Rapport om løbende årsrevision ved Klima- og Energiministeriets departement. 15. december 2009

Transkript

1 Rapport om løbende årsrevision ved Klima- og Energiministeriets departement 15. december 2009

2

3 RAPPORT OM LØBENDE ÅRSREVISION VED KLIMA- OG ENERGIMINISTERIETS DEPARTEMENT 1 Løbende årsrevision ved Klima- og Energiministeriet i efteråret 2009 Kontor: C3 Samlet vurdering 1. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder generelt fungerer tilfredsstillende og opfylder de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Departementets forretningsgange og interne kontroller medvirker således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet bliver rigtigt, og at dispositionerne er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. J.nr.: Rigsrevisionen vurderer, at departementets tilsyn og koncernstyring generelt fungerer tilfredsstillende. Samtidig er det dog Rigsrevisionens vurdering, at departementet bør opprioritere indsatsen på regnskabsområdet i tilsynet med de underliggende virksomheder. 3. Rigsrevisionen vurderer videre, at administrationen af rejseområdet generelt er blevet bedre set i forhold til den løbende årsrevision i 2008, og at området nu samlet set håndteres tilfredsstillende. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at den systemmæssige understøttelse i form af rejseadministrationssystemet kunne være bedre, samt at departementet bør forbedre dokumentationen i de tilfælde, hvor rejsepolitikken fraviges. Endvidere skal Rigsrevisionen anbefale, at departementet får afklaret de resterende ældre poster på mellemregningskontoen for kreditkort inden årsafslutningen. 4. Det er Rigsrevisionens vurdering, at administrationen af repræsentationsudgifter generelt er blevet bedre siden den løbende revision i 2008, således at området nu samlet set vurderes som værende tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det dog nødvendigt, at departementet forbedrer dokumentationen vedrørende antallet af deltagere ved enkeltarrangementer, samt at man generelt anmoder om specificerede fakturaer. 5. Revisionen har omfattet følgende områder: Styring af COP15, tilsyn og koncernstyring, ansvar for øvrige hovedkonti, samarbejdet med Økonomiservicecentret (ØSC), regnskabsinstruks og bilagsgennemgang, budgetopfølgninger, deposita, rejser og befordring samt repræsentation. I det følgende omtales Rigsrevisionens kommentarer til de væsentligste områder.

4 2 Tilsyn og koncernstyring 6. Rigsrevisionen har gennemgået departementets koncernstyring og tilsyn med underliggende virksomheder. Revisionen omfattede en gennemgang af en række dokumenter, herunder ministerieinstruks, dokumenter vedrørende koncernstyringen, notater om tilsynsfunktionen, referater af møder med udvalgte institutioner i relation til tilsynsfunktionen, effektiviseringsstrategien og rammeredegørelser. Desuden har Rigsrevisionen foretaget interviews med relevante medarbejdere i departementet. Koncernstyringskoncept 7. Klima- og Energiministeriet har beskrevet koncernstrukturen i et notat dateret 3. marts Dette beskriver, hvordan organiseringen af ministeriet er tilrettelagt, både internt i departementet og i koncernen som helhed, idet notatet dog ikke er helt opdateret. Målsætningerne for ministeriets arbejde er beskrevet, ligesom det fremgår, hvordan ministeriets fælles strategiprogram udgør omdrejningspunktet for ministeriet virke. Strategiprogrammet bliver blandt andet indarbejdet i resultatkontrakterne for institutionerne på ministerområdet. 8. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Klima- og Energiministeriet har et velfungerende koncernstyringskoncept, som danner rammen om ministeriets arbejde. Controlling og tilsyn 9. Departementet har udpeget 2 medarbejdere, som er ansvarlige for det løbende tilsyn med de underliggende virksomheder. Medarbejderne følger virksomhederne i hele processen fra indgåelse af resultatkontrakter, de løbende opfølgninger over året til gennemgangen af årsrapporterne. Departementet har udarbejdet et overordnet notat om tilsynet med de underliggende virksomheder, ligesom der er udarbejdet mere detaljerede notater for tilsynet med den enkelte virksomhed. Årshjul og forhold, som departementets tilsynsmedarbejdere skal være særlig opmærksomme på, fremgår af disse notater. 10. Rigsrevisionen har gennemgået referater af tilsynsmøder med udvalgte virksomheder (GEUS og DMI). Ud fra de gennemgåede referater og notater er det Rigsrevisionens vurdering, at der er sket tydelige forbedringer på tilsynsområdet i forhold til revisionen i Det skyldes, at departementet nu har formaliserede tilsynsprocedurer, hvor departementet både har fokus på opfyldelsen af målene i resultatkontrakterne og på overholdelsen af budgetterne. 11. Rigsrevisionens gennemgang af dokumenter vedrørende departementets behandling af udvalgte årsrapporter (GEUS og Elsparefonden) viste, at departementet har gennemgået årsrapporterne med hensyn til form, korrektur og fagligt indhold. Rigsrevisionen vurderer dog, at der ikke fra departementets side er stillet tilstrækkelige spørgsmål til regnskabsdelen. Fx forekommer der for Elsparefonden store afvigelser mellem regnskabstallene for 2007 og Disse afvigelser burde departementet have spurgt ind til med henblik på at sikre, at der ikke var tale om fejl. Rigsrevisionen anbefaler, at departementet udarbejder en tjekliste, som tilsynsmedarbejderne i departementet kan anvende ved gennemgangen af regnskaberne i årsrapporterne for de underliggende virksomheder. 2

5 3 12. Rigsrevisionen vurderer ligeledes, at departementet ikke hidtil har haft tilstrækkelig fokus på, at departementet har det overordnede ansvar for regnskabsvæsenet på ministerområdet, jf. statsregnskabsbekendtgørelsens 7. Eksempelvis indkalder departementet ikke virksomhedernes instrukser til gennemsyn og indhenter ikke kvartalsvise regnskabsgodkendelser. Hvad angår den nærmere organisering af kontrolindsatsen efter etablering af det administrative servicecenter, kan Rigsrevisionen henvise til Finansministeriets notat af 20. oktober Vurdering 13. Rigsrevisionens samlede vurdering af departementets tilsyn og koncernstyring med virksomhederne er, at der er sket væsentlige forbedringer i forhold til revisionen i 2008, og at området nu generelt varetages tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder dog, at kvalitetssikringen af de regnskabsmæssige oplysninger i årsrapporterne for underliggende virksomheder bør forbedres. Desuden finder Rigsrevisionen, at departementet bør implementere procedurer, der sikrer, at departementet varetager sit ansvar for regnskabsvæsenet på hele ministerområdet. Ministerieinstruksen bør opdateres i den forbindelse. Regnskabsinstruks og bilagsgennemgang 14. Rigsrevisionen har gennemgået departementets seneste regnskabsinstruks af 17. april 2009 samt gennemgået en række bilag med henblik på at undersøge, om regnskabsinstruksen efterleves i praksis. Regnskabsinstruks 15. Revisionen i 2009 viste, at departementet på tilfredsstillende vis har indarbejdet de fleste af de kommentarer, som Rigsrevisionen fremsatte ved den løbende årsrevision i efteråret Bilagsgennemgang 16. Rigsrevisionens stikprøvevise bilagsgennemgang viste, at kontering, moms og periodisering generelt håndteres korrekt af departementet. Rigsrevisionen blev dog opmærksom på to periodiseringsfejl, herunder en udgift på ,31 kr., som var bogført i 2009, men som ifølge de underliggende bilag vedrørte Der er tale om periodiseringsfejl, der har påvirket 2008-regnskabet positivt og vil påvirke regnskabet tilsvarende negativt. 17. Revisionen viste endvidere, at godkendelser af bemyndigede generelt fremgår af invoice workflow eller på de fysiske bilag. I to tilfælde havde departementet dog ikke anvendt egentlige bilag vedrørende betaling for konsulentydelser, men blot s til ØSC, hvor der blev anmodet om at overføre penge til konsulenterne. Den samlede udgift var på ca kr. Der var dog tale om to særlige tilfælde, hvor departementet ikke modtog egentlige fakturaer, men hvor udbetalingen blev foretaget i henhold til indgåede kontrakter, der definerede faste betalingsrater. Rigsrevisionen skal bemærke, at det i sådanne tilfælde er vigtigt at departementet, før betaling finder sted, sikrer sig, at der er sket en korrekt levering af den aftalte ydelse. Dertil kommer, at såvel godkendelse som attestering bør ske i henhold til departementets disponeringsinstruks. Dette var ikke sket i de to tilfælde. Desuden skal dokumentationen registreres i

6 4 bogføringen af hensyn til at sikre et intakt transaktionsspor (jf. statsregnskabsbekendtgørelsens 27). 18. I Rigsrevisionens stikprøve indgik et bilag vedrørende et personaleseminar, hvor beløbet på regningen ikke var nærmere specificeret. Departementet var dog selv opmærksom på manglerne i det pågældende bilag og havde taget skridt til at bringe forholdet i orden. Vurdering 19. Rigsrevisionen vurderer, at regnskabsinstruksen og bilagshåndteringen samlet set er tilfredsstillende. Budgetopfølgninger 20. Formålet med revisionen har været at få afdækket, hvorvidt departementet har etableret forretningsgange for budgetprocessen, der medvirker til at sikre overholdelsen af budgetter/bevillinger samt en hensigtsmæssig udnyttelse af departementets ressourcer. Revisionen har bestået af en gennemgang af seneste budgetopfølgning, samt interviews med relevante medarbejdere i departementets økonomiafdeling. 21. Revisionen har vist, at budgetlægningen udarbejdes med udgangspunkt i tidligere års regnskabstal, hvorefter hver regnskabspost vurderes særskilt i forhold til, om udgifterne for indeværende år må forventes at blive højere eller lavere end året før. Rigsrevisionen finder denne tilgang hensigtsmæssig, men skal bemærke, at budgettet for regnskabsåret bør foreligge tidligere end marts måned, som det var tilfældet i 2009, da budgettet danner styringsgrundlaget for de enkelte afdelinger. Departementet har tilkendegivet, at processen for 2010 vil blive tilrettelagt, så budgettet ligger klart tidligere på året. 22. Budgetopfølgningsprocessen er beskrevet i regnskabsinstruksen og Rigsrevisionen finder, at departementet har etableret forretningsgange, der sikrer, at der foretages løbende budgetopfølgninger. Rigsrevisionen vurderer også, at departementet har fået etableret en model, som er tilpasset departementets behov, idet der bl.a. er taget højde for, at omkostningerne til rejser og repræsentation, som er væsentlige og risikofyldte områder, følges mere indgående end de øvrige regnskabsposter. Den seneste model for budgetopfølgninger, hvor også forventningerne til omkostningerne for resten af året er indarbejdet, finder Rigsrevisionen hensigtsmæssig. De udførlige forklaringer af årsagen til afvigelser mellem budget og forbrug viser, at departementet har taget aktiv stilling til de enkelte regnskabsposter, hvilket Rigsrevisionen finder positivt. Vurdering 23. Det er Rigsrevisionens vurdering, at departementet har etableret tilfredsstillende forretningsgange vedrørende budgetopfølgninger. Rejser og befordring (forvaltningsrevision samt opfølgning på revisionen i 2008) 24. Formålet med revisionen af rejseområdet var at undersøge, om forvaltningen er sket på en økonomisk hensigtsmæssig måde, samt om de mangler, der blev konstateret på området ved revisionen i efteråret 2008, er blevet udbedret. 4

7 5 25. Revisionen har bestået af en gennemgang af departementets rejsepolitik med tilhørende skabelon for rejseforelæggelse, interviews med relevante medarbejdere samt gennemgang af konkrete rejser, både med hensyn til afrejsegodkendelser og rejseafregninger. Desuden har Rigsrevisionen fået en demonstration af departementets rejseadministrationssystem og har gennemgået udestående poster på konto Mellemregninger kreditkort. Forretningsgange på rejseområdet 26. Departementet har i 2009 haft skærpet fokus på rejseområdet. Departementet har blandt andet forbedret rejsepolitikken, indført et rejseadministrationssystem og ansat medarbejdere, der understøtter og kvalitetssikrer rejseafregningerne. Rigsrevisionen finder, at departements initiativer var nødvendige og hensigtsmæssige. Rejsepolitik 27. Rejsepolitikken beskriver indledningsvis de overordnede principper for rejser, herunder at der skal rejses på den mest økonomiske og hensigtsmæssige måde. Endvidere beskriver rejsepolitikken procedurerne for godkendelse af rejser inden disse finder sted, principperne for hvilke transportmidler/flyklasser der skal anvendes, retningslinjerne for overnatning og fortæring mv. Endelig gennemgås procedurerne for rejseafregninger. Det er Rigsrevisionens vurdering, at rejsepolitikken er et godt arbejdsredskab i departementets forvaltning af rejseområdet. Det fremgår klart, hvad departementet forventer af udgiftsniveauer og hvilke godkendelser der skal indhentes, for at rejsepolitikken kan fraviges. Afrejsegodkendelser 28. Rejsepolitikken foreskriver, at afrejsegodkendelser af større rejser med 3 eller flere deltagere (delegationer) skal godkendes af departementschefen, mens enkeltrejser skal godkendes af en disponeringsberettiget chef. 29. Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at alle de udvalgte rejsedelegationer var godkendt i overensstemmelse med retningslinjerne i rejsepolitikken. For afrejsegodkendelser af enkeltrejser henvises til afsnittet om rejseadministrationssystemet. Rigsrevisionen har konstateret, at afrejsegodkendelserne dog ikke indeholder begrundelser for valg af hoteller, hvor prisen overstiger hoteldispositionsbeløbet samt flyrejser på business class. Eksempelvis fandt Rigsrevisionen en række tilfælde, hvor medarbejderne havde boet på hoteller, der var dyrere end hoteldisponeringsbeløbet og medarbejdere, der på længere rejser har fløjet på business class, uden at begrundelsen herfor fremgik af afrejsegodkendelsen. Ifølge departementets rejsepolitik skal rejser med en samlet rejsetid på over seks timer som udgangspunkt ske på økonomiklasse. Dog kan business class eller økonomiklasse plus anvendes, hvis den rejsende skal levere en arbejdsydelse inden for 12 timer efter ankomsten/hjemkomsten. 30. Departementet oplyste, at man i forbindelse med godkendelse af rejserne er meget opmærksom på reglerne i rejsepolitikken, og at det for rejser på business class og ved brug af hoteller, der overskrider hoteldispositionsbeløbene, altid undersøges, om der er en gyldig grund til dette. Rigsrevisionen skal anbefale, at departementet i afrejsegodkendelserne fremover eksplicit begrunder, når der vælges dyrere hoteller og fly-

8 6 rejser på business class, således at de konkrete overvejelser og årsager til valget fremgår af afrejsegodkendelsen. 31. Endelig anbefaler Rigsrevisionen, at der på afrejsegodkendelserne anføres en begrundelse for antallet af rejsedeltagere i delegationer, evt. i form af en henvisning til et notat eller lignende, som dokumentation for, at departementet ud fra faglige hensyn har taget stilling til det nødvendige antal rejsedeltagere. Rejseadministrationssystemet 32. Rigsrevisionen finder det positivt, at departementet har implementeret et rejseadministrationssystem. Rigsrevisionen finder dog, at systemet har en række mangler og svagheder, som departementet bør være opmærksom på: 33. Rejseadministrationssystemet er dynamisk, hvilket indebærer at de personer, der løbende foretager indtastninger i takt med at rejsen oprettes, godkendes og afregnes, løbende kan slette tidligere indtastninger. Det betyder, at den løbende dokumentation af for eksempelvis afrejsegrundlaget, som chefen har godkendt forud for rejsens afholdelse, ikke kan ses, når rejsen senere afregnes i systemet. Derved kan det ikke verificeres, om afrejsegrundlaget er overholdt. 34. Revisionen har også vist, at rejseudgifter kan afholdes og udgiftsføres uden om rejseadministrationssystemet. Rigsrevisionen fandt således et eksempel på en flybillet til Australien og New Zealand, som var blevet udgiftsført, uden at rejsen var oprettet og afregnet i rejseadministrationssystem. Da rejsen ikke var oprettet og godkendt i systemet, fremgik det heller ikke, i hvilke omfang der var afholdt andre udgifter i forbindelse med rejsen. Da departementet anvender statuslister fra rejseadministrationssystem til at følge op på antallet af åbne rejsesager, er det vigtigt, at alle rejser fremgår af systemet, da departementets opfølgning på rejseområdet ellers er baseret på et ufuldstændigt grundlag. 35. I rejseadministrationssystemet indtastes der ikke start -og sluttidspunktet for arbejdstiden på rejsen. Disse oplysninger er relevante for f.eks. godtgørelse af flyrejse på business class samt for beregning af time- dagpenge (idet rejseperioden kan indeholde privat ferieafholdelse/weekend, for hvilket der ikke skal ydes time- dagpenge). 36. Rigsrevisionen er opmærksom på, at der er et fælles statsligt rejseadministrationssystem (RejsUd) under udvikling. Rigsrevisionen er derfor enig med departementet i, at det vil være uhensigtsmæssigt at anvende ressourcer på at udbygge departementets nuværende system. Rigsrevisionen skal dog anbefale, at departementet, indtil det fælles statslige rejseadministrationssystem indføres, i højere grad i det nuværende system gør brug af tekstboksen eller muligheden for at vedhæfte filer med oplysninger og dokumentation, som ikke automatisk fremgår af systemet, eksempelvis afrejsegodkendelserne. Bilagsgennemgang 37. Rigsrevisionens stikprøvevise gennemgang af rejseafregninger viste, at rejseafregningerne generelt var korrekt opgjort ud fra, om medarbejderen rejste på timedagpenge eller procentgodtgørelse. Dokumentationen på afregningerne var generelt 6

9 7 god, idet der var bilag for afholdte udgifter, ligesom der kun i ganske få tilfælde var gjort brug af tro- og love erklæringer som dokumentation for afholdte udgifter. Rigsrevisionen skal dog anbefale, at der generelt vedlægges boarding pass som dokumentation for rejsens længde og gennemførelse, idet der ifølge departementet ofte anvendes fleksible billetter. Konto Mellemregning kreditkort 38. Rigsrevisionen gennemgik afstemningen af konto Mellemregning kreditkort, hvor der var mange, herunder gamle, åbenstående poster ved den løbende revision i Revisionen i 2009 viste, at antallet af ældre poster var faldet markant i forhold til revisionen i 2008, om end der stadig var en del ældre åbenstående poster på mellemregningskontoen for kreditkort. Departementet har oplyst, at man efter den fremsendte afstemning blev udarbejdet, har fået afklaret posterne fra Rigsrevisionen anbefaler, at departementet tillige gør en indsats for at få de resterende ældre poster fra 2009 afklaret inden årsafslutningen. Refunderede udgifter til måltider 40. Ifølge departementets rejsepolitik kan medarbejdere, der rejser på procentgodtgørelse få dækket rimelige udgifter til måltider. Som rettesnor anvender ministeriet satsen for time- dagpenge fratrukket værdien af procentgodtgørelsen og eventuelle gratis måltider. Rigsrevisionen finder denne praksis rimelig. 41. Med henblik på at undersøge, om ovennævnte rettesnor blev fulgt i praksis, gennemgik Rigsrevisionen et antal rejseafregninger, hvor medarbejderne havde rejst på procentgodtgørelse. 42. Revisionen viste, at medarbejdere, der rejser på procentgodtgørelse og dermed kan få refunderet rimelige udgifter til måltider, generelt ikke får refunderet flere udgifter til fortæring, end de ville have fået samlet set, hvis de i stedet havde rejst på timedagpenge. Rejsepolitikken efterleves således på dette punkt. Vurdering 43. Det er Rigsrevisionens vurdering, at administrationen på rejseområdet generelt er blevet bedre, set i forhold til den løbende årsrevision i 2008, og at området nu samlet set håndteres tilfredsstillende. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at den systemmæssige understøttelse i form af rejseadministrationssystemet kunne være bedre, samt at departementet bør forbedre dokumentationen i de tilfælde, hvor rejsepolitikken fraviges. Endvidere skal Rigsrevisionen anbefale, at departementet få afklaret de resterende ældre poster på mellemregningskontoen for kreditkort inden årsafslutningen. 44. Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision på rejseområdet ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at departementets forvaltning af området, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

10 8 Repræsentation (forvaltningsrevision samt opfølgning på revisionen i 2008) 45. Formålet med revisionen af udgifter til repræsentation var at undersøge, om forvaltningen er sket på en økonomisk hensigtsmæssig måde samt om de mangler, der blev bemærket under revisionen i 2008, er blevet udbedret. 46. Revisionen har bestået af en gennemgang af departementets disponeringsinstruks, hvori repræsentation er omtalt, interviews med relevante medarbejdere samt en stikprøvevis gennemgang af bilag for repræsentationsudgifter, herunder forhåndsgodkendelse og godkendelse af fakturaer inden betaling. 47. Af departementets disponeringsinstruks fremgår det, at repræsentationsudgifter for enkeltarrangementer på mere end kr. forinden afholdelsen skal godkendes af departementschefen. Der har indtil videre i 2009 været et begrænset antal af sådanne arrangementer. Der er tale om en procedure, som departementet selv har fastsat og som går videre, end hvad der gælder for staten som helhed. 48. Revisionen viste, at dokumentationen for, at en repræsentationsudgift var forelagt og godkendt af departementschefen ikke var fysisk let tilgængelige, idet dokumenterne lå placeret forskellige steder i departementet. Det betyder, at økonomichefen, der typisk har godkendt bilag til betaling, ikke har haft let adgang til at se, hvorvidt og hvad departementschefen har givet sin godkendelse til. Departementet er selv opmærksom på problemstillingen og er ved at implementere nye procedurer vedrørende de dispositioner, der har været godkendt af departementschefen. 49. Ved den stikprøvevise gennemgang af repræsentationsbilag fandt Rigsrevisionen, at dokumentationen generelt var i orden, idet der i de fleste tilfælde forelå specificerede bilag, ligesom der ved enkeltarrangementer forelå deltagerlister og formål. Kvaliteten af deltagerlisterne bør dog forbedres, idet der i flere tilfælde blot var tale om foreløbige deltagerlister, der ikke stemte overens med antallet af kuverter på fakturaen. I to tilfælde forelå der endvidere ikke specificerede bilag for enkeltarrangementer, ligesom det ene af disse arrangementer kun var dokumenteret ved en kreditkortkvittering. Departementet var selv opmærksom på sidstnævnte forhold og har handlet herpå. Rigsrevisionen anbefaler, at departementet sikrer sig, at der altid foreligger specificerede kvitteringer på repræsentative arrangementer eller at fakturaen kan afstemmes direkte til et udspecificeret tilbud. 50. Gennemgangen af bilagene viste desuden, at håndteringen af kontering, moms og periodisering generelt var korrekt, hvilket ikke var tilfældet ved revisionen i 2008, ligesom udgiftsniveauet for arrangementerne forekommer rimelige i de tilfælde, hvor det var muligt at udregne en kuvertpris på baggrund af de foreliggende bilag. 51. Rigsrevisionen fandt dog to bilag, som ifølge departementet var udgifter for et arrangement, som departementet havde arrangeret for 3. mand. Rigsrevisionen skal påpege, at sådanne udgifter ikke skal driftsføres i departementets regnskab, men i stedet håndteres som et udlæg, der føres på en balancekonto. 8

11 9 Vurdering 52. Det er Rigsrevisionens vurdering, at administrationen af repræsentationsudgifter generelt er blevet bedre siden den løbende revision i 2008, således at området nu samlet set vurderes som værende tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det dog nødvendigt, at departementet forbedrer dokumentationen vedrørende antallet af deltagere ved enkeltarrangementer, samt at man generelt anmoder om specificerede fakturaer. 53. Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision vedrørende repræsentationsudgifter ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på området, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Marie Lindeløv Fuldmægtig Anna Rasmussen Revisor