Spørgeskema til lærere
|
|
|
- Bertha Laustsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spørgeskema til lærere Vejledning i udfyldning af skemaet Dette spørgeskema skal udfyldes af lærere, der har haft normal på 1. til 9. klassetrin i skoleåret 2005/06 og også har det i 2006/07. Svarfrist for indsendelse eller elektronisk besvarelse er d. 17. august Spørgsmålene er inddelt i nedenstående temaer. Indenfor temaerne spørges der ind til nogle af de samme emner, fx sdifferentiering. A. Principper for skolens virksomhed B. Tilrettelæggelse og gennemførelse af en C. Skriftlighed og dokumentation D. Tilrettelæggelse og gennemførelse af løbende evaluering E. Samarbejde med elever F. Samarbejde med kolleger G. Skolelederens kvalitetssikring Udfyldning af skemaet Spørgsmålene i spørgeskemaet skal besvares med udgangspunkt i al din normal på klassetrin i skoleåret 2005/06. Det vil sige, at hvis du fx underviser mest i dansk (fx 75 % af tiden) og mindre i musik og hjemkundskab, skal du svare på spørgsmålene ud fra al din på tværs af de tre fag. Hvis du har en bestemt praksis i dansk (fx vedrørende løbende evaluering), men ikke i de to andre fag, så skal du svare, at du gør det i mere end halvdelen af din. Men du kan ikke svare, at du gør det i al din. Hvis du også varetager special skal du se bort fra din praksis for special, når du besvarer skemaet. Du besvarer hvert spørgsmål ved at sætte kryds i den kasse, der angiver dit svar. Hvor intet andet er angivet, sættes kun ét kryds. Når du har udfyldt skemaet bedes du sende det i vedlagte frankerede svarkuvert til Epinion A/S. Som beskrevet i følgebrevet har du også mulighed for at besvare spørgsmålene elektronisk via internet. 1
2 Baggrundsspørgsm ål Spm.1 H vilketklassetrin underviser du primærtpå? 1.-3.klasse 4.-6.klasse 7.-9.klasse På tværs af2 eller3 afovenstående kategorier A.Principper for skolens virksom hed De næste parspørgsm åldrejersig om organisering og tilrettelæggelse af. Med organisering afen tænkes fx på: Forholdetm ellem klasse og holddeling. Valg affleksibeltskem a ellerfastskem a overskoleåret. Med tilrettelæggelse afen tænkes på: Lærernes planlægning afen foratnå sm ålene (slutmålog trinm ål)og elevernes individuelle læringsm ål,herundersm ateriale,arbejds-og opgaveform er. Spm.2 H ar skolen skriftlige principper for: ræ kke Ja N ej Ved ikke Organisering afen? Tilrettelæggelse afen? Spm.3 I hvilken grad har du væ retmed tilatudarbejde principper for: I højgrad I nogen grad I mindre grad Sletikke ræ kke Organisering af en? Tilrettelæggelse af en? 2
3 Spm.4 H ar skolen skriftlige principper for: ræ kke Ja N ej Ved ikke H vorofte forældre skalunderrettes om skolens syn på elevernes udbytte af en? H vorofte eleverskalunderrettes om skolens syn på elevernes udbytte af en? H vorvidtskolens underretning til forældrene om elevernes udbytte af en skalske m undtligt og/ellerskriftligt? H vorvidtskolens underretning til eleverne om deres (elevernes)udbytte afen skalske m undtligt og/ellerskriftligt? Har skolen skriftlige principper eller retningslinjer for,hvordan du Spm.5 skal: ræ kke Ja N ej Ved ikke Arbejde system atisk med indsam ling af viden om elevernes behov, forudsætningerog potentialer? Tilrettelægge en differentieret Har skolen skriftlige principper eller retningslinjer for,hvordan du Spm.6 skalsam arbejde med dine læ rerkolleger om attilrettelæ gge en differentieret? Ja,iklasseteam Ja,ifagteam Ja,iårgangsteam Ja,andre sammenhænge Nej Ved ikke 3
4 B.Tilrettelæggelse og gennem førelse afen Spm.7 Tilrettelæ gger du en: Ja,almin Så derindgår tværgående em nerog problem stillinger? Ud fra konkretviden om den enkelte elevs behov, forudsætningerog potentialer? Differentieretud fra hensynettilelevernes individuelle mål? Ja,m ere end halvdelen af min Ja,mindre end halvdelen afmin Nej,det gør jeg ikke 4
5 C.Skriftlighed og dokum entation Spm.8 U darbejder du årsplaner eller andetskriftligtmateriale,der viser: Ja,for al Ja,for m ere Ja,for Nej,det min end halvdelen mindre end gør jeg afmin halvdelen af min ikke Hvilke dele af en,derhar som mål,ateleverne tilegnersig de erkendelses-og arbejdsformer,der frem gåraffaghæfterne forde enkelte fag? H vordan derveksles mellem en i fag og på tværs affag? Hvilke kundskabs-og færdighedsm ål,som den konkrete tværfaglige sigter mod? Spm.9 Udarbejder du årsplaner eller andetskriftligtmateriale,der viser, hvordan du sam arbejder med eleverne om ens tilrettelæ ggelse iforbindelse m ed: Ja,for al min Ja,for m ere end halvdelen afmin Ja,for mindre end halvdelen af min Nej,det gør jeg ikke -valg afelevernes arbejdsformer(fx projektarbejde eller em nearbejde)? -valg af 5
6 sm etoder (fx klasse ellergruppevejledning)? -stofvalg? 6
7 D.Tilrettelæggelse og gennem førelse afløbende evaluering Foretager du løbende evaluering afelevernes udbytte af Spm.10 en? Ja,iforhold tilalle mine elever Ja,iforhold tilmere end halvdelen afmine elever Ja,iforhold tilmindre end halvdelen afmine elever Nej,sletikke (gå videre tilspørgsm ål17) Tilrettelæ gger du en med udgangspunktiden løbende Spm.11 evaluering afelevernes udbytte? Ja,almin Ja,mere end halvdelen afmin Ja,mindre end halvdelen afmin Nej,detgørjeg ikke 7
8 Spm.12 U darbejder du årsplaner eller andetskriftligtmateriale,der viser: Ja,for al Ja,for m ere Ja,for Nej,det min end halvdelen mindre end gør jeg afmin halvdelen af min ikke H vordan aktiviteter vedrørende den løbende evaluering afelevernes udbytte af en indgåri tilrettelæggelsen og gennem førelsen af en ide enkelte fag? H vordan resultaterne af den løbende evaluering afelevernes udbytte af en indgåri tilrettelæggelsen og gennem førelsen af en ide enkelte fag? H vordan aktiviteter vedrørende den løbende evaluering afelevernes udbytte af en indgåri tilrettelæggelsen og gennem førelsen af en på tværs affag? H vordan resultaterne af den løbende evaluering afelevernes udbytte af en indgåri tilrettelæggelsen og gennem førelsen af en på tværs affag? 8
9 H vor hyppigtigangsæ tter du typisk aktiviteter med henblik på Spm.13 løbende evaluering afelevernes udbytte afen? Løbende gennem hele skoleåret Adskillige gange iløbetafskoleåret Enkelte gange igennem skoleåret Sletikke Spm.14 Er ditarbejde med løbende evaluering afelevernes udbytte af en tilrettelagtsådan,atden løbende evaluering: Ja,i Ja,iforhold Ja,iforhold forhold til tilm ere end tilmindre end alle mine halvdelen af halvdelen af elever mine elever mine elever Nej,slet ikke Belyserden enkelte elevs status iforhold til trinm ålene forde enkelte fag? Belyserden enkelte elevs status iforhold til de individuelle målfor de enkelte fag? Belyserden enkelte elevs progression i forhold tiltrinm ålene? Belyserden enkelte elevs progression i forhold tilde individuelle mål? Belyserden enkelte elevs alsidige personlige udvikling? 9
10 Spm.15 A nvender du følgende evalueringsredskaber iforbindelse med den løbende evaluering afelevernes udbytte afen: Ja,ial Ja,im ere end Ja,imindre Nej,det min halvdelen af min end halvdelen afmin gør jeg ikke Måleredskaber: Diagnostiske prøver A ndre prøver/test A ndre måleredskaber Proces/refleksionsredskaber: Logbog Portfolio A ndre proces/ refleksionsredskaber Sam taler: H vordersæ ttes individuelle mål H vorderfølges op på individuelle mål A ndre sam taler Spm.16 Elevsam taler Forældresam taler Fælles elev-og forældresam taler I hvilken grad indgår skriftlige resultater afden løbende evaluering som grundlag for: I nogen I mindre Slet grad grad ikke I høj grad G ennem fører ikke den type sam taler Frem går detafelevplaner eller andetskriftligtmateriale,hvordan den Spm.17 enkelte elevs arbejde tilrettelæ gges med henblik på atnå de individuelle mål? Ja,iforhold tilalle mine elever Ja,iforhold tilmere end halvdelen afmine elever Ja,iforhold tilmindre end halvdelen afmine elever Nej,sletikke 10
11 E.Sam arbejde med eleverne Spm.18 Sam arbejder du med eleverne om : Ja,i Ja,iforhold forhold til tilm ere end alle mine halvdelen af elever mine elever Ja,iforhold tilmindre end halvdelen af mine elever Nej,slet ikke Fastsættelse afelevm ål gennem individuelle sam taler? Skriftlige individuelle målfordetenkelte fag? Skriftlige individuelle målforfagene på tværs? Skriftlige individuelle målforelevens alsidige personlige udvikling? F.Sam arbejde med kolleger Spm.19 A nvender I team sam arbejde på skolen? Nej,viarbejderikke iteam (gå tilspørgsm ål20) Sætgerne kryds iflere Selvstyrende Ikke selvstyrende ræ kker Ja,klasseteam Ja,årgangsteam Ja,afdelingsteam Ja,Fagteam Ja,andre formerfor team sam arbejde 11
12 Spm.20 I hvilken grad sam arbejder du med kolleger om : I højgrad I nogen I mindre grad Sletikke ræ kke grad Attilrettelægge en i tværgående em nerog problem stillinger? Atvurdere den enkelte elevs behov, forudsætningerog potentialer? Atopstille målforog med den enkelte elev? Attilrettelægge en med udgangspunkti resultaterne afden løbende evaluering? Spm.21 O bserverer du kollegers efter en aftaltsystem atik? Ja,mere end 4 gange om året Ja,2-4 gange om året Ja,1 gang om året Aldrig Giver du kolleger feedback på baggrund afdet,du har observereti Spm.22 en? Ja,efteren aftaltsystem atik Ja,men ikke efteren aftaltsystem atik Nej Spm.23 O bserverer kolleger din efter en aftaltsystem atik? Ja,mere end 4 gange om året Ja,2-4 gange om året Ja,1 gang om året Aldrig Giver kolleger dig feedback på baggrund afdet,de har observereti Spm.24 din? Ja,efteren aftaltsystem atik Ja,men ikke efteren aftaltsystem atik Nej 12
13 G.Skolelederens kvalitetssikring Spm.25 O plever du,atdin skoleleder eller en anden repræ sentantfra ledelsen: Ja,for al Ja,for m ere Ja,for Nej,det min end halvdelen mindre end gør jeg afmin halvdelen af min ikke Indhenterskriftligt materiale fra dig,fx årsplaner,derbelyser, hvordan du konkret tilrettelægger en? Forholdersig til skriftligtmateriale fra dig,fx årsplaner,der belyser,hvordan du konkrettilrettelægger en? Stillerkrav om,atdet frem gårafårsplaner, elevplanerellerandre skriftlige dokum enter, hvordan du inddrager den enkelte elev i fastsæ ttelse afmål? Stillerkrav om,atdet frem gårafårsplaner, elevplanerellerandre skriftlige dokum enter, hvordan du tilrettelæggerelevens arbejde i overensstemmelse med målene? Stillerkrav om atse konkrete eksem plerpå, hvordan du anvender redskabertilløbende evaluering? 13
14 Spm.26 Ja Nej Oplever du,atdin skoleleder eller en anden repræ sentantfra ledelsen har kendskab tileksem pler på dine elevers individuelle elevm ål? Har din skoleleder eller en anden repræ sentantfra ledelsen observeret Spm.27 din inden for detsidste år? Ja,mere end 2 gange Ja,2 gange Ja,1 gang Nej(gå tilspm.30) Har den ledelsesrepræ sentantder sidstobserverede din Spm.28 givetdig feedback på baggrund afobservationerne? Ja,efteren aftaltsystem atik Ja,men ikke efteren aftaltsystem atik Nej(gå tilspm.30) Spm.29 I hvilken grad fokuserede den ledelsesrepræ sentantder sidst observerede din på: H vordan din planlagte tilrettelæggelse af indhold og arbejdsformer udm øntes iden konkrete? H vordan du differentierer en? H vordan du gennem førerløbende evaluering? I højgrad I nogen grad I mindre grad Sletikke 14
15 Drøfter din skoleleder eller en anden repræ sentantfra ledelsen Spm.30 følgende tem aer med dig fx ved team sam taler? Ja,flere Ja,mindst Ja,mindre Nej gange om året en gang om året end en gang om året Din/jeres tilrettelæggelse af ens indhold og arbejdsform er Din/jeres tilrettelæggelse afden løbende evaluering af elevernes udbytte Dit/jeres sam arbejde med eleverne om fastsæ ttelse af individuelle elevm ål Din/jeres tilrettelæggelse af en i overensstemmelse med elevm ålene (sdifferentiering) Dit/jeres sam arbejde med hele elevgruppen om fastlæggelse af arbejdsformer,metoder og stofvalg? 15
16 Oplever du,atdin skoleleder eller en anden repræ sentantfra ledelsen i Spm.31 forhold tildig eller de team,du indgår i,vurderer om ens tilrettelæ ggelse og gennem førelse er ioverensstem m else med nationale, kom m unale og lokale mål,ram m er og/eller principper? Ihøjgrad Inogen grad Imindre grad Sletikke (skem aeternu slut) Spm.32 H vordan følger din skoleledelse op iforhold tildig eller de team,du indgår i,hvis ledelsen vurderer,atens tilrettelæ ggelse og gennem førelse ikke er ioverensstem m else med nationale,kom m unale og lokale mål,ram m er og/eller principper? Sætkun étkryds Ledelsen følgerhurtigtop Sætkun étkryds Ledelsen følgerop med konkrete tiltag D etvarierer,hvorhurtigt ledelsen følgerop Ledelsen erlangsom tilat følge op Detvarierer,hvordan ledelsen følgerop Ledelsen følgerikke op med konkrete tiltag Spørgeskem aeter slut.send venligstskem aetivedlagte svarkuvert. Mange tak for din deltagelse. 16
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
HVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Evaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE
SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE 1 Vejledning Udfyld skemaet med kuglepen så krydset ikke viskes bort. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmål og returnere skemaet i vedlagte
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Løbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 [email protected] www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Spørgeskema til evaluering af medarbejdersamtaler
Værktøjer F. Hvilken personalekategori tilhører du? Afdelingschef/kontorchef AC-medarbejder Kontormedarbejder Servicefunktion (betjent, kantine,. 5 Andet Spørgeskema til evaluering af medarbejdersamtaler
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Principper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Principper på Bugtskolen. Et arbejdsområde for skolebestyrelsen
Principper på Bugtskolen Et arbejdsområde for skolebestyrelsen 1 Hvad er principper? Et princip er i skolebestyrelsessammenhæng et sæt grundlæggende retningslinjer for, hvilken retning skolen skal bevæge
Evaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune
Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje
Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16
Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur
Principper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata
Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Trin på vejen til en evalueringsfaglighed
Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Notat om kommunikation med forældre.
Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen
Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Evaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole
Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Kultur og særkende for Hobrovejens Skole Hobrovejens Skole er en af de ældste skoler i Randers
Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen
Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte
Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Mads-Peter Galtt Konsulent, faglig- og projektleder udi det it-didaktiske og mediepædagogiske virke på 0-18 år. UPS - vi har fået en læringsplatform!!! Djøficeret
Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse
De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes
Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE
xx BRUGERUNDERSØGELSE 2011 Dato: 9. september 2011 Sundhed & Ældre Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 40 94 [email protected] www.herning.dk Tilkendegiv din mening om den hjemmehjælp, du modtager
Spørgeskema Uddannelsesmiljø i TAMU
Spørgeskema Uddannelsesmiljø i TAMU Tilrettet af TAMU på baggrund af Spørgeskema fra Dansk Center for Undervisningsmiljø Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske
Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom
AKJ-1001 Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Medicinsk
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Høng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
