RAPPORT OM HJEMLØSESTRATEGIEN I RANDERS KOMMUNE

Transkript

1 RAPPORT OM HJEMLØSESTRATEGIEN I RANDERS KOMMUNE INDLEDNING Hjemløsestrategien blev iværksat i forlængelse af satspuljeforhandlingerne i 2008, hvor partierne bag puljen afsatte midler til et flerårigt program med det overordnede formål at nedbringe hjemløsheden i Danmark. Programmet er gennemført i årene med en samlet økonomisk ramme på ca. 500 mill. kr. Hjemløsestrategien har haft et dobbelt fokus. På den ene side har man ønsket at afprøve og dokumentere en række virkningsfulde metoder i arbejdet med hjemløse. På den anden side har man ønsket at reducere hjemløsheden i Danmark, hvilket udtrykkes i Hjemløsestrategiens fire overordnede målsætninger: 1. At ingen borgere ufrivilligt skal overnatte på gaden, 2. At unge hjemløse skal tilbydes andre løsninger end at overnatte på herberger, 3. At reducere lange ophold på herberger og 4. At sikre en boligløsning ved løsladelse fra fængsler og udskrivning fra hospitaler/behandlingstilbud. I første omgang blev otte kommuner inviteret til at samarbejde med Social- og Integrationsministeriet om at udmønte Hjemløsestrategien i konkrete indsatser for hjemløse borgere. De otte oprindeligt udvalgte kommuner kaldes efterfølgende for aftalekommunerne. Der er i forbindelse med disse kommuner blandt andet givet støtte til opførelse eller ombygning af boliger til hjemløse borgere, til at styrke de socialpædagogiske indsatser, til koordinering og bostøtte samt opsøgende og kontaktskabende indsatser. De otte aftalekommuner er Albertslund, Esbjerg, Frederiksberg, Høje Taastrup, København, Odense, Randers og Aarhus kommune. De otte aftalekommuner opstillede hver især konkrete mål for indsatser, der knytter an til Hjemløsestrategiens overordnede målsætninger. Målene skulle nås dels ved at opføre boliger, dels ved at styrke metodearbejdet med hjemløse borgere gennem afprøvning af konkrete bostøttemetoder og andre metoder. De otte kommuner har fået tildelt i alt ca. 410 mio. kr. til arbejdet med udmøntning af Hjemløsestrategien. Desuden bidrog ni andre kommuner ved at afprøve to bostøttemetoder. Disse såkaldte bostøttekommuner fik tildelt i alt 35 mio. kr. i maj 2010 til dette arbejde. De ni bostøttekommuner er Guldborgsund, Herning, Horsens, Hvidovre, Næstved, Svendborg, Varde, Viborg og Aalborg kommune. Randers Kommune har over perioden fået i alt 15 mio. til arbejdet med Hjemløsestrategien, og der har været en medfinansiering på i alt 11,4 mio. kr. Organisering af hjemløsestrategien Organisatorisk forankrede man Hjemløsestrategien med en politisk og en administrativ styregruppe med Social- og Integrationsministeriet og de 8 aftalekommuner. Styregruppen mødtes hvert halve år 1

2 med politisk repræsentation ved hvert andet møde, og diskuterede resultaterne for den løbende dokumentation af strategien. Den politiske forankring af målsætningerne har været med til at skabe et positivt og vedvarende fokus i aftalekommunerne gennem hele strategiperioden. Den politiske forankring af Hjemløsestrategien har bidraget til en kontinuerlig opmærksomhed og prioritering. Til understøttelse af metodeafprøvningen i kommunerne havde Socialstyrelsen en rådgivningsfunktion, der omfattede en løbende sparring med projektlederne, halvårlige møder i netværk samt halvårlige metodenetværk, hvor forskellige temaer omkring afprøvningen og metoderne blev diskuteret. Rådgivningsfunktionen arbejdede dels med projektledernetværk, dels med metodenetværk, hvor de kommuner, der arbejdede med en given metode, mødtes og diskuterede udviklingen. Rådgivningsfunktionens formål har desuden været at bidrage til at sikre, at kommunernes arbejde gennem hele forløbet har været i overensstemmelse med det overordnede formål med satspuljebevillingen. Herudover har Rambøll Management Consulting og forsker Lars Benjaminsen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fungeret som eksterne konsulenter på opgaven. Deres opgaver har primært vedrørt: At understøtte kommunernes fastlæggelse af indsatser og målsætninger ved at inddrage den bedst tilgængelige viden på området. At oversætte og videreudvikle metodebeskrivelser og implementeringsguider til kommunerne. At foretage en løbende dokumentation på individniveau af alle de borgere, der modtog støtte under Hjemløsestrategien. At udarbejde årlige statusrapporter om programmets progression. At udarbejde en samlet afsluttende evaluering af Hjemløsestrategien. Målfastsættelse og løbende målopfølgning I løbet af foråret og sommeren 2009 kortlagde Randers og de øvrige syv aftalekommuner omfanget af hjemløshed i de respektive kommuner. På dette grundlag besluttedes det i Randers Kommune, at arbejde med 3 af de 4 målsætninger: 2. At unge hjemløse skal tilbydes andre løsninger end at overnatte på herberger, 3. At reducere lange ophold på herberger og 4. At sikre en boligløsning ved løsladelse fra fængsler og udskrivning fra hospitaler/behandlingstilbud. Det besluttedes endvidere hvilke konkrete mål kommunen ville sætte for udviklingen frem til udgangen af 2012 for det pågældende område. Det var en faglig udfordring for alle kommunerne ud fra deres bedste skøn at fastlægge konkrete realistiske måltal i forhold til Hjemløsestrategiens målsætninger. Det overordnede formål med at opstille målsætninger var at ansvarliggøre kommunalbestyrelserne i de otte kommuner, der indgik, med hensyn til: At synliggøre og skaffe viden om hjemløseproblemets omfang og art i kommunen. At fastsætte mål på baggrund heraf for indsatsen 2

3 Tæt forbundet med opstillingen af målsætninger var en fælles styringsmodel på tværs af de deltagende kommuner i forhold til vurdering af målindfrielsen. Dette indebar blandt andet, at alle kommunerne har taget udgangspunkt i den samme måde at kategorisere og opgøre forskellige hjemløsesituationer, og at man konkret har benyttet et fælles datagrundlag som referencepunkt, nemlig dels Ankestyrelsens statistik over 110-boformbrugere, dels SFI s hjemløsetællinger. Metoderne og kommunerne Der arbejdedes i Hjemløsestrategien systematisk med seks udvalgte tilgange/metoder: Udredning og Plan CTI (Critical Time Intervention) ICM (Individuel Case Management) ACT (Assertive Community Treatment) Opsøgende og Kontaktskabende Indsatser Køreplan for God Løsladelse Oversigt over, hvilke kommuner der arbejder med hvilke metoder: Udredning og Plan CTI ICM ACT Opsøgende og kontaktskabende indsatser Køreplan for god løsladelse Albertslund Esbjerg Albertslund København Frederiksberg Albertslund Esbjerg Frederiksberg Esbjerg Aarhus København Esbjerg Frederiksberg København Frederiksberg Aarhus København København Odense Odense Odense Odense Aarhus Randers Randers Randers Aalborg Aarhus Aarhus Aarhus Guldborgsund Høje-Taastrup Viborg Herning Aalborg Hvidovre Næstved Varde Viborg Horsens Guldborgsund Herning Hvidovre Næstved Svendborg Varde Viborg Horsens Herudover arbejdede Randers, Århus, Esbjerg og Odense med God Udskrivning, der handler om at sikre en boligløsning og generel koordination ved udskrivning fra hospital eller behandling. Arbejdet med God Udskrivning har karakter af at være en erfaringsopsamling, med identifikation af barrierer og muligheder for samarbejdet og nogle angivelse af konkrete bud på samarbejdsmodeller. For en uddybende beskrivelse af de enkelte metoder som Randers Kommune har arbejdet med henvises til senere afsnit herom i denne rapport. Herudover er der udarbejdet metodebeskrivelser for henholdsvis ICM, CTI og ACT, som ikke er medtaget i rapporten. 3

4 Processen i Hjemløsestrategien Processen i Hjemløsestrategien har været, at kommunerne indledningsvist har meldt sig ind på en række målsætninger i foråret og sommeren I løbet af efteråret 2009 afholdt Socialstyrelsen en række metodeseminarer for kommunerne, hvor de enkelte metoder blev præsenteret. Herefter tog kommunerne endelig beslutning om, hvilke metoder man konkret ville afprøve. Undervisningen på metodeseminaret blev suppleret af en række konkrete værktøjer og skabeloner, der understøttede afprøvningen af metoderne i kommunerne. Den primære introduktion til metoderne forløb således gennem fælles seminarer om de enkelte metoder samt konkrete skriftlige støtteværktøjer, der beskrev metoderne. Herudover har Socialstyrelsen løbende afholdt netværksmøder for kommunerne med fokus på metodeafprøvningen med afsæt i dokumentationsresultaterne. Netværksmøderne har været et rum for at udveksle erfaringer og dele refleksioner omkring den lokale afprøvning. Endelig har netværksmøderne, kombineret med Socialstyrelsens løbende kontakt med kommunerne, været et rum for at kvalificere og korrigere afprøvningen, så den i størst muligt omfang er tro over for metoden. Der har dog været en vis variation mellem kommunerne, der blandt andet skyldes forskellige kommunale organiseringer og forankringer af indsatsen. Definition af målgruppen/hjemløse Hjemløshed er et komplekst problem, der ofte ses i sammenhæng med andre sociale problemer, eksempelvis psykisk sygdom, alkohol- og stofmisbrug o.l. Den danske definition på hjemløshed tager ikke højde for dette. Den tager afsæt i den enkeltes boligsituation samtidig med, at den i sin operationalisering forholder sig til hjemløshedens årsager og konsekvenser. Den eksakte ordlyd på den danske definition på hjemløshed er som følger: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. I den seneste kortlægning af hjemløshed i Danmark (fra 2013), er den begrebsmæssige definition operationaliseret i følgende registrerede kategorier: 1 Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappe opgang, i et skur e.l. løsninger, som giver en form for ly. 2 Personen sover på en natvarmestue/værested med nødovernatning e.l. 3 Personen opholder sig på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem. 4 Personen opholder sig på hotel, vandrehjem, campingplads e.l. pga. hjemløshed. 5 Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie. 6 Personen bor i midlertidig udslusningsbolig e.l. uden permanent kontrakt. 7 Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for 3. måneder, og der er IKKE iværksat en boligløsning forud for løsladelsen. 8 Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for 1 måned, og der er IKKE iværksat en boligløsning forud for udskrivningen. 4

5 Udviklingen i hjemløshed På landsplan er omfanget af hjemløsheden målt ved SFI s kortlægning af hjemløsheden i uge 6 i perioden fra Antallet af hjemløse borgere er steget med 17 % fra personer i 2009 til personer i Udviklingen har været markant forskellig, når kommunernes strategi sammenlignes under ét med landets øvrige kommuner. I aftalekommunerne har stigningen set under et været på 6 % og i bostøttekommunerne har stigningen været på 11 %, men der i de øvrige kommuner har været en stigning på 41 %. I Randers Kommune var antallet af borgere, der befandt sig i en hjemløsesituation i uge 6 i , tallet faldt til 64 borgere i 2011, og er igen steget til 92 borgere i Samlet set er der dog sket et fald på 8 borgere i perioden HJEMLØSEPLANENS ORGANISERING I RANDERS KOMMUNE Omkring hjemløseplanen i Randers Kommune var tanken at opbygge en projektorganisation, således at alle enkeltstående indsatser indgik i et projekt. Projekterne blev afgrænset med udgangspunkt i den målgruppe, indsatserne rettede sig imod, således at alle indsatser, der rettede sig mod den samme målgruppe, tilhørte det samme projekt. Alle de direkte borgerrettede indsatser indgik i projekter, der var forankrede i de eksisterende tilbud, og havde tovholdere, der allerede fra starten var ansat i tilbuddene. Indsatser, der havde relation til afklaring og udvikling af organisationer eller personale, var forankret hos den centralt ansatte projektkoordinator, der havde det overordnede ansvar for hjemløseplanens sammenhæng og koordinering i samarbejde med Randers Kommunes socialchef. Ansvaret for udarbejdelsen af 141 handleplaner placeredes hos de myndighedspersoner, der i forvejen havde myndighedsansvaret for de pågældende målgrupper, hvorfor udarbejdelsen af 141 handleplaner i forbindelse med hjemløseplanen ville ske som et naturligt led i disse myndighedspersoners daglige arbejde. Randers Kommunalbestyrelses målsætning(er) som bidrag til hjemløsestrategien Helt overordnet var det en målsætning i Randers Kommune at rumme alle borgere indenfor kommunegrænsen, så der til alle borgere i målgruppen var et tilbud i kommunen, der var tilpasset den konkrete borgers individuelle behov. Det forudsatte et differentieret udbud af boliger med forskellige grader af albuerum, tryghed og socialt fællesskab og med en støtte, der var individuelt tilpasset den enkelte. Hjemløseplanen skulle være med til at udbygge udbuddet, så denne målsætning kunne overholdes. I forhold til kønsaspektet vurderedes det, at der på grund af det relativt lille antal kvinder i målgruppen ikke ville være basis for at etablere særlige tilbud for de hjemløse kvinder som gruppe betragtet. I stedet ville der være fokus på individuelle løsninger, der sikrede den enkelte kvinde det bedst mulige tilbud. 5

6 RANDERS KOMMUNES PROJEKTER UNDER HJEMLØSESTRATEGIEN Under Hjemløsestrategien arbejdede Randers Kommune med 3 ud af de 4 målsætninger nævnt først i rapporten: Målsætning 2: At finde andre løsninger til unge end en plads på et forsorgshjem. Målsætning 3: At begrænse opholdstiden på forsorgshjem til 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte. Målsætning 4: At skaffe løsninger på boligsituationen førend udskrivning fra behandlingsinstitution og løsladelse fra fængsel. Randers kommune havde 5 delprojekter målrettet målsætning 2: Projekt 1: Overgang ung-voksen Projekt 2: Unge sindslidende Projekt 3: Udvikling af arbejdsmarkedsområdets indsats overfor hjemløse Projekt 4: Udredningsteam Projekt 5: Forebyggelse af at borgere smides ud af deres bolig Randers Kommune havde i Hjemløsestrategien 3 delprojekter målrettet målsætning 3: Projekt 6: Institutionslignende boliger ved Hjørnestenen Projekt 7: Ladegården skæve boliger Projekt 8: Åbo 2 Randers kommune havde i Hjemløsestrategien 2 delprojektet målrettet målsætning 4: Projekt 9: Den gode løsladelse Projekt 10: God udskrivning Randers Kommune planlagde ingen indsatser, der havde som primært mål at nedsætte gadehjemløsheden. Dette skyldtes, at der ved SFIs hjemløsetælling i uge 6, 2007 var 2 borgere og i hjemløsetællingen fra 2009 var 4 borgere i målgruppen i Randers Kommune. Det besluttedes derfor at undlade at satse målrettet på denne målsætning, men i stedet fokusere indsatserne om de tre øvrige målsætninger og som en sideeffekt heraf sandsynligvis se en reduktion i gadehjemløsheden. Herunder følger en kort beskrivelse af de enkelte delprojekter i forhold til målgruppe, projektbeskrivelse og overordnede resultater. Projekt 1: Overgang ung-voksen Målgruppen: Unge årige med alvorlige sociale problemer, der bragte dem i risiko for at blive hjemløse. Projektet Stop Struggling Along var et tilbud til målgruppen i Søren Møllers Gade 10 med bostøtte i 10 boliger i to opgange, værestedsfunktion og bostøtte i eget hjem. Projektet skulle forebygge, at unge opholdt sig på forsorgshjem. I tilbuddet arbejdedes der med at skabe en struktur og kontinuitet i hverdagen således, at de unge kunne få et mere stabilt liv og få overskud til at udvikle deres kompetencer i at mestre livet. Desuden rummede projektet et arbejde med at forbedre overgange fra ungeregi til voksenregi. 6

7 Indsatsen skulle således være med til at forbedre overgangen mellem familieafdelingen og socialafdelingen og medvirke til, at ingen unge faldt ud af systemet i overgangen mellem afdelingerne. Projektets overordnede resultater: Projekt Stop Struggling Along har samlet en del unge op, som ellers ville have været på forsorgshjemmet. Nogle unge har dog haft så få ressourcer, at de har foretrukket at bo på forsorgshjemmet. Projektet er blevet kontaktet af en del unge uden for målgruppen, f.eks. unge fra andre kommuner og unge, som var boligløse, men ikke havde andre problemer som sådan. Der er ikke i projektperioden blevet skelnet mellem unge, der kom fra andre kommuner og unge fra Randers Kommune, idet Stop Struggling Along i perioden har været betalt af projektmidler. Dette betyder, at antallet af unge i projektet fremover vil være færre. En del unge er blevet hjulpet og er kommet videre fra projektets lejligheder og ud i egen bolig, andre er dog blevet hjulpet i projektets lejligheder igennem længere tid. Der blev lavet en intern undersøgelse af de unge i projektet, der viste, at en meget stor del af de unge ikke var nogen kommunen kendte til i forvejen. Det var f.eks. kun en mindre del af de unge, under 10 %, der tidligere havde været anbragt. Selvom projektet har haft en del succes, har det været åbenbart, at en samling af mange unge med problemer ét sted, giver en række afledte negative effekter. Herunder at det er med til at fastholde de unge i en selvopfattelse af at være udsatte og potentielt hjemløse. I Randers Kommune har Kirkens Korshær stået for ungetilbuddet i Søren Møllers Gade, der har fungeret som et skærmet tilbud til unge. 56 unge Randers borgere har igennem strategiperioden haft tilknytning til tilbuddet. De Randers borgere, der var med i projektet, havde følgende bopæl, fordelt på helårspladser: Område Hjørnestenen 1,0 0,5 0,9 0,7 Ungepladser i hjemløseplanen* 6,1 10,6 12,6 8,2 Egen bolig 0,9 4,4 4,4 4,7 *også kaldet Projektpladserne Endvidere var den gennemsnitlige tid, som opholdet varede de enkelte steder: Område Gennemsnitligt ophold i mdr. Hjørnestenen 1,9 Projektpladserne 9,7 Projektpladser ved opstarten 17,9 Egen bolig 6,0 Der var to succeskriterier på denne del af hjemløsestrategien. Den ene var at få de unge væk fra det almindelige forsorgshjem. Her kan man med et niveau mellem ½ og 1 årsperson sige, at dette er lykkedes overordentlig godt. Der vil altid være få borgere, der er så skrøbelige, at de ikke kan profitere af et rent ungetilbud, men selv ønsker et mere traditionelt ophold. 7

8 Det andet succeskriterie var, at undgå lange ophold for de få, der alligevel kom på forsorgshjemmet. Her kan med en gennemsnitlig tid på 1,9 mdr. sige, at dette også har været succesfuldt. Der arbejdes fortsat med aftalerne mellem Familieafdelingen og Socialafdelingen vedrørende de unges overgang fra unge- til voksenregi i kommunen. Der er i dette arbejde taget højde for de ekstra muligheder for etablering af efterværn efter det 18. år, der er en følge af Barnets Reform. Projekt 2: Unge sindslidende Målgruppen: Unge årige med sindslidelser, som er funktionelt hjemløse eller i risiko for at miste egen bolig pga. sindslidelser. Projektet Projektet har bestået af en udvikling af bostøtte til unge sindslidende ved at afprøve metoderne Case Management og Housing First. De unge har således fået hjælp til at flytte i egne lejligheder og modtage individuel Case Management bostøtte. Endvidere er der arbejdet på at lave netværksdannelse i form af diverse fælles arrangementer. Projektets overordnede resultater Projektet har arbejdet ud fra 3 fastsatte arbejdsmetoder. Projektet har haft succes med anvendelse af Housing First princippet og har kunnet medvirke til, at de unge i over 90 % af sagerne har fastholdt deres egen bolig. I den sidste del af projektet har det kræver længere tid at finde egnede boliger. Erfaringerne med brug af Case Management metoden har været positive vedr. målgruppen. Brugen af denne metode har også været medvirkende til det gode resultat med fastholdelse af de unge i egne boliger. De gode erfaringer og metoden inkorporeres derfor i bostøtternes almindelige arbejde. Der er blevet brugt mange ressourcer til at udvikle de forskellige arbejdsredskaber under strategien, hvorfor der ikke fremover er behov for lige så mange ressourcer længere. Udredning og Plan har vist sig som en meget nyttig metode til hurtigt at få et overblik over de unges livssituation og vanskeligheder, så man derefter har kunnet pege på, hvilken indsats de skulle tilbydes. Nogle unge er således fortsat i projektet, mens andre er henvist til kommunens Socialafdeling. Projekt 3: Udvikling af arbejdsmarkedets indsats overfor hjemløse Målgruppen: Borgere i aktivering (primært unge år) der ofte passede deres aktiveringstilbud og ikke umiddelbart skabte problemer for sig selv eller andre og derfor ikke var kendt af Socialafdelingen, men som ikke havde nogen bolig. Ofte overnattede de på sofaer hos venner og bekendte, og på grund af det omskiftelige liv kombineret med en dårlig evne til at administrere den personlige økonomi, havde de vanskeligt ved at spare op til indskuddet i en lejlighed. Denne ustabilitet gjorde, at de havde svært ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet Temadage for medarbejder på Jobcentret, Ydelseskontoret og hos anden aktør, hvor de undervises i, 8

9 hvordan de kan spotte de deltagere i aktiveringsprojekterne, der har problemer med hjemløshed og andre sociale forhold, og hvor de går hen med den viden. Projektets overordnede resultater Der blev løbende været holdt informationsmøder på Jobcentret og hos anden aktør med undervisning i at spotte en hjemløs, herunder at det var Socialafdelingen, der skulle kontaktes med denne viden. Projektet vil fortsætte ud over strategiperioden. Det anbefales, at der fortsat afholdes opfølgende informationsmøder 1 gang årligt på Jobcentret og hos anden aktør således, at målgruppen fortsat er i personalets bevidsthed. Projekt 4: Udredningsteam Målgruppe: Hjemløse og hjemløsetruende med adfærd/symptomer, der giver mistanke om ikke-diagnosticerede psykiatriske lidelser. Projektet Oprettelse af et udredningsteam, der bestod en af medarbejder med en særlig psykiatrisk/neurologisk/socialfaglig kompetence og med mulighed for at tilknytte psykiatrisk/neurologisk bistand på timebasis. Teamets opgave var at have en kontinuerlig og opsøgende kontakt til både borgere og medarbejdere således, at de kunne opleve borgerne i deres eget miljø og derved se hvilke problemstillinger, der gjorde sig gældende her. Teamet kunne fungere som sparring til medarbejderne på de forskellige tilbud og var forankret i det daværende Det sociale team i Socialafdelingen, der havde myndighedsansvaret for målgruppen. Projektets overordnede resultater Målgruppen var fra starten begrænset til unge, hvilket har givet relativt få forløb. Efterfølgende blev det aftalt, at målgruppen kunne udvides, og herefter blev væsentlig flere udredt. Projektet fungerede godt og helt efter hensigten for de personer, der blev udredt. Det viste sig dog vanskeligt at få nok kvalificerede psykiatertimer stillet til rådighed. Dette var hovedårsagen til, at der var lidt uforbrugte midler i projektet. Vi udreder langt flere i dag end før projektet, da det har vist sig meget nyttigt at få mere kendskab til disse borgeres vanskeligheder, for bedre at kunne hjælpe dem. Projekt 5: Forebyggelse af at borgere smides ud af deres bolig Målgruppe: Borgere, ofte unge i aldersgruppen år, der står i umiddelbar fare for at blive hjemløse på grund af manglende huslejeindbetalinger, konflikter uro mm. Projektet Der var ved Hjemløsestrategiens opstart samarbejdsaftaler mellem boligforeningerne og Team for 9

10 udsatte og Psykiatriafdelingen. Aftalerne lød på, at boligforeningerne kontaktede kommunen med en bekymringsmail, hvis en borger var i risiko for at blive udsat fra sin bolig på grund af naboklager eller lign. De problemer, som den almennyttige boligsektor har været igennem i Randers Kommune, har betydet, at arbejdet er gået noget i stå og er ved at blive genetableret. Projektets overordnede resultater Den eksisterende aftale er søgt vedligeholdt. Boligforeningerne sender fortsat bekymringsmails til De Matrikelløse, som derefter vurderer, om det er nødvendigt, at en støttekontaktperson opsøger borgeren. Der er lavet en samarbejdsaftale mellem boligforeningerne og Randers Kommune, således at kommunen får en meddelelse, når en borger modtager 2. rykker for huslejerestance. Aftalen indeholder desuden retningslinjer for, hvilken forvaltning der håndterer den enkelte sag. Aftalen har ikke fungeret optimalt, men er ved at blive genetableret. Der er desuden ved at blive udarbejdet en intern opdateret boliganvisningsprocedure for anvisning af bolig. Som en udløber af projektet har Randers Kommune besluttet sig til at have flere muligheder for administration af svage borgeres økonomi. Dette er også medtaget i den nye psykiatriplan. Det har vist sig særdeles vigtigt at arbejde med administration af disse borgeres økonomi, da det har stor effekt på borgernes mulighed for at fastholde deres bolig. Når der er kommet ro på borgernes økonomi, er det muligt at bygge ovenpå og evt. få bostøtten til at arbejde med, at borgeren med tiden selv skal kunne styre sin økonomi. Projekt 6: Opholdstid for forsorgshjem/institutionslignende boliger ved Hjørnestenen Målgruppe: Beboere på forsorgshjemmet Hjørnestenen, der på trods af økonomiske muligheder er svære at motivere til at flytte ud i egen bolig, eller er så fysisk eller psykisk dårlige, at de har behov for et institutionslignede tilbud uden dog at være i målgruppen for et 108-tilbud. Projektet Etablering af 11 udslusningsboliger i Søren Møllers Gade 10. Boligerne tiltænkes beboere fra Hjørnestenen, som vurderes at have behov for hjælp/nærhed til et institutionstilbud. Boligerne skal være selvstændige, men beliggende i en gruppe sammen med andre og i nærheden af Hjørnestenen. Ansættelse af koordinator på Hjørnestenen til at sikre kontinuiteten på stedet og sørge for papirarbejde, henvendelse til samarbejdsparter mv. Ansættelse af ekstra udslusningsmedarbejder i bostøtten på Hjørnestenen, til at følge de udflyttede beboere tæt og længe nok til, at de kan overgå til den almindelige 85 bostøtte. Projektets overordnede resultater 10

11 Der er i strategiperioden udsluset 37 personer fra Hjørnestenen til egen bolig. Borgerne er blevet udsluset til lejligheder med særlige betingelser for lejemålet i en 2 årig periode, f.eks. lempede muligheder for udsættelse. Der er opkrævet samme takst for at bo i disse udslusningslejligheder som på selve Hjørnestenen ( 110 logi-takst). Der har været nogle vanskeligheder med udslusningsboligernes placering, men der arbejdes nu sammen med boligforeningerne om placering af boligerne rundt om i byen. Det foreslås, at borgere fra andre kommuner, der er klar til at flytte i udslusningsbolig understøttes i dette hvis der er givet refusionstilsagn til dette. Hjørnestenen fortsætter med at benytte metoden Udredning og Plan til at skabe sig overblik over borgernes situation her og nu. Hjørnestenen har også efter strategiens udløb en koordinator og en udslusningsmedarbejder ansat. 4 uger efter indskrivning på Hjørnestenen taler Socialafdelingen og Hjørnestenen sammen, og der ses på, hvad borgeren har af vanskeligheder. Dette for at undgå, at der bor borgere på Hjørnestenen, som hovedsagelig er boligløse. Disse borgere skal hurtigt hjælpes ud af tilbuddet igen. Projekt 7: Ladegården Skæve boliger Målgruppe: Borgere der er stimulifølsomme, og derfor let provokeres til en udadreagerende og voldelig adfærd, hvorfor de har svært ved at bo i nærheden af andre mennesker og indordne sig under de regler, der findes i almindelige boliger. Målgruppen er desuden præget af kraftigt misbrug, dårlig sundhedstilstand og eventuelt psykiatriske problemstillinger. Tilsammen medfører disse karakteristika, at borgerene i målgruppen bevæger sig rundt mellem forsorgshjem, ophold hos bekendte, fængselsophold, hospitalsophold og eventuelt overnatning på gaden. Projektet Der opførtes 6 permanente botilbud - skæve boliger plus et fælleshus, der kan rumme målgruppen. Der ydes massiv bostøtte tilpasset den enkelte beboer efter Case Management modellen. Der ansattes 3 bostøttemedarbejdere, der blev tilknyttet de eksisterende 3 bostøtteteams, der ydede støtte til Ladegårdens almene boliger. Hvert team har således haft ansvaret for 2 skæve boliger. Bostøtten er givet af et tværfagligt team. Projektets overordnede resultater De skæve boliger har fungeret godt som permanente boliger for målgruppen, der har kunnet rumme dem. Beboerne har ud over hjælp fra bostøttemedarbejderne også fået støtte fra en social vicevært, som der blev søgt midler til aflønning af indtil udgangen af Case Management metoden har fungeret godt og lå ikke langt fra den metode, der blev brugt på Ladegården forud for hjemløsestrategien. Der har været en projektansat social vicevært i de skæve boliger, som nu er blevet en permanent og integreret del af Ladegården. Det fungerer godt. 11

12 Projekt 8: Blommevej (Åbo 2) Målgruppe: Personer med dobbeltdiagnoser (behandlingskrævende sindslidelser og behandlingskrævende misbrug) som har vanskeligt ved at opretholde bolig og kontakt til andre, som har svært ved samvær med andre, som evt. er kriminelle, evt. er svingdørspatienter til psykiatrisk hospital. De mest vanskeligt stillede psykisk syge. Projekt Der opførtes 10 permanente skæve boliger og 1 fælleshus til ovenstående målgruppe. Der etableredes tværfagligt bostøtteteam, der kunne matche målgruppens komplekse problemstillinger, dvs. psykiatri, misbrugsbehandling, sygepleje, socialpædagogisk støtte og rådgivning mv. I det omfang medarbejderne ikke kunne dække målgruppens behov, blev der indgået samarbejdsaftaler med regionspsykiatrien/psykiatere mv. Indsatsen har bygget på en recovery- og skadesreduktionstilgang. Projektets overordnede resultater Boligerne har vist sig at være en god løsning til den meget tunge målgruppe, der bor i dem. Flere af beboerne er blevet stabiliserede så meget i projektperioden, at de på sigt vil have et meget reduceret støttebehov. Der har været en del udskiftning, men det er stadig den tunge del af målgruppen, der beboer boligerne. Det har været rigtig godt at starte op med muligheden for at give massiv støtte til beboerne på grund af høj normering. De skæve boliger på Blommevej er fortsat efter strategiperiodens udløb og er kommet til at indgå i den samlede psykiatriplan for Randers Kommune, hvor der bliver lagt vægt på rehabilitering. Projekt 9: Den gode løsladelse Målgruppe: Borgere, der står over for en løsladelse fra fængsel uden en boligløsning. Projekt At skabe en sammenhængende indsats når en borger løslades, således at ingen borgere løslades til hjemløshed. Den eksisterende køreplan for løsladelse i Randers Kommune videreudvikles, så alle parter, der er involveret i en løsladelse, kender deres og andres opgaver og kompetenceområder. Dette til sikring af, at alle nødvendige opgaver i forbindelse med løsladelse er på plads, når en person løslades. 12

13 Projektets overordnede resultater Der blev ved projektets opstart lavet en samarbejdsaftale mellem kommunen og Kriminalforsorgen. Det har vist sig, at de indsatte borgere flyttes en del rundt mellem forskellige fængsler under deres afsoning, hvilket gør det problematisk for dem at have én kontaktperson. Man har i projektperioden fundet ud af, at det virker godt, hvis sagsbehandleren i kommunen holder øje med, hvor indsatte Randers-borgere sidder, hvornår de skal løslades, om de bliver flyttet til at andet fængsel og hvornår. Det har vist sig meget vigtigt, at kommunen og Kriminalforsorgen snakker mere sammen om, hvornår de indsatte kommer ud mv., da det giver et bedre samarbejde og resultat. Samarbejdsaftalen er revideret i 2011, 2012 og 2014 og er implementeret. Der er tegn på at samarbejdet mellem kommunen og Kriminalforsorgen er forbedret, men der er stadig plads til forbedringer i samarbejdet. Samarbejdsmøderne der holdes årligt med deltagelse af de lokale fængsler, Kriminalforsorgen i Randers, Socialafdelingen og Jobcentret er kraftigt medvirkende hertil. Ydelseskontoret på Jobcentret, er den primære kontaktansvarlige og Randers Kommunes ene indgang nævnt i samarbejdsaftalen med Kriminalforsorgen. Projekt 10: Den gode udskrivning Målgruppe: Borgere, der står til udskrivning fra behandlingsinstitutioner uden en boligløsning. Projektet At skabe en sammenhængende indsats når borgere uden en boligløsning udskrives fra behandlingsinstitution og eller regionshospitalet. Afklaring af procedurer for udskrivning efter alle former for indlæggelse og behandling på hospital, således at alle parter kender deres og andres opgaver og kompetenceområder. Aftaler og procedurer rettes til for at forebygge, at borgere udskrives til hjemløshed. Projektets overordnede resultater Randers Kommune har udskrivningskoordinatorer, der kommer på en del af afdelingerne på Regionshospitalet. Der er taget kontakt til de hospitalsafdelinger, hvor udskrivningskoordinatorerne ikke kommer, og hvor de hjemløse erfaringsmæssigt oftest kommer, og orienteret om, hvordan man spotter en hjemløs, samt om at indgang til Randers Kommune for målgruppen er via Socialafdelingen eller social@randers.dk. Ved akut hjemløshed uden for kommunens normale åbningstid er beskeden, at borgere kan henvises til forsorgshjemmet Hjørnestenen. Randers Kommune vil gentage møderne på de pågældende hospitalsafdelinger 1 gang årligt for igen at informere om målgruppen, som personalet skal være opmærksomme på, samt minde personalet om hvor de skal henvende sig med viden om en hjemløs patient. 13

14 METODERNE Implementering af Housing First: Det overordnede princip i den danske Hjemløsestrategi er Housing First-princippet. Kernen i Housing First er, at der tidligt i en indsats skal etableres en permanent boligløsning., samtidig med at borgere gives den fornødne individuelle sociale støtte til at kunne få dagligdagen til at fungere og undgå, at boligen mistes igen. Housing First-tilgangen indebærer et opgør med den såkaldte trappetrinstilgang. Ifølge trappetrinsmodellen skal borgeren først være parat til at bo, før borgeren tilbydes en bolig. I praksis betyder det, at borgeren gennem f.eks. misbrugsbehandling eller psykiatrisk behandle skal have vist en forandring, der gør, at borgeren vurderes parat til at flytte i bolig. Trappetrinsmodellen er blevet kritiseret for, at den fastholder borgeren i en hjemløsesituation i stedet for, at muliggøre en vej ud af hjemløsheden. Ifølge Housing First-tilgangen er de midlertidige boligløsninger og den medfølgende ustabile boligsituation en del af problemet, og Housing First tilgangen betoner i stedet, at borgere, der befinder sig i en hjemløsesituation, hurtigst muligt tilbydes en permanent boligløsning og tilbydes en intensiv social støtte. Den tidlige stabilisering af boligsituationen anses at være afgørende for, at borgeren kan komme ud af hjemløshed. En central forudsætning for Housing First-tilgangen er således, at der tidligt i et forløb etableres en permanent boligløsning for borgeren. En tilstrækkelig tilgang af boliger til indsatsen er således en nødvendig forudsætning. Organisering, samarbejde og et holdningsskift Overgangen til en Housing First-orienteret indsats indebærer på flere måder et holdningsskift. Dette holdningsskift indebærer blandt andet, at trappetrin/boligparathedstilgangen erstattes af Housing First-tilgangen. Samtidig nødvendiggør en Housing First-baseret indsats et samspil mellem en række forskellige aktører, for at indsatsen for borgeren bliver sammenhængende og helhedsorienteret. Case managerfunktionen bidrager generelt til at understøtte koordinationen og sammenhængene mellem forskellige indsatser. Behovet for et holdningsskift fra trappetrinstilgangen til Housing First gør sig gældende på mange niveauer og hos forskellige aktører i indsatsen, både blandt de medarbejdere, der udfører indsatsen, og i den kommunale forvaltning. For de medarbejdere, der yder den sociale støtte, involverer overgangen til Housing First en omstilling til en støtte, der er baseret på recovery og rehabilitering, og som tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte. 14

15 I Randers Kommune er dette holdningsskift i gang og støttes fint, af Psykiatriplan 2012 der har fokus på recovery og rehabilitering. Indsatsen for de socialt udsatte borgere kræver, at mange enheder i kommunen og på udførersiden spiller sammen. Erfaringerne på tværs af kommunerne peger på, at et godt samarbejde mellem forskellige aktører, både inden for kommunen og med eksterne aktører, afhænger af den politiske og ledelsesmæssige opbakning til samarbejdet og til et fælles fokus på at arbejde Housing Firstorienteret. For at indsatsen skal blive en succes for både den enkelte borger og i kommunene som helhed, er der behov for, at der i alle systemer sker en prioritering af, at det er denne indsats, man vil, og denne måde, man ønsker at samarbejde med hinanden og borgeren på. Her er der behov for, at ledelsen går foran og er med til at bane vejen. I flere kommuner er der gode erfaringer med at nedsætte følgegrupper eller styregrupper på tværs af afdelinger og forvaltninger. I Randers Kommune har styregruppen været sammensat primært med deltager fra social- og arbejdsmarkedsafdelinger. Og arbejdsgrupperne har været sammensat med medarbejdere på tværs af primært socialområdet. I forbindelse med at skabe sammenhæng i indsatsen har en vigtig del af strategiindsatsen været at styrke udredningen af borgere på 110-boformer. Det er sket gennem metoden Udredning og Plan. Der har været positive erfaringer med anvendelsen af redskabet Udredning og Plan, men det kan være en udfordring at omsætte udredningerne i konkrete planer for den videre indsats og herunder i tilstrækkelig grad af sikre kobling til 141-handleplanen. Der er under strategiperioden udarbejdet en procedure hvor forsorgshjemmet senest 3 dage efter en borger er kommet på forsorgshjemmet kontakter myndighedsafdelingen, der derefter tilknytter en sagsbehandler. Forsorgshjemmet udarbejder Udredning og Plan inden for de første 6-8 uger og fremsender den til sagsbehandleren i myndighed, der kan omsætte Udredning og Plan i 141- handleplanen. Individual Case Management - ICM Housing First-tilgangen betoner vigtigheden af, sammen med en permanent boligløsning, at yde den fornødne individuelle sociale støtte gennem evidensbaserede bostøttemetoder. Her er der i den internationale litteratur særligt beskrevet tre bostøtttemetoder henholdsvis ACT (Assertiv Community Treatment), ICM (Individual Case Management) og CTI (Critical Time Intervention). De tre metoder er indbyrdes forskellige og henvender sig til forskellige målgrupper. Metoderne er i udlandet (navnlig i USA) afprøvet gennem randomiserede, kontrollede forsøg, der generelt viser, at der ved brug af metoderne sammen med en boligløsning opnås en høj chance for at komme ud af hjemløshed og i bolig og for at kunne fasthold boligen. I Randers Kommune har vi arbejdet med bostøttemetoden ICM (Individuel Case Management) 15

16 ICM er en bostøtte metode til at forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og koordineringen af de tilbud, der gives til borgere. Formålet med ICM-indsatsen er: Styrke borgerens sociale kompetencer og ressourcer Styrke borgerens dagligdagsfunktioner (Eksempelvis i forhold til madlavning, rengøring, indkøb, opvask, tøjvask og post) Styrke borgerens sociale og familiære netværk Styrke borgerens integration i lokalsamfundet Styrke koordination og sammenhæng i borgerens øvrige indsatser (eksempelvis afklaring af økonomi og gæld, afklaring af beskæftigelse eller misbrugs- eller psykiatrisk behandling) ICM består af en case manager, der yder både social og praktisk støtte i dagligdagen og samtidig støtter op om og er tovholder for borgerens brug af eksisterende sociale og behandlingsmæssige indsatser for at sikre den helhedsorienterede indsats. ICM leveres typisk af et team af case managere, hvor hver enkelt borger typisk er tilknyttet en bestemt case manager. ICM er således henvendt til borgere, som er i stand til at benytte øvrige og sociale og behandlingsmæssige indsatser, men som har brug for betydelig støtte dertil i en længerevarende periode. ICM-indsatsen er den bostøttemetode, der tegner sig for langt de fleste borgerforløb på tværs af kommunerne. I Randers Kommune har vi haft i alt 77 ICM forløb. Også for ICM-indsatsen er det generelle billede, at hovedparten af de borgere, der har modtaget ICM-støtte, er kommet i bolig, og at forholdsvis få mister den igen. Kun 8. pct. af borgerne mister deres bolig, hvoraf halvdelen kommer i ny bolig. Udredning og plan Udredning og Plan er en metode til at sikre systematisk udredning inden for en række livsområder for borgeren. På baggrund af udredningen formuleres efterfølgende en individuelt tilpasset plan for det videre forløb med at sikre en permanent boligløsning. Ifølge metodebeskrivelsen for Udredning og Plan skal udredningen igangsættes umiddelbart efter første kontakt med borgeren, og den skal som udgangspunkt være afsluttet inden for seks uger. Formålet med Udredning og Plan er at sikre en systematisk og grundig udredning af borgerens situation inden for en given tidsramme. Der har været udført i alt 188 forløb i Randers. Sideløbende med Hjemløsestrategien er VUM (voksen udrednings metoden en digital sagbehandlingsmetode besluttet af ministeriet) blevet introduceret og det vil fremadrettet betyde, at Udredning og Plan skal samtænkes med brugen af VUM. Mange kan bo i en almindelig bolig 16

17 En central erfaring er i tråd med Housing First-tilgangen at det for hovedparten af de hjemløse borgere er en almindelig bolig (med bostøtte), som vurderes at være den mest hensigtsmæssige boligløsning. Ud fra resultaterne fra Udredning og Plan samt ud fra fordelingen på boligtyper ved de tre bostøtte metoder vurderes almindelige boliger at være den mest hensigtsmæssige boligløsning for % af de borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation. Kun % af de hjemløse borgere vurderes at have behov for forskellige former for tilbud f.eks. 108-boformer eller støttede bomiljøer. Det kan f.eks. være alternative plejehjemspladser. Endelig vurderes ca. 5 % af de hjemløse borgere at have behov for skæve boliger, der er henvendt til borgere, der f.eks. på grund af kaotisk adfærd eller andre psykosociale problemstillinger ikke har mulighed for at bo i hverken i almindelige boliger eller i øvrige botilbud. Der har generelt i Hjemløsestrategien været negative erfaringer med såkaldte kategoriboliger, det vil sige boliger, hvor alle boliger i en bygning eller en opgang bebos af mennesker fra samme målgruppe. I sådanne enheder opstår der ofte et miljø præget af misbrug og konflikter. I Randers Kommune har vi opført 16 skæve boliger i Hjemløsestrategi perioden. Derudover har vi haft et Ungetilbud med to opgange i Søren Møllers Gade, hvor erfaringerne stemmer overens med erfaringer fra resten af landet i forhold til kategoriboliger. Dette Ungetilbud ændres pr. 1. august 2014 til, at de unge boligplaceres i lejligheder, der er spredt geografisk i byen. 141 handleplaner Et opmærksomhedspunkt i arbejdet med Hjemløsestrategien er udarbejdelsen af de lovpligtige 141 handleplaner for borgerne. Kommunens myndighedsafdeling lavede handleplanerne, men datafangsten skete ude på tilbuddene, der blev spurgt til om borgerne havde fået udarbejdet handleplaner. Dette gav for lav datafangst og et billede af, at der ikke blev lavet lovpligtige handleplaner for borgerne. Når man imidlertid undersøgte sagen i myndighedsafdelingen havde de allerfleste borgere fået lavet en handleplan. Det vil også fremadrettet være et opmærksomhedspunkt, at dialogen styrkes på tværs af de fagprofessionelle, som er i kontakt med borgerne, således at 141 handleplanen komme til at udgøre et redskab for en systematisk tilgang til borgernes situation. De unge hjemløse En målsætning i Hjemløsestrategien har været at tilbyde de unge hjemløse borgere andre løsninger end ophold på 110-boformer De nationale hjemløsetællinger viser, at der er sket en kraftig stigning i antallet af unge hjemløse gennem strategiperioden. 17

18 I 2009 var antallet af unge 395 i strategikommunerne og 238 i øvrige kommuner og dette tal er steget til i 2013 at være 676 unge i strategikommunerne og 462 i øvrige kommuner. Stigningen i antallet af unge hjemløse er både sket i strategikommunerne og i landets øvrige kommuner, hvilke tyder på, at stigningen ikke kan tilskrives et øget fokus på og kendskab til målgruppen. Skærmede pladser til unge efter 110 I flere af strategikommunerne er der oprette skærmede 110-pladser til unge hjemløse. Der er generelt blandede erfaringer med de skærmede tilbud til unge. Fra de kvalitative borgerinterviews der er fortaget med unge på skærmede 110-pladser påpeges det, at de unge oplever vanskeligheder ved at bo mange udsatte unge samlet. Problemer som stofmisbrug, handel med stoffer, larm og konflikter nævnes som vanskeligheder på stederne. Flere nævner, at de unge ofte har lange ophold på disse tilbud, og at de lange ophold ofte ikke er udtryk for, at disse lange ophold er hensigtsmæssige for de unge, men først og fremmest er et udtryk for barrierer for at få de unge videre. Randers Kommunes egne erfaringer findes under beskrivelsen af projekt 1. ERFARINGERNE MED HJEMLØSESTRATEGIEN OG MÅLSÆTNINGERNE I STRATEGIEN I RANDERS KOMMUNE Etablering af boliger En forudsætning for at kunne arbejde med hjemløseproblematikken er, at der er boliger til rådighed til borgere, der er ramt af hjemløshed. Den væsentligste vej til at skaffe boliger til hjemløse borgere er gennem den kommunale anvisning til almene boliger, og derudover er der som en del af Hjemløsestrategien indgået aftale om etablering af boliger i 7 af de 8 aftalekommuner. Der er i løbet af Hjemløsestrategien sket en opjustering i antallet af boliger, som kommunerne har angivet, at de ville tilvejebringe under strategien. Den oprindelige målsætning var på 377 boliger/pladser, mens den endelige målsætning er 562 boliger/pladser. I Randers Kommune var den oprindelige målsætning 27 boliger, og der er ved udgangen af strategiperioden etableret 16 boliger, de skæve boliger ved Ladegården og på Blommevej. Der arbejdes pt. på et øget samarbejde med de lokale boligforeninger med bl.a. med henblik på at skaffe de resterende 11 udslusningsboliger til brug for borgere, der flyttes ud fra forsorgshjemmet. Af de 4 overordnede målsætninger, som Hjemløsestrategien samlet set skal bidrage til, har Randers som tidligere nævn valgt at arbejde med disse 3: Målsætning 2: Ingen unge skal opholde sig på forsorgshjem Som følge af Hjemløsestrategien er der i kommunerne blevet sat mere fokus på målgruppen, og medarbejderne har opnået et større kendskab til borgere, der er berørt af hjemløshed. 18

19 Tallene viser, at der på landsplan i 2012 er færre ophold af unge og færre unge på boformerne end i de foregående to år. I 2010 var der 708 ophold af unge på boformer, dette tal er faldet til 539 i I Randers Kommune var der ifølge statistikker i Ankestyrelsens rapport i ophold af 27 unge og i 2012 var disse tal steget til 85 ophold af 46 unge, der var således nogle af de unge, der have mere end ét ophold på boform. Når man læser disse tal, skal man imidlertid være opmærksom på, at Randers Kommune som en af aftalekommunerne under hjemløsestrategien afprøvede, hvordan det virkede at samle unge hjemløse i bo- og værestedet Stop Struggling Along. Tilbuddets unge beboere blev imidlertid i statistikkerne regnet som havende 110 ophold, selv om opholdet ikke var på et almindeligt forsorgshjem. Dette betyder, at tallene i den nævnte statistik ovenfor giver et misvisende tal for Randers for hvor mange unge, der havde ophold på forsorgshjem i strategiperioden. En intern optælling har vist, at der i gennemsnit var 1 eller under 1 ung, der havde ophold på kommunens forsorgshjem, Hjørnestenen, i perioden fra 2009 til Se afsnittet om de unge hjemløse ovenfor. Målsætning 3. Kortere opholdstider for borgere på 110 boformer, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte Ankestyrelsens statistik over opholdstider på 110 boformer viser en stigning i antallet af ophold, der varer 120 dage eller derover på landsplan. Hvor der i 2007 på landsplan var ophold over 120 dage, var dette tal steget til ophold i I Randers Kommune var tallet 43 ophold i 2007, og det er steget til 46 ophold i Kommunerne har fremhævet, at en af årsagerne hænger sammen med den store udfordring i at finde egnede boliger til borgere, der er parate til at flytte. Et yderligere perspektiv på opholdstiderne omhandler det forhold, at man med Hjemløsestrategien forsøger at gennemføre et skifte i tilgangen til borgerne. Der er iværksat en bevægelse fra et fokus, der primært sigtede på omsorg til et fokus, der betoner borgerens fremadrettede muligheder for en selvstændig boligløsning med den nødvendige individuelle støtte. Opholdstiderne kan ses som en afspejling af, at denne proces stadig er i gang. Målsætning 4. Boligløsning ved løsladelse eller udskrivning Målsætning 4 dækker over en væsentlig forskel mellem arbejdet med henholdsvis løsladte og arbejdet med udskrevne fra blandt andet hospitaler. For de løsladte er der tale om, at man har afprøvet samarbejdsmodellen God løsladelse sammen med Kriminalforsorgen. På landsplan var udgangspunktet 106 hjemløse, der stod til løsladelse fra Kriminalforsorgen eller udskrivning fra hospital eller behandlingssted i Tallet var faldet til 65 i I Randers Kommune var udgangspunktet 10 hjemløse borgere i 2009 og 4 hjemløse borgere i Der gøres opmærksom på, at både på landsplan og lokalt er der tale om relativt få borgere. Rambøll og SFIs afsluttende rapport findes dels i en sammenfattende og dels i en fuldstændig version. Begge er vedhæftet sagen som bilag. 19

20 Konklusion Generelt kan det slås fast, at Randers Kommune har haft gode resultater med hjemløsestrategien, idet der er oparbejdet en række erfaringer og resultater, som er anvendelige i det fremtidige arbejde. De indsatser, som Randers Kommune har skullet afprøve på den brede gruppe af hjemløse, har vist sig at være velegnet til at hjælpe denne gruppe. Randers Kommune har derfor ikke haft et stigende antal hjemløse, som det har været tilfældet i næsten alle andre kommuner. Den tilsyneladende stigning i unge hjemløse dækker efter forvaltningens vurdering ikke over en direkte vækst i hjemløsheden for ungegruppen men snarere over, at en øget indsats betyder, at der statistisk bliver registreret flere hjemløse. Indsatsen er nemlig refusionsberettiget, og det refusionsberettigede forløb vil blive registreret og konteret som en vækst i antal hjemløse. Formålet med hjemløsestrategien har haft to hovedmål, nemlig på grundlag af en række målsætninger, at afhjælpe problematikken vedr. hjemløse og for det andet, at afprøve flere forskellige metoder til at fremme målet. Randers Kommune har i hjemløsestrategien således skullet bruge nogle bestemte redskaber, for at fremme de 4(3) målsætninger, der er i hjemløsestrategien. Så det man på nuværende tidspunkt kan konkludere er, om de redskaber har været anvendelige. Dette betyder også, at det ikke er forventeligt, at alle typer af indsatser har haft en lige stor effekt. En manglende målopfyldelse i sig selv er derfor ikke uacceptabel. Resultaterne af indsatserne var netop ikke kendt på forhånd og det har også vist sig, at indsatserne har haft forskellig effekt alt efter hvilke type af hjemløse, der er tale om. Hjemløsestrategien afsluttede 1. oktober 2013 og der forestår derfor et vigtigt arbejde med resultatformidlingen på tværs af projekterne. Det er også vigtigt at slå fast, at der er andre indsatser, der enten kan fremme eller være en barriere for opnåelse af de gode resultater. Der er nedenstående givet nogle eksempler på dette. Elementer der har fremmet en god udvikling For en lille meget belastet gruppe af borgere vil tidspunktet, når de reelt er klar til at flytte, aldrig indfinde sig. Gruppen er også kendetegnet ved, at borgerne flytter mellem forsorgshjemmene. En væsentlig indsats er her, at skabe nye boligtilbud, som kan rumme denne type af borgere. Det, at der i hjemløseperioden er bygget 16 nye skæve boliger (Ladegården og Blommevej), har betydet, at en del af disse borgere nu får en boligform, som betyder, at deres hjemløshed stopper. Lige så væsentligt er selvfølgelig også de hidtidige tilbud på udsatte området, som Åbo og Perron 4. Hjørnestenen har haft 3 borgere, som ikke var parate til at blive boplaceret efter strategien, men i stedet har fået denne type boliger. Ligeledes har det været muligt at hjemtage 3 4 andre hjemløse, som har opholdt sig i andre kommuner. Det betyder, at vi i Randers Kommune har meget få fra denne gruppe, som ikke har accepteret et tilbud. 20