FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM PATIENTENS HURTIGE ADGANG TIL EGNE SUNDHEDSDATA FRA D. 9. SEPTEMBER 2015
|
|
- Stine Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION DEN 26/ FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM PATIENTENS HURTIGE ADGANG TIL EGNE SUNDHEDSDATA FRA D. 9. SEPTEMBER 2015 Materiale til intern information, videndeling og dialog blandt sundhedsprofessionelle Udarbejdet af arbejdsgruppe om borgernes hurtige adgang fra til egne data i Sundhedsjournalen (Vores sundhedsvæsen dine data), i regi af Danske Regioner, august 2015
2 Få svar på dine spørgsmål Frequently Asked Questions (FAQ) I det følgende er der svar på en række spørgsmål om Sundhedsjournalen på sundhed.dk og i særdeleshed om betydningen af den ændring, der træder i kraft den 9. september 2015, hvor patienterne får hurtigere adgang til deres sundhedsdata end hidtil. Formålet med spørgsmålene og svarene er at give en bredere og dybere viden om ændringen. Samtidig kan spørgsmålene og svarene anvendes som supplerende forberedelsesmateriale, hvis du har ansvaret for både at informere og skabe dialog om emnet blandt dine kolleger/medarbejdere. 1. Baggrund 1.A Hvad er Sundhedsjournalen på sundhed.dk? Sundhed.dk er den offentlige sundhedsportal på internettet. Formålet med sundhed.dk er at fungere som et kommunikationsredskab på tværs af sektorer og regioner for sundhedsvæsenets professionelle parter. Endvidere er sundhed.dk en portal, hvor alle danske borgere over 15 år kan få indblik i de fleste af deres personlige data, der er genereret elektronisk i sundhedsvæsenet. Sådanne data er tilgængelige for den enkelte borger i deres personlige sundhedsjournal, som er en del af sundhed.dk. Det kræver NemID og internetadgang at tilgå sin personlige sundhedsjournal. 1.B Hvor lang er forsinkelsen på data i Sundhedsjournalen på sundhed.dk indtil d. 9. september 2015? Indtil den 9. september 2015 er der en forsinkelse på 14 dage ift., at patienten kan se sine journalnotater og epikriser i Sundhedsjournalen på sundhed.dk, og tre ugers forsinkelse på prøvesvar fra prøvetagningstidspunktet. 1.C Hvad består ændringen af? Med ændringen pr. 9. september 2015 nedsættes forsinkelsen på prøvesvar og notater til 3 døgn. Udover disse 3 døgn, kan it-teknik betyde op til yderligere 2 døgns forsinkelse. Det betyder, at forsinkelsen reelt bliver 3-5 dage. Forsinkelsen for journalnotater, regnes fra de er journalført og godkendt, forsinkelsen for prøvesvar gælder fra prøvetagningstidspunktet. 1.D Hvad er årsagen til ændringen pr. 9. september 2015 i Sundhedsjournalen på sundhed.dk? Regionerne har i fællesskab besluttet, at forsinkelsen på prøvesvar, journalnotater og epikriser skal nedsættes. Denne beslutning er taget på baggrund af, at man ønsker større gennemsigtighed for brugerne af sundhedsvæsenet og mere effektivt samarbejde på tværs i borgernes sundhedsvæsen. 1 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 26/8 2015
3 Visionen er, at når patienterne har nemmere og hurtigere tilgængelighed til deres prøvesvar, journalnotater og epikriser, så opnår de bedre mulighed for at få et overblik, kan deltage aktivt og involvere sig i deres forløb. Endvidere er beslutningen begrundet i, at nogle borgere har større glæde af at tilgå deres egne data hurtigere end de har af, at det bliver overleveret af en sundhedsprofessionel. Denne supplerende mulighed og valgfrihed til at benytte den, er på et oplyst grundlag og op til den enkelte patients præferencer. 2. Hvad betyder ændringen for mig som sundhedsprofessionel? 2.A Hvilke data, kan jeg som sundhedsprofessionel se om min patient i Sundhedsjournalen på sundhed.dk? Man kan se nøjagtig de samme data i Sundhedsjournalen, som før ændringen. Den sundhedsprofessionelle kan således se journalnotater og epikriser vedrørende patientforløb på sygehuse i egen region samt i de fire andre regioner. Herunder kan den sundhedsprofessionelle se prøvesvar på prøver, der er udført på alle sygehuse/hospitaler i Danmark, samt prøvesvar bestilt af egen læge, og speciallæger 1 (hvis svaret kommer fra et elektronisk system, der leverer data til Sundhedsjournalen). I Sundhedsjournalen er der således data, der stammer fra det Fælles Medicinkort (FMK), de fem regioners elektroniske patientjournal (EPJ) og laboratorieløsningerne. Diagnoser og notater siden og frem (datastart varierer fra region til region) kan tilgås i Sundhedsjournalen. De sundhedsprofessionelle og patienterne kan se nøjagtig de samme prøvesvar, som var tilgængelige på sundhed.dk før d. 9. september 2015 nu blot med mindre forsinkelse. Borgerne kan således se prøvesvar fra: Patologiafdelingen Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Immunologisk Afdeling Prøvesvar fra Billeddiagnostisk Afdeling (Ikke alle regioner) Der kan være lidt forskel fra region til region og fra sygehus til sygehus i forhold til, hvad der uploades og hvornår. 2. B Hvornår er prøvesvar tilgængelige? Som hovedregel er prøvesvaret tilgængeligt for patienten, 3 dage efter at prøven er taget, og systemet er opdateret (0-2 dage), men tiden for behandlingen af prøven varierer, nøjagtigt som hidtil. Det er som udgangspunkt kun rutineprøver udført på klinisk biokemiske afdelinger, der kan ses efter 3-5 dage. Inden for klinisk biokemisk findes der specialanalyser, som kræver længere arbejdstid. Specialanalyser kan tage op til fem uger at foretage. 1 Prøver der er udført hos den praktiserende læge eller speciallæge selv kan ikke ses i Sundhedsjournalen 2 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 26/8 2015
4 Afhængig af hvilke analysemetoder, der benyttes, vil der også kunne forekomme forskellige svartider på prøver udført på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Det samme er gældende for Klinisk Immunologisk afdeling og Patologiafdelingen. 2. C Hvem er ansvarlig for overlevering af prøvesvar? Ansvaret for at afgive, tolke og handle på prøvesvar er det samme for den sundhedsprofessionelle som før ændringen. Ansvaret for afgivelse og drøftelse af svar med patienten er således fortsat placeret hos den behandlende læge, alternativt personalet på den behandlende afdeling/enhed 2. Det er som nu den ordinerende læges/afdelings ansvar at sikre, at svaret på den pågældende prøve formidles til patienten. Den nye mulighed ændrer ikke på, at det er den sundhedsprofessionelle, der er ansvarlig for patientens forløb, inkl. udredning/undersøgelser, behandling og opfølgning. Patienternes forudsætninger er forskellige, og den nye mulighed må ikke medføre ansvarsglidning til patienterne. 2. D Er der nogen journalnotater, man som sundhedsprofessionel ikke kan se? Notater fra egen læge og privathospitaler kan ikke ses i Sundhedsjournalen. Endvidere er journalnotater i papirform, eller scannet materiale, ikke mulige at tilgå. Journalnotater kan først ses, når de er godkendt i den elektroniske patientjournal. 2. E Hvilke journalnotater er tilgængelige for patienten? Borgerne kan se de samme sundhedsdata, som er/var tilgængelige i Sundhedsjournalen før d. 9. september blot med mindre forsinkelse efter den 9. september De kan således se journalnotater udarbejdet i forbindelse med indlæggelse- og ambulante-, dagkirurgiske kontakter på sygehuse i hele Danmark. Diagnoser og notater siden og frem (datastart kan variere fra region til region) kan tilgås i Sundhedsjournalen. 2. F Hvordan kan jeg som sundhedsprofessionel se mine patienters sundhedsdata? Sundhedsprofessionelle, der har adgang til en elektronisk patientjournal og som har behandlerrelation, kan tilgå patientens sundhedsjournal på sundhed.dk via en knap i det pågældende lokale elektroniske patientjournalsystem. Det er ikke tilladt at anvende patientens eget NemID, når man skal tilgå patientdata i sundhed.dk. 2. G Må jeg som sundhedsprofessionel tjekke mine egne data på sundhed.dk gennem det elektroniske patientsystem? Nej, kun ved at logge direkte ind på sundhed.dk med eget private NemID. 2. H Kan patienten se, at jeg som sundhedsprofessionel har kigget i vedkommendes sundhedsdata på sundhed.dk? 2 Se evt. vejledningen om håndtering af parakliniske undersøgelser Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser 3 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 26/8 2015
5 I Sundhedsjournalen kan patienten nemt tilgå sin log, hvori det fremgår, hvem der har ønsket indblik i patientens data. I henhold til lov om informeret samtykke, må man som sundhedsprofessionel udelukkende tilgå patientens data i Sundhedsjournalen, når man har direkte tilknytning til patienten i et eksisterende patientforløb. Det vil i patientens log fremgå, hvilke navngivne sundhedsprofessionelle, fra hvilke navngivne afdelinger/behandlingsenheder, der har tilgået patientens sundhedsjournal. 2. I Hvad er det blevet ekstra vigtigt at tale med patienten om? Den sundhedsprofessionelle skal være opmærksom på, at der en større gennemsigtighed for patienten i forhold til langt de fleste elektroniske sundhedsdata, der genereres om patienten og vedkommendes forløb. Den nye mulighed ændrer ikke ved, at borgerne har krav på at få prøvesvar på en hensynsfuld måde 3. Patientens hurtigere mulighed for adgang til deres sundhedsdata kan dog alligevel stille større krav til den sundhedsprofessionelles skriftlige og mundtlige kommunikation før og under prøvetagningen for at understøtte, at borgerne har tilstrækkelig viden, hvis de vælger at tilgå for eksempel prøvesvar før dialog med lægen. Journalnotater og prøvesvar er en forlængelse af den dialog, man har med borgeren i undersøgelses-, udrednings- og behandlingsprocessen. I princippet skal lægen gøre det samme som hidtil - nemlig have en god dialog med patienten om undersøgelser og prøvesvar. I praksis skal patienterne nu forberedes på, at de kan have adgang til eventuelt kritiske prøvesvar, før de måske har fået overbragt svaret mundtligt af en læge. Det kræver tydelig kommunikation om: Hvilke prøver og undersøgelser, der foretages Hvorfor prøver og undersøgelser foretages Hvilke prøver og undersøgelse er ikke foretaget (overordnet set) Hvilken type svar, der er mulige (overordnet set) Hvordan svar kan tolkes (f.eks. at et negativt svar kan være godt) Hvornår svaret kan forventes at være tilgængeligt i Sundhedsjournalen Hvem svarene skal drøftes med, hvis der er behov for det Hvor patienten skal henvende sig ved spørgsmål til svar eller øvrige data 2. J Hvem kan patienten kontakte, hvis han/hun bliver bekymret over prøvesvar eller journaloptegnelser? Ansvaret for at afgive, tolke og handle på prøvesvar er det samme for den sundhedsprofessionelle som hidtil. Ansvaret for afgivelse og drøftelse af svar og journalnotater med patienten er således fortsat placeret hos den behandlende læge, alternativt den behandlende afdeling/enhed. Det er hensigtsmæssigt, at patienten ved, hvem vedkommende kan kontakte, hvis han/hun trods god dialog om forløb og undersøgelser bliver utryg over det, der står i deres sundhedsjournal. Lokalt kan man overveje om afdelingen har/skal have en funktion, der kan/bør varetage denne opgave. Det er ikke en opgave, der skal løses i akutsystemet (akuttelefoner og vagtlægeordninger). 3 Sundhedslovens kapitel 5 16 stk. 3 4 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 26/8 2015
6 2. K Kan patienten vælge at undlade at se sine prøvesvar i Sundhedsjournalen, inden han/hun har fået overgivet svaret af en læge? Patienten har mulighed for selv at til- eller fravælge at se prøvesvar og andre data i Sundhedsjournalen. Dette sikres ved, at sider med data kun forevises i Sundhedsjournalen, når patienten aktivt tilvælger at se dem. 2. L Kan lægen tilbageholde prøvesvar og journalnotater af hensyn til patienten? Uanset alvorsgraden af et givent prøvesvar og journalnotater kan og må lægen ikke tilbageholde et prøvesvar, således at det ikke fremgår af sundhedsjournalen på sundhed.dk. Den eneste undtagelse er, hvis man ved rekvirering af undersøgelsen/prøven har markeret den som fortrolig. Det samme gælder for journalnotater, hvor praksis også er den samme som hidtil ift. fortrolighedsmarkering. De sædvanlige regler for fortrolighedsmarkering skal følges. 2. M Hvad kan ændringen betyde for organiseringen af arbejdet? Det kan drøftes lokalt i regi af sygehusledelsen og/eller afdelingsledelsen, hvordan de nye muligheder kan eller skal påvirke jeres nuværende arbejdsgange. Ændringen kunne for eksempel betyde: At der kan være behov for dialog om patientens nye mulighed for at se sundhedsdata under den enkelte konsultation/stuegang. At nogle patienter ikke vil behøve samme antal besøg i ambulatoriet som hidtil, da de selv kan se deres prøvesvar. At der kan være behov for en mere fleksibel tilgang til ambulatorietider inkl. mulighed for telefonisk adgang. At det ikke længere er nødvendigt i samme omfang at printe journal og prøvesvar til patienterne. At personalet kan advisere patienten om, at de eventuelt selv kan se data i deres sundhedsjournal i stedet for at få en printet journal med hjem. At der kan være behov for at sikre, at der ikke er forsinkelse på skrivning af journalnotater. Du kan også se information om et andet relateret projekt, der handler om fjernelse af journalbunker. Dette kan måske have relevans nogle steder i forbindelse med ændringen: Nedbringelse af journalbunker 4 2. N Kan alle praktiserende læger se patienternes Sundhedsjournal på sundhed.dk? Et enkelt af praksissystemerne har den samme lette adgang via sign-on i eget system (særlig adgangsknap ) som den, der findes på sygehusene. Øvrige læger kan få adgang til e-journalen (og FMK og laboratorieportalen) via sundhed.dk, men så kræver det separat login med medarbejdersignatur VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 26/8 2015
7 Det er heller ikke muligt at se notater fra egen læge på sundhed.dk for hverken patienten, egen læge eller andre sundhedsprofessionelle. 2. O Hvor kan jeg som sundhedsprofessionel se mere om, hvad jeg kan bruge Sundhedsjournalen til? Vil du som sundhedsprofessionel vide mere om, hvad du kan bruge Sundhedsjournalen til, så gå ind på Kun 2 klik 3. Hvad betyder ændringen for borgerne? 3. A Hvad er den konkrete ændring for borgerne? Med ændringen pr. 9. september 2015 nedsættes den pålagte forsinkelse til 3 døgn på prøvesvar, notater og epikriser. For prøvesvar tæller forsinkelsen fra prøvetagningstidspunktet. For epikriser og journalnotater tæller forsinkelsen, fra det er tastet og godkendt og dermed tilgængeligt i de elektroniske systemer. På alle data er der yderligere en forsinkelse på 0-2 døgn, efter de er tilgængelige i de elektroniske systemer. Denne forsinkelse har it-tekniske opdateringsmæssige årsager, og den var i øvrigt også til stede før 9/ (men af mere marginal betydning eftersom der før 9/ var 2-3 ugers pålagt forsinkelse). 3. B Har patienten muligheden for at undlade at se sine prøvesvar, inden han/hun har fået overgivet svar af en læge? Patienten får mulighed for selv at til- eller fravælge at se prøvesvar og andre data i Sundhedsjournalen. Dette sikres ved, at sider med data kun vises i Sundhedsjournalen, når patienten aktivt tilvælger at se dem. Der er således sat en teknisk barriere op i Sundhedsjournalen, så borgeren ikke ved en fejl kommer til at læse prøvesvar eller journalnotater uden at vedkommende først er blevet orienteret 1-2 gange om: Vær opmærksom på, at der kan være ny information, som det kan være hensigtsmæssigt at tale med en læge eller anden sundhedsprofessionel om. Hvis der er noget, der kræver videre undersøgelser eller handling, vil du blive kontaktet af sundhedsvæsenet 3. C Hvad er de potentielle fordele for patienterne ved denne ændring? Hovedformålet med ændringen er at understøtte patienterne i deres behandlingsforløb. En af visionerne for denne ændring er, at patienterne kan forberede sig inden mødet med den sundhedsprofessionelle, og derved i højere grad sikre, at de får svar på deres spørgsmål, samt får øget mulighed for at deltage aktivt i samarbejdet med de sundhedsprofessionelle om eget forløb. Dette gælder både for den langtidsindlagte og den ambulante patient. 6 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 26/8 2015
8 For mange patienter bliver det nemmere at få indblik i, hvad de sundhedsprofessionelle har skrevet i journalen og epikrisen, og dermed at blive velinformerede om egne forløb. For gruppen af patienter med længerevarende sygdomsforløb er denne ændring et rigtig godt værktøj til selv at kunne være med til aktivt at tage hånd om sin sygdom. Det giver en ny mulighed for at kunne minimere antallet af sygehuskontakter og kontakter til egen læge mhp. på prøvesvar. Det vil potentielt give mere fleksibilitet i den langtidssyges liv, og vil kunne påvirke livskvaliteten i en positiv retning. Nogle patienter kan f.eks. via et doseringsskema selv dosere medicin ud fra de prøvesvar, de kan tilgå på sundhed.dk. En anden fordel er, at patienterne ikke længere behøver at bede om at få journalen udskrevet i papirform, hvis de kan vente 3-5 dage på at se journalnotater, epikrise og prøvesvar. Endelig er fordelen, at den nye mulighed giver de borgere, der har andre præferencer end at kritisk helbredsviden skal overdrages først af sundhedsprofessionelle og i en klinisk setting, at de kan tilpasse deres handlinger til deres præferencer. Og bagefter tage samtalen med den sundhedsprofessionelle. 3. D Hvad er de potentielle udfordringer for patienterne ved denne ændring Det har været almindelig praksis, at patienten får overleveret prøvesvar, der ikke er godartede af en læge. Med ændringen er der mulighed for, at nogle patienter vil kunne se kritiske svar, før de har talt med deres læge om, hvad det konkret betyder, og hvordan der skal/kan handles på det. Det kan give øget ængstelighed, og det kan også medføre ulemper i form af, at det kan være svært at komme i kontakt med den behandlingsansvarlige læge/enhed f.eks. uden for åbningstid. Det er således meget vigtigt at behandlende læge/enhed har en god initial samtale med borgeren om udredningsprocessen med videre samt at læge/enhed får en god forventningsafstemning samt aftaler med patienten, hvordan der følges bedst op på prøvesvar. 3. E Hvad kan patienten se i sin sundhedsjournal den 9. september 2015? De samme data, som er tilgængelige på nuværende tidspunkt, blot uden forsinkelse. Se eventuelt spørgsmål 2. A for en uddybning. 3. F Hvordan kan patienten se sin Sundhedsjournal på sundhed.dk? Det kræver internetadgang og en personlig NemID at tilgå Sundhedsjournalen på sundhed.dk 3. G Hvilke andre funktionaliteter er der for patienterne på sundhed.dk? Patienterne kan blandt andet opdatere/ændre deres registreringer i Donorregisteret og i Livstestamentet-registeret. 7 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 26/8 2015
9 4. Juridiske spørgsmål 4. A Hvornår må jeg som sundhedsprofessionel se i patientens sundhedsjournal? I henhold til lov om informeret samtykke må man som sundhedsprofessionel udelukkende tilgå patientens Sundhedsjournal på sundhed.dk, når man har direkte tilknytning til patienten i et eksisterende patientforløb. I Sundhedsjournalen på sundhed.dk kan patienten nemt tilgå sin log, hvori det fremgår, hvem der har haft indblik i patientens data. I patientens log vil det således fremgå, hvilke navngivne sundhedsprofessionelle, fra hvilke navngivne afdelinger/behandlingsenheder, der har tilgået patientens sundhedsjournal. 4. B Hvordan håndterer jeg det, hvis en patient eller jeg selv som sundhedsprofessionel opdager fejl eller uhensigtsmæssigheder i journalen? Fejl og andet håndteres som altid efter den gældende procedure og i henhold til lov om journalførelse 5. Ændringen har ingen indflydelse på håndteringen af dette. Fejl kunne f.eks. være. uforudsete problemer i journalen, fejl i journalnotater, et ønske om at rette i e-journalen, prøvesvaret er forkert, eller der er sket forbytning i prøvesvar og/eller notater. 4. C Kan det få klage- og erstatningssagskonsekvenser, hvis prøvesvar eller oplysninger ikke fremgår af Sundhedsjournalen? Klagesagspotentiale: ja Erstatningssagspotentiale: Det handler ikke om, hvorvidt det er tilgængeligt for borgeren i Sundhedsjournalen eller ej, men kan alligevel implicit have erstatningssagspotentiale, hvis det svar, der ikke er tilgængeligt i Sundhedsjournalen fx er: a) et svar, der viser kræft, som sundhedsvæsenet ikke har reageret på, og dermed er en overset kræft = SKADE b) en biopsi, der ikke har kunnet bruges, og sundhedsvæsenet ikke reagerer på dette, altså får sikret, at der bliver taget en ny og anvendelig biopsi. 4. D Er der erstatningsansvar, hvis der står noget urigtigt i Sundhedsjournalen? Ikke som udgangspunkt, men det kan i sjældne tilfælde betyde godtgørelse for svie og smerte, hvis fx en læge har fortalt en borger, at vedkommende har kræft, og vedkommende har gået for længe med kræftdiagnosen, før man opdager, at diagnosen er givet på baggrund af f.eks. forbytning af biopsier. Men det handler altså ikke isoleret set om, at der står noget urigtigt i Sundhedsjournalen. Hvis det f.eks. i journalen er urigtigt angivet, at borgeren er alkoholiker, giver det ikke tort-erstatning. 5 Journalføringsbekendtgørelsen 8 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 26/8 2015
10 4. E Kan borgeren få skyld eller medskyld i klage- og erstatningssager? Nej, Sundhedsjournalen er (modsat fx e-post) et tilbud til borgeren - det er ikke en pligt. Derfor kan borgeren ikke blive klandret for at udvise egen skyld ved ikke at reagere på data eller manglende data i Sundhedsjournalen. 4. F Hvem kan få adgang til Sundhedsjournalen? I henhold til lov om informeret samtykke er det udelukkende sundhedsfagligt personale med behandleransvar, der må se patientens Sundhedsjournal. Fra december 2015 vil det blive muligt for forældre at se journalnotater og prøvesvar på deres børn under 15 år i Sundhedsjournalen. Forældremyndigheden skal være registreret i CPR-registret efter 27. maj 2004, eller når forældremyndigheden er afgjort i Statsforvaltningen og er blevet registreret i CPR-registret efter 27. maj Forældres adgang til deres barns data ophører, når barnet fylder 15 år. Fra det fyldte 15. år har børn adgang til deres egen sundhedsjournal med NemID. I FMK på sundhed.dk er det muligt for forældre at få adgang til deres børns medicinoplysninger op til to år tilbage. Fra december 2015 vil pårørende kunne få læseadgang til familiemedlemmers sundhedsjournal, hvis der er givet samtykke til denne person. Dette gælder også for personer med værgemål. 5. Har I spørgsmål, som I ikke har fået svar på? Disse spørgsmål kan eventuelt stilles her 6 I kan læse mere om tiltaget her 7 Har I mere generel feedback, kan det tillige gives på arbejdsgruppens generelle efterlysning om input, bekymringer med videre her VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 26/8 2015
FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM PATIENTENS HURTIGE ADGANG TIL EGNE SUNDHEDSDATA FRA D. 9. SEPTEMBER 2015
VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 1 DEN 24/8 2015 FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM PATIENTENS HURTIGE ADGANG TIL EGNE SUNDHEDSDATA FRA D. 9. SEPTEMBER 2015 Materiale til intern information, videndeling og dialog
Læs mereTil sundhedsfaglige: Hvad kan borgerne i Sundhedsjournalen
Til sundhedsfaglige: Hvad kan borgerne i Sundhedsjournalen Dette ark samler spørgsmål, som borgerne kan have til den nye Sundhedsjournal, og giver bud på, hvad du som sundhedsfaglig kan svare. Budskaberne
Læs mereMen bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.
Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan
Læs mereBorgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet
Læs mereDIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA
VORES SUNDHEDSVÆSEN DINE DATA VERSION 26. AUGUST 2015 DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA Materiale til intern videndeling, dialog og drøftelse blandt sundhedsprofessionelle
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mereVELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID
VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og
Læs mereVejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser
VEJ nr 9207 af 31/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 9. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-703-10-21/1 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mere7 genveje. til at få en kopi af din journal (aktindsigt) dine forældre om lov
7 genveje til at få en kopi af din journal (aktindsigt) på rekordtid uden at bede dine forældre om lov Genvej nummer 1 Den allernemmeste genvej vil selvfølgelig være, at du selv gør opmærksom på, at du
Læs mereDine rettigheder som patient i Retspsykiatrien
Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et
Læs mereVEJLEDNING OM EPIKRISER. Indholdsfortegnelse
VEJLEDNING OM EPIKRISER Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Krav til epikrisens indhold... 2 2.1 Stamdata... 2 2.2. Anbefaling om opfølgning hos egen læge... 2 2.3 Patientinformation og -aftale...
Læs merePATIENTSIKKERHED. Sker der patientidentifikation i din klinik?
PATIENTSIKKERHED Sker der patientidentifikation i din klinik? 1 Forord Der sker af og til fejl med patientidentifikationen. Kunne det også ske i din egen klinik? De fleste fejl med patientidentifikation
Læs mereDine rettigheder som patient i Retspsykiatrien
Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et
Læs merePatienten som aktiv medspiller i dokumentationen
Rigshospitalet HOC, Patienten som aktiv medspiller i dokumentationen Med eksempel fra Min Sundhedsplatform 1 VRR har Nordens største Reumatologiske funktion og tværfaglige Rygcenter 4 matrikler Blegdamsvej
Læs mereDine rettigheder som patient i Retspsykiatrien
Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et
Læs merePræsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken. LKT-Palliation, marts Mogens Grønvold
Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken LKT-Palliation, marts 2018 Mogens Grønvold Baggrund for pakken Ingen DMCG-PAL retningslinje Udbredt i store dele af verden i utallige versioner Varierer
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien de særlige pladser
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien de særlige pladser Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015
REGONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATENTUNDERSØGELSER 2015 Krydstabeller for ambulante patienter på Neurokirurgisk Afdeling NK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015
REGONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATENTUNDERSØGELSER 2015 Krydstabeller for ambulante patienter på Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,
Læs mereMidtEPJ E-journal. Kontakter Diagnoser Forløb Notater Epikriser (efter RM8) Hvad indberetter vi? 2 www.regionmidtjylland.dk
EPJ og e-journal i Region Midtjylland Else Glenthøj Sanogo, EPJ Produkter Bjørn Gregers Andreasen, It-Stab EPJ messen 16. januar 2012 MidtEPJ E-journal Hvad indberetter vi? Kontakter Diagnoser Forløb Notater
Læs mereEndoskopiklinikken Århus - Brancheforeningen
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Endoskopiklinn Århus - Brancheforeningen Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10, 11 og 12
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereListe over ikke relevante standarder og indikatorer
Liste over ikke relevante standarder og indikatorer Hjælperedskab til Akkrediteringsstandarder for Privathospitaler og klinikker, 2016. Sæt kryds i kolonnen for at markere, at den/de pågældende indikatorer
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereKBU Kompetencevurderingsskemaer
KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereGenoptræningscentre. Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018
Genoptræningscentre Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018 Oktober 2019 Kolofon Titel på udgivelsen: Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon:
Læs mereOversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal
11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske
Læs mereTværregionale dokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger i sygehusvæsenet
Regionen - Tværregionale dokumenter - 1 Ledelse - 1.11 Informationssikkerhed Dokumentbrugere: OUH, Psykiatri, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværregionale dokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.
Læs mereEN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene
EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter
Læs mereSundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet
Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved
Læs mereBilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig
Læs mereLagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør
Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør 1 Den politiske vision IT skal bidrage til at sikre, at den enkelte borger/patient oplever ét kontinuert
Læs mereKaren Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014
Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter
Læs mereDen patientsikre journal
Den patientsikre journal Anbefalinger fra Patientambassadørerne til sundhedsprofessionelle, til patienter og pårørende samt til sundhedsvæsenets ledere Hvordan kan sundhedsprofessionelle og patienter i
Læs mereBehandlingsafsnit Øjenlægerne Glostrup Centrum
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Behandlingsafsnit Øjenlægerne Glostrup Centrum Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10, 11
Læs mereForslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer
Dato: 10.06.2013 Projektnavn: Fælles Medicinkort Ansvarlig: Helle Balle og Thomas Sonne Olesen Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer Baggrund Under implementeringen af FMK i regionerne,
Læs mereSUNDHEDSJOURNALEN E-SUNDHEDSOBSERVATORIET, 2. OKTOBER 2014 ANNE LØHNDORF, SUNDHED.DK OG JENS RAHBEK NØRGAARD, MEDCOM
SUNDHEDSJOURNALEN E-SUNDHEDSOBSERVATORIET, 2. OKTOBER 2014 ANNE LØHNDORF, SUNDHED.DK OG JENS RAHBEK NØRGAARD, MEDCOM PRÆSENTATION 1. Hvad er? 2. Hvem bruger sundhedsjournalen? 3. Nytter det noget? 4.
Læs mereSpørgsmål og svar om Sundhedsplatformen
20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge
Læs mereCopenhagen Eye Clinic - Privathospitalernes offentlige patienter
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Copenhagen Eye Clinic - Privathospitalernes offentlige patienter Personale - spørgsmål 1, 4, 5, 6 og 7 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering -
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereØjenlægerne Glostrup Centrum - Privathospitalernes offentlige patienter
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Øjenlægerne Glostrup Centrum - Privathospitalernes offentlige patienter Personale - spørgsmål 1, 4, 5, 6 og 7 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering
Læs mereDen Private Smerteklinik - Privathospitalernes offentlige patienter
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Den Private Smerteklinik - Privathospitalernes offentlige patienter Personale - spørgsmål 1, 4, 5, 6 og 7 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering
Læs mereBehandlingsafdeling Gildhøj Privathospital
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Behandlingsafdeling Gildhøj Privathospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10, 11 og
Læs mereReceptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.
Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles
Læs mereGenerelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner
Læs mereAROS Privathospital - Privathospitalernes offentlige patienter
Planlagt ambulante patienters oplevelser: AROS Privathospital - Privathospitalernes offentlige patienter Personale - spørgsmål 1, 4, 5, 6 og 7 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering - spørgsmål
Læs mereSteno diabetes center - Privathospitalernes offentlige patienter
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Steno diabetes center - Privathospitalernes offentlige patienter Personale - spørgsmål 1, 4, 5, 6 og 7 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering -
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereHøringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet
Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning
Læs mere2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter. Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1.
2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1. januar 2015 Revideres senest: 1. januar 2017 Ansvarlig for dokumentet:
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mereDine rettigheder som patient
Patientrettigheder Dine rettigheder som patient Denne vejledning orienterer om dine rettigheder som patient på Steno Diabetes Center. Du kan søge information om love og vejledninger, som sikrer dig disse
Læs mereDeling af planer og indsatser på tværs af sektorer Digitalt samarbejde om komplekse patientforløb
Deling af planer og indsatser på tværs af sektorer Digitalt samarbejde om komplekse patientforløb E-sundhedsobservatoriet 2. oktober 2018 Tine Ohm Laursen, Programleder, Sundhedsdatastyrelsen Hvorfor deling
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereAleris-Hamlet Hospitaler - Privathospitalernes offentlige patienter
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Aleris-Hamlet Hospitaler - Privathospitalernes offentlige patienter Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering
Læs merePatientforløb. Indholdsfortegnelse. Godkendelse
Patientforløb Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 PATIENTFORLØB... 3 6.1.1 Henvisninger... 3 6.1.2
Læs mereRapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereSkovhus Privathospital Virksomhedsgrundlag og ledelsesgrundlag Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Skovhus Privathospital Standardsæt for Privathospitaler og klinikker Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 06-10-2016 Gyldig til 01-12-2019 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. November 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver November 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes
Læs mereBEHOV FOR DELING AF OPLYSNINGER TIL BEDRE KOORDINERING I SUNDHEDSVÆSENET SAMMENFATNING AF ARBEJDSGANGSANALYSE
BEHOV FOR DELING AF OPLYSNINGER TIL BEDRE KOORDINERING I SUNDHEDSVÆSENET SAMMENFATNING AF ARBEJDSGANGSANALYSE Indledning Patienten kan på sin behandlingsrejse gennem sundhedsvæsenet møde mange forskellige
Læs merePårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger
VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs merePatientrettigheder et informationsproblem?
Patientrettigheder et informationsproblem? Professor, dr. jur. Mette Hartlev Dias 1 Patientrettigheder Ret til behandling Herunder information om ventetid, ret til frit sygehusvalg m.v. Selvbestemmelsesret
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mereFAQ Brevudsendelse til borgere hvor en praksislæge eller speciallæge har foretaget opslag i e-journal
FAQ Brevudsendelse til borgere hvor en praksislæge eller speciallæge har foretaget opslag i e-journal Eksempler på forespørgsler: Spørgsmål Svar Evt. handling Evt. Link til yderligere information Hvorfor
Læs mereRettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen
Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central
Læs mereRegelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn
Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn Elisabeth Hersby, chefkonsulent Sundhedsstyrelsen, Danmark T: 72 22 77 96 - E: ehe@sst.dk
Læs mereFælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed
Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE
Læs mereArbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:
NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare
Læs mere(journal)audit. Audit:
(journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag
Læs mereSHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb
SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige
Læs mereTelemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata
Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata May-Britt Højgaard, Devoteam & Bodil Grøn, Fredericia Kommune Indhold
Læs merePsykiatriske sygehuse
Psykiatriske sygehuse Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018 Oktober 2019 Kolofon Titel på udgivelsen: Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon:
Læs mereDen Private Smerteklinik - Privathospitalernes offentlige patienter
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Den Private Smerteklinik - Privathospitalernes offentlige patienter Personale - spørgsmål 1, 4, 5, 6 og 7 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering
Læs mereHVAD SKAL DEN STUDERENDE?
21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal
Læs mereFælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model
og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).
Læs mereSet, hørt - og forstået
Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået
Læs mereFMK arbejdsgange. Doknr 3820/16
FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...
Læs merePatientjournaler. Journalføringspligt
Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring,
Læs mereStk. 3. Biologiske præparater som sådan er ikke en del af patientjournalen.
Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring,
Læs mereResumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.
Faglig høring LEDELSESGODKENDELSE Dato: 08.02. 2013 Titel Patientidentifikation, regional retningslinje Tekstforfatter Peter Barner-Rasmussen Hans Henrik Bøttger Jeanette Finderup Solveig Gram Fagligt
Læs mereNational Kroniker Infrastruktur. Oplæg til teknikgruppe Aarhus den 30. april 2012
National Kroniker Infrastruktur Oplæg til teknikgruppe Aarhus den 30. april 2012 Indhold Den Nationale Infrastruktur NPI og dens eventuelle rolle Interessenter sundhed.dk Kroniker projekter EPJ leverandører
Læs mereSamspillende personlige sundhedsapplikationer. Bo Løye Hejl Chief clinical architect
Samspillende personlige sundhedsapplikationer Bo Løye Hejl Chief clinical architect Logica 2008 Min baggrund Kliniker siden 1972, gynækolog Sexolog, terapeut psykosomatik SundhedsIT fra 2000 Medical director
Læs mereTilsynsrapport KLINIK FOR ORTOPÆDKIRURGI VED SPECIALLÆGE JAN BECK MIKKELSEN ApS
KLINIK FOR ORTOPÆDKIRURGI VED SPECIALLÆGE JAN BECK MIKKELSEN ApS Reaktivt tilsyn, 2017 Fodterapeutklinik KLINIK FOR ORTOPÆDKIRURGI VED SPECIALLÆGE JAN BECK MIKKELSEN ApS Skt. Anne Plads 2 5000 Odense C
Læs mereAfgørelse om påbud til Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Herlufsvænge 14A 4700 4700 Næstved Afgørelse om påbud til Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse 10. maj 2019 Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig
Læs mereløbende fremme og udvikle kvaliteten, patientsikkerheden og det faglige niveau
Patienttilfredshedsundersøgelse på Hejmdal Privathospital 2017 Nærværende patientundersøgelse er fra året 2017, hvor patienter og pårørende er blevet tilbudt at deltage via vores hjemmeside samt med spørgeskemaer
Læs mere