Efter revolutionen. Et undervisningsmateriale

Transkript

1 Efter revolutionen Et undervisningsmateriale Fag: historie og fransk Niveau: udskolingens klasse samt gymnasiale uddannelser Forfatter: Mimi Sørensen Håb, eufori og revolution og hvad så? Synopsis Et generationsportræt Filmens symbolik Elevark til historie Elevark til fransk 1

2 Håb, eufori og revolution og hvad så? I et par magiske år var al tvivl fejet af bordet. Det var i (og umiddelbart efter) maj 1968, og mulighederne syntes uendelige. Det var i den periode, at instruktøren Olivier Assayas, født i 1955, selv blev voksen og filmkunstner. I 2005 skrev Assayas et essay over den sprøde og euforiske tid umiddelbart efter maj 68. Og ud af dette essay voksede en fiktionsfilm, som undersøger de store håb og især de brudte illusioner, som opstod i årene efter. Deraf titlen Efter revolutionen, på fransk Après Mai. Filmen tager således udgangspunkt i selvoplevet stof; det er fortællingen om en ung mands dilemmaer og hans vej mod filmbranchen akkurat som instruktøren selv. Hovedkarakteren Gilles er på sin vis Olivier Assayas alter ego. Men filmen er ikke et privat projekt. Det er snarere et generationsportræt i fiktionsform; et portræt af den generation, der voksede op i ekkoet fra 1968, i kølvandet af revolutionen. Filmens instruktør, Olivier Assayas Tøjet, håret, pladesamlingerne og stofferne mimer perfekt tiden. Vi er også med i Paris forstæder, hvor man i starten af 70 erne stadig lever stille og landligt med høns og en enkelt traktor i gadekæret. Revolutionens vugge er storbyen Paris. Perioden (starten af 70 erne) er ofte genstand for latterliggørelse for dens (måske?) utopiske fremtidsdrømme, men det er også en turbulent og kompleks tid, som Assayas fremstiller med lige dele seriøsitet og indlevelse. Bortset fra Lola Créton (der spiller Christine) er alle skuespillerne unge og ukendte, men de formidler alle fint ungdommens blanding af usikkerhed, alvor, engagement og vildskab. Efter revolutionen vil ikke kun røre dem, der selv var der. Den vil røre alle dem, som har sat spørgsmålstegn ved deres eget engagement og deres egen evne til at påvirke samfundet. 2

3 Synopsis Vi starter i en gymnasieklasse, hvor læreren læser højt og højtideligt op fra en af de store franske filosoffer, Pascal. Det handler om livet, tekststykket. Hurtigt klippes til en voldsom demonstration i Paris gader med de samme unge i fuldt firspring på flugt fra politiet. Dette er også livet. Vi er i Paris, i 1971, i en politiseret tid efter drømmene, ordene, begejstringen og oprøret i Filmen lægger ud den 9. februar 1971, hvor venstreorienterede tørner sammen med et hårdt knippelslående politi. De unge gymnasieelever virker ikke synderligt engagerede i gamle tænkeres filosofi om livet de vil hellere handle og leve livet. Gilles (Clément Métayer), filmens hovedkarakter, er år, og han er dermed for ung til at have været med i de vilde uger med brosten i maj 68 vi befinder os netop efter revolutionen. De unges tid dels går med at sætte plakater op, male slagord på byens mure og dele løbesedler ud, dels med endeløse diskussioner af, hvad de rigtige venstreorienterede standpunkter er. Der skelnes skarpt mellem kommunister, trotskister og maoister, og det koger af politik hos denne ungdomsgeneration, som stadig tror på revolutionen. Gilles og hans gymnasievenner er berusede af tidens politiske dagsordener og kunstneriske kreativitet, men de er også splittede mellem et radikalt samfundsengagement og deres egne personlige ønsker. Også Gilles hjerte er splittet mellem to unge kvinder, Laure (Carole Combes), som er flyvsk og drevet af sin lyst og frihedstrang, og Christine (Lola Creton), som er mere jordnær, men også mere (næsten parodisk) politisk engageret. Som i kærlighedslivet møder Gilles en serie dilemmaer: Skal han vælge ideologi eller æstetik, den kollektive sag eller de individuelle ønsker, utopien om et nyt samfund eller en plads som nyttig samfundsborger? Efter en aktion i et forstadskvarter bliver Jean-Pierre, en af de mest politisk engagerede i vennekredsen, anklaget for groft hærværk, og en sikkerhedsvagt lægger sag an. Vennerne beslutter derfor at holde lav profil i løbet af sommerferien efter 3g. Faktisk passer den lave profil 3

4 påfaldende godt med deres individuelle projekter. Det gælder fx for Gilles, som tegner og måske vil satse på en kunstnerisk løbebane, og som i øvrigt gerne vil i Christines sovepose på deres tur til Italien. Italien repræsenterer en kærlighedsrejse (og et kærlighedsbrud) men også en kunstnerisk dannelsesrejse med croquis-tegning, smukke landskaber, pittoresk arkitektur i Venedig og ruiner og fresker i Pompei. Men hvad vil Gilles egentlig? Mens han tumler rundt, deltager i møder, overvejer malerkunsten eller filmkunsten, virker han indimellem som en søvngænger, som sakker bagud i forhold til sine kammerater. Virkeligheden banker på døren, men jeg åbner ikke, siger han på et tidspunkt. Han er bange for, at verden løber fra ham som sand mellem fingrene, og ofte tager han snarere rollen som observatør end aktør i sit eget liv. Han eksperimenterer med tegninger og psykedeliske billeder sat til avant-garde-musik. Herefter går turen til London, hvor han bliver runner på en grotesk krigsfilm med halvnøgne damer, dinosaurer og sågar naziuniformer ikke just en antikapitalistisk, revolutionær produktion! Filmen følger Gilles udviklingsproces over næsten to år. Langsomt brister utopierne og vennegruppen driver i hver sin retning. En falder væk i euforiserende stoffer, en tager fabriksarbejde, en sidder fast i et parforhold, og andre igen søger ind på universitetet. Da vi forlader filmen, er Gilles på vej ind i filmkunstens verden. Enhver står nu over for sin egen skæbne, alene. Spørgsmålet er, om de unge ændrede verden, eller om verden bare ændrede dem. Et generationsportræt Efter revolutionen er et portræt af en ung mand, som rummer en hel generation i sig. Assayas lægger mulighedernes arena frem ved at tage udgangspunkt i gruppe venstreorienterede gymnasieelever, som hver især repræsenterer forskellige tilgange til tiden efter maj

5 Gilles, helten (og antihelten) står afventende ved en skillevej mellem et politisk engagement og sine egne kunstneriske eksperimenter. Som modsætning hertil står Jean-Pierre, som virker militaristisk i sin marxistiske overbevisning og kamp for den sande arbejder. Vennen Alain, som også tegner, forelsker sig hovedkulds i den smukke, rødhårede Leslie. Alain dropper fællesskabet og rejser med Leslie, primært på grund af sin forelskelse, men deres road-trip til Afghanistan repræsenterer også den store gruppe unge mennesker, der i 70 erne søgte den revolutionære og piberygende sandhed ude i den store ørkenverden. Christine omfavner den politiske sag, men leder paradoksalt nok også efter et fast og trygt forhold med en ældre mand. I modsætning hertil ser vi Laure, som først er Gilles frihedssøgende muse; senere overtager stofferne kontrollen over hende. Hver og en sliber personerne kanter af, og de må finde en vej mellem gruppens politiske engagement og deres eget personlige livsprojekt. På denne måde får vi et fint portræt af en sensitiv ungdomsgeneration. De voksne er stort set fraværende i filmen. En enkelt gang ser vi skoleinspektøren give en opsang efter en omgang hærværk, og Gilles har en meningsudveksling om litterær kvalitet med sin far. Ellers er forældregenerationen kun indirekte til stede. De unge synes alle at komme fra den middel- og akademikerklasse, som er vokset frem af velstandsboomet i 1960 erne og som de nu gør oprør mod. Deres forældre blander sig ikke, men agerer sandsynligvis økonomisk stødpude (kun én af de unge har et arbejde), husly og endda advokatbistand, hvis den unge skulle blive mødt med erstatningskrav efter graffitimaling eller ildspåsættelse. Forældrene er optaget af de økonomiske goder og den frihed, de har opnået gennem 1960 erne, og de forstår dybest set ikke deres børns modstand. 5

6 Filmens symbolik Filmen er på flere måder en rejse. Først og fremmest en instruktørs rejse tilbage til sin egen epoke. Filmen indeholder Gilles konkrete rejse i et ikonisk folkevognsrugbrød, i et tog gennem Europa og i det klippefyldte, italienske landskab. Og endelig peger filmen på en symbolsk rejse, hvor Gilles vælger kunsten frem for politikken. I Italien står Gilles ansigt til ansigt med fortidens kunst, og dette visuelle input får indflydelse på hans livsbane. Lys og ild er centrale symboler i filmen. Assayas opererer ofte i totale billedbeskæringer, som effektfuldt og smukt sætter rammerne for den unge Gilles: lyset i skoven, lyset ved Middelhavet, lyset fra biograflærredet. Derudover indeholder filmen en serie af ild og flammer: Ungdommens ild brænder konkret i ildspåsættelse og Molotov-cocktails. I sin rus føler Laure sig forfulgt af ild, og det fører til, at hun kaster sig ud af et vindue - måske et symbol på, at hun flygter fra sin egen, forvirrende indre ild. Den kunstneriske ild brænder også, både når Gilles brænder sin bedste tegning af til ære for Laure og indeni ham selv. Mod slutningen af filmen sætter Gilles ild til sider af en bog, som Laure et par år tidligere forærede ham. Det foregår på deres sted i skoven og får karakter af en rituel afbrændingsceremoni, så han nu kan komme videre med sit liv. Også biograflærredet er et tydeligt motiv i filmen. Biografen giver rum til det første kys med Christine, og senere ser vi propagandafilmen om de undertrykte arbejdere, den krøllede smalfilm med optagelser fra Afghanistan og endelig den typiske Hollywood science fiction-film (da Gilles er i praktik på en filmproduktion). Hver scene med biograflærredet er et skridt på vejen i Gilles udvikling mod sit eget valg af filmen som karrierevej. Lærredet er det sted, hvor mindet kan overleve, og det tabte kan genfindes. Måske er lærredet det sted, hvor verden kan genskabes som instruktøren Olivier Assayas selv har gjort det med denne filmfortælling. 6

7 Elevark til historie 1. Ungdomsoprøret i Danmark og dets årsager I forbindelse med filmen Efter revolutionen, er det en god ide at kende til det danske ungdomsoprør og dets årsager. I kan finde relevant læsestof her: 2a. Del jer i grupper og vælg jer ind på en af følgende protestgrupper : Provoer Hippier Nej tak til atomkraft Christiania, en fristad Studenteroprøret Kvindebevægelsen Vietnam-bevægelsen 2b. Hver gruppe laver en PowerPoint med billedmateriale og stikord til bevægelsens hensigter og ønsker, udvikling og evt. status i dag. 3a. Studenteroprøret i Danmark var direkte inspireret af studenteroprøret i Paris men i Danmark foregik det uden kastede brosten og politivold. Ved årsfesten på Københavns Universitet i 1968 erobrede Finn Ejnar Madsen rektor Mogens Fogs talerstol og holdt en tale for studenternes sag. Talen er meget berømt og kan ses her: %C3%B8ret?highlight=studenteropr%C3%B8r 3b. Lav en analyse af talen brug ord som afsender, modtagere, emne, historisk kontekst, appelformer og retoriske virkemidler. 4. Her kan I læse om det politiske liv i Danmark i 1970 erne en tid præget af krise: 5. Demonstrationen 9. februar 1971 i Paris Efter revolutionen åbner med en demonstration i Paris gader i februar Billederne bygger på en autentisk begivenhed. Nogle unge fra en venstreorienteret gruppe, Proletarisk Venstre, sad i fængsel efter en demonstration, og demonstrationen 9. februar skulle vise støtte til de fængslede. I mellemtiden var de unge lukket ud af fængslet, og politiet forbød derfor demonstrationen. Da det ikke lykkedes at holde de unge væk, satte politiet hårdt ind med motorcykler, knipler og tåregas. Diskuter i klassen, om/i hvilke tilfælde politiet må gribe til vold. 6. Filmens personer Hvilke forskellige tilgange har filmens personer til det politiske engagement? Find eksempler på symbolik i filmen, som kan understøtte jeres argumenter. 7

8 7. Film som kilde? Diskuter, om eller hvordan - en film som Efter revolutionen kan bruges som historisk kilde. 8. Politisk engagement i dag? 8a. I hvilken grad kan man tale om en positiv arv fra 1968? I kan diskutere begreber som lighed, klasseforskelle eller forbrug. Er der eksempler på negative påvirkninger eller tendenser fra 1968? 8b. Instruktøren af Efter revolutionen, Olivier Assayas, har udtalt, at unge i dag ikke har noget begreb om politisk kultur; de forstår hverken hvorfor man skulle interessere sig for politik, eller hvorfor der skulle være noget på spil. Det eneste, der interesserer dem er tøj og musik. Er I enige? Fremfør jeres argumenter. Oversat fra fransk, kilde: 8

9 Elevark til fransk Avant de visionner le film L affiche du film 1. Regardez l affiche du film. Décrivez l image. À votre avis, quel genre de film allez-vous regarder? 2. À votre avis, quels sont les thèmes de ce film? Argumentez votre réponse. - la révolte - les banlieues - les voyages - l amour - l amitié - la violence - les riches et les pauvres - la famille - autres? 9

10 3. Maintenant, comparez avec la version française de l affiche. Décrivez les différences entre les deux affiches. 4. Avez-vous changé d avis sur les thèmes du film? Après le film 1. La manifestation de 1971 à Paris Au début du film, on voit une manifestation (demonstration) à Paris. Cette scène est basée sur une vraie manifestation en 1971 organisée par des jeunes gauchistes (ventstreorienterede). Regardez les phrases suivantes et associez-les 1) aux jeunes ou 2) aux policiers : - Ils courent très fort - Ils sont en moto - Ils sont dynamiques - Ils frappent - Ils jettent des coctails Molotof - Ils sont violents 10

11 - Ils sont sûrs d eux-mêmes - Ils sont faibles Discutez dans la classe : est-ce qu on peut justifier la violence policière? Si oui, dans quels cas (tilfælde)? 2. Les personnages 2.a. À deux, choisissez un personnage du film et faites-en le portrait : Gilles, Laure, Christine, Alain, Jean-Pierre ou un autre personnage de votre choix (efter eget valg). Décrivez : leur physique (udseende), leurs idées et visions politiques, leurs souhaits (ønsker) individuels. Faites des notes. 2b. Maintenant, circulez dans la classe. Utilisez vos notes pour parler de votre personnage. 2c. Discutez dans la classe : Est-ce que le film «Après mai» est une histoire d un jeune homme, Gilles, ou de toute une génération? 3. La nature 3a. Quel rôle la nature joue-t-elle dans le film? Vous pouvez penser à la forêt en France, aux paysages en Italie qu est-ce que la nature représente dans ces scènes et dans la vie de Gilles? 3b. Faites une présentation de cette image. Qu est-ce que la nature représente dans cette image? 4. Les symboles du film 4a. Faites une présentation de cette image. 11

12 Quelle est la symbolique du feu dans l image? Trouvez d autres exemples de feu dans le film et parlez de la symbolique. 4b. Quels autres symboles est-ce que vous trouvez intéressants dans le film? 5. Les jeunes des années 1970 et les jeunes d aujourd hui 5a. Quelles ressemblances et différences remarquez-vous entre les jeunes de ce film et les jeunes d aujourd hui? Comparez en parlant de ces points : les objets, les accessoires les idées, les convictions (overbevisninger) les relations entre les jeunes et leurs profs ou leurs parents les vêtements la musique leurs loisirs 5b. Voici quelques citations du film laquelle des citations est la plus juste, à votre avis? Justifiez (begrund) votre réponse. - L art, c est la solitude - Il faut que tes actes (handlinger) soient en accord (stemmer overens med) avec tes idées - La politique, c est pas un jeu - La réalité frappe à la porte - La réalité frappe à la porte mais j ouvre pas - Je vis au jour le jour (i nuet) - J ai peur de passer à côté de ma jeunesse 12

13 Est-ce que ces citations sont plutôt typiques des années 1970 ou sont-elles universelles? 5c. Le réalisateur du film, Olivier Assayas, a dit: «Il est bon que l'utopie questionne le pouvoir constamment (konstant sætter spørgsmålstegn ved magten). La jeunesse porte ce regard (bærer et blik) critique, rebelle, frontal. Aujourd'hui, ça paraît difficile à envisager (forestille sig) «. Source : Divisez la classe en deux. Une moitié de la classe note des arguments pour une jeunesse nonpolitique ; l autre moitié note des arguments pour une jeunesse politiquement engagée. Puis, faites un débat dans la classe pour voir si vous êtes d accord ou pas avec le réalisateur. 6. Devoir écrit Choisissez un de ces devoirs et écrivez mots. a. Une critique (anmeldelse). Écrivez une critique du film. Utilisez des phrases pour exprimer un avis, par exemple : j aime, je n aime pas, le film est bon / mauvais parce que, à mon avis le film montre que, en regardant ce film on apprend... b. Imaginez ce qui va se passer dans la vie de Gilles. Utilisez le futur proche, par exemple : Gilles va choisir (vælge). ou Gilles va comprendre que 7. Jeu de rôle Dans votre groupe, écrivez une nouvelle scène pour le film qui se passe cinq ans après la fin du film. Chacun du groupe joue un rôle avec des répliques. Jouez votre scène devant la classe. 8. Pour aller plus loin En petits groupes, faites des recherches sur Internet sur les mouvements politiques et protestataires au Danemark dans les années Vous pouvez éventuellement faire une partie de votre exposé (oplæg) en danois. NB: Se også opgaverne 1-2b i elevarket til historie. 13