TIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI
|
|
- Philip Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI NR. 2 JUNI ÅRGANG 77
2 Ansvarshavende redaktør * Seniorrådgiver Henning Otte Hansen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Redaktion * Professor Carsten Daugbjerg Crawford School of Public Policy Australien * Kontorchef Niels Lindberg Madsen Landbrug & Fødevarer, Axelborg * Professor Peter Nedergaard Institut for Statsvidenskab * Professor Niels Strange Skov & Landskab * Chefkonsulent Torben Wiborg LMO * Institutleder Henrik Zobbe Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Oplag * 550 stk. Abonnement * 550 kr. excl. moms pr. år * Medlemmer af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab modtager gratis Tidsskrift for Landøkonomi Løssalg 150 kr. excl. moms og forsendelse Udgivere * Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab c/o Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Rolighedsvej Frederiksberg C Mail: 1769@1769.dk * Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Rolighedsvej Frederiksberg C Tlf Fax Mail: ifro@ifro.ku.dk Sats & layout * Henning Otte Hansen Tryk Ecograf ApS Højbjerg ISSN
3 INDHOLD Redaktionelt forord: Hvordan tilpasser dansk landbrug sig til de faldende priser? Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Artikler Arrondering af landbrugsjord i Danmark Jakob Vesterlund Olsen, Mikkel Bojesen og Jesper S. Schou Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Landbrugets fremtid: Hvor står vi? Hvad vil landbruget selv? Søren Kjeldsen-Kragh, professor emeritus Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Ø-specialiteter - et terroir på dansk Laurids Siig Christensen, Smagen af Danmark & Småøernes Fødevarenetværk Frihandelsspil for dansk svinekød i Japan Stud.oecon.agro. Jens Toksvig Bjerre, Praktikant på Den Danske Ambassade i Japan Produktion og afsætning af nicheprodukter - muligheder m.h.t. Lammefjordsgrønsager Jonas Baungaard Jensen, Landbrugsskolen Sjælland Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Forbrugerkronen og økologiske varer: Hvem får mer-prisen? Henning Otte Hansen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Den danske produktion af dybfrosne grønsager: Udvikling, struktur og resultater Henning Otte Hansen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, 79
4 80
5 REDAKTIONELT FORORD Hvordan tilpasser dansk landbrug sig til de faldende priser? Svingende priser er en del af landbrugets nye markedsvirkelighed. I takt med udfasningen af markedsstøtten i EU s fælles landbrugspolitik, og i takt med de stadig mere ustabile verdensmarkedspriser og flere fødevarekriser, bliver danske landmænd udsat for stigende prisudsving. Ansvaret for at stabilisere markederne og indkomsterne flyttes fra EU til den enkelte landmand. Ikke mindst de seneste års markante prisfald på mælk og svinekød har tydeliggjort de ustabile priser på landbrugsvarer. Som andre erhverv må landbruget tilpasse sig de svingende priser. Øget konsolidering og dermed en større stødpude til at tage prisudsvingene er én mulighed. Prisafdækning, spredning af produktionen på flere produktionsgrene, længerevarende kontraktproduktion m.m. er andre mulige løsninger. Derudover er det naturligt, at man tilpasser produktionen til priserne: Øger produktionen, hvor priserne er høje, og sænker produktionen, hvor priserne er lave. Problemet med disse prisfald er blandt andet, at landbruget af naturlige årsager - reagerer relativt svagt og langsomt på prisfald: Når der sker prisfald på f.eks. mælk eller svinekød, vil landmænd typisk optimere ved at sænke produktionen. Prisfald vil naturligt medføre et faldende udbud. Det er imidlertid vanskeligt at sænke produktionen på kort sigt, dels fordi det tager tid at reducere husdyrbestanden, dels fordi en stor del af omkostningerne er faste. Med store faste omkostninger vil landmændene producere, så længe de variable omkostninger er dækket. Begge forhold er med til at forsinke landbrugets tilpasning til faldende priser. Denne svage og langsomme tilpasning til prisfald rammer landmændene, for dermed tager det også længere tid, før udbuddet falder, og før priserne dermed igen vil stige. Problemerne forværres yderligere af, at efterspørgslen ikke stiger ret meget, selv om priserne falder: Landbrugs- og fødevarer er ofte basale varer, hvor forbruget er relativt konstant. Man kan jo kun spise sig mæt én gang, og det betyder at vi som forbrugere ikke øger forbruget væsentligt, selv om udbuddet er stort, og priserne er lave. Der er dog også eksempler på at landmænd øger produktionen, når priserne falder. Også i den aktuelle situation er der kommet beretninger om, at landmændene reagerer ved at øge produktionen i disse tider med meget lave priser. Selv om det kan virke ulogisk, er der en logisk forklaring: 81
6 Baggrunden er, at såfremt landmænd har som mål at opnå en given indkomst, vil faldende salgspriser få dem til at producere mere ved at forøge deres egen arbejdsindsats. Derved kan et fald i indkomsten begrænses. Rent praktisk kræves det, at kapacitetsudnyttelsen under normale forhold ikke er optimal, eller at landmanden er villig til - eller har mulighed for - at forøge sin egen arbejdsindsats, samtidig med at den gennemsnitlige timeløn falder. I landbrugsøkonomien beskæftiger man sig også med denne tilpasning. Man taler således om irreversible og om perverse udbudskurver: En irreversibel udbudsfunktion betyder, at udbuddet tilpasser sig langsommere eller mindre ved prisfald end ved prisstigning. Den perverse (eller omvendte) udbudsfunktion betyder, at udbudet stiger ved faldende priser. De to fænomener er vist i de to grafer: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Figur 1. Irreversibel kurve (principskitse) Pris Pris Udbud Udbud Mængde Mængde 8 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Figur 2. Pervers (bagvendt) udbudskurve (principskitse) Pris Pris Udbud Udbud Mængde Mængde 8 I den irreversibke kurve, reagerer udbuddet forskelligt på prisstigning og prisfald. Ved prisfald ændres udbuddet således mindre og evt. også langsommere. Antagelsen om mere eller mindre uafhængige udbudsfunktioner ved prisfald er accepteret af de fleste. Der er derimod straks mere tvivl om eksistensen af perverse udbudsfunktioner. Det er muligt, at de eksisterer på mikro-niveau i enkelte tilfælde men det er meget sjældent, at man kan dokumentere dem i større sammenhænge. Uanset eksistensen af disse specielle udbuds- og tilpasningsfænomener er det vigtigt for landbruget, at udbuddet tilpasser sig de ændrede priser: Jo hurtigere udbuddet falder, jo før stiger priserne. Danske landmænd lever dog også i en verden, hvor de ikke selv kan påvirke priserne gennem udbuddet. Verdens samlede udbud skal tilpasses, før markedet og priserne genoprettes. Dette nummer af Tidsskrift for Landøkonomi omhandler også landbrugets tilpasning om end i et noget bredere perspektiv. 82
7 Første artikel beskæftiger sig med arrondering det vil sige markernes/jordloddernes afstande fra bygninger, samt deres indbyrdes placering, størrelse og form. Artiklen, som har titlen arrondering af landbrugsjord i Danmark er skrevet af Jakob Vesterlund Olsen, Mikkel Bojesen og Jesper S. Schou, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. I denne artikel præsenteres første del af resultaterne fra et projekt om arrondering af landbrugsjord i Danmark. Der gives først en introduktion til arrondering set i en historisk sammenhæng, og herefter beskrives og diskuteres de problemer, som knytter sig til landbrugsbedrifternes arrondering. Endeligt præsenteres en række tanker om, hvordan sammenhængen mellem arrondring og bedrifternes produktionsomkostninger og produktivitet kan belyses, og til sidst perspektiveres arbejdet i forhold til de aktuelle initiativer om jordfordeling og arrondering. Den næste artikel bidrager meget til bl.a. Landhusholdningsselskabets formål med at skabe debat om og i landbruget. Artiklen, Landbrugets fremtid: Hvor står vi? Hvad vil landbruget selv? er skrevet af Søren Kjeldsen-Kragh, professor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi,. I artiklen tages der udgangspunkt i påstanden om, at landbrugserhvervet ikke lever op til de krav og forventninger, som man med rimelighed kan stille. Dernæst ser artiklen på det syn, som landbrugserhvervet selv har med hensyn til fremtiden. Artiklen slutter bl.a. af med spøgsmålet om, hvorvidt landbrugets selvforståelse virker blokerende for nytænkning, som kan vise ind i fremtiden. De kortsigtede økonomiske problemer skygger ofte for det mere langsigtede perspektiv. Artiklen følges op af to artikler af samme forfatter i de efterfølgende numnre af Tidsskrift for Landøkonomi - men det er håbet, at artiklen giver anledning til yderligere indspark i debatten. Den næste artikel, Ø-specialiteter - et terroir på dansk, er skrevet af Laurids Siig Christensen, Smagen af Danmark & Småøernes Fødevarenetværk. I artiklen tages der udgangspunkt i, at de EU-godkendte egnsmærkebeskyttelser aldrig har haft nogen stor udbredelse i dansk fødevareproduktion. Ø-specialiteter er et nyt terroir-begreb, som bl.a. søger at fremme en fødevareproduktion, som i højere grad tilpasses forskellene i naturgivne vilkår. Dermed opnås potentielt en større bæredygtighed og kvalitet, som er forskellig fra de traditionelle produkter. Ø-specialiteter er udviklet med det sigte at fremme diversifikation og bæredygtighed i fødevarelandskabet. Det er skabt i Danmark og søges udviklet til et internationalt anerkendt terroir-begreb. Den næste artikel, Frihandelsspil for dansk svinekød i Japan, er skrevet af stud.oecon.agro. Jens Toksvig Bjerre i forbindelse med et praktikophold på Den Danske Ambassade i Japan. Artiklen tager udgangspunkt i, at Japan i mange år har været et kernemarked for dansk svinekød og står for en solid andel af Danmarks handelsoverskud. I nær fremtid ventes markedsadgangen til Japan at blive ændret radikalt. En EU-Japan frihandelsaftale er næsten færdigforhandlet, og samtidig er Japan et af de lande, som i år underskrev TPP-aftalen, hvor 12 stillehavslande incl. USA, Canada og Mexico har indgået en frihandelsaftale. På det seneste er der opstået udfordringer, som kan påvirke frihandelsaftalernes eksistens og 83
8 starttidspunkt. Aftalernes udfald vil have markant betydning for eksporten af dansk svinekød til Japan, og i artiklen opstilles der flere mulige scenarier for den fremtidige udvikling. Den næste artikel har emnet: Produktion og afsætning af nicheprodukter - muligheder m.h.t. Lammefjordsgrønsager. Artiklen er en udløber af Jonas Jensens virksomhedslederopgave på Landbrugsskolen Sjælland. I artiklen tages der udgangspunkt i, at grønsagsproduktionen på Lammefjorden er meget specialiseret, men alligevel er afregningsprisen til landmanden begrænset og ligger sig tæt på nulpunktet for driftsøkonomisk balance og til tider under. Gulerødder og kartofler fra Lammefjorden har fået en officiel og beskyttet egnsmærkebetegnelse. Egnsmærker opnår generelt en merpris på pct. Det er dog bemærkelsesværdigt, at landmanden kun har omkring 13 pct. af forbrugerkronen på Lammefjordskartofler. Her er der tale om unikke produkter, hvor det i praksis udelukkende er landmanden og landmandens placering og produktion, som skaber de unikke produkter. Den efterfølgende artikel har titlen: Forbrugerkronen og økologiske varer: Hvem får merprisen? Baggrunden er, at landmandens andel af forbrugerkronen i de fleste tilfælde er størst på de økologiske varer. Dette er forventeligt, da den egentlige værdiforøgelse ved produktion af økologiske varer sker i landmandsleddet. Det ses dog også, at priserne på økologiske fødevarer i detailleddet i flere tilfælde er betydeligt højere, end hvad dyrere råvarer i landmandsleddet samt moms kan forklare. Det tyder således på, at styk-avancen i værdikæde-leddene efter landmændene er større på økologiske varer end på konventionelle varer. Den sidste artikel har titlen, Den danske produktion af dybfrosne grønsager: Udvikling, struktur og resultater. Bagrunden for artiklen er, at den danske produktion af dybfrosne grønsager - hvor især dybfrosne ærter dominerer - var stor og betydningsfuld frem til midten af 1990 erne. Siden er dyrket areal, produktion, afsætning, markedsandele og international konkurrenceevne forringet, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Sektoren er blevet konsolideret og siden opkøbt af en stor europæisk aktør, men indtjeningen har aldrig indfriet forventningerne. Andre lande i og uden for Europa har samtidig øget deres markedsandele. I artiklen identificeres en række problemer og årsager, som kan forklare udviklingen, og som i et vist omfang kan bruges som erfaringsgrundlag i andre eksempler. God læselyst. Ph.D., cand. agro. & merc. Henning Otte Hansen (ansvarshavende redaktør) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, 84
University of Copenhagen. Hvordan tilpasser dansk landbrug sig til de faldende priser? Hansen, Henning Otte. Published in: Tidsskrift for Landoekonomi
university of copenhagen University of Copenhagen Hvordan tilpasser dansk landbrug sig til de faldende priser? Hansen, Henning Otte Published in: Tidsskrift for Landoekonomi Publication date: 2016 Document
Læs mereTIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI
TIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI NR. 1 APRIL 2014 201. ÅRGANG 1 Ansvarshavende redaktør * Seniorrådgiver Henning Otte Hansen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Redaktionsassistent * Lars Jørgensen Institut
Læs mereTIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI
TIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI NR. 1 MARTS 2016 202. ÅRGANG 1 Ansvarshavende redaktør * Seniorrådgiver Henning Otte Hansen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Redaktion * Professor Carsten Daugbjerg
Læs mereTIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI
TIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI NR. 2 SEPTEMBER 2015 201. ÅRGANG 71 Ansvarshavende redaktør * Seniorrådgiver Henning Otte Hansen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Redaktionsassistent * Lars Jørgensen
Læs mereTIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI
TIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI NR. 3 DECEMBER 2015 201. ÅRGANG 145 Ansvarshavende redaktør * Seniorrådgiver Henning Otte Hansen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Redaktion * Professor Carsten Daugbjerg
Læs mereKøbenhavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereEfterårskonference. Udfordringer og muligheder for fremtidens landmænd frem mod uddeling af agrarøkonomprisen
Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Efterårskonference Mandag den 13. november 2017 på KU Science (tidligere Landbohøjskole) Bülowsvej
Læs mereEffekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereSådan forbedrer vi konkurrenceevnen
Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det
Læs mereLandbrugets fremtidsmuligheder
Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og
Læs mereHar dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?
Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias
Læs mereDanske landmænd dur ikke til at tjene penge
Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-
Læs mereDen strukturmæssige ramme status og pejlemærker
Den strukturmæssige ramme status og pejlemærker Efterårskonference 2017 13. november Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet KU Science Den strukturmæssige
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereFrøavlens fremtid i Danmark
Frøavlens fremtid i Danmark 8. oktober 2008 DLF-TRIFOLIUM-konference Henning Otte Hansen Fødevareøkonomisk Institut (hoh@foi.dk) Indhold 1. Vil høje kornpriser være en trussel mod dansk frøavl i fremtiden??
Læs mereIndhold. Fremtidens landbrug. Landbruget og kvægsektoren i 2025? Gns. antal malkekøer pr. bedrift. Bedrifternes størrelse heltid og deltid
Indhold Fremtidens landbrug Landbruget og kvægsektoren i 2? Strukturen i 2? Tendenser og trends Rammevilkårene i 2? På længere sigt? 12 visioner eller mål for landbruget i 2 Kvæg-kongres Mandag den 1.
Læs mereHvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre?
Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre? November 215 Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet KU Science Hvad lærte vi af
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereKøbenhavns Universitet. Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereStigende fødevarepriser hvad sker der nu?
29. september 2008 KLJ, LNI Stigende fødevarepriser hvad sker der nu? De markante globale prisstigninger på råvarer i fødevareproduktionen har skabt betydelig opmærksomhed. I nærværende notat vil der gives
Læs mereCrises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Årgang 200 Hansen, Henning Otte. Published in: Tidsskrift for Landoekonomi. Publication date: 2014
university of copenhagen University of Copenhagen Årgang 200 Hansen, Henning Otte Published in: Tidsskrift for Landoekonomi Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereFremtidens landbrug bliver Big Business
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-
Læs mereVORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W
VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,
Læs mereLandbrugets globale *47 udvikling
Landbrugets globale *47 udvikling Den globale udvikling for et bæredygtigt landbrug, der skal producere nok mad, energi og industriråvarer til en stadig markant stigende verdensbefolkning Henning Otte
Læs mereStrukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser
Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser Efterårskonference 216 23. november Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereDEN DANSKE PELSSEKTOR
DEN DANSKE PELSSEKTOR Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Den danske pelssektor er Danmark mest konkurrencedygtige erhverv. Danmark
Læs mereVærditilvækstseminaret - d. 20. november
Værditilvækstseminaret - d. 20. november Stampenborg Specialkonsulent William S. Andersen Deltagere 6 landmænd 9 DLBR 3 Landbrugsskolerne 7 VFL Deltagere fra VFL i dag Gustaf Bock Birgitte Wulff Mikaelsen
Læs mereProduktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs mereKøbenhavns Universitet. Landbrugets økonomiske situation og udfordringer Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2011
university of copenhagen Københavns Universitet Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen, J. M., (2011).,
Læs mereVækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?
Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereHvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg
Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereForbrugerkronen Hansen, Henning Otte
university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,
Læs merePriskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel
riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks
Læs mereJordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen
Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på
Læs mereLandbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?
Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? På mange områder er landbrugets udvikling forudbestemt! Landbruget følger nogle udviklingstendenser, som er globale, eller som er sikre historiske og vedvarende.
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs mereFødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereSTRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG
STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig
Læs mereNotat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereFlest SDO-baserede realkreditlån
NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab arrangerer sammen med Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi, Københavns universitet. Efterårskonference
Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab arrangerer sammen med Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi,
Læs mere27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?
27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereDet økologiske marked
Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter
Læs mereDansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis
university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereDansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.
Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs mereAfkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael
university of copenhagen Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen, J. M., (2011)., Nr. 1/1-01, 4 s., jun.
Læs mereHar dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereHermed fremsendes et eksemplar af Herrens Mark Nr. 4 med undertitlen Nettet og Synden, som netop er udkommet.
Kirkeudvalget 2010-11 KIU alm. del Bilag 16 Offentligt PRESSEMEDDELELSE / FØLGESKRIVELSE Hermed fremsendes et eksemplar af Herrens Mark Nr. 4 med undertitlen Nettet og Synden, som netop er udkommet. Herrens
Læs merePROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors
PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et
Læs mereSelvejet i dansk landbrug er en historisk udvikling slut?
Selvejet i dansk landbrug er en historisk udvikling slut? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Udgangspunktet
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereØkonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark
Økonomisk analyse 11. juni 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark Kina har de seneste 20 år haft en
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereDen produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis
university of copenhagen Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mere20.02 2015 Kristian V. Skov Pedersen samt William S. Andersen SÆT OMVERDENSANALYSEN I SPIL - ET BLIK PÅ FREMTIDENS UDVIKLINGSPARAMETER
20.02 2015 Kristian V. Skov Pedersen samt William S. Andersen SÆT OMVERDENSANALYSEN I SPIL - ET BLIK PÅ FREMTIDENS UDVIKLINGSPARAMETER PROJEKTET: SÆT OMVERDENSANALYSEN I SPIL Projektets formål: Flere landmænd
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mere- Konsekvenser for dansk landbrug
De økonomiske konsekvenser af EU-reformen - Konsekvenser for dansk landbrug Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereVurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt Schou, Jesper Sølver Publication date: 2017 Document Version
Læs mereEksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne
Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk
Læs merePolitik og marked (COP)
Politik og marked (COP) Professor Carsten Daugbjerg, AU, projektleder Lektor Jan Holm Ingemann, AaU Professor Gert Tinggaard Svendsen, AU PhD student Yonatan Schvartzman, AU Adjunkt Kim M. Sønderskov,
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereJordbrugets indtjening og udfordringer
Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereForpagtning af nød og lyst
Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereDet skandinaviske boligmarked
NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene
Læs mereKvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document
Læs mereNotat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte
university of copenhagen University of Copenhagen Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte Publication
Læs mereFødevareproducenter - Hvad har VFL egentlig greb om!
Fødevareproducenter - Hvad har VFL egentlig greb om! Chefkonsulent Gustaf Bock Samsø Fødevarenetværk 4. december 2013 Agro Food Park Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereGM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF?
GM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF? Peter Sandøe og Jesper Lassen Center for Bioetik og Risikovurdering Københavns Universitet, LIFE www.bioethics.life.ku.dk PROBLEM Indtil 2005 politisk
Læs mere- og kan rådgivningssystemet levere
Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger
Læs mereFremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereInternasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer
Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereEr Dansk markbrug klædt på til år 2023?
Er Dansk markbrug klædt på til år 2023? Nyborg Strand Tirsdag den 11. oktober 2008 Seniorrådgiver Morten Gylling gylling@foi.dk Seniorrådgiver Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Dias 1 Udgangspunkt DK markbrug
Læs mereSådan lægger du dig i selen - for at være den bedste!!
Sådan lægger du dig i selen - for at være den bedste!! v. Ulrik Simonsen Driftsøkonomikonsulent Kolding Herreds Landbrugsforening 7634 1700 / uls@khl.dk Dansk Holstein-Aftenmøde Mandag den 28. februar
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereSpis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH
Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille
Læs mere