Egon i bushen. Spænd bibelbæltet. [Foredrag RUC 3.4.3]
|
|
- Stig Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Egon i bushen. Spænd bibelbæltet [Foredrag RUC 3.4.3] 1. Egon Clausen har været ude i Bushen - ikke i Afrika, men det sted hvorfra George W. Bushs mentale verden går. I Bibelbæltet i USA. Det er en rejse og en bog som i sig selv kunne give anledning til kommentarer, men jeg har lovet i dag at tale om noget andet. Nemlig om de forskningsaspekter, som jeg især vil pege på i forbindelse med denne rejse og denne bog. 2. Jeg har i forlængelse af min egen forskning ikke mindst tænkt på det religiøses betydning for alle utopiske bevægelser. Jeg tror at vi har været blinde overfor religiøsitetens betydning, fordi vi lever i verdens mest sekulariserede samfund. Men transformationen fra et samfund, hvor kirken var den dominerende kulturelle magt til det samfund vi kender i dag er ikke mindst hjulpet på vej af en arbejderbevægelse, som kunne suge den religiøse energi ind i sin egen utopi og give den en samfundsmæssig og dennesidig retning. Ikke for ingen ting ser man tydeligere religiøsiteten i kommunismen, som blev til som en kritik af socialdemokratismen. I modsætning til Socialdemokratierne byggede kommunistpartierne tillige på en særlig opfattelse af helligheden: spørgsmålet om hvorvidt der var socialisme i Sovjet var helligt og kunne derfor ikke stilles. Den svenske kulturhistoriker Lennart Lundmark har skrevet en fascinerende bog om Korpela-bevægelsen og drømmen om tidens afslutning. Protest og profetia hedder den og den udkom i Den handler om en dommedagsbevægelse i Nordsverige i begyndelsen af 30erne. Den ikke bare drømte om tidens afslutning, men forudsagde den og forberedte sig på den. Når man ved så meget om den, skyldes det, at på grund af visse promiskuøse forhold mellem lederne og mindreårige blev politiet indblandet og medlemmerne blev afhørt. Lundmark har den pointe, at i de nordsvenske kommuner, hvor Korpela var stærk brød også det svenske kommunistparti igennem ved kommunevalget i Han mener at de samme betingelser, som fremmede den utopiske kristendom også fremmede kommunismen.
2 3. Mikael Wiehe har i Mikael Wiehes 116:e dagdröm beskrevet et mareridt, hvor han bliver forfulgt af en betjent og løber ned gennem gaderne i Malmö og lige med nød og næppe når at springe ombord på båden til friheden i København. Set med mange venstresnoede svenskeres øjne var København et frihedens sted i 70erne. I et lidt større perspektiv kunne man også sige, at venstrebevægelserne i Danmark og Sverige adskilte sig i stil på mange måder. Bl.a. var maoismen i dens forskellige aspekter stærkere i Sverige og for den sags skyld også i Norge. Der var et stærkt sekterisk præg over disse noget stramme grupper. I en fuldstændig utilladelig forkortning vil jeg udkaste den idé, at forskellen mellem de tre skandinaviske venstrefløje var et mønster for opposition, som trækker på oppositionen i de tre kristne samfund. I Sverige og Norge frembragte statskirkerne et rigt facetteret sekt-liv som blev et grundmønster for al senere opposition. I Danmark integrerede man i stedet de to største sekter i folkekirken og harmoniserede herved nogle af de modsætninger, som var mellem de forskellige kirkelige retninger. Dette mønster for opposition gik formentlig i arv til andre oppositioner senere i historien. 4. Mest grundlæggende har Egon Clausens bog imidlertid fået mine tanker til at kredse om vores manglende forståelse af USA og religiøsitetens betydning dér. Joel Kovel har skrevet den meget tankevækkende bog Red Hunting in the Promised Land. Anticommunism and the Making of America.1 Heri citerer han han en undersøgelse om amerikansk identitet fra 1988, "the most exhaustive study of the U.S. electorate ever undertaken". Denne undersøgelse fandt, at som en "identity, anticommunism is virtually universal in America." 70% af de adspurgte så sig selv som antikommunister, mens den næststørste kategori udgjordes af identiteten "a religious person", som kunne mønstre 49%.2 Især i USA, hvor religiøsitet er så vigtig kan man undre sig over denne centrale rolle for antikommunismen - da ikke mindst under Gorbačov, hvor kommunismen på ingen måde udgjorde nogen reel trussel. Men Kovel mener, at antikommunismen har spillet rollen som en slags 1 2. udg. London Norman Orenstein, Andrew Kohut og Larry McCarthy: The People, the Press and Politics, Redading Mass. 1988, cit af Kovel s. 4 og note 3.
3 erstatningsreligion eller at den har religiøse aspekter, præcis som kommunismen selv, og at dette hænger specifikt sammen med USAs tilblivelse. Hans oprindelsesteori tager udgangspunkt i en tolkning af Orson Welles-filmen Citizen Kane. Hovedpersonens sidste ord er: Rosebud, rosenknop. Ordet bliver i filmen en utydet drøm, en ikke fundet nøgle til det som Kane manglede i sit liv, da han havde fået alt. Kovel mener, at ordet for Welles var oplagt af indiansk oprindelse. Rosebud hed én af Welles kolleger på CBS radio i trediverne, en efterkommer af Sitting Bull. Der findes også et crow-reservat i South Dakota ved navn Rosebud. Som epos om den herskende elite i USA ser Kovel denne utydede drøm som en reference til den sammen elites manglende historiske bevidsthed om det folkemord på Nordamerikas oprindelige befolkning som var forudsætningen for realiseringen af hele indvandringsprojektet. De første indvandrere var calvinistiske sekter fra Europa, som søgte frihed fra forfølgelse. Deres arbejdsetos bød dem at se indianerne som dovne, som ikke-arbejdende. Men faktisk, siger Kovel udgjorde indianerne de næste hundrede år en evig udfordring for indvandrerne. Mange - rigtig mange ifølge nogle kilder - valgte faktisk at leve indianernes behagelige liv i stedet for det pietistiske, religiøse liv blandt nybyggerne. Nybyggerne sejrede imidlertid i denne første red hunting og udryddede næsten den mangefacetterede indianske kultur og marginaliserede resten til de ufrugtbare randområder. USA blev som stat grundlagt som det første moderne frihedens og menneskerettighedernes rige. Men friheden byggede på udslettelsen af de røde. Længe kunne denne oprindelige mytologi - som vi finder udarbejdet hos Cooper og mange andre romantiske forfattere - holde sammen på dette nye samfund som den fælles fortælling, som kunne skræve over de mange forskelligheder mellem sekterne, mellem protestanter, katolikker og jøder. I slutningen af 1800-tallet begyndte indvandrerne fra Øst-, Vest- og Sydeuropa at vælte ind i millionvis. Med dem kom socialismen til USA, det nye frihedsprojekt, som ville fuldføre demokratiets projekt. Efter første verdenskrig blev det stadig vanskeligere at holde sammen på 'den amerikanske fortælling', som kunne erstatte den manglende nationale fortælling. Den amerikanske elites modvilje mod
4 arbejderbevægelsen fik et afgørende skub med den russiske revolution og dannelsen af et amerikansk kommunistparti. Den første 'red scare' i 1919 må ses ikke blot som elitens angreb på kommunisterne og arbejderbevægelsen, men som det første udkast til den amerikanske antikommunisme, som kunne erstatte fortællingen om kampen mod rødhuderne som national fortælling. Kommunismen var 'fremmed', 'uamerikansk' 'en forurening' af den amerikanske 'body politic', statslegemet. Set i dette perspektiv er antikommunismen ikke blot vendt mod kommunismen, men en irrationel mytologi som yder modstand mod tolkning i rationelle eller politiske termer. Dens karakter af religiøsitet gør det muligt at se mange former for antikommunisme, såvel politisk begrundede (som George Kennans containment-politik) som populistiske hysterier som mccarthyismen. Dens religiøse karakter trækker ifølge Kovel linjer tilbage til hekseforfølgelsen i Salem (som Arthur Miller skildrer i Heksejagt). De calvinistiske sekter søgte frihed, men medbragte også et frihedsbegreb som var udelukkende religiøst og som blev marginaliseret ved dannelsen af USA som sekulær stat. I visse former for antikommunisme (den antisemitiske i 30erne, mccarthyismen, reaganismen) genopstår puritanismen og bevidner den dobbelthed der er i begrebet frihed i amerikansk tradition. Kenneth D. Wald har i en artikel fra 1994 Journal of Church and State undersøgt The Religious Dimension of American Anti- Communism. i Han peger på, at religion spiller en helt afgørende rolle for amerikansk identitet. Han synes at hælde til den opfattelse, at denne nødvendighed udspringer af USAs særlige historie, som et konglomerat at forskellige grupper uden historisk formidlet, national identitet. Alle de undersøgelser han refererer viser, at der er en klar sammenhæng mellem religiøst valg og politisk opfattelse. Det religiøse højre mener i alle undersøgelser helt frem til kommunismens opløsning, at kommunismen er en langt større fare for USA end de højreorienterede regimer USA har været allieret med. På samme vise er det religiøse højre tilhængere af en stor militær magt til at holde modstanderne i skak. Omvendt med det religiøse venstre. Højre betyder her fundamentalistiske grupper som baptister og pinsemissionærer, mens venstre betyder liberale religiøse sekter som presbyritanere mv.. Wald arbejder med ideen om en 'civil religion' (ud fra Robert Bellahs bog The Broken Covenenant. ii ) Han ser "the core of civil religion is a society's symbolic understanding of itself, its founding myths and purpose." Han ser den udfoldet over en bipolær
5 akse fra legitimation til profeti og mener at fundamentalisterne især befinder sig på den legitimative ende af spektret, mens de liberale religiøse betoner USAs gudommelige forpligtelser til at være en god nation og bundne til den profetiske ende af aksen. Med kommunismens sammenbrud omkring kom USA ud i en ideologisk krise. Selve demokratiets betydning var formuleret op mod kommunismen og antikommunismen havde udfyldt rollen som national fortælling. Georg W. Bush forsøgte sig med sin baggrund i den texanske fundamentalisme at formulere et nyt verdenssyn baseret på religionens 'gode' og 'onde'. Dette forsøg til en ny eller en genoplivet fortælling fik et stød - svarende til den russiske revolution - med terrorangrebet den 11. september Kampen mod terrorisme blev den nye antikommunisme - eller ser ud til at kunne blive det. Den trækker som den på de gamle energier fra kampen mod rødhuderne og de røde og har som antikommunismen potentiale i sig til at holde alle frigørende tankeformer nede. Det drejer sig ikke kun om venstrefløjen, som ikke længere eksisterer i USA, men især temaer, som abort, homoseksuelles rettigheder, disciplin i skolerne, straf til kriminelle mm. Jeg er sikker på, at Carl Pedersen har mere at sige om disse ting og bedre kan oversætte dem for os end jeg kan. i. Kenneth D. Wald: The Religious Dimension of American Anti-Communism, Journal of Church and State, 1994/36/3/s Tidsskriftet udgives af J.M. Dawson Institute of Church-State Studies at Baylor University, Waco, Texas. ii. Robert N. Bellah: The Broken Covenannt. American Civil Religion in a Time of Trial, New York 1975.
Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie
Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne
Læs mereEmne: Kampen om magten i oplysningstiden:
Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:
Læs mereUndervisningsplan: nyere politisk historie
Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereKristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs mereTekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve
s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -
Læs mereÆldrepleje set fra USA
Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereIndvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne
Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Historie
Læs mereRelation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereIndhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør
Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:
Læs mereNATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereLiberale dyder. Interview med Francis Fukuyama. Af Michael Bøss, lektor ved Aarhus Universitet
Liberale dyder Interview med Francis Fukuyama Af Michael Bøss, lektor ved Aarhus Universitet Måske var finanskrisen ikke enden på liberalismen, men ifølge den amerikanske politolog Francis Fukuyama er
Læs mereAfrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?
OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.
Læs merePå tæppejagt i Kaukasus
På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3
Side 1 af 16 Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Juni 117 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse hhx Fag og niveau Samtidshist B Lærer Allan Brager (alb) Hold 3b16 Forløbsoversigt
Læs mereMorten Thing ANTI BEGREBERNE ANTIKOMMUNISME ANTISEMITISME OG DERES HISTORIE. Skriftserie fra Roskilde Universitetsbibliotek nr. 41
Morten Thing ANTI BEGREBERNE ANTIKOMMUNISME ANTISEMITISME OG DERES HISTORIE Skriftserie fra Roskilde Universitetsbibliotek nr. 41 Morten Thing 2003 Anti Begreberne antikommunisme antisemitisme og deres
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs merePer Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG
Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereDE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM
SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig
Læs mere11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Læs mereRelation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereHvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark?
20. april, 2018 Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark? Michael Bang Petersen & Mathias Osmundsen (michael@ps.au.dk / m.osmundsen@ps.au.dk) Arbejdspapir, Institut for Statskundskab, Aarhus
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereForord... 7 Første del... 10
Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mere11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereAlmen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereHanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret
Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereBilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018
Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne
Læs mereAF PETER SCHLÜTER. Workflow
AF PETER SCHLÜTER Workflow Projektløser: Projektvært: Opgave: Peter Schlüter Sømandskirken NY Logo, Kirkeblad & Designmanual Programmer: Photoshop Illustrator Indesign Sømandskirken i New York har udskrevet
Læs mereFOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen
FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.
Læs mereProblemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).
Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere
Læs mereTHE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?
The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt
Læs mereSvend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion
Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereINDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN
Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 21. september 2017 INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Lektor phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj juni 2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie
Læs mereTIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG
Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereFarvel til de røde undtagelser
En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om
Læs mereArbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie
Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Toning/vinkling: til elever som har valgt en studieretning med psykologi. Ikke tværfagligt Historisk fokus på psykologi: enkelt personer, masser
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereGrundtvig som samfundsbygger
1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.
Læs mereModerne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM
Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samtidshistorie B Carsten
Læs mereUKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
Læs mereAnders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002
Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for
Læs mereKodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå
V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001
Læs mereNationalsocialisme i Danmark
Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international
Læs mereTine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009
Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,
Læs mere[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:
Læs mereFACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET
2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereNedenfor ses elevernes svar på indplaceringen fra 1-10 efterfulgt af nogle sammenfattende kommentarer til deres øvrige udsagn.
I juni 2019 gennemførtes med elevhold 18-19 en undersøgelse af elevernes oplevelse af skolens evne til at få skolens værdigrundlag til at stemme overens med hverdagen. Lever skolen op til det værdigrundlag
Læs mereTERROR SOM FÆNOMEN INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
TERROR SOM FÆNOMEN 10., 11. OG 12. SEPTEMBER Verden bliver aldrig den samme igen efter 11. september. Det er blevet sagt så mange gange efterhånden, at de færreste af os tænker over, om det er rigtigt.
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 KS historie B Michael
Læs mereModerne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM
Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår 2014
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Michael
Læs mereKristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl
Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereSamfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring
Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Bo Isaksen lektor i samfundsfag og idræt på Rosborg gymnasium Marie Borregaard Vinther lektor i dansk og samfundsfag på Rosborg Samfundsfagslærerens
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mere