Høringssvar til Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016

Transkript

1 Høringssvar til Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016 Hermed høringssvar på 6 sider + ideskitse fra borgerne på Strandvejen Nord og i Langegade. Vi forventer, at vores positive og konstruktive forslag bliver seriøst gennemgået, samt at vores kritik at den fremlagte Byomdannelsesplan vil danne grundlag for revurdering af hele projektet! Overordnet set vil nedenstående være emner, der som minimum SKAL indeholdes i en ny plan. Plads og byrum til fremtidige generationers behov og idéer Hele arealet ved Ndr. Havnekaj skal blive til udvidelsen af bykernens kvalitet og bruges til fremtidige bykernerelaterede funktioner. Byens positive udvikling i fremtiden er afhængigt af et indbydende og unikt bymiljø ved havnen; udvikling af Ndr. Havnekaj skal føre til en ny og ægte/levende del af bykernen, som bliver det eneste grundlag for at tiltrække borgere, besøgende og virksomheder til byen - også i fremtiden. Den historiske bykerne kan således blive suppleret med et spændende miljø, et net af byrum, pladser, promenader, bebyggelser og grønne rum, i tæt sammenspil med byens specielle ånd. Ægte forbindelser bykerne havn Nedenstående punkter vil overordnet skulle opnås ved en fremtidig og ny plan Kvalitetsfyldte byrum Byrum og gaderum = et sammenhængende koncept med den gamle bykerne Forbindelser visuel / 'rumlig' og funktionelt tidssvarende Bløde trafikanter fra bykerne til vandet Promenade og byrum skal gå i ét - som påbegyndt ved renæssance-havn Forbindelser udbygges til promenade og pladser -Trollegade: åbnes op, pladsen foran bykerne hen til vandet udbygges som renæssance-havnen -Hans Schacksvej: 'Ramblaen' - ny plads og attraktiv forbindelse fra bykerne til havnekaj Peder Møllerstræde: videreføres som historisk påtænkt, bærer motoriseret trafik til / fra havn og marina Ndr. Havnekaj: promenade med kvalitet som renæssancehavn, og starter helt i bykernen. Den vil skabe ny identitet, og tiltrækker dermed turister, borgere og erhverv. Unikke løsninger Som fremhæver byens / stedets kvalitet (som det fx er lykkedes med Renæssancehavnen) I stedet for anonymitet og gentagelser i bebyggelse og byrum Kerteminde Bys herlighedsværdi er i dag den gamle bykerne med dens specielle beliggenhed De nye løsninger skal, sammen med bykernen, tiltrække nye bosætninger i hele kommunen Tiltrækning og nye tilbud til at besøge og opholde sig i byen min. én dag Bæredygtighed Kvarterer, byrum og bygninger skal være bæredygtigt socialt, miljømæssigt, økonomisk og ang. byudviklingen i fremtiden Kvalitet, forløb og struktur af offentlige rum og arealer skal fastlægges som grundlag for byggefelter og bebyggelsesvolumen i et nyt byplansprojekt.

2 Udvikling af historiske bykerne Tænkes ind som integreret del af byudviklingen. Grønne elementer indtænkes = 'HAVEN VED HAVET ' Grønne byrum og naturrum i samspil med bebyggelsen og gader som en integreret del. Sammenhæng og synlighed fra de eksisterende herlighedsværdier i naturen, skal indtænkes i projektet. Fx solrige og indbydende og åbne, grønne arealer, udsigt og indsigt, lange kig. Ny havnepark som grønt volumen Afslutning promenade langs ndr. havnekaj Afslutning promenade langs marinaen Nyt kvalitets-tilbud for marinaens brugere, og byens brugere Unik løsning og element i havneby = nyt visitkort fra land og vand Ny kvalitet for nabolaget ved Ndr. Havnekaj Ophold, leg, kulturelle aktiviteter, oplevelse af natur = HERLIGHEDSVÆRDIER Synlighed på tværs af fjordudløb/havnen og Langebro Plads og ny ramme for kommende udvikling, fx uddannelsesrelateret, søsport, forskning, rekreation, vandrehjem ect... Ny Jollehavn / havnebassin Giver kvalitet og oplevelser i arealets dybde Nye muligheder for byrum og brugere Strukturerer arealet mht. byrum og grønne rum Muligheder for erhverv, uddannelse og rekreation En ægte Haven ved havet, som kan opleves som nutidig by med lang historie Gældende for Strandvejen nord Indledning Den udarbejdede Byomdannelsesplan er stærkt kritisabel og behæftet med en del faktuelle fejl. Planen tager i sin helhed ikke hensyn til Kerteminde Bys gamle bykerne og bebyggelse. Det er også kritisabelt, at der ingen planlægning eller koncept er udarbejdet for trafikken på - og omkring - Hindsholmsvej. Byomdannelsesplanen bærer i det hele taget præg af mangel på god planlægning, hvor der kun er tænkt kortsigtet man har helt undladt at tænke konstruktivt længere ud i fremtiden. Vi er mange borgere på - og omkring - Strandvejen, der frygter, at kommunens intentioner med at lukke af for byen - i stedet for at åbne op for den vil give en negativ effekt, ikke kun over for nuværende beboere, men også over for tilflyttere og turister. Vi har udarbejdet en idé-skitse sammen med Anton Lins, arkitekt, Strandvejen som konstruktiv bidrag og inspiration. På idéskitsen fremgår det, hvordan bykerne, havn og marina kan bindes sammen på en måde, der både åbner byen og også vil være attraktiv for alle, der enten bor i Kerteminde eller kommer her som turister. Skitse vedlagt som illustrerer ideerne bag dette høringssvar, og det suppleres med nedenstående tekst.

3 Kritik af Byomdannelsesplanen vedr. Strandvejen mod nord Strandvejen mod nord bliver transformeret om til parkeringsareal for hele byen Man belaster Strandvejen yderligere med masser af trafik, men friholder Hindsholmsvej Larm og støj kommer endnu tættere på Strandvejen, hvor støjen i forvejen nu kommer fra både Hindsholmsvej og Langegade Hindsholmsvej er p.t. en stor støjbelastning for samtlige huse, og specielt i sommerhalvåret er det umuligt at føre en samtale i sin egen have. Ny bebyggelse vil bare flytte problemerne over til de nye boliger Man vil bremse trafikken på Hindsholmsvej med bump, som bare genererer mere støj, og folk vil bruge Langegade som smutvej endnu mere, end de allerede gør i forvejen Strandvejen mod nord er p.t. max 1½ spor, i projektet overses dette punkt helt det betyder at vejen rent funktionel ikke kan bære alt den nye trafik og parkering. Endnu mere tydelig er denne manglende gennemgang og analyse, når det meget smalle kryds ved Strandvejen og Langegade også tages i betragtning Strandvejen vil blive degraderet til parkeringsareal - i dag fungerer Strandvejen også som en stille/legegade Det grønne område mellem Strandvejen og Hindsholmsvej fungerer som buffer, både for det visuelle indtryk og for det høje støjniveau; denne buffer forsvinder fuldstændig med den nye plan trafikken flyttes endnu tættere på et bykvarter, som er bygget uden at der var motoriseret trafik overhovedet Beboerne på Strandvejens meget smalle matrikler har ikke reserver af p-pladser, og hvis byens parkering placeres her, så bliver det for alvor et problem for vejens beboerne Ekstra bebyggelser på den nordlige og grønne strandkile vil betyde : -Strandvejen bliver belastet i endnu højere grad end i dag -Man skjuler den gamle bykerne bag ny bebyggelse -Kikkelinje til og fra vand, havn og marina forsvinder fuldstændig bag en mur -I helikopterperspektiv ses bystrukturen / bybilledet ved Strandvejen nord, hvor det grønne område danner forgrund og ramme for den historiske bykerne nøjagtig den samme situation som ved Lillestranden med parceller pegende ud mod vandet - denne byfacade kunne man jo heller ikke finde på at ødelægge med et banalt parkeringsareal eller med ny bebyggelse placeret direkte foran Ønsker for Strandvejen mod nord Der skal IKKE bygges på den nordlige del af Strandvejen Der skal laves en plan for trafik og støj for hele området, inkl. bykernen Der skal laves et effektivt støjværn mellem Strandvejen og Hindsholmsvej - som i stil med Ved Stranden - således, at beboerne og turister, der har lejet et byhus, igen kan bruge haverne til ophold Hindsholmsvej skal have bremset trafikken effektivt og dermed forvandles til en ægte Bygade, hvor især også den tunge trafik skal forhindres i høj hastighed; parkering skal forgå på og fra Hindsholmsvej som det ses i alle større byer Der skal være flere sikre overgange på tværs i tæt afstand fra hinanden, til glæde for alle, især de bløde trafikanter Krydset ved Langegade og Marinavej skal direkte sikres for alle de bløde trafikanter med rundkørsel eller udført som på resten af Hindsholmsvej langs Nordstranden Der skal være trafikskilte med tydelig markering af, at tung trafik ikke finder sted i bykernen (fx ad Peder Møllerstræde / Strandvejen / Strandgade). I dag kører mange lastbiler og sættervogne ad Peder Møllerstræde og Strandvejen til fx netto Langegade skal tænkes ind i planlægningen trafikken her skal dæmpes hensynsfuldt fx bør det ikke være muligt kun at bruge Langegade som hurtig smutvej, fordi der oprettes chikanebump på Hindsholmsvej Strandvejen bruges i dag også som legegade - idéen som stillegade udbygges nord for Peder Møllestræde til Langegade, til gavn for nuværende og kommende beboere i de bestående byhuse, og for de bløde trafikanter fra og til bykernen og Nordstranden Kombination af legegade og grønt område sikrer muligheden for en blandet bolig- og beboerstruktur, hvor der også er taget hensyn til et yngre segment, nye børnefamilier og turister fremover Det grønne område fungerer i dag som en delvis reserve for de meget smalle matrikler Det grønne område er et vigtigt element i bybilledet, der er med til at åbne og ikke lukke for den gamle bykerne Det grønne område skal bevares, det danner en fint og tilpas ramme for byfacaden ved Strandvejen nord

4 Peder Møllerstræde: -Vi foreslår, at Peder Møllestræde forlænges i lige linje ud mod marina med slut ved Restaurant Kerteminde Sejlklub som ét af målene -Forlængelsen af vejen er en win-win situation for nye og bestående butikker/firmaer (fx Egmose og Nyform) -Virker aflastende for tilgang til marina og havn og giver en god forbindelse til specielt marinaen og de nye byggefelter og kvarterer med kommende Havnepark -Danner en naturlig sammenfletning mellem den gamle by til de nye arealer ved marinaen og vandet (en logisk byudviklingslinje, der kan udbygges ud mod vandet); kan blive til en ægte Bygade fra historisk kerne og helt hen vandet og Marinaen -Rundkørsel ved Hindsholmsvej og ny Peder Møllerstræde: dæmper trafikken og giver sikkert og flydende forbindelser for alle, især de bløde trafikanter Hans Schacksvej: -Attraktiv promenade for bløde trafikanter, der leder borgere og besøgende ad Hans Schacksvej til Ndr. Havnekaj ved Fjord & Bælt og Brugsen. Fortsætter langs med Havnekajen, uforstyrret af motoriseret trafik og mod specifikke mål, bl.a. et nyt og attraktivt grønt område - en unik havnepark Trollegade: -Åbnes op og føres ud til ny plads Kritik af fremlagte projekt PROJEKTET SKABER ANONYMITET Genbruger anonyme bebyggelsestyper (se Nyborg) Skaber udefinerede byrum, bærende ide for byrum mangler fuldstændigt Byrum uden kvalitet: der skabes kun mellemrum i stedet for byrum, vejarealer og græsplæner - men ikke attraktive byrum i kvalitet med renæssance-havnen og torvet mfl. ANONYME - TILFÆLDIGE BEBYGGELSER Kendt fra andre mislykkede boligkvarterer (tænk bl.a. på 555) Eksempel fra projektet med gavlhuse/'kartoffelrækkerne': tilfældigt valg, ved siden af tanken, brugsen, Hindsholmsvej, men intet bymiljø, først og fremmest simple boligkvarterer Boligkvarterer skaber ikke aktive byrum, som tiltrækker aktivitet, ophold eller erhverv Bykernen spærres effektivt af med ny bebyggelse: manglende visuelle og funktionelle sammenhæng Bykernen afspærres visuelt fra vand / til vandet Gamle gader belastes yderligere med trafik og parkering, kommer til at mangle lys/ro ALLE KVARTERER Bebyggelsestyper tilfældige - kan placeres alle steder i landet Skaber anonymitet - i stedet for at udvikle byens specielle kvaliteter Ikke hensyn til vores specielle BY og placering med havn og fjord; ikke havne- og naturrelateret TEXT Er vildledende og beskriver ikke tegningerne Farvelægningen forkert i billedtekst Ikke dokumenteret - fremstår iflg. 3D meget tæt og som voldsom bebyggelse 'havneplads'': = græsplæne indelukket mellem boligblokke (svarende til tæt 555er)

5 INGENMANDSLAND Projektet fastholder og udbygger ingenmandsland mellem bykerne og havnen Strækker sig fra Hindsholmsvej / Strandvejen - forbi brugsen - ny busterminal - brugsens parkeringsplads Asfalt, trafik og parkering dominerer direkte ved vandet Ingenmandslandet bibeholdes og udbygges med busterminal BUSTERMINAL Det er uden sidestykke at placere en ny busterminal ved bedste byareal ved vandet - uovervejet og idéløst Atmosfæren fra buspladsen flyttes til vandet Mulighed for attraktiv vejforløb for bløde trafikanter fra bykerne til havn/vandet blokeres endegyldigt Ingen vision eller tiltag for ægte sammenhæng mellem bykerne og arealerne Gangbro ved Fjord & Bælt og brugsen er byrumsmæssigt ikke tilstrækkeligt for at føre bykernen sammen med havnen ved ndr. havnekaj igen BLØDE TRAFIKANTER Der er ingen sammenhængende koncept i planen - bykernen er glemt Bibeholder og fortsætter kun det eksisterende og utidssvarende net OVERFLADISK GENNEMARBEJDELSE Arealets matrikelstruktur og trafiksystem er relikt fra 70er-planen for erhvervshavn og overtages uforandret 70er vejnet - skabt for erhvervshavn, men UBRUGELIG for nutidige byrum og gader som skal tiltrække byliv og invitere til ophold Veje/matrikler er kaotisk opstået, men overtages ukritisk GRØNNE RUM OG MANGLENDE AREALER Gennemgående koncept for grønne byrum mangler fuldstændigt Farvelagte grønne flader er misvisende; skyggefulde mellemrum faktiske parkering ikke taget i betragtning Sidste eksisterende grønne rum og arealer ved bykernen forsvinder i strandkilen BEBYGGELSE PÅ STRANDKILEN Voldsom, Uigennemtænkt Tager ikke hensyn til gamle bykerne og dens beboere Tilfældigt udkast ang. højde og placering (se ved Bed & Breakfast; se Peder Møllerstræde, rådhus osv.) Maksimering af etagemeter i stedet for omhyggelig udvikling af byrum og sammenspillet med historisk bykerne

6 ØKOMOMI Tilfældigt regnestykke - kan ikke afprøves / baserer på tilfældige prisantagelser (ingen kan kende markedspriserne endnu især ikke om 10 år ect.) Alt for positiv; fordi der ikke skabes gennemgående kvalitet i byrum og bebyggelser/nabolag - forbliver anonymt som andre boligkvarterer En stor del af bygningerne er utilstrækkeligt orienteret og placeret (tankstation, brugsen / busserterminal / udsigt kun til nordsiden/bagsiden af foranliggende blok ) Henvisning til NYBORG vest havn: Nyborg vest havn viser efter kun ca. 10 år, at mange faktisk er fraflyttet og at boliger er svære at sælge, udlejet til underpriser ect, fordi nye beboere/ evt. købere ikke synes om miljøet og kvarteret i dag Se venligst bilag: Ideskitse Med venlig hilsen Helle og Mikael Andersen Lotte og Finn Olesen Henrik Daugaard og Annette Strandvejen 51 Langegade 104 Hansen Langegade 96 Lise og Anton Lins Tine og Rossano Noto Strandvejen 85 Langegade / Strandvejen 69 Inge Bay Nielsen Strandvejen 63 Åse og Ole Sørensen Bente Lørup Strandvejen 99 Strandvejen 69

7