Gll. parotideae efter strålebehandling i hoved-halsområdet

Transkript

1 Maja Bruvo Lazovic Adjunkt, Ph.d. Radiografuddannelsen Titel Gll. parotideae efter strålebehandling i hoved-halsområdet

2 Agenda 1. Formålet med projektet 2. Metoder 2.1 Pilot studie Pilot studie 2 3. Follow up studie

3 1. Formålet med projektet At undersøge fysiologiske forandringer i Gll. parotideae (ørespytkirtler) efter strålebehandling i hoved-, halsområdet.

4 1. Formålet med projektet Der anvendes flere non-invasive metoder til undersøgelsen for at få en dybere indsigt i de faktorer, der kan bruges til at diagnosticere permanent xerostomia (mundtørhed). Projektet er i planlægningsfasen. Samarbejdet foregår med Herlev Hospital (Afd. for Stråleterapi) og Tandlægeskolen, KU.

5 2. Metoder forsøgspersoner Forsøgspersoner rekrutteres blandt de ca. 250 hovedhalskræft patienter, som skal i strålebehandling på Herlev Hospital, indenfor en periode på et år. Der inkluderes 40 patienter (p-værdi < 0,05; statistisk styrke på 80%)

6 2. Metoder de non-invasive metoder De non-invasive metoder inkluderer; MR scanninger (DWI), målinger af spytsekretionshastighed, analysen af spytsammensætningen, samt evaluering af graden af mundtørhed (xerostomia).

7 2.1 Metoder MR Pilot studie 1: Undersøge billedkvaliteten ved MR scanning af ørespytkirtler på MR systemer med to forskellige magnetfeltstyrker - hhv. 1 og 3 tesla (T). Fire raske forsøgspersoner (2 mænd og 2 kvinder, alder år) inkluderes. Scannings sekvenser: Standard T1- og T2- vægtet sekvenser, samt en diffusionsvægtet (DWI) sekvens med flg. b-værdier: 0, 50, 100, 150, 400, 600 og 800. Maja Bruvo Lazovic - Radiografuddannelsen

8 2. Metoder MR Billedkvaliteten vurderes visuelt A B T2-vægtet billeder. Billede A er optaget på 1 T og billede B på 3 T.

9 2. Metoder MR Indtegning af ørespytkirtler var mulig på både T2-W billeder og ADC maps fra 1 T scanneren. A B Billede A er en T2-vægtet optagelse og billede B er en ADC map. Begge optagelser er fra en 1 T MR scanner Maja Bruvo Lazovic - Radiografuddannelsen

10 2. Metoder MR MR scanningen udføres i en åben1 T scanner; en gang i hvile, samt en gang under smagsstimulation. Begge scanninger udføres før og efter afsluttet strålebehandling. MR sekvenserne inkluderer: - T1W 3D gradient sekvens Philips panorama, 1-T scanner - T2W spin-ekko sekvens - DWIBS sekvens med tilhørende fedt-saturation og b-værdier på 0, 50, 150, 400, 600 og 800.

11 2. Metoder MR Alle b-værdier bruges til at konstruere ADC maps, således at både perfusions- og diffusionsbidrag kan vurderes. ADC værdier for scanninger i hvile, samt under smagsstimulation før og efter afsluttet strålebehandling vil blive sammenlignet.

12 2.2 Metoder MR Pilot studie 2: Undersøge om der er en variation i ørespytkirtlernes diffusion / ADC map over tid hvad kan vi forvente? En rask forsøgsperson (kvinder, alder 37 år) blev scannet tre dage i træk på det samme tidspunkt af døgnet. En patient scannet en gang før stråleterapistart, en gang under stråleterapiforløbet og en gang efter afsluttet strålebehandling (resultater udlånt fra et andet projekt, Stråleterapi, Herlev Hospital)

13 2.2 Metoder MR Pilot studie 2: Undersøgelser foretaget i en åben1 T MR scanner. (De tidligere nævnte sekvenser T1w, T2w og DWI)

14 2. Metoder MR For hver scanning af den raske kontrolperson var tre snit udvalgt. ROI indtegnes og Mean + SD udregnes. A B C ADC maps. Snit 4 (A), snit 5 (B) og snit 6 (C)

15 2. Metoder MR Kun de høje b-værdier (400, 600 og 800) var brugt til at fremstille ADC maps (ren diffusion). Sammenligning af ADC-værdier for henholdsvis Hø og Ve ørespytkirtel for tre scanninger var udført (ANOVA test). Der var ingen signifikant forskel (p-værdi>0,05) og derfor heller ingen signifikant dagvariation i raske ørespytkirtler.

16 2. Metoder MR Højre parotis Venstre parotis

17 2. Metoder MR Patienten var MR scannet tre gange: Før, under og efter strålebehandling. Patienten blev kun bestrålet i den venstre side af hovedet. Scan nr. ADC Venstre ADC Højre Variation 28% 4% Stor variation (28%) i bestrålede ørespytkirtler.

18 2. Metoder spytsekretionshastighed Opsamlingen af både ustimuleret (i hvile), samt tyggestimuleret spytprøver vil blive udført før og efter afsluttet strålebehandling.

19 2. Metoder spytsekretionshastighed Spytsekretionshastighed vil blive udregnet ud fra opsamlings-volumen og opsamlings-tiden (ml/min). Målinger af spytsekretionshastighed bruges til at diagnosticere patienter med hyposalivation (stærkt nedsat spytsekretionshastighed <0.1 ml/min).

20 2. Metoder analysen af spytsammensætningen Analysen af spytsammensætningen vil blive udført (Tandlægeskolen) for at finde eventuelle ændringer efter strålebehandlingen. Hvad kan vi forvente: Amylase aktivitet Proteinkoncentration ph Bikarbonat Natrium Klorid Kalcium Fosfor

21 2. Metoder evaluering af xerostomia Evaluering af graden af mundtørhed bliver udført før og efter afsluttet strålebehandling

22 3. Follow up studie Follow up studiet vil inkludere alle undersøgelser og patienter fra det oprindelige studie (5-års overlevelses rate = %) og vil blive udført et år efter afsluttet strålebehandling. Resultater af dette studie i kombination med de oprindelige resultater, vil forhåbentlig give os en tilstrækkelig viden omkring ørespytkirtlernes funktion efter strålebehandling, og give os muligheden for at prædiktere/forudsige, hvilke patienter der vil opleve en varig mundtørhed.

23 Muligheden for korrekt diagnosticering af mundtørhed vil gavne patienterne, da det vil give mulighed for et mere individuelt behandlingsvalg og på sigt også en bedre livskvalitet.

24 phmetropol.dk Maja Bruvo Lazovic Adjunkt, Ph.d. Radiografuddannelsen Thank you for your attention!