CANULI En undersøgelse af social ulighed i incidens af og overlevelse efter kræft i Danmark
|
|
|
- Lise Thorsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CANULI En undersøgelse af scial ulighed i incidens af g verlevelse efter kræft i Danmark P H. D. S T U D E N R E N D E E L S E I B F E L T C E N T E R F O R K R Æ F T F O R S K N I N G E N H E D F O R L I V E T E F T E R K R Æ F T K R Æ F T E N S B E K Æ M P E L S E S T R A N D B O U L E V A R D E N KBH Ø
2 CANULI Frmål At undersøge scial psitin i relatin til incidens g verlevelse efter kræft Materiale Registerkblinger mellem administrative registre i Danmarks Statistik, Central Persn Registeret, Cancerregisteret, Landspatientregisteret, Psykiatrisk Central Register Ppulatin I alt 3.2 mi. danskere født Daltn et al 2008
3 Daltn et al 2008 Datakblinger g undersøgelsesmål: Canuli
4 Metde: Canuli Cancer incidens Incidens rate ratier (IRR) pdelt på køn g justeret fr alder, diagnseår, (uddannelse g dispnibel indkmst) Relativ verlevelse frem til 2006 Scial indikatr-specifik relativ verlevelse (justeret fr ppulatins mrtalitet) Daltn et al 2008
5 Incidens uddannelse g indkmst udvalgte cancer sites Daltn et al 2008
6 Risik fr kræft blandt persner med lavere scial psitin Daltn et al 2008
7 Overlevelse uddannelse g indkmst udvalgte cancer sites Daltn et al 2008
8 Scial ulighed i verlevelse efter kræft Daltn et al 2008
9 Canuli 2 Frmål: At undersøge årsager til scial ulighed i verlevelse efter kræft Materiale: Canuli databasen kblet med kliniske databaser: DLCR (Lungekræft) DGCD (Gynæklgisk kræft) LYFO (Lymfmer) DAHANCA (hved-hals kræft) Hvedspørgsmål:. Er scial psitin asscieret med sygdmsstadie ved diagnse? 2. Kan assciatinen mellem scial psitin g verlevelse efter kræft (delvist) tilskrives frskelle i behandling? 3. Er kmrbiditet en medierende faktr fr sammenhængen mellem scial psitin g kræftverlevelsen; g er der en interaktin mellem scial psitin g kmrbiditets på verlevelsen
10 Datakblinger g undersøgelsesmål Canuli 2: Livmderhalskræft
11 Livmderhalskræft Frmål At undersøge m der er scial ulighed i stadie ved diagnse, samt hvrvidt denne delvist kan frklares af deltagelse i screening g kmrbiditet Metde Lgistisk regressins analyse - 3 mdeller med trinvis inklusin af mediatrer Ppulatin 65 livmderhalskræft cases diagnsticeret i DGCD 632 Cancer stadie g histlgisk infrmatin 599 født efter (ekskluderet persner fra Grønland g persner immigreret/emmigreret 2 år før/efter diagnse) 57 (Ekskluderet persner med manglende data på tre hved variable ang. scial status) 549 Kvinder med alder 25+ (uddannelse afsluttet) Ibfelt et al 202
12 Hyptetiske sammenhænge mellem sciøknmiske faktrer, kmrbiditet, Pap smear g cancer stadie Ibfelt et al 202
13 Advanced stage cancer (II-IV) n (%) Deskriptivt : Livmderhalskræft - stadie Sci-demgraphic factrs Age at diagnsis (years) >80 Level f educatin Shrt (7 r 9 y) Medium (8 r 0-2 y) Higher (> 2 y) Missing data Dispsable incme Lwest ( st quartile) Middle (2 nd -3 rd quartile) Highest (4 th quartile) Missing data Chabitatin status Married r chabiting Single, widwed r divrced Missing data 89 (8) 207 (35) 275 (7) 63 (84) 20 (64) 305 (38) 9 (26) 28 (53) 82 (43) 35 (43) 05 (33) 32 (49) 330 (34) 303 (52) (33) (cntinued) Cancer disease factrs Tumr histlgy Squamus cell carc. Adencarcinma Other Health status Charlsn cmrbidity index Nne 2 3+ Health care seeking behavir Last Pap smear test within ½-4 years within 4-8 years > 8 years previusly Advanced stage cancer (II-IV) n ( %) 9 (44) 89 (3) 26 (35) 65 (37) 95 (56) 4 (68) 33 (77) 33 (2) 65 (30) 436 (62) Ibfelt et al 202
14 Resultater: Livmderhalskræft stadie ved diagnse Assciatins between sciecnmic psitin and advanced stage cervical cancer (stage II-IV); and the mediatin f cmrbidity and last smear test Mdel 2 Adjusted mdels OR (95% CI) Mdel 3 Adjusted mdels + cmrbidity OR (95% CI) Mdel 4 Adjusted mdels + last smear test OR (95% CI) Age Age (per year).07 ( ).07 ( ).05 ( ) Level f educatin Higher (> 2 y) Medium (8 r 0-2 y) Shrt (7 r 9 y).76 ( ) 2.40 ( ).75 ( ) 2.33 ( ).68 (.3-2.4) 2.00 ( ) Chabitatin status Married/chabiting Single/widwed/divrced.3 (.0-.55).28 ( ).23 ( ) Dispsable incme Highest (4 th quartile) Middle (2 nd -3 rd quartile) Lwest ( st quartile).39 ( ).28 ( ).38 ( ).26 ( ).39 ( ).22 ( ) Ibfelt et al 202
15 Diskussin: Livmderhalskræft stadie Knklusiner Krtere uddannelse, at leve alene g højere alder øger risiken fr at få livmderhalskræft i et avanceret stadie Den sciale ulighed i cancer stadie ved diagnse var delvist frklaret af tid siden sidste Pap smear screening g meget lidt af kmrbiditet Frtlkninger Uddannelse: Viden m kræftsygdm g symptmer, mulighed/evne/verskud til at mdtage/handle på frebyggelsestiltag (deltage i screening, reagere på symptmer, søge læge), kmmunikatin med sundhedsprfessinelle. Leve uden partner: Scial støtte: pfrdring til deltagelse i screening eller søge læge. Leve i sexuelt frhld - tidligere symptmer.
16 Diskussin: Livmderhalskræft stadie Styrker Natinale, ppulatinsbaserede administrative data Sciøknmisk infrmatin på individniveau Begrænsninger Pwer: Kun cases diagnsticeret siden 2005 Kmrbiditet: Kun hspitalskntakter inkluderet Pap smear data siden 997 (ukmplet screeningshistrie).
17 Andre perspektiver Scial psitin sm ekspnering eller udfald Canuli undersøgelserne: Hvrdan påvirker de individuelle sciale frhld kræft incidens g verlevelse: incidens - diagnsestadie behandling prgnstiske frhld mrtalitet Undersøgelser af sciale knsekvenser af kræftsygdm g behandling: Ph.d. undersøgelse af Katrine Carlsen (2007): Risik fr førtidspensin, arbejdsløshed g skilsmisse blandt kræft patienter identificeret i Cancer registeret. Ph.d. undersøgelse af Trille Kristina Kjær (igangværende): Senfølger efter hved halskræft - herunder risik fr førtidspensin g arbejdsløshed blandt hvedhalskræft patienter identificeret i DAHANCA
Social ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?
Fysiterapeuter stiller diagnsen Men hvilke kmpetencer frudsættes der? Et kvalitativt casestudie m fysiterapeuter i diagnstiske funktiner på rtpædkirurgiske afdelinger Indhldsfrtegnelse Bilag 1 - PICO...3
Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere
OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen
Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt
Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Hvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt
Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,
Resultater og erfaringer fra DGCG
Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Onsdag, den 4. marts 2014 Resultater og erfaringer fra DGCG Claus K. Professor, overlæge dr. med. formand for DGCD Gynækologisk klinik,
Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse
Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i
Modulbeskrivelse - Modul 6
Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 Undersøgelse, diagnstik g differentialdiagnstik Fysiterapeutuddannelsen UCN Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen
Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Fakta, spørgsmål og svar om udredningsretten
Reginshuset Vibrg Sundhedsplanlægning Fakta, spørgsmål g svar m udredningsretten Skttenbrg 26 Pstbks 21 DK-8800 Vibrg Tel. +45 7841 0000 [email protected] www.rm.dk Flketinget har den 19. december 2012 vedtaget
Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Studieordningens nationale del. Prøver i GRUNDFAGLIGHEDEN
Studierdningens natinale del Prøver i GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfagligheden prøves gennem tre prøver, der svarer til tre kmpetencemål. Det ene kmpetencemål retter sig md første praktik. Prøve: Grundfaglighedens
Komorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år
BALLERUP KOMMUNE Dat: 9. august 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: [email protected] Kntakt: Mette-Luise Rhde Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Ballerup Kmmunes strategi fr den sammenhængende ungeindsats 13-30 år INDLEDNING
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden
Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them
Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt
Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation
4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.
Hvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker
Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan
Tjekliste Medfødt immundefekt
Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016
Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning
Konkret om AT-opgaver med innovation 1
Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning
Mediestrategi i Dagplejen
Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring [email protected] 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
1. Introduktion til sikkerhedsrundering... 4. 1.1 Formål og mål... 4. 1.2 Den samlede proces... 4
1. Intrduktin til sikkerhedsrundering... 4 1.1 Frmål g mål... 4 1.2 Den samlede prces... 4 2. Patientsikkerhedsrundering g Den Danske Kvalitetsmdel... 5 3. Ledelse g sikkerhedsrundering... 5 Eksempler
Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.
Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens
SMTTE-model for temaet Indianer
SMTTE-mdel fr frløbet i vuggestuen. SMTTE-mdel fr temaet Indianer Sammenhæng Løvspring er en integreret natur- g idrætsinstitutin, hvr der pt er 27 vuggestuebørn. Løvspring har årligt t verrdnede temaer,
I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Nørmark privathospital/speciallægeklinik behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger.
Nørmark Privathspital 18.04.2018 Behandling af plysninger I frbindelse med din undersøgelse, diagnstik g behandling, indsamler g behandler Nørmark privathspital/speciallægeklinik en række persnplysninger
Tvangstanker og tvangshandlinger Stemmehøring Hallucinationer på alle sanser Angst Uro og rastløshed
Ydelsesbeskrivelse Scialpsykiatrisk btilbud Mariested Leverandør Frederikshavn Kmmune Scialpsykiatrisk btilbud Mariested Sæbygårdvej 36-38 9300 Sæby Leder: Else Marie Kreutz Suschef: Charltte Abildgaard
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
Rygestop uden brug af hjælp
Rygestop uden brug af hjælp Sund By Netværkets tobaksgruppe, 25. marts 205 Stine Schou Mikkelsen ([email protected]), Peter Dalum, Lise Skov-Ettrup, Janne Tolstrup Centret er støttet af TrygFonden
Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune
Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
