Førstehjælp. - Introduktion -Akutmedicin - Anafylaktisk shock - Skabe frie luftveje

Transkript

1 Førstehjælp - Introduktion -Akutmedicin - Anafylaktisk shock - Skabe frie luftveje Anders Nattestad Professor, PhD UNLV School of Dental Medicine, Las Vegas, USA

2 Overlevelseskæden 2

3 Overlevelseskæden tidlig alarmering Det er vigtigt, at der slås alarm på 112, så snart det er konstateret, at der er tale om et hjertestop. tidlig hjertemassage I tidsrummet fra der er slået alarm til ambulancen når frem, kan du som tilstedeværende gøre en stor indsats. Ved at give hjertemassage og kunstigt åndedræt sådan, sørger du for at hjernen får ilt. tidlig defibrillering Ambulancen medbringer en såkaldt defibrillator, det vil sige et apparat, der afgør om hjertet skal stødes i gang. tidlig avanceret hjertestopbehandling Her er der blandt andet tale om medicinsk behandling, som kan foretages i ambulance eller på hospital. 3

4 Hvad er et hjertestop? En tilstand hvor hjertet pludseligt holder op med at slå Skyldes normalt ventrikulær fibrillering, som er en abnormalitet I hjertets elektriske system Hjertestop og hjerteanfald er ikke det samme Begrebet hjerteanfald (akut myokardie infakt) er somme tider fejlagtigt anvendt til at beskrive, det der i virkeligheden er et pludseligt hjertestop (Sudden Cardiac Arrest). Et hjerteanfald opstår, når en blokering hæmmer eller standser blodet i at flyde til visse dele af hjertemusklen. Hvis blokeringen er alvorlig eller hvis den ikke behandles, kan den ramte del af hjertemusklen dø. Hjerteanfald medfører ikke nødvendigvis hjertestop eller pludselig hjertedød, skønt disse tilstande kan forekomme Hjertestop kan komme helt uden varsel, men kan også være forudgået af hjertesygdom Hjertestop medfører døden hvis det ikke behandles 4

5 Hvad skyldes et hjertestop? Langt de fleste pludselige hjertestop skyldes en blodprop i hjertet eller andre former for hjertesygdom. Hjertestop kan også opstå i forbindelse med elektrisk stød, drukneulykker eller voldsomme astmaanfald. Hjertestop kan indtræffe på hospitalerne, men hovedparten af alle hjertestop forekommer udenfor - for eksempel i hjemmet, på arbejdspladsen eller på gaden. 5

6 Hvor almindeligt er hjertestop? En af de hyppigste dødsårsager Det er anslået at der er som får hjertestop (USA s befolkning er 200 mill. så det er 3/1000) I Danmark er der 4500 hjertestop om året Ildebrand Prostata cancer Brystcancer Bilulykker Hjertestop 0 Årlig incidens 6

7 Hvordan behandles hjertestop? Tidlig CPR (cardiopulmonary resuscitation) for at holde hjertet I gang indtil defibrillatoren ankommer Tidlig defibrillering med AED (Automatisk Extern Defibrillator) 7

8 Hvorfor er tidlig defib vigtigt? 8

9 Hvorfor er tidlig defib vigtigt? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 90% 64% 59% 45% 34% 7% 20% Survival rate Cardiac rehab centers Chicago airports Casino study Rochester, MN Seattle, WA National average Realistic target Kun 2-7% overlever et hjertestop (7% i USA og 2% i Danmark) Målet er at 20% skal overleve, hvilket alene i USA vil redde liv hvert år og i Danmark vil det redde 1000 liv. 9

10 Akut medicin

11 Hvordan administreres akut medicin Intravenøs (i en vene) Intramuskulær (i en muskel) Endotracheal (gennem luftvejene) Per oralt 11

12 Nødbehandlingsvogn (Crash Cart) 12

13 Ilt Findes både på crash cart og som selvstændig tank På crash cart er det til positivt tryk Den selvstændige tank har AMBU pose, maske og reservoir, samt nasal canula Indikation: Alle patienter som oplever en medicinsk nødsituation og har frie luftveje Hvis patienten ikke trækker vejret, giv 2 indblæsninger med AMBU posen eller med maske til positivt tryk Normalt flow er liter per minut Oprethold ilt indtil EMT ankommer 13

14 Andre overvågningsmuligher Pulse-oximeter Måler saturation af 0 2 Skal være 95% og ikke under 90% 14

15 Andre overvågningsmuligheder Blod sukker 15

16 Andre overvågningsmuligheder Blodtryksmonitorering 16

17 Medicinkasse Er i skuffe på crash cart, som er plomberet Alle tilfælde hvor plombe brydes dokumenteres Alle tilfælde af nødsituationer dokumenteres omhyggeligt 17

18 Hvad indeholder førstehjælpskassen? Sukker Til behandling af lavt blodsukker. Andre former for sukker som fx Coca-cola eller juice kan også anvendes 18

19 Hvad indeholder førstehjælpskassen? Aspirin (ASA) Anvendes som profylakse ved mistanke om blodprop i hjertet eller DVT (dyb vene trombose) Virker blodfortyndende Andre ASA som fx Treo kan også anvendes Anbefalet dosis ca. 1 gram. 19

20 Hvad indeholder førstehjælpskassen? Bricanyl/Ventoline inhalator Stimulerer β 2 receptorer Dosis: 2 pust (0,2 g) Udvider luftvejene ved at omkringliggende muskler afslappes 20

21 Hvad indeholder førstehjælpskassen? Lugtesalt (Ammoniumsalt) Virker kraftigt stimulerende Anvendes til at forhindre eller behandle besvimelse 21

22 Hvad indeholder førstehjælpskassen? Nitroglycerin i spray til sublingual application (Nitrolingual) 1 pust under tungen giver 0,4 mg glycerylnitrat Virker ved udvidelse af blodkar Anvendes til patienter med angina pectoris anfald 22

23 Hvad indeholder førstehjælpskassen? Adrenalin 1 ml ampuller med 1:1000 adrenalin (1 mg/ml) Dosis: Voksne 0,5 ml ~ 0,5 mg Større børn 0,4 ml Mindre børn 0,3 ml Småbørn 0,2 ml Kan gentages 1 gang 2 minutter efter første dosis hvis nødvendigt Indikation: Anafylaktisk shock eller akut larynxødem Virkningsmekanisme: Bronchodilaterende, hertestimulerende og perifert kontraherende Lokalisation: Intramuskulært, og ikke nødvendigvis i tungen 23

24 Hvad indeholder førstehjælpskassen? EpiPen (adrenalin til hurtig percutan brug) Dosis: 0,3 mg Indikation: Samme som alm. adrenalin Fordele: Hurtig (gives gennem tøj på låret) Sikker dosering Ulemper Kun 1 dosis Begrænset holdbarhed Pris 24

25 Hvad indeholder førstehjælpskassen? Benadryl antihistamin til IM injektion Indikation: Akut urticaria (nældefeber), allergisk rhinitis og anafylaktisk shock (efter adrenalin) 25

26 Hvad indeholder førstehjælpskassen? Tilbehør 26

27 Hvad indeholder førstehjælpskassen? Ansigtsmaske til ventilation 27

28 Anafylaktisk shock

29 Allergisk reaktion Vasodilatation => blodtryksfald Bronchokonstriction = dyspnea 29

30 Anafylaktisk shock Kliniske kendetegn Urtiaria (udslæt) ogeller angioødem (Quinckes ødem) Hypotension -Shock Obstruktion af øvre luftveje Bronchospasmer Cyanose 30

31 Risiko for anafylaktisk shock Incidens: 21/ liv Yocum et al. (Rochester Epidemiology Project) Årsager: Fødevare allergi 36% Medicin 17% Insekt bid 15% 31

32 Behandling af anafylaktisk shock Placer patienten i Trendelenburg leje Etabler og oprethold frie luftveje (mere senere) Kontroller vitale tegn og alarmer hvis nødvendigt Giv adrenalin (1:1.000) 0.5 ml Giv oxygen 6 L/min Giv antihistamin 32

33 Frie luftveje

34 Undersøg vejrtrækningen Bøj først den bevidstløses hoved let bagover og løft op i underkæben, så luftvejene bliver frie. Hvis man er bevidstløs, kan tungen blokere luftvejene. Ved at bøje personens hoved let bagover falder tungen på plads igen, og det kan i sig selv være nok til at få vejrtrækningen i gang 34

35 Undersøg vejrtrækningen Læg dit øre mod den bevidstløses mund. Lyt og føl efter, om den bevidstløse trækker vejret Du kan tjekke, om der er vejrtrækning ved at se, om brystkassen hæver og sænker sig Hvis der ikke er vejrtrækning, giver du kunstigt åndedræt: i alt to indblæsninger. OBS! En person med hjertestop vil ofte gispe i de første minutter, uden at der er tale om en egentlig vejrtrækning 35

36 Kunstigt åndedræt 36

37 Hjælpemidler til at holde luftveje åbne 37

38 Årsager til obstruktion af øvre luftveje Blødning i næse-mundhule eller svælg Hæmostase ved kompres, ligatur eller tamponade Høj hovedstilling eller ligge i sidestilling Ved fortsat blødning intuberes patienten Tilbagefald af tungen hos den bevidstløse patient i rygstilling eller ved dobbeltsidig corpus mandibulae fraktur Hovedet bøjes bagover og underkæben skubbes frem Eventuel placering af hjælpemiddel til at holde luftvejene åbne Akut livstruende larynxødem: Injektion af adrenalin 38

39 Hvad hvis luftvejene ikke kan åbnes? Cyanose, Shock og død Behandlingsmuligheder: Fjerne årsag som fx fremmedlegeme Intubation Tracheotomi Cricotyrotomi 39

40 Intubation med larynx maske 40

41 41

42 Cricotyrotomi eller tracheotomi? Emergency cricothyrotomy may be performed with minimal equipment to provide an emergency airway until definitive procedures can be performed. With something raising the shoulders, the patient lies supine with the neck extended. After sterile preparation, the larynx is grasped with one hand while a blade is used to incise the skin, subcutaneous tissue, and cricothyroid membrane precisely in the midline, accessing the trachea. A knife handle, a disposable pen barrel, a device from a cricothyrotomy kit, or anything at hand (preferably hollow) can be used to keep the airway open. O2, if available, is bled over the tube used. Complications of cricothyrotomy include hemorrhage, catheter displacement, subcutaneous emphysema, pneumothorax, and pneumomediastinum. Emergency tracheostomy is a complex procedure that should be undertaken only by trained personnel and thus is rarely performed. Although it can be performed in the field or at the bedside, it is best accomplished in an operating room by an experienced surgeon. Positioning of the patient is similar to that for emergency cricothyrotomy. Emergency tracheostomy has a high rate of complications. 42

43 43

44 Nyt hjælpemiddel til akut Cricotyrotomi Kateter til at skabe åbning og adgang når endotracheal intubation ikke er mulig eller tilgængelig 44

45 Nyt hjælpemiddel til akut Cricotyrotomi 45

46 Spørgsmål og kommentarer! Tak 46