Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra opland ved Sankt Annæ Plads, til Kvæsthusgraven, Københavns Havn via udløb SB18

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Sankt Annæ Selskabet A/S Kvæsthusgade København K Att: Claus Thorsen clt@sanktannaeselskabet.dk Sagsnr Dokumentnr Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra opland ved Sankt Annæ Plads, til Kvæsthusgraven, Københavns Havn via udløb SB18 I henhold til Miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, 28, stk. 1, meddeles hermed tilladelse til udledning af overfladevand fra opland ved Sankt Annæ Plads, til Kvæsthusgraven, Københavns Havn via udløb SB18. Baggrund Sankt Annæ Selskabet A/S har ansøgt om tilladelse til udledning af overfladevand via SB18. Ifølge Københavns Kommunes skybrudsplan skal Sankt Annæ Plads i fremtiden kunne aftage regn fra skybrud, defineret som regnhændelser, der kun statistisk forekommer hvert 10. år eller sjældnere, og lede vandet til havnen. Udløbet SB18, skal dække det røde skraverede opland i figur 1. Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S Fig. 1 Oversigtskort over skybrudsoplandet og udløbspunkt gennem SB18, med markering af afkoblet tagvand (gule markeringer). Mobil AG6P@tmf.kk.dk EAN nummer

2 Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra dags dato. 2) Udløbet SB18 må kun benyttes til udledning af: a) Overfladevand fra tage, veje mm. i skybrudssituationer, svarende til større end en statistisk 10-års regnhændelse fra skybrudsoplandet markeret med rødt i figur 1. b) Overfladevand, herunder vejvand, ved vandmængder i anlægget på over 120 l/s, jf. afsnittet om vandmængder i den Miljøtekniske redegørelse. c) Tagvand fra tage i hverdagssituationer fra områderne markeret med gule steger på figur 1. 3) Koordinaterne på udledningspunkt, SB18, angivet i UTM32Euref89 (fig. 1): X: , Y: ) Udløbet SB18 er Ø1400mm beton og udløbet er dykket (-3,00). 5) Spildevandsanlægget skal vedligeholdes, tilses og tømmes, så det fungerer til enhver tid i forhold til de vilkår, der er stillet i denne tilladelse, samt de til enhver tid - gældende regler i Københavns Kommune. 6) Der skal eftersendes driftsinstruktioner til kommunen, når anlægget er etableret. 7) Såfremt der omkobles eller sker andre ændringer i systemet, kontaktes Center for Miljøbeskyttelse, Vand og VVM med henblik på evt. revideret tilladelse. Vandkvalitet 8) Hvis rensning af skybrudsledningen sker inden for 24 timer efter et skybrud, kan vandet ledes direkte i havnen. 9) I tilfælde af at udledning fra skybrudsledningen giver anledning til synlige fragmenter i vandoverfladen, skal oprensning foretages af ledningsejeren og for dennes regning, umiddelbart efter at fragmenterne kan konstateres. Udledningstilladelsen kan - i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis udledningen ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, hvis der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Side 2 af 11

3 Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Naturog Miljøklagenævnets digitale klageportal inden den 23. oktober Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af Herfra logges der på henholdsvis via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Bemærk at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Side 3 af 11

4 Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Grundlag for afgørelsen Lov- og plangrundlag Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, 28 stk. 1. Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Tillæg nr. 3 til Københavns Kommunes Spildevandsplan 2008, juni Skybrudssikring af København, Skybrudsopland I, Indre By, Konkretisering af skybrudsløsninger, april 2013 (ref. 1). Vandplan , Øresund, Hovedopland 2.3, Vanddistrikt Sjælland. Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Ansøgningsmateriale Ansøgning af 31. august Efterfølgende mail-korrespondance Miljøteknisk redegørelse Rambøll, ved Sonia Sørensen, har på vegne af Sankt Annæ Selskabet A/S, den 31. aug. 2015, ansøgt om tilladelse til udledning, via udløb SB18, fra et opland i Indre By ved Sankt Annæ Plads. Der ønskes tilladelse til at udlede tag- og vejvand i hverdagssituationer, samt Side 4 af 11

5 overfladevand, i tilfælde af skybrud (se rød markering på figur 1). Skybrud er defineret som regnhændelser, der kun statistisk forekommer hvert 10. år eller sjældnere. Udledningen er et led i implementeringen af Københavns Kommunes Skybrudsplan, som skal være med til at sikre København mod oversvømmelser svarende til dem, der fandt sted 14. august 2010 og 2. juli Planen er konkretiseret i syv separate planer for de enkelte vandoplande. Ifølge konkretiseringen for Indre By, vil denne udledning afvande et højrisikoområde ved skybrud. Ved hverdagsregn Under hverdagsregn løber regnvand fra tagflader, der vender ud mod Sankt Annæ Plads til nærmeste tagvandsledning. Der er placeret en tagvandsledning langs nordsiden af Sankt Annæ Plads og en tilsvarende langs sydsiden. Ledningen på nordsiden leder tagvandet til det nye udledningspunkt i Kvæsthusmolens syd-vestlige hjørne ved Larsens Plads, SB18. Ledningen på sydsiden er koblet på vejvandssystemet, men forberedt på evt. senere kobling til en fremtidig tagvandsledning i Toldbodgade for udløb i Nyhavn. Tagvandsnedløb er forsynet med sandfang jf. almindelig praksis. Projektet indeholder afproppede stikledninger til i fremtiden at kunne separere tagvandet fra gårdene langs Skt. Annæ Plads, og lede det til tagvandsledningerne. Projektet omfatter ikke selve denne omkobling, men åbner kun mulighed herfor i fremtiden. Ligeledes er vejvandssystemet designet til også at kunne håndtere vand fra et opland, der inkluderer en del af Borgergade, Landgreven og en del af Dronningens Tværgade. Tilledningen af vejvand og tagvand fra den sydlige del af pladsen til den eksisterende fælleskloak er begrænset ved en vandbremse (en ledning, der begrænser vandmængden videre gennem systemet). Den er dimensioneret, så ca. 95% af årsmængderne ledes til renseanlæg, mens den resterende del stuves op og udledes sammen med ovennævnte tagvand fra den nordlige del af pladsen til udløbet. Ved skybrud Ved skybrud vil kapaciteten i både tagvands- og vejvandssystemet benyttes fuldt ud, og bortledningspotentialet udnyttes maksimalt. Regnvandet vil ikke længere kunne strømme ned i vejvandsledningerne, og overfladisk skybrudsvand vil strømme fra det topografiske opland til skybrudsgaden Sankt Annæ Plads, hvor vandet via veje ledes til en forsænkning i det grønne areal mellem trærækkerne. Vandet tilbageholdes i det sænkede areal, og forlader det langsomt, og ledes til vejvandssystemet via riste når der igen er plads til det. Side 5 af 11

6 Tagvandssystemet er dimensioneret for opstuvning til terræn for en 5- årsregn, mens det samlede regnvandsanlæg (vej- og tagvand) samlet er dimensioneret, så der for en 100-årsregn max vil optræde 10 cm vand på terræn (ved sokler på bygninger) i overensstemmelse med skybrudsplanens anvisninger. Denne kritiske kote er 1,72, hvilket svarer til 10 cm oppe ad soklen på det laveste punkt på pladsen. Udløbet er dykket og forsynes med kontraklap. Vandmængder Der vil være udledning af tagvand hver gang det regner (her ses der bort fra opfyldning af vandtankene). Arealet af de tagflader, der vender ud mod pladsens nordside, er på 0,233 ha, og med en årsmiddelnedbør på 700 mm svarer dette til m 3 tagvand pr år fra SB18. Der er kobberbelægninger, svarende til 66 m 2 (0,0066 ha). Den droslede ledning (vandbremsen) fra vejvandssystemet erstatter behovet for en olieudskiller. Anlægget skal videreføre 120 l/s til renseanlæg (13 l/s/ha), hvilket erfaringsmæssigt svarer til at ca. 95% af den regn der falder på området løber til rensningsanlægget. Vandmængder udover dette vil ledes til havnen. På årsbasis svarer 5% af årsnedbøren for et opland på ca. 9,5 ha til m 3. Under skybrud forventes det, at der skal bortledes vand fra et areal på ca. 9,5 ha (det topografiske opland for denne hændelse), svarende til m 3 under en 100-årshændelse. Denne vandmængde optræder statistisk ca. hvert 100 år og fordeles mellem udløbet SB18 og tilledning til Lynetten via fælleskloakken. I skybrudsplanerne er denne vandmængde forudsat at blive fordelt ligeligt mellem kloak og overflade, hvorfor det kan forventes, at den udledte mængde ved 100-årsregnen via SB18 er på m 3. På figur 1 er skybrudsoplandet for det samlede Sankt Annæ Pladsprojekt fremhævet sammen med udledningspunktet. Projektet omfatter også en udledning fra Kvæsthusgadeområdet til et eksisterende udløb - UØ44. HOFOR vil i forbindelse med særskilt ansøgning for UØ44, ansøge om regnvandsudløb fra Kvæsthusgadeområdet. Det røde opland dækker det maksimale fremtidige afstrømningsopland til udløbet SB18 ved Larsens Plads. Vandkvalitet En udledning af de vandmængder under regn, der er anført ovenfor, vil medføre nedenstående maksimale belastning (tabel 1), når der tages udgangspunkt i gennemsnitskoncentrationerne for miljøfremmede stoffer, som anført i Københavns Kommunes LAR-projekthåndbog. Side 6 af 11

7 Det skal bemærkes, at koncentrationerne for opblandet tag- og vejvand er konservativt sat, da den første og mest beskidte del af vejvandet ledes til fælleskloakken. (I blandet tag- og vejvand: 5mg/l BI5, 2 mg/l N og 0,5 mg/l P I tagvand: ukendt mg/l BI5,sættes konservativt til 5 mg/l, 1 mg/l N og 0,06 mg/l P). Tabel 1 Maksimal belastning, når der tages udgangspunkt i gennemsnitskoncentrationerne for miljøfremmede stoffer Der bliver eftersendt driftinstruktioner til kommunen, når anlægget er sat i drift. Beskrivelse af vandområdet Inderhavnen Københavns Havn strækker sig fra Kalveboder i syd til Svanemøllebugten i nord, samt til områderne omkring Margretheholm og Prøvestenen på den østlige side af Amager. Hovedløbet gennem byen kan opdeles i Sydhavnen, Inderhavnen og Yderhavnen. Inderhavnen er den centrale del af havnen og går fra Langebro i syd til Nordre Toldbod i nord. Inderhavnen har en stor hydraulisk kapacitet og en god vandudskiftning og er derfor meget robust overfor belastninger. Statslige planer Inderhavnen er en del af vandopland 2.3 Øresund og er klassificeret som stærkt modificeret kystvand, og dens nuværende økologiske tilstand kan ikke klassificeres. Inderhavnen er målsat til at opnå godt økologisk potentiale samt god kemisk tilstand. Ca. 3,5 km fra Inderhavnen, nærmere bestemt syd for Sjællandsbroen, ligger Natura 2000-området Vestamager og havet syd for. Kommunale planer Området i Inderhavnen er udlagt til forskellige formål, heraf boliger blandet med serviceerhverv, institutioner samt mindre områder udlagt til fritidsformål. Størstedelen af området omkring Inderhavnen er fælleskloakeret. Området omkring Holmen på Amager er dog separatkloakeret, hvilket Side 7 af 11

8 betyder, at overfladevand som udgangspunkt skal ledes til vandområdet. Nærmeste område med badevandsinteresser er Havnebadet lige syd for Langebro. Det er Københavns Kommunes målsætning at der skal være udmærket badevandskvalitet i den nordlige del af Inderhavnen, mens badevandskvaliteten skal være god i den sydlige del. Udtalelser i sagen By & Havn og HOFOR har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. De havde ingen bemærkninger. Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er overfladevand defineret som spildevand. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Vurdering Etablering af udløb SB18 er vedtaget i Tillæg nr. 3 til Københavns Kommunes Spildevandsplan Derfor er det i overensstemmelse med Spildevandsplanen. Tagvand vil blive renset i sandfang og overfladevand, herunder vejvand, vil indledningsvist ledes til fælleskloak og dermed til renseanlæg Lynetten. Ligeledes vil first flush i skybrudssituationer ledes til fælleskloakken. En lille del af de frakoblede tage, er kobbertage. På grund af det høje indhold af kobber i vandet herfra, skal vand fra kobbertage renses yderligere for at få nedbragt dette til acceptabelt niveau til udledning. Men da det samlet set, er et meget lille areal, vurderes det, at kobberindholdet vil blive tilstrækkeligt fortyndet. Det er desuden praktisk ikke muligt at fjerne vandtilstrømningen fra disse kvadratmetre idet det er pynten på tagene og ikke hele tagflader. Større vandmængder vil blive udledt til havnen ved skybrud. Dette vurderes at være hydraulisk uproblematisk. Der bliver naturligvis tale om en øget stofbelastning via dette udløb til Inderhavnen, men hensigten er, at der på sigt vil ske færre overløb med spildevand samlet set til havnen, efterhånden som skybrudsløsningerne i byen etableres. Desuden er der tale om en løsning, hvor first flush ikke udledes. Det vand som er mest forurenet med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer ledes således ikke til havnen men til rensning på Lynetten. På den måde må det forventes, at stofbelastningen bliver mindst mulig. Side 8 af 11

9 I de situationer, hvor ledningen kommer i brug, altså hvor der falder meget regn, må det forventes, at der ellers ville have været overløb fra fælleskloakken til havnen. Løsninger som dette nye udløb kan i disse tilfælde være medvirkende til, at der bliver mere plads til det opspædede spildevand i kloakken. I skybrudssituationer vil der ske en udledning af mere overfladevand evt. med opspædet spildevand fra vejdæksler hvor kloakken løber over. Det forventes dog ikke, at denne nye udledning vil øge belastningen ved skybrud, idet vandet i dag alligevel ville være endt i havnen. Forskellen er blot, at vandet fremover vil blive styret derhen. På sigt, i takt med at skybrudsløsningerne bliver etableret, er det meningen, at det fjernede overfladevand, vil give plads i kloakken, således at udledning af opspædet spildevand reduceres til et minimum. Det er samlet set Københavns Kommunes vurdering, at udledningen er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i Inderhavnen. Såfremt der omkobles eller sker andre ændringer i systemet, kontaktes CMB, Vand og VVM med henblik på evt. revideret tilladelse. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. Københavns Kommune har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af underordnet betydning, på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af Side 9 af 11

10 direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af tag- og overfladevand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Louise Andersen på tlf eller ag6p@tmf.kk.dk eller til vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til Sagsnr Med venlig hilsen Louise Andersen Biolog Eva B. Hemmersam Biolog Side 10 af 11

11 Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter Københavns Kommune, Byens Udvikling, att. Sølvi Joensen, HOFOR, att. Jeanet Stagsted, Rambøll, Sonia Sørensen, By og Havn, Naturstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Fiskeriforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, DOF-København, Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace, Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: Side 11 af 11