Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata
|
|
- Harald Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata
2 Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata 2009
3 Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)
4 Indhold Frekvenstabeller 5
5 1) I hvilken grad anvendes følgende undervisnings på din skole? 1.1 Undervisningsmaterialer i bogform I høj grad ,5 I nogen grad 46 13,9 I mindre grad 2 0, , Internetbaserede undervisningsmaterialer (evt. med login) I høj grad 76 23,3 I nogen grad ,0 I mindre grad 35 10, , Softwarebaserede undervisningsmaterialer (fx indkøbte programmer) I høj grad 54 16,5 I nogen grad ,6 I mindre grad 64 19,6 Slet ikke 1 0, , Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) I høj grad 54 16,4 I nogen grad ,7 I mindre grad 79 23, , Eget udviklet materiale I høj grad 39 12,6 I nogen grad ,9 I mindre grad 88 28, , Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr mv.) I høj grad 52 15,8 I nogen grad ,8 I mindre grad ,8 Slet ikke 2 0, ,0 10 5
6 Spørgsmål 1 fortsat 1.7 Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) I høj grad 64 19,6 I nogen grad ,9 I mindre grad 55 16,9 Slet ikke 2 0, , Andet I høj grad 8 4,1 I nogen grad 50 25,6 I mindre grad 69 35,4 Slet ikke 68 34, , ) I hvilken grad efterspørger lærerne følgende undervisnings på din skole? 2.1 Undervisningsmaterialer i bogform I høj grad ,7 I nogen grad 99 30,2 I mindre grad 19 5,8 Slet ikke 1 0, , Internetbaserede undervisningsmaterialer (evt. med login) I høj grad 92 28,1 I nogen grad ,3 I mindre grad 49 15,0 Slet ikke 2 0, , Softwarebaserede undervisningsmaterialer (fx indkøbte programmer) I høj grad 86 26,3 I nogen grad ,9 I mindre grad 66 20,2 Slet ikke 2 0, ,0 12 6
7 Spørgsmål 2 fortsat 2.4 Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) I høj grad 25 7,6 I nogen grad ,2 I mindre grad ,2 Slet ikke 23 7, , Eget udviklet materiale I høj grad 22 7,0 I nogen grad ,2 I mindre grad ,7 Slet ikke 29 9, , Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr mv.) I høj grad ,9 I nogen grad ,5 I mindre grad 37 11,3 Slet ikke 4 1, , Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) I høj grad 80 24,5 I nogen grad ,1 I mindre grad 78 23,9 Slet ikke 2 0, , Andet I høj grad 9 6,6 I nogen grad 29 21,2 I mindre grad 41 29,9 Slet ikke 58 42, , ) Ønsker du ændringer i balancen mellem de anvendte typer af undervisnings på skolen? (n=333) Nej, balancen mellem forskellige typer af undervisnings er passende ,3% Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender undervisningsmateriale i bogform 19 5,7% Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender internetbaserede undervisningsmaterialer ,8% Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender softwarebaserede undervisningsmaterialer ,7% Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender eget udviklet materiale Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr mv.) 6 1,8% 64 19,2% ,6% Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender andre genstande (som fx 78 23,4% musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) Ved ikke 8 2,4% ,0% mere end 100 % 7
8 4) Hvorfor anvendes følgende undervisnings? Dette spørgsmål er i spørgeskemaet formuleret som flg: Følgende undervisnings anvendes fordi de i særlig grad...? Spørgsmålet er et multiple choice, batteri spørgsmål, hvor de enkelte undervisnings står i rækkerne. For overskuelighedens skyld er spørgsmålet omformuleret i denne tabelrapport. 4.1 Undervisningsmaterialer i bogform anvendes fordi de i særlig grad...(n=331) Er gode til undervisningsdifferentiering 80 24,2% Er nemt tilgængelige på skolen ,6% Har en høj grad af brugervenlighed ,3% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb ,2% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning 59 17,8% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål ,8% Har en høj i forhold til løbende evaluering 79 23,9% Andet 7 2,1% ,9% 4.2 Internetbaserede undervisnings anvendes fordi de i særlig grad (n=327) Er gode til undervisningsdifferentiering ,1% Er nemt tilgængelige på skolen ,0% Har en høj grad af brugervenlighed ,9% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb 17 5,2% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning ,8% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 42 12,8% Har en høj i forhold til løbende evaluering 81 24,8% Andet 7 2,1% ,7% 4.3 Softwarebaserede undervisnings anvendes fordi de i særlig grad (n=318) Er gode til undervisningsdifferentiering ,4% Er nemt tilgængelige på skolen ,2% Har en høj grad af brugervenlighed ,2% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb 22 6,9% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning ,6% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 43 13,5% Har en høj i forhold til løbende evaluering 85 26,7% Andet 3 0,9% ,5% 4.4 Kopieret materiale anvendes fordi det i særlig grad fordi (n=314) Er gode til undervisningsdifferentiering ,0% Er nemt tilgængelige på skolen ,5% Har en høj grad af brugervenlighed 63 20,1% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb 36 11,5% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning ,8% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 36 11,5% Har en høj i forhold til løbende evaluering 25 8,0% Andet 13 4,1% ,4% 8
9 Spørgsmål 4 fortsat Eget udviklet materiale anvendes fordi det i dærlig grad. (n=296) Er gode til undervisningsdifferentiering ,4% Er nemt tilgængelige på skolen 48 16,2% Har en høj grad af brugervenlighed 83 28,0% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb ,9% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning ,9% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 94 31,8% Har en høj i forhold til løbende evaluering ,1% Andet 10 3,4% ,6% 4.6 Andre elektroniske medier anvendes fordi de i særlig grad (n=309) Er gode til undervisningsdifferentiering ,3% Er nemt tilgængelige på skolen 85 27,5% Har en høj grad af brugervenlighed ,7% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb 27 8,7% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning ,2% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 43 13,9% Har en høj i forhold til løbende evaluering 42 13,6% Andet 24 7,8% ,8% 4.7 Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) anvendes fordi de i særlig grad (n=259) Er gode til undervisningsdifferentiering ,6% Er nemt tilgængelige på skolen ,6% Har en høj grad af brugervenlighed 75 29,0% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb 34 13,1% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning 78 30,1% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 54 20,8% Har en høj i forhold til løbende evaluering 13 5,0% Andet 41 15,8% ,2% 9
10 5) Hvorfor anvendes følgende undervisnings i mindre grad? Dette spørgsmål er i spørgeskemaet formuleret som flg: Følgende undervisnings anvendes fordi de i mindre grad...? Spørgsmålet er et multiple choice, batteri spørgsmål, hvor de enkelte undervisnings står i rækkerne. For overskuelighedens skyld er spørgsmålet omformuleret i denne tabelrapport. 5.1 Undevisnings i bogform anvendes i mindre grad fordi (n=207) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering De er svært/ ikke tilgængelige på skolen Antal besvarelser Andel respondenter 60 29,0% 5 2,4% De er ikke brugervenlige 3 1,4% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 92 44,4% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 11 5,3% De er for dyre ,6% Andet 16 7,7% ,0% 5.2 Internetbaseret undervisningsmateriale (evt. med login) anvendes i mindre grad fordi (n=195) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering 5 2,6% De er svært/ ikke tilgængelige på skolen 44 22,6% De er ikke brugervenlige 34 17,4% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 3 1,5% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 32 16,4% De er for dyre 85 43,6% Andet 37 19,0% ,1% 5.3 Softwarebaseret undervisningsmateriale (fx indkøbte programmer) anvendes i mindre grad fordi (n=227) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering 5 2,2% De er svært/ ikke tilgængelige på skolen 46 20,3% De er ikke brugervenlige 15 6,6% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 21 9,3% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 17 7,5% De er for dyre ,2% Andet 32 14,1% ,1% 10
11 Spørgsmål 5 fortsat. 5.4 Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) anvendes i mindre grad fordi (n=165) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering 22 13,3% De er svært/ ikke tilgængelige på skolen 22 13,3% De er ikke brugervenlige 44 26,7% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 10 6,1% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 42 25,5% De er for dyre 19 11,5% Andet 46 27,9% ,2% 5.5 Eget udviklet materiale anvendes i mindre grad fordi (n=137) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering De er svært/ ikke tilgængelige på skolen Antal besvarelser Andel respondenter 4 2,9% 28 20,4% De er ikke brugervenlige 7 5,1% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 6 4,4% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 12 8,8% De er for dyre 10 7,3% Andet 82 59,9% ,8% 5.6 Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr mv.) anvendes i mindre grad fordi (n=231) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering 5 2,2% De er svært/ ikke tilgængelige på skolen 70 30,3% De er ikke brugervenlige 12 5,2% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 3 1,3% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 6 2,6% De er for dyre ,2% Andet 27 11,7% ,4% 5.7 Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) anvendes i mindre grad fordi (n=155) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering 8 5,2% De er svært/ ikke tilgængelige på skolen 29 18,7% De er ikke brugervenlige 13 8,4% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 11 7,1% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 9 5,8% De er for dyre 68 43,9% Andet 52 33,5% ,6% 11
12 6) I hvilken grad anvendes følgende typer af undervisnings i Indskolingen? 6.1 Undervisningsmaterialer i bogform I høj grad ,7 I nogen grad ,7 I mindre grad 11 3,3 Slet ikke 1 0, , Internetbaserede undervisningsmaterialer (evt. med login) I høj grad 24 7,3 I nogen grad ,3 I mindre grad ,6 Slet ikke 12 3, , Softwarebaserede undervisningsmaterialer (fx indkøbte programmer) I høj grad 22 6,6 I nogen grad ,4 I mindre grad ,1 Slet ikke 6 1, , Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) I høj grad 35 10,9 I nogen grad ,6 I mindre grad ,4 Slet ikke 39 12, , Eget udviklet materiale I høj grad ,5 I nogen grad ,9 I mindre grad 34 10,3 Slet ikke 1 0, , Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr I høj grad 32 9,6 I nogen grad ,9 I mindre grad ,7 Slet ikke 29 8, , Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr, klodser I høj grad 63 19,6 I nogen grad ,0 I mindre grad 69 21,5 Slet ikke 6 1, , Andet I høj grad 7 7,8 I nogen grad 24 26,7 I mindre grad 25 27,8 Slet ikke 34 37, ,
13 7) I hvilken grad anvendes følgende typer af undervisnings på mellemtrinnet? 7.1 Undervisningsmaterialer i bogform I høj grad ,1 I nogen grad 75 22,6 I mindre grad 1 0, , Internetbaserede undervisningsmaterialer (evt. med login) I høj grad 57 17,2 I nogen grad ,9 I mindre grad 32 9,6 Slet ikke 1 0, , Softwarebaserede undervisningsmaterialer (fx indkøbte programmer) I høj grad 44 13,3 I nogen grad ,2 I mindre grad 56 16,9 Slet ikke 2 0, , Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) I høj grad 40 12,1 I nogen grad ,5 I mindre grad 87 26, , Eget udviklet materiale I høj grad 33 10,1 I nogen grad ,7 I mindre grad ,8 Slet ikke 1 0, , Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr I høj grad 52 15,7 I nogen grad ,1 I mindre grad ,5 Slet ikke 12 3, , Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) I høj grad 28 9,0 I nogen grad ,2 I mindre grad 86 27,6 Slet ikke 4 1, ,
14 Spørgsmål 7 fortsat. 7.8 Andet I høj grad 3 3,9 I nogen grad 21 27,3 I mindre grad 28 36,4 Slet ikke 25 32, , ) I hvilken grad anvendes følgende typer af undervisnings i udskolingen? 8.1 Undervisningsmaterialer i bogform I høj grad ,0 I nogen grad 48 19,7 I mindre grad 4 1,6 Slet ikke 4 1, , Internetbaserede undervisningsmaterialer (evt. med login) I høj grad 93 38,0 I nogen grad ,1 I mindre grad 8 3,3 Slet ikke 4 1, , Softwarebaserede undervisningsmaterialer (fx indkøbte programmer) I høj grad 48 19,7 I nogen grad ,8 I mindre grad 45 18,4 Slet ikke 5 2, , Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) I høj grad ,8 I nogen grad ,3 I mindre grad 8 3,3 Slet ikke 4 1, , Eget udviklet materiale I høj grad 31 12,7 I nogen grad ,5 I mindre grad 94 38,5 Slet ikke 8 3, , Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr I høj grad 63 25,8 I nogen grad ,3 I mindre grad 45 18,4 Slet ikke 6 2, ,
15 Spørgsmål 8 fortsat 8.7 Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) I høj grad 43 18,2 I nogen grad ,0 I mindre grad 61 25,8 Slet ikke 7 3, , Andet I høj grad 3 5,8 I nogen grad 10 19,2 I mindre grad 19 36,5 Slet ikke 20 38, , ) Hvilke 3 af følgende forhold er mest afgørende i de forskellige faggrupper for anskaffelsen af undervisningsmaterialer? 9.1 Fagligt opdateret materiale (n=281) De humanistiske fag ,9% De praktisk- musiske fag ,3% De naturvidenskabelige fag ,0% ,3% 9.2 Priser (n=214) De humanistiske fag ,4% De praktisk- musiske fag ,0% De naturvidenskabelige fag ,2% ,6% 9.3 Relevans i forhold til trin- og slutmål (n=274) De humanistiske fag ,0% De praktisk- musiske fag ,8% De naturvidenskabelige fag ,4% ,1% 9.4 Anvendelse i forhold til løbende evaluering (n=111) De humanistiske fag 81 73,0% De praktisk- musiske fag 42 37,8% De naturvidenskabelige fag 79 71,2% ,0% 9.5 Brugervenlighed for lærer/elever (n=235) De humanistiske fag ,3% De praktisk- musiske fag ,2% De naturvidenskabelige fag ,3% ,9% 15
16 Spørgsmål 9 fortsat. 9.6 Didaktisk kvalitet (n=231) De humanistiske fag ,7% De praktisk- musiske fag ,4% De naturvidenskabelige fag ,1% ,2% 9.7 Tilgængelighed ved start af undervisningsforløb (n=117) De humanistiske fag 57 48,7% De praktisk- musiske fag 82 70,1% De naturvidenskabelige fag 55 47,0% ,8% 16
17 10) Hvilken rolle spiller følgende aktører? Dette spørgsmål er i spørgeskemaet formuleret som flg: Hvilken rolle spiller følgende aktører på hhv. skole- og kommuneniveau i forhold til anskaffelse af undervisnings? Spørgsmålet er et multiple choice, batteri spørgsmål, hvor de enkelte aktører står i rækkerne. For overskuelighedens skyld er spørgsmålet omformuleret i denne tabelrapport Hvilken rolle spiller skolelederen i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=310) ,2% 30 9,7% Prioriterer ressourcer ,0% 66 21,3% Tager endelig beslutninger ,8% Tager initiativ til indkøb 54 17,4% Foretager konkrete indkøb 29 9,4% Andet 7 2,3% Spiller ingen rolle 19 6,1% ,2% 10.2 Hvilken rolle spiller viceskolelederen i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=288) ,3% 53 18,4% Prioriterer ressourcer ,9% 72 25,0% Tager endelig beslutninger ,0% Tager initiativ til indkøb ,8% Foretager konkrete indkøb ,7% Andet 5 1,7% Spiller ingen rolle 24 8,3% ,1% 10.3 Hvilken rolle spiller skolebestyrelsen i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=271) 32 11,8% 1 0,4% Prioriterer ressourcer ,5% 7 2,6% Tager endelig beslutninger 37 13,7% Tager initiativ til indkøb 7 2,6% Foretager konkrete indkøb 1 0,4% Andet 31 11,4% Spiller ingen rolle 98 36,2% ,5% 17
18 Spørgsmål 10 fortsat 10.4 Hvilken rolle spiller fagteam/fagudvalg i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=317) ,9% ,7% Prioriterer ressourcer ,5% ,1% Tager endelig beslutninger ,0% Tager initiativ til indkøb ,4% Foretager konkrete indkøb 97 30,6% Andet 3 0,9% Spiller ingen rolle 4 1,3% ,4% 10.5 Hvilken rolle spiller afdelingsteamet i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=259) ,5% ,4% Prioriterer ressourcer 61 23,6% 80 30,9% Tager endelig beslutninger 44 17,0% Tager initiativ til indkøb 80 30,9% Foretager konkrete indkøb 50 19,3% Andet 5 1,9% Spiller ingen rolle 57 22,0% ,4% 10.6 Hvilken rolle spiller klasseteamet i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=265) ,8% 96 36,2% Prioriterer ressourcer 41 15,5% 60 22,6% Tager endelig beslutninger 39 14,7% Tager initiativ til indkøb 69 26,0% Foretager konkrete indkøb 41 15,5% Andet 3 1,1% Spiller ingen rolle 50 18,9% ,3% 10.7 Hvilken rolle spiller årgangsteamet i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=247) ,1% 80 32,4% Prioriterer ressourcer 35 14,2% 38 15,4% Tager endelig beslutninger 32 13,0% Tager initiativ til indkøb 54 21,9% Foretager konkrete indkøb 33 13,4% Andet 4 1,6% Spiller ingen rolle 62 25,1% ,0% 18
19 Spørgsmål 10 fortsat Hvilken rolle spiller pædagogiske råd i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=241) 90 37,3% 25 10,4% Prioriterer ressourcer 49 20,3% 4 1,7% Tager endelig beslutninger 5 2,1% Tager initiativ til indkøb 12 5,0% Foretager konkrete indkøb 1 0,4% Andet 12 5,0% Spiller ingen rolle ,6% ,7% 10.9 Hvilken rolle spiller uformelle lærerfora i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=204) 67 32,8% 39 19,1% Prioriterer ressourcer 6 2,9% 3 1,5% Tager endelig beslutninger 1 0,5% Tager initiativ til indkøb 18 8,8% Foretager konkrete indkøb 3 1,5% Andet 9 4,4% Spiller ingen rolle ,5% ,0% Hvilken rolle spiller skolens pædagogiske servicecenter i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=306) ,6% ,7% Prioriterer ressourcer ,1% ,8% Tager endelig beslutninger ,8% Tager initiativ til indkøb ,7% Foretager konkrete indkøb ,0% Andet 7 2,3% Spiller ingen rolle 7 2,3% ,3% Hvilken rolle spiller bibilioteksudvalg på kommunalt niveau i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=243) 77 31,7% ,0% Prioriterer ressourcer 16 6,6% 19 7,8% Tager endelig beslutninger 21 8,6% Tager initiativ til indkøb 40 16,5% Foretager konkrete indkøb 38 15,6% Andet 9 3,7% Spiller ingen rolle 94 38,7% ,2% 19
20 Spørgsmål 10 fortsat Hvilken rolle spiller skolens fagkonsulenter i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=231) 48 20,8% ,3% Prioriterer ressourcer 7 3,0% 5 2,2% Tager endelig beslutninger 1 0,4% Tager initiativ til indkøb 5 2,2% Foretager konkrete indkøb 4 1,7% Andet 9 3,9% Spiller ingen rolle ,6% ,1% Hvilken rolle spiller skolens rådgivere/ressourcepersoner på kommunalt niveau i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=221) 47 21,3% 76 34,4% Prioriterer ressourcer 6 2,7% 2 0,9% Tager endelig beslutninger 2 0,9% Tager initiativ til indkøb 6 2,7% Foretager konkrete indkøb 6 2,7% Andet 10 4,5% Spiller ingen rolle ,3% ,4% Hvilken rolle spiller andre aktører i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=81) 5 6,2% 6 7,4% Prioriterer ressourcer 5 6,2% 5 6,2% Tager endelig beslutninger 5 6,2% Tager initiativ til indkøb 4 4,9% Foretager konkrete indkøb 5 6,2% Andet 5 6,2% Spiller ingen rolle 64 79,0% ,4% 20
21 11) I hvilken grad har følgende faktorer indflydelse på valget af undervisnings når I prioriterer at anskaffe Undervisningsmaterialer i bogform? 11.1 Priser I høj grad ,7 I nogen grad ,9 I mindre grad 35 11,1 Slet ikke 1 0, , Udgivelsesdato (nyt materiale) I høj grad ,6 I nogen grad ,7 I mindre grad 16 5,0 Slet ikke 2 0, , Lærernes faglige viden I høj grad ,1 I nogen grad ,8 I mindre grad 13 4, , Lærernes didaktiske viden I høj grad ,3 I nogen grad ,2 I mindre grad 11 3, , Inspiration/rådgivning fra pædagogisk servicecenter eller andre I høj grad ,9 I nogen grad ,2 I mindre grad 32 10,2 Slet ikke 2 0, , Anvendelighed i forhold til løbende evaluering I høj grad 76 24,2 I nogen grad ,3 I mindre grad 54 17,2 Slet ikke 1 0, , Relevans i forhold til trin- og slutmål I høj grad ,3 I nogen grad ,5 I mindre grad 7 2, , Andet I høj grad 5 9,6 I nogen grad 5 9,6 I mindre grad 16 30,8 Slet ikke 26 50, ,
22 12) I hvilken grad har følgende faktorer indflydelse på valget af undervisnings når I prioriterer at give ressourcer til kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.)? 12.1 Priser I høj grad ,8 I nogen grad ,5 I mindre grad 13 4,3 Slet ikke 1 0, , Udgivelsesdato (nyt materiale) I høj grad ,1 I nogen grad ,7 I mindre grad 23 7,8 Slet ikke 4 1, , Lærernes faglige viden I høj grad ,3 I nogen grad ,7 I mindre grad 12 4, , Lærernes didaktiske viden I høj grad ,0 I nogen grad ,5 I mindre grad 18 6,2 Slet ikke 1 0, , Inspiration/rådgivning fra pædagogisk servicecenter eller andre I høj grad ,8 I nogen grad ,4 I mindre grad 26 8,8 Slet ikke 3 1, , Anvendelighed i forhold til løbende evaluering I høj grad 81 27,9 I nogen grad ,5 I mindre grad 47 16,2 Slet ikke 1 0, , Relevans i forhold til trin- og slutmål I høj grad ,8 I nogen grad ,1 I mindre grad 17 5,8 Slet ikke 1 0, , Andet I høj grad 7 13,0 I nogen grad 9 16,7 I mindre grad 12 22,2 Slet ikke 26 48, ,
23 13) I hvilken grad har følgende faktorer indflydelse på valget af undervisnings når I prioriterer at anskaffe it-baserede undervisnings? (fx software- og internetbaserede undervisnings) 13.1 Priser I høj grad 80 27,1 I nogen grad ,7 I mindre grad 61 20,7 Slet ikke 34 11, , Udgivelsesdato (nyt materiale) I høj grad ,3 I nogen grad ,9 I mindre grad 34 11,4 Slet ikke 22 7, , Lærernes faglige viden I høj grad ,7 I nogen grad ,9 I mindre grad 21 7,0 Slet ikke 13 4, , Lærernes didaktiske viden I høj grad ,5 I nogen grad ,3 I mindre grad 23 7,8 Slet ikke 13 4, , Inspiration/rådgivning fra pædagogisk servicecenter eller andre I høj grad 54 18,6 I nogen grad ,3 I mindre grad 82 28,2 Slet ikke 32 11, , Anvendelighed i forhold til løbende evaluering I høj grad 57 19,6 I nogen grad ,0 I mindre grad 78 26,8 Slet ikke 22 7, , Relevans i forhold til trin- og slutmål I høj grad ,3 I nogen grad ,0 I mindre grad 24 8,0 Slet ikke 14 4, , Andet I høj grad 3 4,4 I nogen grad 10 14,7 I mindre grad 18 26,5 Slet ikke 37 54, ,
24 14) Hvilke 3 typer af undervisnings prioriteres højest ved indkøb af materialer? (n=325) Undervisningsmaterialer i bogform ,1% Internetbaserede undervisningsmaterialer (evt. med login) ,5% Softwarebaserede undervisningsmaterialer (fx indkøbte programmer) ,7% Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) 58 17,8% Eget udviklet materiale 27 8,3% Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr mv.) ,5% Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) 75 23,1% Andet. skriv hvad 9 2,8% ,8% 15) I hvilken grad har faglærernes engagement betydning for hvordan I prioriterer til indkøb af undervisningsmateriale? I høj grad ,2 I nogen grad 92 28,3 I mindre grad 4 1,2 Slet ikke 1 0, , ) I hvilken grad er lærernes planlægning af undervisningsforløb styret af de undervisnings som allerede er til rådighed på skolen? I høj grad 67 20,4 I nogen grad ,9 I mindre grad 22 6, , ) Hvordan får lærerne viden om kvalitet og udbud af nye materialer? (n=328) Via kurser og efteruddannelse ,8% Via erfaringsudveksling på skolen ,7% Via rådgivning fra skolens pædagogiske servicecenter ,0% Via information/reklamer fra forlag ,2% Via rådgivning fra kommunale ressourcepersoner eller andre ,8% Via information fra internetportaler (fx EMU, UVM m.fl.) ,8% Via Center for Undervisnings ,8% Andet, skriv hvad 6 1,8% ,8% 18) Hvordan vurderer du på nuværende tidspunkt samlet set lærernes faglige kompetencer i forhold til at vurdere kvaliteten af nye undervisnings? Gode ,9 Tilstrækkelige ,0 Mindre tilstrækkelige 10 3, ,
25 19) Hvordan vurderer du på nuværende tidspunkt samlet set lærernes didaktiske kompetencer i forhold til at vurdere kvaliteten af nye undervisnings? Gode ,1 Tilstrækkelige ,9 Mindre tilstrækkelige 10 3, , ) Hvordan vurderer du på nuværende tidspunkt samlet set lærernes it-kompetencer? Gode 58 17,7 Tilstrækkelige ,9 Mindre tilstrækkelige 78 23,8 Dårlige 2 0, , ) Har du som leder gjort tiltag for at styrke lærernes it-kompetencer? 21.1 Ja ,8 Nej 17 5, , Hvis ja, hvilke? Givet efteruddannelse i it til lærere ,5% Afsat tid til intern kompetenceudvikling i it ,6% Drøftet it med lærerne i forbindelse med udarbejdelsen af årsplaner ,1% Drøftet it med lærerne på MUS ,2% Etableret fora for videndeling på skolen ,8% Sikret at skolen har en it-vejleder/itressourceperson på skolen ,9% Andet, skriv hvad 15 4,9% ,9% 22) Er der sat tiltag i gang på kommunalt niveau for at styrke lærernes it-kompetencer? Ja ,4 Nej 86 38, , ) Hvor mange elever er der på din skole? Skriv antal: I nedenstående tabel er respondenternes svar inddelt i kategorierne: Lille: elever, Mellem: elever, Stor: elever Lille ,8 Mellem ,7 Stor , ,0 9 25
26 24) Hvor mange lærere (beregnet i årsværk) er der på din skole? I nedenstående tabel er respondenternes svar inddelt i 3 kategorier årsværk , årsværk , årsværk 65 19,1 100,0 25) Hvilke klassetrin udbyder I på skolen? I dette spørgsmål blev respondenterne bedt om at angive laveste og højeste klassetrin på deres skole. Dette er i nedenstående tabel omkodet til indskoling, mellemtrin og udskoling. Indskoling og mellemtrin 69 21,0 Indskoling, mellemtrin & udskoling ,4 Mellemtrin og udskoling 1 0,3 Udskoling 1 0, , ) Har du i besvarelsen af spørgeskemaet konsulteret andre på skolen? 26.1 Ja 44 13,3 Nej , , Hvem har du konsulteret i besvarelsen af skemaet? (n=41) Viceskoleleder 27 65,9% Faglærere 11 26,8% Skolebibliotekar 26 63,4% ,1% 26
27 27
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereTabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereTabelrapport. Understøttende undervisning
Tabelrapport Understøttende undervisning Tabelrapport Undersøgelse af understøttende undervisning i folkeskolen 1.0 22.06.2016 Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med
Læs mereSuppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereTabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens
Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning
Læs mereKortlægning af supplerende undervisning på EUD. Tabelrapport
Kortlægning af supplerende undervisning på EUD Tabelrapport INDHOLD Kortlægning af supplerende undervisning på EUD 1 Ledere på EUD - frekvenstabeller 4 2 Ledere på VUC - frekvenstabeller 12 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereEvaluering af de nye læreres møde med praksis
Evaluering af de nye læreres møde med praksis Tabelrapport ledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s evaluering af de nye læreres møde med praksis, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereE-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs mereBilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder
Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere
Læs mereUndervisningsmidler i folkeskolen
Undervisningsmidler i folkeskolen Undersøgelse af hvordan lærerne vælger og bruger undervisningsmidler DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Undervisningsmidler i folkeskolen 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereVirksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport
Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereUdskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport
Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler Tabelrapport INDHOLD Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler 1 Indledning 4 2 Frie grundskoler
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereTabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereTabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver
Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mere- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mere2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?
1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereTabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014
Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2009
Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereEvaluering af elektroniske læremidler
Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der
Læs mereNotat. Evaluering af DCUM: resume
Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2008
Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2008 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2008 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereKortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling
Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereKortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling
Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD Kommenteret tabelrapport Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereSprogvurdering af alle skolestartere
Sprogvurdering af alle skolestartere Tabelrapport Tabelrapport Sprogvurdering af alle skolestartere Tabelrapport Sprogvurdering af alle skolestartere Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz
Læs mereIntroduktion til skolelederspørgeskema. Skolelederspørgeskema til hovedundersøgelsen November 2017
IEA International Computer and information Literacy Study Skolelederspørgeskema til hovedundersøgelsen November 2017 Fortroligt ICILS-materiale Må ikke citeres eller refereres Introduktion til skolelederspørgeskema
Læs mereUndersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet
Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereBilagsrapport. Evalueringsrapport 2015 Arbejdsmiljøuddannelserne
Bilagsrapport Evalueringsrapport 2015 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilagsrapport Evalueringsrapport 2015 Arbejdsmiljøuddannelserne 2016 Bilagsrapport 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereRæsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Mål og indhold for workshoppen Mål At I kan Indhold opstille og synliggøre læringsmål knyttet til ræsonnement og tankegang på
Læs mereSkolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Læs mereVirksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport
Virksomheders kendskab til VEU-centrene Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af virksomheders vurdering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder.
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport praktiklærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereStatus på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
Læs mereAppendiks. Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen
Appendiks Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen Appendiks Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen 1.0 25.03.2014 Appendiks Danmarks
Læs mereDigitalisering i folkeskolen
Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is
Læs mereEvaluering af censorordningen. Tabelrapport
Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er
Læs mereSådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning
Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven fastsætter, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et skoleår, og hvor mange timer eleverne
Læs mereMetodeappendiks. Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen
Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen INDHOLD 1 4 1.1 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen 4 1.2 Datagrundlag 7 1.3 Analysemetoder 10 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Rapporten
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereHjerteforeningen. Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012. Hjerteforeningen
Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012 Feltperiode: Den 24. september - 12. oktober 2012 Målgruppe: Folkeskoler i Danmark Metode: Webinterviews (CAWI adhoc) Stikprøvestørrelse: 325 skoler, heraf
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereGentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Gentofte Skole. Januar NIRAS Konsulenterne A/S
Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Gentofte Skole Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne
Læs mereAnerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv.
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 246 Offentligt Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Undersøgelse som led i overvågning af lov nr. 556 af 6. juni 2007 -. Anerkendelse af realkompetencer
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2013
Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2013 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2013 Arbejdsmiljøuddannelserne 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereBilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet
Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet 2007 Bilag til Elevplaner 2007 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereLæreres brug af test i folkeskolen
Læreres brug af test i folkeskolen - En undersøgelse foretaget af Megafon for Danmarks Lærerforening Om undersøgelsen Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Megafon i april 2009 gennemført en undersøgelse
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereBilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere
Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Spørgeskemaundersøgelse blandt
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereResultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen
Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet
Læs mereBilagsrapport. Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne
Bilagsrapport Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilagsrapport Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilagsrapport 2017 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereVejledning til selvevaluering. It i folkeskolen
Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i skolen Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs mereSkoleledelse i folkeskolen
Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereTårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling
Tårnby Kommune Information Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009 Fælles skoleudvikling De nye elevplaner Elevplanerne er blevet evalueret af elever, forældre og lærere.
Læs mereMATCH MED BEHOVENE I GRUNDSKOLEN
MATCH MED BEHOVENE I GRUNDSKOLEN Delanalyse 3 i evalueringen af læreruddannelsen Bilag 2: Tabelrapport fra spørgeskema til skoleledere INDHOLD DELANALYSE 3 I EVALUERINGEN AF LÆRERUDDANNELSEN: MATCH MED
Læs mereRAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK
RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUND- SKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK Projektet Digital projektdidaktik er et omfattende udviklings- og forskningsprojekt
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereAppendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004
Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereMedlemsundersøgelse om understøttende undervisning
ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mere