienter. Følgende er regionsfunktioner: Anæstesi til større kirurgi til patienter med svær komorbiditet eller til andre større interventioner eller diagnostiske procedurer. Anæstesi til børn = 2 år og ASA 1 eller 2 og mindre operative indgreb. På sygehuse med regionsfunktion skal der være intensivafsnit niveau 3 eller 2. Højt specialiserede Anæstesi til større kirurgi inden for specialerne thoraxkirurgi, neurokirurgi, brandsårskirurgi og stor karkirurgi samt transplantationer eller andre større og sjældne interventioner eller diagnostiske procedurer er højt specialiseret. Der skal være intensivafsnit niveau 3. Følgende funktioner er højt specialiserede funktioner: anæstesi til børn = 2 år og større kirurgi uanset ASA score, anæstesi til børn = 2 år og ASA = 3, anæstesi til børn < 2 år, gravide med svære medicinske eller medfødte sygdomme med fortsatte symptomer (diabetes mellitus, kongenit hjertesygdom samt visse neurologiske sygdomme) skal samles på baggrund af øget komplikationsrisiko og øget ressourceforbrug. Med henblik på at sikre og udvikle kvaliteten vurderes det, at anæstesi til børn skal have et patientvolumen på mindst 3000 patienter/afdeling/år. Desuden skal der være 300 anæstesier til børn/læge/år. Ovenstående højt specialiserede funktioner vedrørende anæstesi til børn kan foregå

7 max. 4 steder. De faglige anbefalinger fra Specialerådet Forhold af betydning for specialeplanlægning: Akut modtagefunktion vil bl.a. medføre, at transport af patienter såvel til som mellem sygehuse vil ske hyppigere og over længere distancer Flere ældre patienter og patienter med livsstilssygdomme Øget kompleksitet inden for fx. hjertekirurgi og intensiv medicinsk terapi Mere dagkirurgi Flere kirurgiske procedurer omlægges (f.eks. konventionel kirurgi til interventionel radiologi). Flere diagnostiske undersøgelser vil blive gennemført i generel anæstesi (f.eks. MRundersøgelser af børn) Samling af anæstesi og intensiv medicinsk terapi til børn på færre Sygehus Formaliseret akut medicinsk indsats med akut livreddende intervention (ABC) Den palliative indsats kræver øget tværfaglig intervention Kroniske smertepatienter forventes varetaget som shared-care mellem primærsektor og smertecentre/-klinikker. På respirationscentrene forventes øget tilgang af patienter med kroniske sygdomme f.eks. til non-invasiv ventilation. Der er behov for at klarlægge, om der er grundlag for at oprette et Respirationscenter Syd. Der er fornuft i at akutbilerne kobles op på akutsygehusene. Man ser på positiv på forslaget om udvidet akutbilsdækning på Fyn og ved Sydvestjysk Sygehus. Det vil være hensigtsmæssigt at få beskrevet, hvilke opgaver anæstesiologien skal løse i forhold til de internmedicinske specialer på akutsygehusene, men også på ekspertsygehusene. (Ovenstående formulering er et resultat af en ordveksling ved mødet med RSD d. 8. juni d.å., hvor der var lydhørhed for at se på anæstesiologien i relation til andre specialer end kirurgi. Det skal ses som et generelt problem for os alle, nemlig at få anerkendt de mange andre ydelser, som der erlægges ved siden af anæstesi ydelserne. Der er kun i nogen grad afsat resurser til f. eks. CVK-anlæggelser, hjertestop i dagtiden, anlæggelse af venflon på stamafdelingerne, men ikke til det stigende antal til eksterne transporter.)

8 Anæstesiologi er et tværgående specialer og specialet påvirkes af ændringer indenfor de øvrige specialer. Placering af regionsfunktioner: Der er en uafklaret problemstilling på landsplan vedr. anæstesi til børn over 2 år. Mvh Henrik Jordening Ledende Overlæge Anæstesiologisk afdeling, SVS Formand for Specialerådet i Anæstesiologi i Region Syddanmark