Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Transkript

1 Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse af IT i undervisningen. Der er derfor mulighed for at tilrettelægge en undervisning, der ikke forudsætter samtidig tilstedeværelse af elever og lærer(e) altså virtuel undervisning. Sammenholdt med det vi ved om elevernes brug af og kendskab til net- og sociale medier, fordrer en sådan undervisning selvsagt andre og nye didaktiske overvejelser. På workshoppen vil vi derfor diskutere følgende 3 overordnede spørgsmål: 1. Hvad er digital dannelse? 2. Hvilket læringspotentiale er der i netmedieret undervisning? 3. Hvilke faglige- og didaktiske perspektiver er der i at vende klasserummet? Det er helt centralt for workshoppens gennemførelse, at du har arbejdet grundigt med nedenstående hjemmeopgaver, når du møder til workshoppen. Hjemmeopgaver, workshop 4: 1. Observér i vejleders klasse på elevernes brug af diverse multimedier i ét modul/en lektion. Fokusér i din observation på hvor meget og hvordan eleverne bruger diverse multimedier (computer, mobiltelefon, ipad med mere). Skriv dine iagttagelser ned undervejs. 2. Med udgangspunkt i en undervisningsgang i et af dine fag skal du producere en vodcast, en Screencast- O- Matic eller tilsvarende, hvor du præsenterer et fagligt stof, som du ellers ville have gennemgået på klassen (*1). Eleverne skal se din vodcast som lektie. Husk at rammesætte lektielæsningen : Hvordan skal eleverne se vodcasten? 3. På workshoppen skal du præsentere dine overvejelser over hjemmeopgave #2, herunder et mindre klip fra den endelige vodcast, via en Prezi eller alternativt en dynamisk PowerPoint- præsentation. I fremlæggelsen bedes du reflektere over og begrunde følgende temaer/valg: a. Stofudvælgelse b. Rammesætning for lektien til elever c. Virkningen af vodcasten set fra en lærings- og elevperspektiv d. Den efterfølgende undervisningsgang (hvad blev undervisningstiden brugt til?) (*1) : Dette er en basismodel af et flipped classroom. Se fx for en nærmere beskrivelse af flipped classroom (du kan sagtens lave hjemmeopgave #2 uden). Centrale temaer på workshoppen: Digital dannelse Digital literacy Kollaborativ læring Flipped classroom

2 W4: Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? : Ankomst og morgenkaffe/brød : Introduktion til dagens tema ved underviseren : Vodcast: Sociale medier set fra et elevperspektiv I vodcasten vil lektor Jesper Tække, Aarhus Universitet, Institut for Æstetik og Kommunikation Medievidenskab, med udgangspunkt i empiriske studier indføre os i elevernes opfattelse og brug af sociale medier : Digital dannelse Lektor Michael Paulsen afviser begge yderpositioner forbud og laissez faire i forhold til sociale medier i (gymnasie)skolen og opfordrer således til, at læreren bidrager til en kvalificering af elevernes brug af (sociale) medier. Med udgangspunkt i hjemmeopgave #1 og den læste litteratur vil vi således brainstorme på og arbejde med begrebet digital dannelse : Frokost : Det omvendte klasserum Med udgangspunkt i hjemmeopgave #2 og hjemmeopgave #3 præsenterer I her jeres erfaringer med og refleksioner over flipped classroom. Der afsættes 15 minutter pr. person (3-4 personer pr. gruppe) inklusiv spørgsmål og kommentarer : Walk- and- talk: Faglige perspektiver i flipped classroom? I små grupper samtaler I om, hvordan vod- og/eller sceencasts kan anvendes i jeres fag? Hvilke didaktiske muligheder giver det underviseren? : Didaktiske perspektiver på netmedieret undervisning Underviseren trækker her tråde fra jeres samtaler og til de spørgsmål, som den reflekterede praktiker/didaktiker må stille : Pause : Strukturerede professionelle samtaler Med udgangspunkt i dagens tema tales om, hvordan I fremadrettet vil bidrage til elevernes digitale dannelse med udgangspunkt i jeres nyerhvervede viden om elevernes brug af sociale medier samt på hvilken måde, I vil indtænke digitale medier, fx vod- og/eller screencasts, i jeres undervisning i morgen og på længere sigt. Der indgås forpligtende aftaler i denne sammenhæng : Virtuel hurtigskrivning, onlineevaluering samt kort præsentation af kurset fagenes samspil

3 Litteratur: Kernetekster (skal læses) i alt 36 sider + vodcast (20 minutter): Nikolaj Frydensbjerg Elf og Michael Paulsen: Brug af IT i gymnasiet muligheder og umuligheder i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Michael Paulsen (2013): Undervisning i det nye samfund i Samfundsfagsnyt nr. 191, siderne Michael Paulsen (2013): Det nye undervisningsrum i REVY 4/2013, siderne David Buckingham: Defining digital literacy. What do young people need to know about digital media? i Digital Kompetanse 4/2006, siderne Salman Kahn om The Flipped Classroom på projekter/ucsj- laering/nye- maader- at- undervise- paa/the- flipped- classroom/ En introducerende tekst der ridser begrebet IT op i en historisk kontekst, afgrænser begrebet samt diskuterer ITs betydning for uddannelse, herunder for undervisningsrummet. Paulsen afviser i artiklen både laissez- faire og forbudstilgangen til elevernes brug af sociale medier og kalder i stedet på en nødvendig digital dannelse og skolens bidrag hertil. Paulsen ser de digitale og sociale medier som en mulighed for at udvide elevernes deltagelse men selvsagt også som det modsatte uden skolens og lærerens aktive indblanding. I denne korte artikel opstilles en model for - og derfor et bud på - digital dannelse. Modellen er udviklet eksplorativt i et samarbejde mellem forsker, biblioteksfolk og gymnasielærere. I modsætning til dannelsestilgangen gives her et kompetencepræget bud på, hvad unge mennesker (elever) har brug for at vide om digitale medier. I denne vodcast præsenterer og diskuterer Salmen Kahn, leder af Kahn Acedemy, hvorfor og hvordan flipped classroom giver mening. Overvej følgende spørgsmål (for din egen skyld) mens du ser videoen: 1) Er læring situeret? Kan andre gennemgå stoffet for eleverne, eller er det nødvendigt, at det er den lærer, der har eleverne til dagligt, der gør det? 2) Hvilket uddannelsessyn ligger bag Kahns tanker om uddannelse (kompetencer- og/eller dannelse)? 3) Hvad sker der med lærerprofessionen, hvis flipped classroom slår igennem? Kan læreren noget, som andre ikke kan? 4) Kan alle fag flippes?

4 Ressourcetekster (kan læses): Anders Hassing: Digitale strategier i undervisningen i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Colin Lankshear and Michele Knobel: Digital Literacy and Digital Literacies: Policy, Pedagogy and Research Considerations for Education i Digital Kompetanse 1/2006, siderne Hans Siggaard Jensen: Digital dannelse. Et overblik på centralbiblioteket.dk, siderne Jesper Tække og Michael Paulsen: Sociale medier og det nye undervisningsmiljø, Tidsskriftet Unge Pædagoger nr. 4/2012, siderne Palle Veje Rasmussen: Forbyd Facebook i skolerne på jyllands- posten.dk, 22. september 2014 Joseph Stromberg: Why you should take notes by hand not on a laptop på vox.com, 4. juni 2014 Artiklen giver bud på didaktiske strategier for og i undervisningen som en reaktion på omverdenens og elevernes pres for at integrere IT og sociale medier yderligere i undervisningen. Herunder gives konkrete eksempler på hvordan IT- redskaber kan anvendes og begrundes didaktisk. Der introduceres en planlægningsskitse for didaktisk design, der kan inddrages og anvendes i undervisningstilrettelæggelsen. Digital literacy er i stadig større grad uttrykt som et utdanningspolitisk mål. Populære definisjoner varierer i innhold, men målsettingen for begrepet er sjelden problematisert. Denne artikkelen diskuterer digital literacy ut fra en forståelse om at begrepet ikke er lukket, entydig og selvforklarende. Snarere enn å forstå digital literacy som et enhetlig fenomen, er det bedre å tenke seg et spekter av digital literacies. Artikkelen konkluderer med å synliggjøre dette argumentets mulige implikasjoner for utdanningspolitikk, pedagogikk og forskning. I artiklen gives et overblik over begrebet digital dannelse, herunder diskuterer artiklen forholdet mellem digital dannelse og digital kunnen. Artiklen forsøger at skabe bro mellem de to tilgange og ser således ikke de to som hinandens diametrale modsætninger. Artiklen refererer flere steder til noget af den teori, der behandles på kurset i fagenes samspil og/eller på almendidaktik 2. Artiklen er et forskningsbaseret indspark i diskussionen om, hvilken rolle sociale medier bør og kan spille i skolen. De to forfattere har indsamlet data via observation af gymnasieelevers anvendelse af sociale medier i skolen. På baggrund af dette har de sammen med gymnasielærere afprøvet måder at overvinde problematikkerne på (projekt Social Media Education ) med henblik på at integrere det læringspotentiale, de sociale medier udgør, på en ordentlig måde i undervisningen. Et diskuterende indlæg om behovet for skolestrategier som en reaktion på elevernes medie(for)brug. Der argumenteres for et forbud mod Facebook. Et diskuterende indlæg om virkningen af noter i hånden vs. noter på computer. Der

5 Teknologi og medier på det gymnasiale område på og- medier- på- det- gymnasiale- område Forskningsprojektet: Undervisningsorganisering, - former og medier. På langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser. argumenteres for, at noter i hånden har en større effekt end noter på computeren, idet computeren distraherer. Undervisningsministeriet har iværksat et forsknings- og udviklingsprojekt, der skal udvikle pædagogiske it- anvendelser i de gymnasiale uddannelser. Forskningsprojektet for de gymnasiale uddannelser foregår i 3 runder og en særlig 4. runde i perioden På denne temaside kan du få overblik over og status på indsatsområdet.