TR NYT udgives af: I dette nummer:

Transkript

1 Redaktion: Johnna Franch, Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademiker ne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet Kære tillidsrepræsentanter Overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område blev skudt i gang 22. november På det statslige område udveksler parterne kravene 13. december. I årets sidste nummer af TR-NYT har vi derfor valgt at præsentere forhandlingsparterne på de tre offentlige forhandlingsområder - stat, regioner og kommuner - samt de væsentligste af de krav, der allerede har set dagens lys. Da kravene på det statslige område endnu ikke er kendt, har vi redegjort for temaer hentet fra Personalestyrelsens Debatoplæg til OK11 - Behov for nytænkning. Det vil kunne give jer en fornemmelse af, hvor det bærer hen. På grund af den økonomiske krise må vi forvente en smalhals -overenskomst på alle tre områder. Det skal dog ikke afholde os fra at ønske Løn, Ligestilling og Tryghed med OK.11. TR-NYT er bladet til vores tillidsrepræsentanter, men vi ser gerne, at I informerer kollegerne på arbejdspladsen om relevante temaer fra bladet. Og det vil være helt oplagt, hvis I rundsender det til kollegerne denne gang, så de også får info om OK.11. Endelig kan I læse om aftalen om fleksible lønpakker i kommuner og regioner en ordning, som fortsat ikke eksisterer på det statslige område. I ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I dette nummer: OK11 skudt i gang 2 TR NYT udgives af: Kravene 3 AC s og KL s krav 4 ARKITEKTFORBUNDET Tlf sekr@arkitektforbundet.dk AC s og RLTN s krav 5 Personalestyrelsens oplæg til OK11 6 Fleksible lønpakker 7 Siden sidst 7 Pharmadanmark Tlf pd@pharmadanmark.dk Den Danske Dyrlægeforening Tlf ddd@ddd.dk JA Tlf: post@ja.dk

2 Side 2 Så er OK11 skudt i gang Parterne på det kommunale og regionale område udvekslede krav til overenskomstfornyelserne den 22. november På det statslige område udveksles kravene først den 13. december. KL har allerede på et tidligere tidspunkt i forløbet peget på, at man går efter en 2-årig periode, og RLTN har peget på en 3-årig periode. Det er vist mest sandsynligt, at Personalestyrelsen hælder til en 2-årig periode. Det mest hensigtsmæssige resultat set fra organisationsside vil nok være en 2-årig periode, da vi jo så kan håbe, at den økonomiske krise er overstået. På dette link på AC s hjemmeside kan I følge forløbet frem til overenskomstresultaterne OK.11. I vil også undervejs kunne læse nyt på organisationernes egne hjemmesider. Fornyelsen af overenskomster og aftaler pr 1. april 2011 finder sted på hvert af de tre offentlige forhandlingsområder: Staten (forhandles med Finansministeriet/ Personalestyrelsen) Kommunerne (forhandles med KL) Regionerne (forhandles med Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN) Staten På arbejdsgiverside forhandles med Finansministeren/Personalestyrelsen. På lønmodtagerside forhandles på følgende måde: I fællesskab for alle de statslige organisationer i CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg. CFU forhandler på tjenestemandsområdet og generelle vilkår for alle statsligt ansatte, fx ferie- og barselsaftalen. AC repræsenteres i CFU s forhandlingsudvalg af AC s formand Erik Jylling. AC forhandler krav vedrørende AC s overenskomstområde. Forhandlingerne varetages af AC s forhandlingsudvalg vedrørende den offentlige sektor (FHO), hvori ACorganisationerne er repræsenteret. AC s formand, Erik Jylling er formand for FHO og leder forhandlingerne. Specielle krav vedrørende medlemmerne af en enkelt AC-organisation føres af organisationen selv. På erhvervsskoleområdet og på universitets- og forskningsområdet føres forhandlingerne af særskilte forhandlingsdelegationer under ledelse af medlemmer af FHO. Kommunerne På arbejdsgiverside føres forhandlingerne af KL. På lønmodtagerside forhandles således: KTO varetager forhandlingerne om de generelle krav, fælles for alle kommunalt ansatte. Forhandlingerne varetages af en forhandlingsdelegation, hvor ACorganisationerne repræsenteres af AC s formand Erik Jylling. Kravene vedrørende AC s overenskomstområde forhandles af AC. Forhandlingerne varetages af AC s forhandlingsudvalg vedrørende den offentlige sektor (FHO), hvori AC-organisationerne er repræsenteret. AC s formand, Erik Jylling er formand for FHO og leder forhandlingerne. Specielle krav vedrørende medlemmer af en enkelt AC-organisation føres af organisationen selv. * Regionerne På arbejdsgiverside føres forhandlingerne af Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der sekretariatsbetjenes af Danske Regioner. På lønmodtagerside forhandles således: AC varetager forhandlinger om såvel de generelle krav som kravene vedr. AC's overenskomstområde. Forhandlingerne vedr. de generelle tværgående krav varetages af en forhandlingsdelegation, hvor AC-organisationerne repræsenteres af Lisbeth Lintz (LF), Lars Qvistgaard (DJØF) og AC's formand Erik Jylling. Forhandlingerne vedrørende AC s overenskomstområde forhandles af AC. Forhandlingerne varetages af AC s forhandlingsudvalg vedrørende den offentlige sektor (FHO), hvori AC-organisationerne er repræsenteret. AC s formand, Erik Jylling er formand for FHO og leder forhandlingerne. Specielle krav vedrørende medlemmer af en enkelt AC-organisation føres af organisationen selv. KL har allerede på et tidligere tidspunkt i forløbet peget på, at man går efter en 2-årig periode, og RLTN har peget på en 3-årig periode.

3 Side 3 Kravene på det kommunale og regionale område Alle parter er fuldt bevidste om, at den negative udmøntning af reguleringsordningen pr 1. oktober 2010 betyder, at de offentligt ansatte har en regning at betale ved indledningen til forhandlingerne om OK.11. På det kommunale område skyldes 1,23 procent, på det regionale område 1,24 procent og på statens område skønnes tallet at blive mellem -1,2 procent og -1,7 procent. Med OK.08 oplevede vi en lønfest med det bedste overenskomstresultat i 20 år på 12,8 procent det gør vi ikke med OK.11. OK.11 bliver en smalhals overenskomst det kan ikke være anderledes. Derfor vil der denne gang blive tænkt i langt mere kreative og alternative baner, som ikke er så omkostningstunge. Generelle krav (KTO-krav) på det kommunale område Da KTO s formål for forhandlingerne ved OK- 11 er at skabe de bedste mligheder for, at alle organisationer opnår et tilfredsstillende resultet, der afspejler de forskellige personalegruppers forskellige vilkår og ønsker, forbedring af de kommunalt ansattes vilkår, og forbedring af rammerne for fortsat udvikling af attraktive kommunale arbejdspladser, har KTO sat fokus på bl.a. følgende temaer: generelle lønforbedringer samt videreførelse af reguleringsordningen større tryghed i forbindelse med blandt andet afskedigelser og omstruktureringer ligeløn/ligestilling bl.a.udvidelse af barselsorlov til faderen forbedrede vilkår for TR og arbejdsmiljørepræsentanter bedre vilkår for medindflydelse, medbestemmelse og samarbejde forbedring af seniorrettigheder bl.a. videreførelse af seniordage justering af en række aftaler bl.a. aftale om fravær af familiemæssige årsager, ferieaftalen, udlicitering, socialt kapitel og åremål. KL s modkrav til KTO KL s overordnede målsætning for forhandlingerne i 2011 er, at de fornyede aftaler og overenskomster bidrager til kommunernes arbejde med at levere ydelser af høj kvalitet kombineret med en effektiv ressourceudnyttelse. De fornyede aftaler og overenskomster skal muliggøre lokale forandringsprocesser, hvilket bl.a. indebærer fleksibilitet i organiseringen såvel som i opgavevaretagelsen. Kommunerne skal løfte deres opgaver med høj kvalitet i en tid med stram økonomi. KL har bl.a. sat fokus på følgende temaer: overenskomster og aftaler skal fornyes på et samfundsøkonomisk forsvarligt niveau videreførelse af reguleringsordning men som en selvstændig kommunal reguleringsordning (uafhængig af de regionalt ansattes lønudvikling) ændring vedrørende samarbejdssystemerne bl.a. forenkling af de forpligtelser som HSU/LSU er pålagt ændring af vilkårene for åremålsansættelse ændringer og tilpasninger af aftale om udviklingsmæssige aktiviteter tilpasning af aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger implementering af europæiske aftaler videreførelse af nuværende antal seniordage men det forudsætter finansiering På det kommunale område skyldes 1,23 procent, på det regionale område 1,24 procent og på statens område skønnes tallet at blive mellem -1,2 procent og -1,7 procent.

4 Side 4 AC s krav til KL KL s modkrav til AC AC s overordnede krav til fornyelse af Akademikeroverenskomsten på det kommunale område sætter fokus på temaerne: løn, ligestilling og tryghed, bl.a.: basislønskalaen forkortes og/eller forhøjes bedre vilkår for ph.d.-stipendiater etablering af forsøgsordning med nyt lønsystem med højere slutniveau end i dag og med klare karriereveje øget adgang til lønstatistik centralt og decentralt generelle pensionsforbedringer forbedring af arbejdstids- og merarbejdsreglerne forbedrede ferieregler fritvalgsordningerne udbygges forbedrede vilkår i forbindelse med graviditet, barsel, adoption og omsorgsdage fleksibel tilrettelæggelse af fravær under barns sygdom fremme af ligestilling forbedrede opsigelsesregler mv. forbedrede senior- og fratrædelsesordninger forbedrede TR-vilkår forbedret medindflydelse, medbestemmelse og samarbejde forbedrede og mere forpligtende bestemmelser om kompetenceudvikling forpligtende initiativer, der skal sikre bedre trivsel på arbejdspladsen KL ønsker en smidig og dynamisk lokal løndannelse, der frigøres fra puljer og bureaukrati. KL ønsker en smidig og enkel arbejdstilrettelæggelse, hvor arbejdstidsregler tilpasses de lokale forhold på den enkelte arbejdsplads og giver en god fleksibel ramme for opgavevaretagelsen og en effektiv udnyttelse af ressourcerne. KL har bl.a. sat fokus på følgende temaer: lokal løndannelse der bl.a. frigøres for rammer og puljer, og hvor centralt fastsatte F-tillæg og K-tillæg skal bortfalde forenkling af overenskomsters og aftalers opbygning og sprogbrug plustid aftales mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte ændring af fritvalgsordningen til beløb, som ikke er pensions- og feriegivende bortfald af gammelt lønforløb Generelle krav på det regionale område AC har denne gang valgt, at man ikke indtræder i forhandlingsaftalen med KTO på det regionale område. Konsekvensen heraf er, at AC selv fører sine egne overenskomst- og aftaleforhandlinger i enhver henseende på det regionale område. Det betyder også, at RLTN denne gang skal forhandle generelle krav med fire parter: KTO, AC, FOA og Sundhedskartellet. Udover kravene til fornyelse af selve ACoverenskomsten på det regionale område har AC rejst en række krav om ændringer i aftaler indgået mellem RLTN og KTO: Indsæt en interessant sætning eller et citat fra teksten her for at fange læserens blik. AC s overordnede krav til fornyelse af Akademikeroverenskom sten på det kommunale område sætter fokus på temaerne: løn, ligestilling og tryghed, Lønjusteringsaftalen, aftale om statistikgrundlag for de lokale forhandlinger, feriaftalen, rammeaftale om seniorpolitik, aftale om kompetenceudvikling, aftale om trivsel og sundhed, aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg, rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, aftale om fravær af familiemæssige årsager samt aftale om tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål.

5 Side 5 AC s krav til RLTN RLTN s modkrav til AC AC s overordnede krav til fornyelse af Akademikeroverenskomsten på det regionale område sætter fokus på temaerne: løn, ligestilling og tryghed, bl.a.: procentvise lønforbedringer og videreførelse og forbedring af reguleringsordningen basislønskalaen forkortes og/eller forhøjes bedre vilkår for ph.d.-stipendiater etablering af forsøgsordning med nyt lønsystem med højere slutniveau end i dag og med klare karriereveje øget adgang til lønstatistik centralt og decentralt generelle pensionsforbedringer forbedring af arbejdstids- og merarbejdsreglerne forbedrede ferieregler forbedrede vilkår i forbindelse med graviditet, barsel, adoption og omsorgsdage fleksibel tilrettelæggelse af fravær under barns sygdom fremme af ligestilling forbedrede opsigelsesregler mv. forbedrede senior- og fratrædelsesordninger forbedrede TR-vilkår forbedret medindflydelse, medbestemmelse og samarbejde forbedrede og mere forpligtende bestemmelser om kompetenceudvikling forpligtende initiativer, der skal sikre bedre trivsel på arbejdspladsen RLTN s overordnede målsætning for forhandlingerne i 2011 er, at understøtte opgavevaretagelsen i regionerne i forhold til navnlig de store forandringer, som sygehusene gennemgår en forandringsproces, som må påregnes i de kommende år. RLTN ønsker med de fornyede aftaler og overenskomster at styrke det lokale råderum, man har fokus på arbejdstidsreglerne, så de lokale behov for en smidig arbejdstilrettelæggelse og dækning af arbejdsbehovet kan matche de fremtidige udfordringer. Overenskomster og aftaler må ikke udgøre barrierer for eller vanskeliggøre arbejdstilrettelæggelsen. Generelt vil fokus ved OK.11 være rettet mod forenkling, tværgående løsninger, formindskelse af administrationen, opblødning af faggrænser og sammenskrivning af overenskomster. RLTN har således fokus på bl.a. følgende temaer: overenskomster og aftaler skal fornyes på et samfundsøkonomisk forsvarligt niveau en selvstændig regional reguleringsordning, som er fælles for alle regionalt ansatte (uafhængig af de kommunalt ansattes lønudvikling) færre centralt aftalte forpligtelser for MED-udvalgene revision af aftale om udviklingsmæssige aktiviteter på det personalepolitiske område de af rammen i 2008 afsatte midler til seniorbonus anvendes til andre formål forenkling og udvikling af lokal løndannelse, herunder modernisering af aftaleretten og ændret lønopbygning ændring af arbejdstidsregler, herunder øget arbejdstid harmonisering og forenkling af frit valgordninger herudover tilpasning/revision af en række aftaler som følge af ændringer i lovgivningen AC ønsker procentvise lønforbedringer og videreførelse og forbedring af reguleringsordningen. RLTN ønsker med de fornyede aftaler og overenskomster at styrke det lokale råderum,

6 Side 6 Personalestyrelsens oplæg til OK11 Personalestyrelsen ligger 4 principper til grund for oplægget 1. Nærhed 2. Opgaven i centrum 3. Effektivitet 4. Administrativ enkelhed Disse er hentet fra lønkommissionens arbejde, der generelt bliver brugt til at underbygge argumenterne. Med udgangspunkt i disse principper bliver følgende temaer berørt: 1. Ansvarlig lønudvikling 2. Lønsystemet skal nytænkes 3. Arbejdstid 4. Forenkling 5. Samarbejde og kompetenceudvikling Ansvarlig lønudvikling Vi har været inde på det flere gange her i TR-nyt Lønudviklingen på det private arbejdsmarked og reguleringsordningen giver en meget stram ramme. Dét lader Personalestyrelsen selvfølgelig ikke gå upåagtet hen. Personalestyrelsen peger derfor på at der formentlig ikke er råd til lønforbedringer i 2011 og kun beskedne i de følgende år. Lønsystemet skal nytænkes Det leder over i hvordan de givne lønkroner skal anvendes. Det har længe været Personalestyrelsens holdning, at lønkroner skal anvendes, så de har størst mulig effekt og understøtter opgavevaretagelsen. Lønnen skal gives på en måde, der giver mening lokalt, og som ledere og medarbejdere opfatter som motiverende. Det betyder i Personalestyrelsens optik, at en større del af lønnen skal fordeles lokalt i stedet for ved det centrale bord. Målsætningen er, at 20% skal ud til lokale forhandlinger. I dag er det 10 %. Det betyder også, at rammerne skal forenkles. De lokale parter skal kunne indrette sig efter behov. Med andre ord flere skal kunne forhandle selv. Personalestyrelsen har foranlediget en undersøgelse gennem Epinion om medarbejdere og ledere i statens syn på individuelle lønforhandlinger. Personale styrelsen lægger selvfølgelig vægt på de dele, der peger i retning af øget individuelle lønforhandlinger. Der er f.eks. spurgt til, hvad der motiverer mest, og her peger svarpersonerne på Tillæg begrundet i din egen/ teamets indsats og resultater. 84% procent finder det vigtigt eller meget vigtigt, at lønnen afspejler resultater og arbejdsindsats. Lige godt halvdelen finder, at mindst 25% skal forhandles lokalt. Hvorimod det er 1/3 der finder, at det er i orden, at det er 10% der forhandles lokalt. I Personalestyrelsens retorik er det kun 1/3. Personalestyrelsen har også et andet bud på hvordan lønsystemet kan ændres - satsløse overenskomster. En satsløs overenskomst indeholder ikke lønniveauer. Hele lønnen forhandles lokalt. På det private arbejdsmarked har Dansk Arbejdsgiverforeningen (DA) opgjort, at 22 % af deres overenskomster i dag er satsløse. Antallet er steget over en årrække. Personalestyrelsen peger også på, at for svenske statsansatte forhandles 100% af lønnen lokalt. Forenkling Dette et også et evigt tilbagevendende mantra. Det har længe lydt at Personalestyrelsen ønsker færre aftaler. Her er AC s overenskomst et mønster eksempel, alle organisationernes aftaler er skrevet sammen til én og har været det i rigtig mange år. Derudover handler det denne gang om mindre detailstyring, at have fokus på de administrative omkostninger ved nye regler og sidst men ikke mindst at lave rammeprægede aftaler, som kan udfyldes lokalt. I Personalestyrelsens retorik handler det om at give de lokale parter frihed til at tilpasse løn og ansættelsesvilkår lokalt. Til det kan vi som organisationer bemærke, at det må stille større krav til tillidsrepræsentanterne. Samarbejde og kompetenceudvikling Personalestyrelsen ønsker, at der skal være større frihedsgrader i SU s dagsorden. Det er synspunktet, at der er alt for mange bundne opgaver, så der slet ikke er tid til at se på de lokale problemstillinger. Det lyder besnærende; Vi ønsker mere nærhed og mindre regelrytteri. Men spørgsmålet fra vores side er vel, om ledelserne reelt ønsker at inddrage medarbejderne. Vi hører flere historier, hvor I tillidsrepræsentanter beretter, at der ikke bliver lyttet til jer og jeres berettigede bekymringer for det lokale arbejdsmiljø. På kompetence området er Personalestyrelsen ikke glad for det store apparat, parterne i fællesskab byggede op til at fordele trepartsmidlerne. Ud fra princippet om enkelhed i administrationen peger styrelsen på, at midler til kompetenceudvikling skal fordeles lokalt. Hvor bringer alt dette os hen? Står det til Personalestyrelsen skal en langt større del af de løn og ansættelsesmæssige vilkår ud til den lokale ledelse på den enkelte arbejdsplads. Tillidsrepræsentanter og jeres rolle er kun nævnt i forhold til løndannelsen, hvor det handler om at skrive jer ud af processen. End ikke i forbindelse med en revision af SU -aftalen er tillidsrepræsentanterne nævnt. Samtidig er der to voldgiftsager i denne overenskomstperiode, som har handlet om styring fra Personalestyrelsens side. Vi kan også huske Fælleserklæringen om nye lønsystemer der blev lavet lige før afslutningen af OK08, som også udsprang af Personalestyrelsens styring af institutionerne. Det kan opleves som om, at Personalestyrelsen med den ene hånd siger større lokal frihed i forhold til aftaler med organisationerne og med den anden internt strammer grebet om de lokale ledere.

7 Side 7 Aftale om fleksible lønpakker i kommuner og regioner En række AC-organisationer, herunder Arkitektforbundet, Pharmadanmark, JA og Den Danske Dyrlægeforening har indgået aftale med Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN, og Kommunernes Landsforening, KL, om, at der i de enkelte kommuner/regioner nu kan indgås aftale om fleksible lønpakker mod nedgang i kontantlønnen. Aftalen betyder, at der er mulighed for lokalt at indgå aftale om, hvilke personalegoder de enkelte medarbejdere kan tilbydes mod nedgang i kontantlønnen. Det er således frivilligt for den enkelte medarbejder, om man vil benytte sig af muligheden. Aftalen er begrænset til at omfatte følgende kategorier af personalegoder: multimedier, sundhedsordninger, befordring, uddannelse samt øvrige personalegoder, hvor aviser, tidsskrifter, uddannelser og coaching som er erhvervsmæssigt relevant, er nævnt. I skal være opmærksomme på, hvad ledelsen foreslår at indgå aftale om, således at allerede tilkæmpede arbejdsgiverbetalte aftaler ikke udvandes. Endvidere skal I være opmærksomme på, at der ikke indgås aftale om mulighed for nedgang i kontantløn for forhold, som ikke er et personalegode, men noget som arbejdsgiver bør bære udgiften for. Fx er efteruddannelse som udgangspunkt ikke et personalegode, men noget som skal betales af arbejdsgiver. Kontakt organisationen, hvis I er i tvivl om, hvorvidt der tale om et personalegode, der kan anses at være omfattet af aftalen. At der er tale om nedgang i kontantlønnen betyder, at der ved indgåelse af aftalen ikke sker fradrag i pensionsindbetalinger, feriegodtgørelse mv. samt at der kun skal betales skat af lønnen fratrukket personalegodets værdi. I modsætning til tidligere, hvor der kun kunne ske træk i lokalt aftalte tillæg, giver den ny aftale mulighed for træk i den centralt aftalte løn herunder grundløn/basisløn. Den hidtidige kommunale/regionale praksis vedrørende tiltag om trivsel og sundhed mv. samt uddannelse og kompetenceudvikling påvirkes ikke af aftalen, ligesom aftalen ikke ændrer arbejdsgivers praksis for at stille de arbejdsredskaber, der er nødvendige for arbejdets udførelse til rådighed for medarbejderen. Man kan undres over, at der på statens områder fortsat ikke mulighed for at indgå fleksible lønpakker med træk i bruttolønnen eller kontantlønnen. Læs mere om fleksibel lønpakker på KLs hjemmeside. Siden sidst Julegaver - god adfærd Juletid er gavetid. HR kan derfor blive mødt med spørgsmål om god adfærd i forbindelse med ansattes modtagelse af julegaver. Få her de overordnede svar på, om offentligt ansatte må modtage gaver og andre fordele fra private. God (gave)adfærd i det offentlige Må en offentlig ansat modtage gaver? Nej som udgangspunkt må offentligt ansatte ikke modtage gaver og andre fordele fra borgere, private virksomheder, interesseorganisationer eller andre eksterne parter i forbindelse med deres arbejde. Der må ikke skabes tvivl om den ansattes saglighed og upartiskhed i forbindelse med løsningen af arbejdsopgaverne. Man bør derfor undlade at tage imod gaven, hvis den har sammenhæng med den pågældendes ansættelse i det offentlige. Men man får jo nogle gange en gave Som offentligt ansatte kan du dog modtage mindre gaver fra forretningsforbindelser mv. i forbindelse med højtider, for eksempel jul eller nytår. Du kan også modtage beskedne taknemmelighedsgaver i de tilfælde, hvor det kan synes uhøfligt og være en skuffelse for giveren, hvis gaven returneres. Hvis I har særlige regler på din arbejdsplads skal du dog følge dem. Men du må gerne få en gave af din arbejdsgiver :-) Læs mere på News/2010%202%20halvaar/Julegaver% 20god%20adfaerd%20i%20det% 20offentlige.aspx?page=1 * Forhindrer sneen dig i at komme på arbejde I denne dejlige hvide vintertid sker det jo, at nogen enten kommer for sent eller slet ikke kan komme frem på grund af vejrliget. Det er en lovlig udeblivelse, hvis vejret har forhindret en i at møde på arbejde. Man skal dog selv betale for fraværet enten ved brug af tilgodehavende frihed eller ved løntræk. Når man skal gøre tiden op, så er det det antal timer, man skulle have været på arbejde den pågældende dag, der tages udgangspunkt i. Som udgangspunkt må offentligt ansatte ikke modtage gaver og andre fordele fra borgere, Det er en lovlig udeblivelse, hvis vejret har forhindret en i at møde på arbejde.