indholdsfortegnelse indholdsfortegnelse

Transkript

1

2

3 indholdsfortegnelse indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Systematik i førstehjælpen Førstehjælpens 4 hovedpunkter Stands ulykken Nødflytning Livreddende førstehjælp Bevidstløshed... 9 Stabilt sideleje Basal genoplivning Blokering af luftvejene Blokering af luftvejene hos børn Shock Blødninger Forbrændinger Tilkald hjælp Almindelig førstehjælp Psykisk førstehjælp Brud på knogler Brud på nakke, ryg og bækken Slag mod hovedet Færdselsulykker, færdselsuheld og bevægelsesenergi Styrthjelme Særlige faremomenter ved færdselsuheld Særlige forhold ved færdselsuheld Forebyggelse af færdselsuheld Ætsninger Forgiftninger El ulykker Sygdomme og førstehjælp Flere tilskadekomne/prioritering Katastrofer Basal genoplivning til børn Hjertestarter Førstehjælp og etik

4 SYSTEMATIK I FØRSTEHJÆLPEN Systematik i førstehjælpen Der er forskellige former for systematik i førstehjælpen. De tjener alle til at give generelle retningslinjer og huskeregler for førstehjælpen, så førstehjælperen kommer godt i gang. Overlevelseskæden Overlevelseskæden er tegnet herunder. Den beskriver en kæde af handlinger, som fremmer overlevelse ved akut hjertestop. ABC-reglen ABC-reglen er en metode til at skaffe sig overblik over den tilskadekomnes tilstand: A = Airways (luftveje) B = Breathing (åndedræt) C = Cirkulation (blodkredsløb). Førstehjælpens 4 hovedpunkter Den vigtigste systematik er førstehjælpens 4 hovedpunkter, som er en fremgangsmåde og en igangsætter for førstehjælperen. Når en ulykke sker, er det vigtigt at få taget det første skridt og derved komme i gang med at yde førstehjælp. Førstehjælpens 4 hovedpunkter fortæller, hvad du skal gøre først (standse ulykken), og hvordan du kommer videre (livreddende førstehjælp). Denne bog er bygget op over førstehjælpens 4 hovedpunkter. 2

5 FØRSTEHJÆLPENS 4 HOVEDPUNKTER Førstehjælpens 4 hovedpunkter Førstehjælpens 4 hovedpunkter er den fremgangsmåde, som du anvender for at komme i gang med førstehjælpen og for at give førstehjælpen i den rigtige rækkefølge. Stands ulykken Stands ulykken (overblik og sikring) ved f.eks. at: Udsætte advarselstrekant Slukke ild Afbryde strøm Nødflytte en tilskadekommen. Livreddende førstehjælp Giv livreddende førstehjælp ved f.eks. at: Stoppe en kraftig blødning Lægge en tilskadekommen i stabilt sideleje Afhjælpe alvorlig blokering af luftvejene Give hjerte-lunge-redning. Alarmering Alarmer ved at ringe Almindelig førstehjælp Giv almindelig førstehjælp mens du venter på ambulancen, f.eks. ved at: Tale med den tilskadekomne Beskytte den tilskadekomne mod vejrliget Lægge forbinding Give psykisk førstehjælp. 3

6 Stands ulykken Det første du skal gøre, når du kommer til et ulykkessted, er at standse ulykken. Overblik Det er af stor betydning for den videre førstehjælp, at du fra starten skaber dig et overblik over situationen. Dermed bliver du bedst i stand til at planlægge førstehjælpen, alarmere korrekt og tage hensyn til risici. Stands ulykken Du skal således se, hvor mange, der er kommet til skade, om der er fare for dig selv eller andre på uheldsstedet, om der skal tilkaldes hjælp og evt. hvilken form for hjælp. Sikring Du skal altid tænke på at beskytte dig selv, de andre hjælpere og tilskuere samt de tilskadekomne. Ved et færdselsuheld skal du f.eks. sætte advarselstrekanter op. På landevej mindst 50 m fra uheldsstedet og på motorvej mindst 100 m fra uheldsstedet. Andre måder at standse ulykken på er f.eks. at trække en druknet op af vandet, at afbryde strøm ved el-ulykker, at afbryde kørende maskiner eller at nødflytte den tilskadekomne. Hvis du kommer til stede kort efter, at en brand er opstået, kan du ofte slukke den med en ildslukker. Anbefalet størrelse for en ildslukker i en bil er 2 kg. pulver. Du kan også anvende en bil som afspærring. Tænd advarselsblinket og anbring den i god afstand fra f.eks. tilskadekomne på kørebanen, så den spærrer for anden færdsel. 4

7 Stands ulykken Vær forberedt Du bør altid have følgende i dit hjem og i sommerhuset: Førstehjælpstaske med forbindinger En godkendt ildslukker (6 kg eller større) Røgalarmer. Du bør altid have følgende i din bil: Førstehjælpstaske med forbindinger, måske antishock-tæpper, og life-key En godkendt ildslukker (ikke under 2 kg) Seleskærer Trafikvest Advarselstrekant Batterilygte Tæppe. Nødflytning af en tilskadekommen En tilskadekommen må kun flyttes i nødstilfælde. Flyttes han, kan skaden blive værre. Knoglebrud kan f.eks. medføre blødninger, og nakke- og rygskader kan give varige men i form af lammelser og smerter. I nogle situationer er det imidlertid så farligt at lade den tilskadekomne forblive på stedet, at du må se bort fra risikoen ved at flytte ham (liv før førlighed). Flyt disse tilskadekomne: En bevidstløs skal kontrolleres for vejrtrækning og lægges i stabilt sideleje, hvis han trækker vejret normalt. Tilskadekomne uden normal vejrtrækning skal have hjertelunge-redning. De lægges på ryggen på et fast underlag. I andre situationer skal du undlade at flytte den tilskadekomne, medmindre risikoen for yderligere skade er større end risikoen ved nødflytning. 5

8 Stands ulykken Nødflytning Hvis det er nødvendigt at flytte en tilskadekommen, skal nødflytningen foretages sådan, at du skåner både dig selv og den tilskadekomne mest muligt. Det vil være en fordel at være 3-4 hjælpere til nødflytningen, navnlig hvis der er risiko for brud på nakke og rygsøjle (se side 34). Er du alene, så er nødflytning en fysisk krævende opgave, hvor du løber en risiko for at skade din ryg. Her vises en metode, som er skånsom for dig, men som også gør dig i stand til at flytte en tilskadekommen, selv om du er alene. Læg dig på knæ - meget tæt på den tilskadekomne. Løft den tilskadekomnes hoved og overkrop, mens du samtidig presser dine knæ ind under ham. Skub den tilskadekomnes overkrop fremad som vist på tegningen. 6

9 Stands ulykken Når den tilskadekomne sidder, rækker du dine arme frem langs hans brystkasse og tager med begge hænder fat i hans ene arm. Sæt dig på hug (bliv evt. siddende med knæene mod underlaget) og læn dig bagover, til den tilskadekomne glider over underlaget. Flyt dig lidt mere bagud og flyt ham igen en smule. Bliv ved sådan, til den tilskadekomne er flyttet tilstrækkeligt langt væk. Du skal skåne din ryg. Du bør kun rejse dig helt, hvis den, du skal flytte, kun vejer ganske lidt. Ved nødflytning af tilskadekomne førere og passagerer fra biler bør der være flere hjælpere. Det er navnlig vigtigt at sikre, at der er en ekstra hjælper til at støtte den tilskadekomnes hoved i neutralstilling under flytningen (se mere om det på side 35). 7

10 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Livreddende førstehjælp Livreddende førstehjælp er sikring af vejrtrækning og blodkredsløb. Du giver livreddende førstehjælp: Når du giver førstehjælp til bevidstløse (se næste side). Når du giver hjerte-lunge-redning (se side 13). Når du afhjælper alvorlig blokering af luftvejene (se side 16). Når du forebygger shock (se side 21). ABC-reglen (side 2) bruges til at skaffe overblik over den tilskadekomnes vejrtrækning og blodkredsløb og omfatter: A. Skabe frie luftveje (airways) B. Vejrtrækning/indblæsning (breathing) C. Cirkulation/brystkompressioner (circulation). Livsvigtig ilttransport Ilttransporten til hjernen er betinget af, at en tilskadekommen trækker vejret, og at blodet cirkulerer i kroppen. Hjernen lider uoprettelig skade ved iltmangel i mere end 4-6 minutter. På den korte tid er det kun undtagelsesvis muligt at få en ambulance til stede. En person med hjertestop er fuldstændig afhængig af, at du som førstehjælper giver hjerte-lunge-redning. Hjernen tager skade, hvis den er uden iltforsyning i mere end 4-6 minutter, og personen vil dø. Livsvigtig ilttransport: Vejrtrækning og blodkredsløb skal fungere, ellers lider hjernen uoprettelig skade. 8

11 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Bevidstløshed Det er farligt at være bevidstløs. En bevidstløs kan ikke hoste eller på anden måde reagere, hvis han f. eks. har noget i halsen. Når en bevidstløs ligger på ryggen, kan tungen synke tilbage og blokere for vejrtrækningen. Da den bevidstløse ikke kan reagere, kan han dø af det. Det samme kan ske, hvis f.eks. blod og spyt løber ned i halsen. Ved at skabe frie luftveje sikrer du, at tungen ikke hindrer vejrtrækning. Du skaber frie luftveje ved at bøje hovedet bagover og løfte hagen, som vist på tegningen. Det medfører, at tungen automatisk løftes fra halsen, så den ikke kan hindre vejrtrækning. Førstehjælp til bevidstløse En tilskadekommen er bevidstløs, hvis han ikke reagerer, når du taler til ham og rusker i ham. Bevidstløshed er en livsfarlig tilstand. Du skal derfor altid tilkalde en ambulance, når du finder en bevidstløs tilskadekommen. Hvis en bevidstløs har normal vejrtrækning, skal han lægges i stabilt sideleje. Se i øvrigt side 11 og 12 om basal genoplivning, hvor det beskrives, hvordan du konstaterer, om en tilskadekommen er bevidstløs og har normal vejrtrækning. 9

12 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Stabilt sideleje Hvis den bevidstløse har normal vejrtrækning, skal du lægge ham i stabilt sideleje, inden du ringer for at tilkalde en ambulance. Læg den tilskadekomnes nærmeste arm vinkelret ud fra kroppen som vist på tegningen. Læg hans fjerneste arm over brystet og hold bagsiden af hånden mod nærmeste kind. Bøj fjerneste ben i hofte og knæ. Træk i det bøjede ben, så den tilskadekomne rulles over mod dig selv. Tilpas det bøjede ben, så både hofte og knæ er tilnærmelsesvist i rette vinkler (90 0 ). Læg hovedet bagover med hånden under kinden. Derved sikrer du frie luftveje. Kontroller nu igen vejrtrækning og undersøg derefter regelmæssigt, om der stadig er normal vejrtrækning. 10

13 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Basal genoplivning Basal genoplivning er en procedure - en række ting, som du skal gøre for at redde en person med hjertestop. Basal genoplivning kan udføres på samme måde på voksne og børn. Se dog det specielle afsnit om børn på side 55. Når du giver basal genoplivning til en voksen, skal han altid ligge på et fast underlag (aldrig i f.eks. en seng). Stands ulykken Du skal skabe sikkerhed for den tilskadekomne og for dig selv ved at standse ulykken. Se side 4. Tal og rusk Kontroller, om den tilskadekomne er bevidstløs: TAL til ham. Spørg f. eks. med høj stemme, om der er noget galt. RUSK i ham. Tag fat i hans skuldre og rusk forsigtigt. Reagerer han ikke, er han bevidstløs. Råb om hjælp Hvis en anden person er i nærheden, så bed ham om at vente, hvis du skulle få brug for hans hjælp. Hvis du er alene, så råb højt for at tilkalde dig opmærksomhed, men uden at forlade den tilskadekomne. 11

14 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Frie luftveje Når du har konstateret, at en tilskadekommen er bevidstløs, skal du sikre dig, at han har frie luft veje. Læg den tilskadekomne om på ryggen. Læg den ene hånd på hans pande og bøj forsigtigt hans hoved bagover. Løft hagen ved hjælp af to fingre fra den anden hånd, som du lægger under hagespidsen. Se, føl og lyt Du skal herefter kontrollere, at han har normal vejrtrækning. Det gør du ved at udføre Se-Føl-Lyt som vist på tegningen til højre. Du skal udføre Se-Føl-Lyt, til du med sikkerhed konstaterer normal vejrtrækning eller i op til 10 sekunder. Se, om brystkassen hæver sig. Føl på din kind, om den tilskadekomne puster på dig. Lyt efter normal vejrtrækning. Bemærk, at gisp og hostelyde (der ofte optræder nogle minutter efter et hjertestop) ikke er normal vejrtrækning. Er du i tvivl om, hvorvidt der er normal vejrtrækning, så skal du reagere, som om der ikke er normal vejrtrækning. Konstaterer du normal vejrtrækning, skal du lægge den tilskadekomne i stabilt sideleje (side 10). Hvis du er alene, og hvis der ikke allerede er alarmeret, så skal du nu ringe for at tilkalde en ambulance, inden du giver hjerte-lunge-redning. 12

15 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Hjerte-lunge-redning En kombination af brystkompres-sioner og indblæsninger kaldes hjerte-lunge-redning. Brystkompressioner Hvis der ikke er normal vejrtrækning, skal du give 30 brystkompressioner (hjertemassage). Brystkompressioner udføres med den tilskadekomne liggende fladt på ryggen på et fast underlag. Brystbenet presses rytmisk ned mod rygraden. Dette får blodet til at løbe ud af hjertet og rundt i kroppen. Placer håndroden på din ene hånd midt på brystbenet nederste halvdel. Placer håndroden på din anden hånd over den første og flet fingrene. Placer dig med strakte albuer, så dine skuldre er lige over den tilskadekomnes bryst. Tryk brystbenet mindst 5 cm ned (højest 6 cm). Løsn så trykket fuldstændigt, men uden at miste kontakten med den tilskadekomnes bryst. Giv 30 brystkompressioner med en hastighed på mindst 100 gange pr. minut (højest 120 gange). Det vil ofte hjælpe dig at tælle højt: 1 og 2 og 3 og

16 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Indblæsninger Brystkompressioner skal helst kombineres med indblæsninger. Efter 30 brystkompressioner skal du give 2 indblæsninger (kunstigt åndedræt). Sørg fortsat for at have frie luftveje (hovedet tilbage og hagen løftet). Brug fingrene på den hånd, der holder hovedet tilbage, til at klemme næsen sammen. Brug den anden hånd til at holde hagen løftet, dog sådan at hans mund er åben. Tag en normal indånding, anbring dine læber rundt om den tilskadekomnes mund, så de lukker helt tæt. Ånd ud og blæs i den tilskadekomne i ca. 1 sekund. Hvis din første indblæsning ikke får brystkassen til at hæve sig som ved normal vejrtrækning, skal du gøre følgende inden dit næste forsøg: Tjek den tilskadekomnes mund, og fjern en evt. synlig forhindring. Tjek igen, at hovedet er lagt tilstrækkeligt langt tilbage, at hagen er løftet, og at munden er åben. Gør kun 2 forsøg på indblæsninger, inden du fortsætter med brystkompressioner. Hvis det er muligt, så kig ned langs en linje over den tilskadekomnes brystkasse for at se om brystkassen hæver sig ved hver indblæsning. Hver indblæsning bør være tilstrækkelig til, at den tilskadekomnes brystkasse hæver sig som ved en normal vejrtrækning. Fasthold frie luftveje, tag din mund væk fra tilskadekomne, så han kan ånde ud, og så brystkassen kan sænke sig. Tag en ny indånding, og gentag, til du har givet 2 indblæsninger i alt. 14

17 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Blæs ikke for hårdt Blæs ikke for hårdt eller for længe, da det kan presse luft ned i den tilskadekomnes mavesæk i stedet for i lungerne. Luft i mavesækken forårsager opkastning. Fortsæt med 30:2 Fortsæt med skiftevis 30 brystkompressioner og 2 indblæsninger, til der kommer normal vejrtrækning, til professionel hjælp (ambulancepersonalet) overtager, eller til du er så udmattet, at du ikke kan fortsætte. Hvis du ikke er i stand til eller ikke ønsker at give indblæsninger, så giv kun brystkompressioner. Hvis du kun giver brystkompressioner, skal disse gives uden pauser med en hastighed på mindst 100 pr. minut. Stop kun for at tjekke den tilskadekomne, hvis han begynder at trække vejret normalt. Pauser skal være korte Skift hurtigt mellem brystkompressioner og indblæsning, og gør i øvrigt pauser i brystkompressionerne så korte som muligt. Dermed opnår du den mest effektive Hjertelunge-redning Flere hjælpere Er der flere hjælpere til stede, bør I skiftes til at give hjerte-lunge-redning, sådan at en ny hjælper overtager efter hver ca. 2 minutter. Basal genoplivning af børn Basal genoplivning af børn er baseret på principperne for basal genoplivning af voksne. Når børn har behov for basal genoplivning, skyldes det næsten altid åndedrætsstop, og kun sjældent hjertestop. Derfor bør fremgangsmåden for basal genoplivning ændres lidt i forhold til voksne, så der startes med 5 indblæsninger i stedet for brystkompressioner og først alarmeres 1 minut efter, at basal genoplivning er påbegyndt (hvis førstehjælperen er alene). Barnets mindre kropsstørrelse betyder, at der er lidt andre forskelle. Der skal ikke trykkes så hårdt som på voksne, og der blæses evt. over både næse og mund. Se den særlige basale genoplivning til børn på på side

18 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Blokering af luftvejene Hvis en person får noget galt i halsen, så er det generende, men som regel noget forbigående og ufarligt. Kan personen tale, hoste og trække vejret (omend med besvær), kaldes det en delvis blokering og kræver ikke egentlig førstehjælp. Delvis blokering: Personen kan selv trække vejret, tale og hoste. Førstehjælp: Opfordre personen til at hoste Observere. Spærres luftvejene, sådan at personen ikke kan tale, hoste eller trække vejret, så er der tale om en alvorlig blokering, som er livsfarlig. Der behøver ikke være tale om noget skarpt eller spidst, som for eksempel fiskeben. Et stykke kød, et bolche eller lignende kan også blokere luftvejene. Personen vil få blå læber og vil på et tidspunkt blive bevidstløs, medmindre det lykkes at afhjælpe blokeringen af luftvejene. Alvorlig blokering: Personen kan ikke trække vejret, tale eller hoste. Førstehjælp: 5 slag i ryggen 5 bugkompressioner Alarmering Hjerte-Lunge-Redning. Delvis blokering Ved en delvis blokering af luftvejene skal du opfordre personen til at hoste og blive hos ham, indtil situationen igen er normal. Du skal ikke slå i ryggen eller på anden måde prøve at yde førstehjælp. 16

19 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Alvorlig blokering Ved en alvorlig blokering skal du stille dig bag personen ved hans ene side som på tegningen. Støt ham med din ene hånd på hans bryst og lad ham bøje sig godt forover, sådan at det, der blokerer luftvejene, kommer ud af munden, hvis det kommer løs, og ikke ender nede i halsen igen. Giv ham op til 5 kraftige slag mellem skulderbladene. Slå med hånd roden. Tjek efter hvert slag, om personen er begyndt at trække vejret. Hvis det ikke hjælper, skal du give 5 tryk i bughulen (også kaldet bugkompressioner eller Heimlich metoden ). Stil dig bag personen og lad ham bøje sig fremover. Knyt din ene hånd som vist på tegningen og læg den på personens mave mellem navlen og den nederste del af brystbenet. Grib med den anden hånd om den første og tryk indad og opad i kraftige stød. Pas på ikke at trykke for tæt på brystbenet, idet du kan knække sværdbenet og beskadige leveren (som ligger lige under sværdbenet). 17

20 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Hvis du har trykket 5 gange i bughulen og det stadig ikke er lykkedes at fjerne det der blokerer, skal du fortsætte med skiftevis 5 slag i ryggen og 5 bugkompressioner. Fortsæt indtil personen begynder at trække vejret, eller evt. bliver bevidstløs. Hvis du kan se fremmedlegemet i munden, må du gerne kroge det ud med en finger, men du skal passe meget på, at du ikke skubber fremmedlegemet længere ned i halsen. Bliver personen bevidstløs Lykkes det ikke for dig at få fremmedlegemet ud, vil personen efter en tid blive bevidstløs. Du skal så: Ringe for at tilkalde ambulance. Give hjerte-lunge-redning, mens du venter på ambulancen. Ved bevidstløshed: Giv skiftevis 30 brystkompressioner og 2 indblæsninger. Altid skadestue efter bugkompressioner Selv om det er nødvendig førstehjælp, så er bugkompressioner en voldsom metode, der i visse tilfælde kan give skader på bryst eller ribben og på mave- og tarmsystemet. Derfor skal du altid sørge for, at personen kommer på skadestuen til kontrol, når der har været anvendt bugkompressioner. 18

21 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Blokering af luftveje hos børn Blokering af luftveje hos børn opstår ofte under leg og spisning. Åndedrætsbesvær med hoste, kvalme eller pibende åndedræt, lige efter at barnet har spist eller leget med små genstande, er tegn på blokering af luftvejene. Hvis barnet hoster effektivt, er der ikke behov for førstehjælp. Du skal blot blive hos det, og sikre dig, at det ikke bliver værre. Hvis barnets hoste ikke er effektiv, skal du råbe på hjælp, og gå i gang med førstehjælp, som er skiftevis 5 slag i ryggen og 5 brystkompressioner til spædbørn eller 5 bugkompressoner til børn. Slag i ryggen på et spædbarn Sid eller knæl og læg spædbarnet på maven på dit lår med hovedet nedad. Støt spædbarnets hoved ved at placere tommelfingeren på kæbebenets bagerste del i den ene side, og en eller to fingre fra den samme hånd på kæbebenets bagerste del i den anden side. Tryk ikke ii det bløde væv under spædbarnets kæbe, Giv op til 5 slag i ryggen med håndroden midt på ryggen mellem spædbarnets skulderblade. Kontroller effekten efter hvert slag. Slag i ryggen på et barn Anvend samme teknik som på voksne. Afhængig af barnets størrelse kan du stå eller knæle bag barnet, eller du kan placere det på dit lår som et spædbarn. Hjælper slagene ikke, skal du give brystkompressioner til spædbørn og bugkompressioner til børn. 19

22 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Brystkompressioner på spædbarn Vend spædbarnet om på ryggen, stadig med hovedet nedad. Støt med armen under spædbarnets ryg og hånden under spædbarnets baghoved. Giv op til 5 brystkompressioner. De gives på samme måde som ved hjerte-lunge-rednding, men kraftigere og i et langsommere tempo. Kontroller efter hver kompression, om der er kommet normal vejrtrækning. Bugkompressioner på et barn Stå eller knæl bag barnet og placer din arm under barnets arme og om barnets torso. Teknikken er som hos voksne, men trykket tilpasses barnets mindre krop. Fortsæt skiftevis med 5 slag og 5 brystkompresioner/bugkompressioner, til der kommer normal vejrtrækning, eller spædbarnet/barnet bliver bevidstløst. Bevidstløse spædbørn og børn Bliver barnet bevidstløst, skal det lægges ned på et fast underlag. Råb på hjælp, eller sende evt. en anden tilstedeværende for at alarmere. Hvis du er alene, må du ikke forlade barnet nu. Åben barnets mund og se efter synlige fremmedlegemer. Hvis et fremmedlegeme kan ses, må du gøre et enkelt forsøg på at kroge det ud med en finger. Giv 5 indblæsninger Hvis der ikke er respons (bevægelse, hoste, spontant åndedræt), gives brystkompressioner som ved basal genoplivning. Alarmer efter 1 minuts HLR, hvis det ikke allerede er sket. 20

23 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Shock Shock er betegnelsen for en tilstand med faldende blodtryk, der fører til kredsløbssvigt. Shock udløses af bl.a. blødninger og hjertesygdomme. Shock medfører, at hjernen og kroppens øvrige celler ikke får ilt i tilstrækkeligt omfang, og er en livsfarlig tilstand. Blødningsshock opstår, hvis en person mister meget blod. Jo hurtigere blodtabet sker, jo større er risikoen for shock. Bemærk, at en indre blødning kan være så voldsom, at den kan være livsfarlig - også selv om du ikke kan se en eneste dråbe blod. Symptomerne på shock er: Bleg hud Kold og fugtig hud (koldsved) Træthed og tørst Forvirring, bevidstheden svinder og bliver til bevidstløshed. Førstehjælp Førstehjælpen er at forebygge kredsløbssvigt og sikre iltforsyning til hjernen: Stands blødning Læg personen ned Lindre smerter, f.eks. ved at støtte beskadigede områder Beskyt mod klimaet (såvel varme som kulde) Giv psykisk førstehjælp. 21

24 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Blødninger De fleste blødninger (ikke pulsåreblødninger) kan begrænses eller helt stoppes ved at løfte det blødende sted så højt som muligt i forhold til hjertet. Er det ikke nok, vil en fast forbinding kunne standse blødningen. Blødninger har en psykologisk effekt. Blod får en skade til at se voldsom ud. Dæk derfor blødninger til for at give psykisk førstehjælp. Store og langvarige blødninger kan medføre shock. Se mere om shock på side 21. Forebyggelse Vær opmærksom på risikoen for at forurene et sår. Brug så vidt muligt sterile forbindinger og undlad at røre ved det sterile kompres. Du bør altid have en førstehjælpskasse i din bolig og din bil. I førstehjælpskassen skal bl.a. være sterile forbindinger og et trekantet tørklæde. Pulsåreblødning Stort blodtab påvirker ofte blodcirkulationen og kan få den tilskadekomne til at udvikle shock. Nogle store blødninger er synlige, mens andre er indre (ikke synlige) blødninger. dør, inden han kommer til en skadestue. Du kan kende en pulsåreblødning ved, at blodet sprøjter kraftigt og i stød (ikke en jævn blødning). Pulsåreblødninger kan relativt hurtigt give et stort og livstruende blodtab og kan bløde så voldsomt, at du ikke vil kunne standse blødningen med en almindelig fast forbinding. En pulsåreblødning kan i værste fald betyde, at den tilskadekomne 22

25 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Førstehjælp Læg straks din tommelfinger direkte i såret og tryk, indtil blødningen standser. Læg den tilskadekomne ned, hæv det blødende sted mest muligt. Du kan ofte standse en pulsåreblødning ved at anlægge en fast forbinding eller en trykforbinding. Det kan du gøre, hvis blødningen er midt på overarmen og nedad til hånden, eller fra lige over knæet og nedad til foden. Anlæg en fast forbinding ved hjælp af en kompresforbinding. Læg den stramt, men ikke så stramt, at den afsnører for blodomløbet. Hvis den ikke standser blødningen, så anlæg en trykforbinding. Trykforbinding En trykforbinding er en fast forbinding som beskrevet ovenfor, hvor der supplerende lægges en hård genstand direkte oven på den faste forbinding, du lige har lagt, og derefter en ny fast forbinding, som trykker den hårde genstand ind mod såret. Alle hårde genstande kan bruges, men en sten er ofte det bedste. Kan du ikke standse blødningen med en trykforbinding, skal du fortsætte med at trykke direkte i såret. Få evt. en anden eller den tilskadekomne selv til at hjælpe, så presset opretholdes, til ambulancen er fremme. 23

26 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Improviseret forbinding En kompresforbinding findes i de fleste førstehjælpskasser, men det er jo ikke sikkert, du har sådan en ved hånden. I stedet kan du bruge enhver form for stof, du måtte have, f.eks. et skjorteærme, et tørklæde eller et slips. På denne side vises et eksempel, hvor der anvendes et trekantet tørklæde. Fold tørklædet som vist på den øverste tegning. Læg først en rundtur om armen og drej så tørklædets to snipper, så der dannes en knude lige over såret. Læg en rundtur mere og bind som afslutning en knude lige over såret og den første knude. Uanset om du anvender kompresforbinding, tørklæde eller andet, så skal forbindingen være så stram, at blødningen standses. Den må dog ikke afsnøre helt for blodomløbet. 24

27 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Knebelpres Knebelpres anvendes kun, når en legemsdel er så ødelagt, evt. afrevet, at det ikke er muligt at standse blødningen ved at presse en finger i såret eller anlægge en trykforbinding. Ved knebelpres bindes f.eks. et stykke stof, et stykke reb eller en rem om legemsdelen løst sammen tæt over den afrevne legemsdel. Derefter stikkes en knebel (pind, stok eller lignende) ind i under stoffet/rebet, og der strammes ved at dreje knebelen netop så meget, at blødningen ophører. Anvend stof eller lignende, der er så bredt som muligt for at undgå at skære i hud og væv. Noter tidspunktet for anlæggelse af knebelpres. Skriv tidspunktet på tøj eller hud (f.eks. på hånd eller i pande). Den oplysning er nemlig vigtig for den tilskadekomnes videre behandling på hospitalet. Forbrændinger Enhver varmepåvirkning, der ødelægger huden, betegnes som forbrænding. Det er ligegyldigt, om varmepåvirkningen skyldes skoldning, berøring af varme flader eller påvirkning af ild. Udbredte forbrændinger medfører væsketab og kan forårsage udvikling af shock. Ved symptomer på shock skal du ringe for at tilkalde en ambulance. Førstehjælp Alle brandsår skal behandles med koldt vand. Du skal hurtigst muligt finde koldt/kuldslået vand, som skal hældes over det forbrændte sted, hold f.eks. en forbrændt hånd under den kolde hane. Når du får tid, kan du fjerne løstsiddende tøj, hvis det sidder i vejen, og du skal sikre, at vandet har en temperatur, så det føles behageligt køligt, men ikke koldt. 25

28 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Det er vigtigt at starte kølingen med koldt vand hurtigst muligt efter at forbrændingen er opstået. Derfor skal du ikke i første omgang tænke på vandets temperatur, men bare skynde dig at få hældt koldt vand på det forbrændte sted. Du må ikke afbryde kølingen, men skal holde det forbrændte sted i køligt vand, indtil smerterne ophører. Det varer mindst en halv time, men ofte 3 4 timer eller mere. Søg læge, hvis forbrændingen: Er en 1. grads forbrænding af meget stor udstrækning. Er en 2. grads forbrænding og: Er større end ca. en håndflade Dækker et led (f.eks. på en finger) Er tæt på et øje Er tæt på legemsåbninger (mund, næse, øre m.v.) Er cirkulær (hele vejen rundt om f.eks. en finger) Er i ansigtet. Er en 3. grads forbrænding. 1., 2. og 3. grads forbrænding Forbrændinger deles op i 3 grader: 1. grads forbrænding giver rød og øm hud. Solskoldning er en 1. grads forbrænding. 2. grads forbrænding giver vabler. 3. grads forbrænding ødelægger huden, nervebaner og måske også vævet under huden. 26

29 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Sluk ild i en person Hvis der opstår ild i en persons tøj, skal personen straks lægges ned. Ilden kvæles ved, at han rulles rundt på underlaget. Har du et tæppe eller en jakke, kan du bruge det til at slukke ilden med. Du skal tage fat i tæppet, sådan at dine hænder er dækket af tæppet, og dermed beskyttet mod varmen, og du skal nærme dig personen bagfra. Læg derefter tæppet rundt om personen. Læg ham ned og klap uden på tæppet (oppefra og ned), til ilden er slukket. Fjern tæppet forsigtigt og påbegynd køling med koldt vand. Forebyg forbrænding Køkkenet er det sted, hvor de fleste forbrændingsskader opstår. Sørg for, at kaffemaskine, varme gryder m.v. ikke står yderligt på et bord. Vær særlig opmærksom på børns færden i køkkenet, når der laves mad. Brændeovne er også farlige. Sørg for, at ovnen er sikret, så små børn ikke rører ved den. Det kan du f.eks. gøre ved at have et gitter foran ovnen. Vær særlig opmærksom, hvis du får besøg af børn, der ikke er vant til brændeovne. Brug sprittabletter i stedet for væs ker til optænding af grill og brænde ovne. 27

30 TILKALD HJÆLP Tilkald hjælp Når du skal tilkalde hjælp, skal du taste Du skal sige: Hvem du er Hvor ulykken er sket Hvad der er sket Hvor mange der er kommet til skade. Giv dig tid, til du er sikker på, at alarmoperatøren har fået alle oplysninger (lad alarmoperatøren slutte samtalen af). Hvis du bruger en mobiltelefon, behøver du ikke SIM-kort eller PINkode for at ringe Opkaldet er gratis, uanset om du ringer fra en fastnettelefon, mobiltelefon, telefonboks eller motorvejs telefon. Motorvejstelefoner står normalt med 2 km s mellemrum. De giver direkte forbindelse til Vejdirektoratet, som kan stille om til Alarmcentralen. På større veje og motorveje er der på kantpælene et nummer under kilometer angivelsen. På Alarmcentralen kan alarmoperatøren ud fra tallene på kantpælen finde ud af, hvor kantpælen står. På kantpælene på motorveje er der et lille blåt skilt med en pil, som viser vej til nærmeste motorvejstelefon. 28

31 ALMINDELIG FØRSTEHJÆLP Almindelig førstehjælp Almindelig førstehjælp er al førstehjælp, der ikke kan betegnes som livreddende, herunder psykisk førstehjælp. Du skal fortsætte med livreddende førstehjælp, men derudover kan du gøre meget andet for den tilskadekomne. Almindelig førstehjælp er f.eks.: At sætte plaster på eller lægge en forbinding. At lægge en armslynge ved forstuvning eller brud på arm. At rense småsår med vand og sæbe. At tildække sår og læsioner. Det er også almindelig førstehjælp at undersøge den tilskadekomne nærmere. Psykisk førstehjælp Man kan opleve forskellige former for psykiske reaktioner efter en ulykke. Det gælder både, hvis man har været direkte involveret i ulykken, og hvis man har været i nærheden af ulykkesstedet. Det er meget forskelligt, hvordan reaktionerne opleves, og hvor længe de varer. Der er dog nogle reaktioner, der ofte opstår for personer, der gennemgår en krise. Chok I den første tid efter en ulykke kan man opleve en mangel på følelsesmæssig reaktion og en følelse af uvirkelighed. Det kan være svært at forstå, hvad der er sket, og det er normalt, at personer, der har oplevet en ulykke, får en ændret tidsopfattelse, så tiden under selve ulykken enten huskes som meget lang 29

32 ALMINDELIG FØRSTEHJÆLP eller meget kort. Det kan føre til en følelse af skyld over ikke at have gjort nok for at hjælpe de personer, der kom til skade ved ulykken. Denne reaktion kommer ofte, selvom der reelt ikke var mulighed for at handle anderledes. velsesskyld: Hvorfor er det netop mig, der lever? Når der er gået et stykke tid fra ulykken skete, får nogle en følelse af at blive glemt. Familie og bekendte er ofte meget opmærksomme på at spørge til ulykken i tiden lige efter. Men har man oplevet en ulykke, er den ofte i bevidstheden i meget længere tid, end omgivelserne forventer. Sorg Efter en tid kan der komme en periode, hvor følelser som sorg, smerte og tristhed opstår. Disse følelser kan for nogle personer hænge sammen med en overle- Genoplevelse Det er normalt, at personer, der har været involveret i en ulykke, er påvirket af oplevelsen i lang tid efter ulykken, og at den stadig fylder meget i bevidstheden. Dette kan komme til udtryk i form at koncentrationsbesvær, angst, øget irritabilitet, lethed til gråd, søvnbesvær og gentagne tanker om ulykken. Efter at ulykken er sket Tal om ulykken Det er vigtigt at tale med andre om ulykken, om hvordan man har det og at tale meget om ulykkens forløb. For de fleste mennesker er det en meget stor hjælp til at komme gennem en krise. Gør dine omgivelser opmærksomme på, at du ved at fortælle om ulykken igen og igen bearbejder oplevelsen. 30

33 ALMINDELIG FØRSTEHJÆLP Respekter dine reaktioner Der findes ingen bestemte måder at reagere på efter en ulykke, og det er væsentligt, at du ikke benægter dine følelser og reaktioner. Og husk, at der ikke er en opskrift på, hvor lang tid det tager at bearbejde og komme over en krise. Det tager den tid, det tager. overkomme det, da det vil lette bearbejdningen af krisen. Også selvom det kan føles uoverkommeligt at være i selskab med andre mennesker. Tænk over, hvordan du ønsker, at andre skal omgås dig, og gør dem opmærksom på det. Bevar rutinerne Forsøg at opretholde en normal hverdag. Det kan være nærliggende at isolere sig, bl.a. fordi man ikke altid føler sig forstået af omgivelserne, og fordi det kan knibe med koncentrationen på arbejdet, i skolen el.lign. For langt de fleste vil det dog være bedre at fortsætte med at gå på arbejde, i skole, møde venner og familie i det omfang, man kan Professionel krisehjælp Hvis du ønsker at tale med en psykolog, kan du henvende dig til din egen læge, som herefter kan henvise dig til den rette krisehjælp. Du kan også vælge at henvende dig på skadestuen, hvor der ligeledes er mulighed for at få vejledning om, hvor du kan få hjælp. Hvis du har en familieforsikring, kan du undersøge, om den giver mulighed for hjælp. Endelig kan du kontakte Offerrådgivningen, hvor frivillige tilbyder samtale og rådgivning, bl.a. efter en trafikulykke. Kilde: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, brochuren: Tiden efter en ulykke. 31

34 SKELETTETS KNOGLER Brud på knogler Man taler om knoglebrud, uanset om knoglen er helt adskilt eller flækket og stadig hænger sammen. Som det ses på tegningen til højre, ligger både nervebaner (den grå) og pulsårer (den røde) tæt på de store knogler i arme og ben. Bevæges brudstedet, er der risiko for skader på nerver (manglende bevægelse og følelse), blodårer (blødning) og på vævet. Blødningerne kan være voldsomme, nogle gange livstruende, f.eks. ved brud på bækken, hofte og lår. Der kan være tale om indvendige blødninger, som ikke kan ses af førstehjælperen. Se side 34 om brud på nakke og ryg. Førstehjælp Et knoglebrud skal så vidt muligt forblive i findestillingen (og støttes i findestillingen). Hvis den tilskadekomne er bevidstløs, så er det vigtigste at sikre vejrtrækningen og blodcirkulationen (basal genoplivning), og så skal du ikke bruge tid på at støtte brudstedet. Er den tilskadekomne ved bevidsthed, skal du tale med ham og være opmærksom på hans smerter. Man taler om åbne brud, hvis huden over brudstedet er ødelagt, og om lukkede brud, når huden er hel over brudstedet. 32

35 SKELETTETS KNOGLER Skal den tilskadekomne nødflyttes, så gør det sådan, at personen har så få smerter som muligt. Støt brudstedet i findestillingen. Brug tæpper, jakker eller hvad du tilfældigvis har til din rådighed. Mens du understøtter brudstedet, skal du gøre dig umage for at fastholde brudstedet i findestillingen, så knoglestumper i bruddet ikke bevæges i forhold til hinanden. Armslynge Ved brud på en arm, ved forstuvning og ved muskel- og ledskader kan det være en fordel at støtte armen med en armslynge. Der anvendes et trekantet tørklæde, som vist på tegningerne herunder. Underarmen i armslyngen skal være en smule over vandret, hånden og fingrene skal være støttet, og knuden skal være bundet i siden, sådan at den ikke trykker i nakken. 33

36 BRUD PÅ NAKKE, RYG OG BÆKKEN Brud på nakke, ryg og bækken Hals og ryghvirvler Ved en række ulykker, navnlig ved færdselsuheld, er der stor risiko for skade på hals- og ryghvirvler. Ved de ulykker skal førstehjælperen være opmærksom på flg.: Vurder risikoen for nakke- og rygskader ud fra uheldets omstændigheder. Flyt kun en tilskadekommen, hvis det er absolut nødvendigt. Nærm dig en tilskadekomnen forfra, så den tilskadekomne ikke skal dreje hovedet. Sig, at han skal sidde stille. Spørg til smerter i nakke og ryg, og om der er følelse i arme og ben. Ved nødflytning af en tilskadekommen: Vær flere, sådan at en kan koncentrere sig om at holde hovedet mest muligt i ro. (Se side 6) Stabilisering af formodede nakke- og rygskader Ved risiko for skade på nakke eller ryg skal førstehjælperen være særlig forsigtig. Spørg altid den tilskadekomne ud om smerte i nakke og ryg samt om evt. følelsesløshed, navnlig i arme og ben. Hvis en tilskadekommen skal flyttes eller bare have ændret kropsstilling, så skal nakke og hals stabiliseres. En førstehjælper kan med sine hænder stabilisere hovedstillingen på en tilskadekommen, der skal flyttes. Med håndgrebet sikrer du, at den tilskadekomne bevæger hovedet mindst muligt og dermed undgår at belaste en skade i nakke/hals mere end højst nødvendigt. Tal med den tilskadekomne. Hvis der ved ændring af hovedstilling opstår: Smerte Følelsesløshed - så stop bevægelsen og støt hovedet, til ambulancen når frem 34

37 BRUD PÅ NAKKE, RYG OG BÆKKEN Stabilisering Stabiliseringshåndgrebet kan udføres således: Hjælperen lægger sine hænder på begge sider af den tilskadekomnes hoved (oven på ørerne) og flytter forsigtigt den tilskadekomnes hoved til neutralstilling, hvor det fastholdes. Neutralstilling af hovedet svarer til, at en tilskadekommen ligger på et plant underlag og kigger opad (sidder i en bil og kigger ud ad forruden). Mens hovedet flyttes, skal hjælperen have en tæt kontakt med den tilskadekomne og skal stoppe bevægelse af den tilskadekomnes hoved, hvis der: Opstår smerte Opstår følelsesløshed Husk at fortælle den tilskadekomne, hvad du gør, og at han ikke må dreje hovedet eller bøje det fremad, men bare holde det i den stilling, du støtter ham i. På tegningen herover er vist støtte af hovedet bagfra, men du kan også støtte hovedet fra siden eller forfra. Hvis du støtter hovedet fra siden, skal du tage om kæben med den ene håne og om nakken med den anden. Anvend den metode, der passer i den aktuelle situation. Brud på bækken Ved voldsomme uheld, f.eks. faldulykker eller færdselsuheld, kan der opstå brud på bækkenet. I bækkenet ligger nogle store blodårer, og der er plads i vævet til en stor indre blødning. En indvendig blødning i forbindel- se med bækkenbrud kan være livsfarlig, og blødningen kan forværres ved, at den tilskadekomne flyttes. Lad den tilskadekomne forblive i findestillingen, så længe det er muligt. Nødflyt kun, hvis det er absolut nødvendigt. 35

38 ULYKKER MED TILSKADEKOMST Ulykker med tilskadekomst Slag mod hovedet Hvis hovedet udsættes for en kraftig påvirkning (slag), f.eks. ved fald eller færdselsuheld, kan der opstå forskellige skader. Hjernerystelse Ved hjernerystelse bliver hjernen i bogstaveligste forstand rystet, og der opstår små blødninger i hjernen. Symptomer Hovedpine, svimmelhed, dobbeltsyn, kvalme, opkastninger, hukommelsestab og evt. bevidstløshed. Førstehjælp Søg læge: Ved bevidstløshed, hukommelsestab, dobbeltsyn, kramper, kvalme/opkastning, eller kraftig hovedpine. Hvis den tilskadekomne efter opvågning igen bliver søvnig/ uklar eller bevidstløs. Hvis den tilskadekomne efter bedring igen får det dårligere. Hvis den tilskadekomne har valgt ikke at tage på skadestue, så observer ham i 24 timer. Kontakt ham en gang i timen for at sikre dig, at symptomerne ikke har udviklet sig. Kraniebrud Et kraniebrud kan være åbent eller lukket. Symptomer og førstehjælp Der kan være blødning fra øre eller næse og blodudtrædning omkring øjnene. I øvrigt er symptomer og førstehjælp som ved hjernerystelse. Ved mistanke om kraniebrud: Tilkald ambulance på

39 ULYKKER MED TILSKADEKOMST Blødning mellem kranium og hjerne Skaden kan opstå ved, at et blodkar brister, sådan at der opstår en blødning mellem kraniet og hjernen. Blodsamlingen kan ikke komme ud på grund af kraniet, men vil give et tryk på hjernen, som kan være livsfarligt. Symptomer og førstehjælp Symptomer er som ved hjernerystelse. Observation i 24 timer er meget vigtig. Opstår der efterfølgende symptomer, eller forværres symptomerne, f. eks. ved at bevidstheden svækkes, tilkaldes ambulance via Statistik om hovedskader På landets skadestuer behandles ca hovedlæsioner hvert år. 7-8 % sker på arbejdspladsen 8-9 % sker i færdslen, svarende til at hver 5. personskade efter færdselsuheld er en hovedlæsion Knap 75 % sker i hjemmet/ved fritidsaktivitet, svarende til hver 6. af alle ulykker. Ældres faldulykker udgør en meget stor del af skaderne % sker ved vold og selvmord. Forebyggelse af hovedlæsioner I hjemmet Brug sko, der sidder fast på fødderne og ikke har glatte såler. Hvis det er nødvendigt at klatre op for at nå noget, så brug stabil stol eller stige. Undgå løse tæpper. Sørg for godt lys ved f.eks. yder- dør og trapper. Især ældre bør bruge skridsikre måtter i badekarret og på gulvet under bruseren. Undgå løse ledninger på gulvet. I trafikken Brug cykelhjelm eller styrthjelm Brug sikkerhedssele Indstil nakkestøtten korrekt. 37

40 FÆRDSELSULYKKER FÆRDSELSUHELD OG BEVÆGELSESENERGI Overordnede principper for energioverførsel i skadesøjeblikket og skadesmekanismer. Personskade efter færdselsuheld opstår som følge af overførsel af energi mellem omgivelserne og trafikanten. Omgivelserne kan være stillestående genstande som lysmaster, skilte og vejtræer, eller de kan være i bevægelse, som f.eks. en bil. Jo mere energi, jo større påvirkning (skade). Den energi, der påvirker og skader et trafikoffer, er afhængig af genstandens vægt og hastighed. Hastigheden er langt vigtigere end vægten. På tegningen er vist en kugle, som rammer en væg med en hastighed på 10 km/t, og derved overfører et tryk på 50 kg. Øges kuglens hastighed til 20 km/t (det dobbelte), øges kuglens tryk til en vægt på 200 kg (det 4-dobbelte). Den flade, som skal aftage energien, har også betydning. Hvis f.eks. en person kastes frem mod rattet i en bil, så fordeles energien over en stor del af brystkassen. FÆRDSELSULYKKER 38

41 FÆRDSELSULYKKER Hvis personen rammes af den samme energimængde på et lille område, f.eks. af et jernrør, der ved et færdselsuheld presses gennem forruden, så vil energien ikke fordeles. Man kan forestille sig, at der i det ene eksempel opstår ømhed i brystkassen, mens der i det andet laves hul gennem brystkassen, ind til lungerne. Højenergiulykker Når den overførte energi er stor, tales om højenergiulykker. Ved højenergiulykker er der risiko for flere, store og komplekse skader. Læs tegnene, se mulige skader Stjerne i forrude: Forvent hoved skader Bøjet rat: Forvent bryst- og bughule-skader Beskadiget solskærm og tagparti: Forvent brud på kranium og halshvirvelsøjle Lavt indstillet nakkestøtte: Forvent skade på nakke og hals Vurder i øvrigt ud fra: Sammenstødsretning Skade på bil Forløb i ulykken Anvendt sikkerhedsudstyr. 39

42 FÆRDSELSULYKKER Styrthjelme Motorcyklister og knallertførere har ekstra stor risiko for skade på hoved, hals og nakke ved færdselsuheld. En styrthjelm beskytter hovedet godt, og skal normalt ikke aftages efter et færdselsuheld. Hindrer hjelmen dig i at konstatere normal vejrtrækning og evt. give kunstigt åndedræt, er du dog nødt til at fjerne hjelmen. Er du nødt til at fjerne hjelmen, skal den tilskadekomne ligge fladt på ryggen. Vær 2 hjælpere om at fjerne styrthjelmen. Den ene skal prøve at fastholde hovedet i neutralstilling, mens den anden aftager hjelmen. Se tegningerne. Hånden under hagen skal have fat i kæben, og må ikke trykke i det bløde område under hagen. Hvis I er nødt til at fjerne en styrthjelm, så giv jer god tid. En styrthjelm er ikke helt nem at fjerne fra en bevidstløs, og det er vigtigt at skåne nakke og hals for undøvendige påvirkninger. Husk at prioritere førstehjælpen (se side 53) 40

43 FÆRDSELSULYKKER Stands ulykken Særlige faremomenter ved færdselsuheld Den største risiko for førstehjælperen og tilskadekomne ved et færdselsuheld er den kørende færdsel. Vær derfor meget opmærksom på de regler, der er nævnt øverst side 45. Airbags Airbags kan beskrives som en lærredsballon, der pustes op på brøkdele af et sekund ved hjælp af en lille sprængladning. En airbag mister trykket og falder sammen efter få sekunder. D.v.s. at den kun virker i selve påkørselsøjeblikket. En skadet bil har en øget risiko for, at en airbag går af ved slag, stød og varmepåvirkning (hvis det ikke allerede er sket). Førstehjælperen skal derfor være forsigtig ved arbejde og ophold på de steder i bilen, hvor der er airbag. Det samme gælder med hensyn til selestrammere. Selestrammere En selestrammer kan være mekanisk eller pyroteknisk, og udløses af et elektronisk signal ved frontalkollision. Den strammer selen 6-18 cm ved påkørsel. Forebyg skade ved at fjerne selen fra en tilskadekommen. Åben seleholderen eller klip selen over. 41

44 FÆRDSELSUHELD Batterier Bilens batteri kan ødelægges ved færdselsuheld, så der opstår fare for ætsning, både af tilskadekomne og førstehjælpere. Der kan desuden være fare for kortslutning med efterfølgende brand. Det anbefales ikke førstehjælpere at afmontere batteripoler. Andre faremomenter Selv om det sker sjældent, kan en bil bryde i brand som følge af et færdselsuheld. Brand i bil slukkes med en pulverslukker. Hvis der løber benzin ud på kørebanen, eller hvis der lugter stærkt af benzin, bør du overveje nødflytning pga. brandfaren. Forbered brandslukning ved at skaffe en pulverslukker, evt. fra andre bilister. Du bør aldrig flytte en skadet bil. Ved alvorlig tilskadekomst er det i strid med færdselsloven, og der er risici forbundet med at starte og flytte en skadet bil (brand, manglende bremser mv.). Vær opmærksom på udflydende olie (glat underlag/faldulykker), skarpe kanter og glasskår. Det anbefales at slå tændingen fra (dreje nøglen) for at mindske risikoen for kortslutning og brand. 42

45 FÆRDSELSUHELD Stands ulykken Særlige forhold ved færdselsuheld Når en bevidstløs tilskadekommen sidder på et bilsæde, er han i livsfare, fordi bevidstløsheden kombineret med den tilskadekomnes siddestilling på et bilsæde giver risiko for åndedrætsstop. Du skal du sikre dig, at han trækker vejret normalt. Løft hovedet og træk hagen frem, inden du kontrollerer vejrtrækningen. Fasthold om muligt hovedet i neutralstilling. (se side 35). Hvis du ikke kan konstatere normal vejrtræning, eller hvis du skal efterlade den tilskadekomne - f. eks. for at alarmere - så er det farligt for den bevidstløse tilskadekomne at forblive i bilen, og så skal han nødflyttes til en placering uden for bilen (basal genoplivning eller stabilt sideleje). Tilskadekomne ved bevidsthed, kan blive i bilen, men de skal overvåges, og du skal sikre dig, at der ikke er fare for yderligere påkørsel. En airbag, der ikke er udløst, kan være ustabil. Stik ikke dit hoved ind foran airbaggen. Fastklemte kan undertiden frigøres som forberedelse til nødflytning ved at skære selen over, rykke sædet tilbage eller ved at lægge ryglænet ned. Uheld med farligt gods Der er særlige regler for transport af farligt gods. En af reglerne er, at transporten skal være afmærket med et orange skilt. Skiltet angiver øverst nogle egenskaber ved stoffet og nederst et UN-nummer, som er en kode for giftstoffet. Ved et færdselsuheld med farligt gods skal du oplyse alarmcentralen om tallene på skiltet, når du alarmerer. Vær ekstra forsigtig, når du færdes på et uheldssted med farligt gods. Overvej dine handlinger nøje og tænk på sikkerheden for dig selv og andre. 43

46 FÆRDSELSUHELD Forebyggelse AF FÆRDSELSUHELD Færdselsuheld kan forebygges og skader begrænses. Forbedret vejteknik og sikkerhedsudstyr i biler har medført et faldende antal trafikdræbte. i 2009 og 2010 har der været omkring 300 trafikdræbte pr. år. Der er 3 hovedårsager til færdselsuheld: Hvis alle havde anvendt sikkerhedssele, ville ca. hver 3. have overlevet. Hvis alle havde overholdt hastighedsgrænserne, ville yderligere ca. en tredjedel have overlevet. Hvis alle førere af biler var ædru, og udhvilede, ville yderligere ca. en tredjedel have overlevet. mobiltelefon er farlig i trafikken. Den ødelægger din koncentration, og er skyld i færdselsuheld. Det er ulovligt at tale i håndholdt mobiltelefon, når du kører bil. Bilens sikkerhedsudstyr Brug bilers sikkerhedsudstyr rigtigt. F.eks. er der et samspil mellem sikkerhedssele, nakkestøtte og airbags. Indstil din nakkestøtte rigtigt (som på tegningen), og brug sikkerhedssele. 44

47 FÆRDSELSUHELD Stands ulykken Når ulykken er sket Stands ulykken, husk bla.: Brug trafikvest for at fremme synlighed Vend aldrig ryggen til kørende færdsel Sørg for en tydelig afmærkning/ afspærring. Hastighed Sammenhængen mellem på den ene side hastigheden og på den anden side ulykkernes antal og omfang er efterhånden meget grundigt dokumenteret. 5% forøgelse af hastigheden medfører, at antallet af alvorlige personskader stiger med 20%. Dobbelt hastighed giver firedobbelt bremselængde. Det fremmer sikkerheden på landevejene, hvis alle kører med samme hastighed. Dermed undgås overhalinger, og færdselsuheldene bliver færre og mindre alvorlige. Det sikreste er altså at følge trafikstrømmen - uden at køre med større hastighed end tilladt. Internationale undersøgelser har vist at: Ved frontalkollisioner, hvor bilerne kører hurtigere end 70 km/t, overlever førerne kun sjældent, selv om de bruger sikkerhedsseler og airbags Ved sidekollisioner, som for eksempel forekommer i vejkryds, bliver følgerne ligeledes meget alvorlige (svær personskade), hvis den hurtigst kørende bils hastighed er højere end 50 km/t Mange fodgængere og cyklister vil blive dræbt eller alvorligt kvæstet, hvis de rammes af en bil, der kører mere end 30 km/t. 45

48 FÆRDSELSUHELD Spirituspåvirkede førere Det er forbudt at køre bil eller andet motorkøretøj, hvis man har over 0,5 alkoholpromille i blodet. Alkoholpromillen fortæller, hvor mange gram alkohol, der er i 1 liter blod. Al kørsel med alkohol i blodet kaldes jf. færdselsloven for spirituskørsel. FAKTA om spirituskørsel Alkoholindtagelse i forbindelse med bilkørsel er en af de faktorer, der påvirker ulykkesrisikoen mest. Alkohol er skyld i hver dræb- te og hver 6. kvæstede i trafikken. Promiller er farlige Ved en promille fra 0,5 til 0,8 øges ulykkesrisikoen med 2 til 3 gange Ved en promille fra 0,8 til 1,2 øges ulykkesrisikoen med 4 til 10 gange Ved en promille over 1,2 øges ulykkesrisikoen ofte mere end 100 gange! Kilde: Rådet for Større Færdselssikkerhed Hvordan påvirkes kroppen af alkohol? Promille 0,2: Dine øjne har sværere ved at fokusere hurtigt og omstille sig fra lys til mørke. Promille 0,5: Din situationsopfattelse og evne til at udføre præcise bevægelser samtidigt bliver dårlig. Dit synsfelt indsnævres. Promille 0,8: Din reaktionstid øges og din koordinationsevne nedsættes. Promille 1,0: Din koncentrationsevne svækkes mærkbart. Du bliver træt, og din balance- og bevægelsesevne nedsættes. Promille 1,5: Din bevægelsesevne er kraftigt forringet, og du har talebesvær. Dit centralnervesystem er lige ved at slå fra. Promille 2,0: Du har forgiftningssymptomer, og du har ikke mere kontrol over dig selv. Promille 3,0: Du kan ikke kontrollere din urinblære, og du kan risikere at blive bevidstløs og din vejrtrækning dermed standse! Promille 4,0: Du er nu bevidstløs og i overhængende livsfare! (Kilde: Sundhedsstyrelsen) 46

49 FÆRDSELSUHELD Stands ulykken Unge og færdselsuheld årige førere af en bil har 7 gange større risiko for at blive dræbt eller alvorligt kvæstet end andre aldersgrupper. Unge mellem år udgør ca. 12% af befolkningen, men udgør ca. 24% af alle dræbte og alvorligt kvæstede i trafikken. De forårsager 1/3 af færdselsulykkerne. Hver anden trafikdræbte årige dør i et uheld, hvor den ene fører har mere end 0,5 promille alkohol i blodet. Brand i bil Brand i biler er sjældne, men det sker. Du bør have en pulverslukker på mindst 2 kg. i din egen bil. Husk, at den skadede bils forsikringsselskab dækker genopfyldning af din ildslukker, hvis du har brugt den til et færdselsuheld. 47

50 ULYKKER MED TILSKADEKOMST Ætsninger Ætsninger kan opstå efter uheld med syre og baser, f.eks. batterisyre og kaustisk soda. De fleste ætsninger skyldes imidlertid de stoffer, der findes i husholdningen. Der er flere, end de fleste regner med, og det går ofte ud over mindre børn. slimhinderne i halsen, som hæver og kan kvæle den tilskadekomne. Ætsende og lokalirriterende stoffer er afmærket med et faresymbol på etiketten. Ætsninger ødelægger huden, men den store risiko opstår, når det ætsende stof indtages og passerer Førstehjælp Er ætsningen udvendig på hu den eller i øjet, skylles straks med vand (behageligt køligt). Fortsæt med at skylle til smerten hører op, eller til du er kommet til skadestuen. Er ætsningens omfang større end ca. en femkrone, bringes den tilskadekomne til læge eller skadestue. Tøj bør fjernes fra det ætsede sted, idet tøjet ofte vil indeholde rester af det ætsende stof. Er der kommet noget ætsende i øjet, skylles det med vand, så det løber fra næseroden ud over øjet til kinden. Ved ætsning i øjet skal den tilskadekomne altid på skadestuen. 48

51 ULYKKER MED Stands TILSKADEKOMST ulykken Har en tilskadekommen drukket noget ætsende, skal du give personen noget at drikke. Brug vand, saftevand eller mælk (aldrig alkohol), men giv ikke så meget, at der er risiko for, at han kaster op. Forebyggelse af ætsninger Brug aldrig uoriginal emballage (uden afmærkning) til ætsende og lokalirriterende stoffer. Gå køkkenskabe og skabe på badeværelset igennem. Fjern toiletrens, afløbsrens, afkalkningsmidler, vaskepulver til opvaskemaskiner og andet, der er afmærket som ætsende eller lokalirriterende, og anbring det så højt, at børn ikke kan nå det. Jordolieprodukter Hvis f.eks. børn har drukket petroleum eller lampeolie, er der risiko for, at noget af olieproduktet er kommet ned i lungerne. Olieprodukter kan forårsage stor og varig skade på lungevævet. Førstehjælp Opkastning skal undgås, idet der ved opkastning er større mulighed for, at stoffet kommer ned i luftvejene og lungerne. Giv et glas mælk at drikke, ring for at rekvirere ambulance og sørg for, at emballagen til det stof, der er indtaget, gives til ambulancepersonalet (og medbringes til skadestuen). 49

52 ULYKKER MED TILSKADEKOMST Forgiftninger Forgiftninger kan ske på mange måder, her nævnes nogle af de mest almindelige forgiftninger. Giftstoffer Plantegifte (insektmidler) og tekniske gifte (f.eks. cyankalium) kan udgøre en fare for førstehjælpere. Vær særlig opmærksom på din egen sikkerhed. F. eks. må du ikke røre giftstoffet, og du skal passe på ikke at få opkast fra den forgiftede på dig. Er der giftstoffer tilbage i munden på den forgiftede, fjernes det - dog kun hvis du har mulighed for at tage gummihandsker på (evt. 2-3 par engangshandsker). Piller/medicin I de fleste hjem findes forskellige former for piller/medicin, hvoraf nogle er farlige/giftige, mens andre ikke er det. Visse hovedpinepiller vil f.eks. være livsfarligt giftige ved indtagelse i større mængder. Andre forgiftninger Forgiftninger kan også opstå ved indtagelse af planter, bær, cigaretskodder m.v. Førstehjælp ved forgiftninger Såfremt der findes rester af indtaget gift i munden på den forgiftede, fjernes det med en finger. Ved symptomer som åndedrætsbesvær, sløvhed, bevidstløshed eller kramper tilkaldes ambulance via 1-1-2, og der gives livreddende førstehjælp. Såfremt den forgiftede er vågen, trækker vejret normalt og kan synke uden problemer, gives 1 glas vand eller mælk at drikke. Der skal ikke fremkaldes opkastning. Hvis du er i tvivl, kan du ringe til giftlinjen på tlf døgnet rundt for at bede om råd og vejledning. Husk altid, at emballage eller det resterende giftstof skal gives til ambulancepersonalet og medbringes til skadestuen. I tvivl? Kontakt Giftlinjen tlf

53 ULYKKER MED Stands TILSKADEKOMST ulykken Ved et elektrisk stød følger elektriciteten de dele af kroppen, der bedst leder elektricitet, dvs. nervebaner, blodårer, muskelvæv og knogler. El-ulykker Elektrisk stød kan give skader overalt i kroppen, og kan give brandsår, organskader, skader på nervesystemet, muskelkramper, bevidstløshed og hjertestop mv. Dele af kroppen (f.eks. knogler og væv) kan blive varmet op, så der opstår indre skader. Stands ulykken Rør ikke ved en tilskadekommen som har fået elektrisk stød, før du er helt sikker på, at strømmen er afbrudt. Sluk på nærmeste kontakt og/eller træk stikket ud af kontakten. Er en højspændingsledning faldet ned, er sikkerhedsafstanden 20 meter. Ved andre luftledninger er sikkerhedsafstanden 2 meter. Hvis du ikke er sikker på, at strømmen er afbrudt, så gå ikke hen til den tilskadekomne, men alarmer i stedet (1-1-2). Førstehjælp Vær opmærksom på følgerne af et elektrisk stød. Søg læge eller skadestue, hvis: Elektriciteten har passeret hoved eller hjerte. Der er brandsår. Der er mærker efter indgang og udgang (f.eks. hvis den tilskadekomne med to fingre har rørt elektriske ledere). Den tilskadekomne har smerter. Ved snurren eller føleforstyrrelser i den berørte legemsdel. Ved ændret bevægefunktion. Ved generel utilpashed efter stødet. Er den tilskadekomne bevidstløs, eller er der tale om ulykker med højspænding, ringes for at tilkalde en ambulance. Brandsår behandles med koldt vand som andre brandsår (efter at strømmen er afbrudt). 51

54 Sygdomme og førstehjælp Forebyggelse af EL-ulykker Udskift dine kontakter med en model, hvor kontaktens huller er spærret, indtil der indsættes et stik. Eller sæt en blændprop af plastic i kontakten, så børn ikke kan stikke metaldele ind i kontakten. Vedligehold dine el-installationer. Der må ikke være beskadigede stikkontakter eller ledninger i huset. Afprøv dit HPFI-/HFI-relæ mindst en gang om året ved at trykke på testknappen. Sygdomme og førstehjælp En lang række sygdomme giver behov for førstehjælp og kan være livsfarlige. I førstehjælpen skelnes der ikke mellem ulykker og sygdomme. Hvis du har en syg i familien, bør du sætte dig ind i sygdommens symptomer og den førstehjælp, du konkret kan give. Bevidstløse Bevidstløse skal som regel på skadestue. Er den syge ikke bevidstløs, skal du spørge, om der er noget du kan hjælpe med, og du skal som regel gøre, som den syge siger, for den syge kender sin sygdom bedre end du gør. Blodprop i hjertet Hjerte- og kar sygdomme er blandt de almindeligste dødsårsager, og forårsager ofte blodprop i hjertet. Symptomerne er: Pludselig opstået kraftig smerte i brystet Smerte i lænden Ofte udstråling til venstre arm Ofte svimmel og svedende Førstehjælp Ring Anbring den syge siddende Berolig den syge Ved bevidstløshed, giv hjerte-lunge-redning. 52

55 Stands KATASTROFER ulykken Flere tilskadekomne/prioritering Når der er flere tilskadekomne efter en ulykke, kan du blive nødt til at prioritere, hvem der skal hjælpes først. Du kan også være nødt til at prioritere dine handlinger i forhold til personer, der har flere skader. Den beslutning kan være svær, men her er nogle hovedregler: 1. Nødflytning Du må ikke flytte en tilskadekommen, medmindre det er strengt nødvendigt, men er det nødvendigt, skal du nødflytte den tilskadekomne, uanset hvilke skader han måtte have. 2. Bevidstløse Bevidstløshed er altid en livsfarlig tilstand. Koncentrer dig derfor om bevidstløse efter at der er nødflyttet. Vær sikker på, at de har frie luftveje og trækker vejret (ABC-reglen). Har den tilskadekomne normal vejrtrækning, lægges han i stabilt sideleje. 3. Shock Shock er en farlig tilstand. Finder du shockfremkaldende skader som pulsåreblødninger eller store forbrændinger m.v., eller finder du symptomer på shock (bleg og koldsvedende) hos en tilskadekommen, skal du forebygge mod shock (se mere på side 21). 4. Andre skader Når du har taget dig af de bevidstløse og de shocktruede, er tiden inde til at hjælpe dem, der har andre skader (ikke livstruende). Et eksempel Du skal give førstehjælp til en tilskadekommen, der er faldet ned fra et stillads, der er ustabilt og er ved at vælte. Han er bevidstløs med normal vejrtrækning, og har brud på nakke og ben. Du er nu nødt til at prioritere dine handlinger. Først skal du nødflytte den tilskadekomne for at sikre, at stilladset ikke vælter ned over ham (og dig selv). Dette er så vigtigt, at du skal nødflyt- te, selv om du kan risikere at gøre skaderne værre. Så skal du lægge den bevidstløse i stabilt sideleje og sikre dig, at han trækker vejret. Anbringelse i stabilt sideleje er så vigtigt, at du skal gøre det, selv om du kan risikere at gøre skaderne værre. Først derefter skal du give den øvrige førstehjælp, i dette eksempel skal du alarmere og forsøge at understøtte bruddene. 53

56 FLERE TILSKADEKOMNE Katastrofer Katastrofer er kendetegnet ved, at der er flere tilskadekomne, end du som førstehjælper kan nå at hjælpe. I katastrofesituationer forventes det ikke af dig som førstehjælper, at du kan organisere førstehjælpsarbejdet. I stedet skal du først sikre dig, at der er alarmeret. Derefter bør du udvælge dig et område eller et antal tilskadekomne, som du kan overkomme at hjælpe, og derefter kun koncentrere dig om dem. Sirener/alarmsignaler Myndighederne alarmerer borgerne ved giftudslip m.v. ved hjælp af et landsdækkende sirenesystem, der testes med lyd hvert år den første. onsdag i maj. Se mere i telefonbogen eller se og hør sirenerne på Internet: Stabilt sideleje og spædbørn Et bevidstløst barn, der har normal vejrtrækning skal anbringes i stabilt sideleje. Det kan være vanskeligt at få et spædbarn til at blive liggende i sideleje, idet spædbarnet ofte ruller om på ryggen. Anvend evt. en lille pude eller et sammenrullet tæppe der placeres bag ryggen på barnet, så du er sikker på, at spædbarnet bliver liggende i sideleje. 54

57 BASAL GENOPLIVNING Stands ulykken AF BØRN Basal genoplivning af børn Førstehjælpere der har lært basal genoplivning til voksne, kan anvende samme fremgangsmåde til børn. Det vil dog være en fordel at ændre fremgangsmåden lidt ved at gøre, som det beskrives på de følgende sider. Personer der har ansvar for børn, f.eks. pædagoger, lærere og livreddere, bør altid lære den særlige basale genoplivning til børn. Stands ulykken Du skal skabe sikkerhed for den tilskadekomne og for dig selv ved at standse ulykken. Se side 4. Tal og rusk Kontroller om barnet er ved bevidsthed. Rusk let i en arm eller træk barnet i håret. Du må aldrig ruske i barnets krop. Hvis barnet reagerer ved at svare eller bevæge sig: Lad det ligge i den stilling, hvor du finder det (hvis der ikke er fare for barnet ved at blive på stedet). Undersøg hvad der er galt, giv førstehjælp og skaf om nødvendigt hjælp. Kontroller barnets tilstand regelmæssigt. Råb om hjælp Hvis barnet ikke reagerer på, at du taler og rusker, skal du råbe på hjælp. 55

58 BASAL GENOPLIVNING AF BØRN Frie luftveje Vend barnet om på ryggen og skab frie luftveje: Læg din hånd på barnets pande og bøj forsigtigt hovedet tilbage. Læg samtidig 1 eller 2 fingerspidser under barnets hage og løft hagen. Du må ikke trykke i det bløde væv under hagen, da dette kan afklemme luftvejene Se, føl og lyt Mens du fastholder frie luftveje, skal du se, føle og lytte efter normal vejrtrækning. Placer dit ansigt tæt på barnets og se ned over brystet: Se om brystkassen bevæger sig. Føl efter om barnet puster på din kind. Lyt ved barnets næse og mund efter vejrtrækningslyde. I de første par minutter efter et hjertestop kan et barn trække vejret gispende og uregelmæssigt. Se, føl og lyt i op til 10 sek. inden du afgør, om der er normal vejrtrækning. Er du i tvivl om, hvorvidt der er normal vejrtrækning, skal du reagere som om der ikke er vejrtrækning. Konstaterer du normal vejrtrækning skal du lægge barnet i stabilt sideleje. (Se side 54) Send en anden for at tilkalde en ambulance, eller gå selv for at tilkalde hjælp, hvis du er alene. Tjek at barnet fortsat trækker vejret. 56

59 BASAL GENOPLIVNING Stands ulykken AF BØRN Indblæsninger Hvis der ikke er vejrtrækning, eller vejrtrækningen ikke er normal, gives 5 indblæsninger. Indblæsning i et spædbarn Anbring barnets hoved i neutralstilling (barnets normale hovedposition, når det ligger ned) og løft hagen. Tag en indånding og dæk barnets mund og næse med din mund. Dine læber skal have tæt kontakt til barnets hud. Hvis næsen og munden ikke kan dækkes på større spædbørn, anvendes mund-til-næse eller mund-tilmund metode. Blæs roligt i barnets mund og næse over 1-1,5 sek., se om brystkassen hæver sig. Fasthold hovedets stilling og hagen løftet, se barnets brystkasse sænke sig. Tag en ny indånding og gentag indblæsningen 5 gange. Kontroller at barnets brystkasse hæver sig og sænker sig som ved normale vejrtrækninger. Indblæsninger i et barn over 1 år Bøj hovedet bagover, løft hagen. Klem den bløde del af næsen sammen, så næsen er lukket. Brug pegefinger og tommelfinger på den hånd, der ligger på barnets pande. Fasthold løftet hage, men munden skal være åben. Tag en indånding og placer dine læber omkring barnets mund, og sørg for, at du har en tæt kontakt til barnets hud. Blæs roligt i munden over 1-1,5 sek. Se om brystkassen hæver sig. Fasthold hovedet bøjet bagover og hagen løftet, se barnets brystkasse sænke sig. Tag en ny indånding og gentag indblæsning 5 gange. Kontroller at barnets brystkasse hæver sig og sænker sig som ved normale vejrtrækninger. NB: Forskelle på indblæsning i spædbørn og i børn er markeret med kursiv i teksten herover 57

60 BASAL GENOPLIVNING AF BØRN Problemer med indblæsning til børn Hvis du har svært ved at give indblæsninger, kan årsagen for både spædbørn og børn være, at luftvejene er spærrede: Åben barnets mund og fjerne en evt. synlig forhindring. Føl dig ikke frem, men fjern kun synlige fremmedlegemer. Sørg for, at hovedet er bøjet tilstrækkeligt tilbage og at hagen er løftet, men også at hovedet ikke er bøjet for langt bagover. Der udføres op til 5 forsøg på at give effektive indblæsninger. Giv derefter brystkompressioner, uanset om det lykkedes at give alle 5 indblæsninger. Brystkompressioner Kommer der normal vejrtrækning, skal du lægge barnet i stabilt sideleje, hvis det stadig er bevidstløst, og du skal kontrollere barnets vejrtrækning ofte. Hvis der ikke kommer normal vejrtrækning, skal du give 30 brystkompressioner. Tryk på den nederste halvdel af brystbenet (både på børn og spædbørn). For at undgå tryk på den øverste del af maven, trykkes på brystbenet en fingers bredde over sværdbenet. Tryk brystbenet ned med mindst en tredjedel af brystdybden. Tryk hårdt og hurtigt. Vær ikke bange for at trykke for hårdt. Løsn trykket helt og tryk igen med en hastighed på mindst 100 tryk/min. (men ikke over 120 tryk/min). Efter 30 brystkompressioner lægges hovedet tilbage, hagen løftes og der gives 2 indblæsninger. Fortsæt med brystkompressioner og indblæsninger i forholdet 30:2. Der er lidt forskel på, hvordan brystkompression udføres på spædbørn og på børn. Brystkompression på spædbørn Tryk på brystbenet nederste halvdel med spidsen af to fingre. 58

61 BASAL GENOPLIVNING Stands ulykken AF BØRN Bryst kompression på børn over 1 år Placer din ene håndrod på den nederste halvdel af brystbenet. Løft fingrene for at sikre, at der ikke trykkes på barnets ribben. Anbring dig lodret over barnets bryst og tryk med strakt arm. Tryk brystbenet ned med mindst en tredjedel af brystdybden. På større børn, eller hvis førstehjælperen selv er lille, er det ofte lettest at bruge begge hænder med fingrene flettet Fortsæt med 30:2 Du må ikke afbryde hjerte-lunge-redning, før: Barnet får normal vejrtrækning. Ambulancen kommer frem og redderne overtager. Du bliver for udmattet til at kunne fortsætte. Hvornår skal du ringe for at få hjælp Det er afgørende at få hjælp så hurtigt som muligt, når et barn bliver bevidstløst. Er der mere end en førstehjælper til stede, skal den ene begynde basal genoplivning, mens den anden førstehjælper skal tilkalde hjælp, når bevidstløshed er konstateret. Hvis der kun er en førstehjælper til stede, skal han give hjerte-lungeredning i omkring 1 min, før han alarmerer. For at minimere afbrydelser i hjerte-lunge-redning, kan et spædbarn eller et lille barn bæres med til det sted, hvor der tilkaldes hjælp. Den eneste undtagelse fra reglen om at give hjerte-lunge-redning i 1 min før alarmering er i tilfælde, hvor du ser et barn pludseligt falde om uden kendt årsag. I det tilfælde er der sandsynlighed for, at der er tale om et akut hjertestop, hvor brug af hjertestarter er nødvendig. Ring straks (som ved voksne) hvis der ikke er nogen andre til at ringe for dig. 59

62 HJERTESTARTER Hjertestarter En hjertestarter hedder også AED (Automatic External Defibrillator). Den indeholder en minicomputer, batteri og elektroder og kan give et elektrisk stød til en person med hjertestop. En hjertestarter er opbygget sådan, at den ikke kan skade en tilskadekommen, hvis den fejlbetjenes. Derfor må alle bruge en hjertestarter. En hjertestarter supplerer hjerte-lunge-redning, men kan ikke erstatte brystkompressioner og indblæsninger. Selv om du har en hjertestarter til rådighed, skal du alligevel starte basal genoplivning som beskrevet på side 11. Når hjertestarteren er fremme, måske hentet af en anden hjælper, pakkes den ud, og elektroder påsættes. Er der 2 hjælpere, gives hjerte-lunge-redning imens elektroderne påsættes. Brug af hjertestarteren Luk hjertestarteren op. Nogle hjertestartere starter automatisk, når du åbner dem, andre kræver, at du trykker på startknappen. Find elektroderne og pak dem ud af den lufttætte indpakning. Monter stikket til elektroderne i hjertestarteren (kan være permanent monteret). Når hjertestarteren starter, vil den afspille en instruktion. Fjern tøjet fra den tilskadekomnes overkrop. 60

63 Stands HJERTESTARTER ulykken Monter elektroderne på brystet. Der er en tegning på hver af elektroderne, der viser, hvor de skal sidde. Den ene skal sidde på venstre side af brystkassen under armhulen. Den anden skal sidde over det højre nøgleben. Hjertestarteren vil nu vejlede om, at den tilskadekomne ikke må berøres, og at der analyseres. Berør ikke den tilskadekomne. Du skal sikre dig, at heller ikke andre gør det, mens den tilskadekomnes hjerterytme analyseres. Når hjertestarteren har analyseret, vil den enten anbefale et elektrisk stød eller vejlede om hjerte-lungeredning. 61

64 HJERTESTARTER Hvis hjertestarteren anbefaler stød, vil den lade op og derefter vejlede om, at den tilskadekomne ikke må berøres, og at der skal trykkes på stødknappen. Du skal sikre dig, at alle er i passende afstand fra den tilskadekomne. Råb: Der stødes og tryk så på stødknappen. Følg derefter den vejledning, som hjertestarteren giver. Hvis hjertestarteren ikke anbefaler stød, vil den vejlede om fortsat hjerte-lunge-redning. Hvis den tilskadekomne begynder at trække vejret normalt, skal du stoppe hjerte-lunge-redning og lægge ham i stabilt sideleje, men du skal lade elektroderne sidde og i øvrigt jævnligt kontrollere, at der fortsat er vejrtrækning, indtil ambulancen ankommer. Når hjertestarterens elektroder stadig er monteret, vil hjertestarteren med mellemrum analysere, om der er tilfredsstillende hjerterytme. Korte pauser Det er vigtigt, at pauserne i brystkompressionerne er korte. Giv brystkompressioner længst muligt, mens elektroderne anbringes, og hurtigst muligt efter, at der er afgivet stød. 62

65 Stands HJERTESTARTER ulykken Vigtigt ved brug af hjertestarter Vådt bryst Nogle tilskadekomne er våde på brystet, f. eks. fordi de har svedt eller fordi de er bjærget op fra vandet. Hvis det er tilfældet, skal du tørre brystet, inden du monterer elektroderne. Behåring Meget kraftig behåring kan hindre, at elektroderne får tilstrækkelig kontakt med huden. Sker det, barberes noget af behåringen væk der, hvor elektroderne skal sidde (brug ikke lang tid til barberingen). Der bør være en engangsskraber i pakningen med hjertestarter. Plastre Fjern plastre og andet materiale fra den tilskadekomnes hud, hvis det sidder i vejen for elektroderne. Pacemaker Hvis en tilskadekommen har pacemaker, vil du ofte kunne se den som en bule under huden lige under kravebenet. Du skal så sikre dig, at elektroden ikke sidder direkte over pacemakeren, men ved siden af eller under den. Smykker Fjern smykker af metal, som vil kunne komme i kontakt med elektroderne. Har den tilskadekomne f.eks. en piercing, så placer elektroderne sådan, at de ikke har kontakt med piercingen. Førstehjælperens sikkerhed Rør ikke den tilskadekomne, mens hjertestarteren analyserer, lader op og støder. Under analyse vil berøring af den tilskadekomne kunne give en forkert analyse. Når hjertestarteren støder, vil førstehjælperen kunne få et kraftigt stød, hvis han berører den tilskadekomne. Tilskueres sikkerhed Mens hjertestarteren analyserer, lader og støder, skal du sikre dig, at der ikke er tilskuere, som har fysisk kontakt med den tilskadekomne. 63

66 HJERTESTARTER Råb: Træd tilbage og: Der stødes. Se godt efter, at alle er væk fra den tilskadekomne, inden du trykker på stødknappen. Andre forhold Den tilskadekomne må ikke ligge på et vådt underlag, f.eks. på en lystbåd eller i en svømmehal. Flyt ham til et tørt underlag, inden elektroderne monteres. Tilbehør til hjertestarteren Hjertestarteren opbevares ofte i en taske eller i et skab. Sammen med hjertestarteren bør være: Papirhåndklæde Engangsbarbermaskine Ansigtsmaske (lifekey) Gummihandsker Brug af hjertestarter på børn En standard hjertestarter er velegnet til voksne og børn over 8 år. Til børn på 1-8 år kan der anvendes specielle børneelektroder. Hjertestarteren kan imidlertid bruges med de elektroder til voksne, der er standard. På børn placeres elektroden som udgangspunkt som på voksne, men kanterne på de 2 elektroder må ikke røre hinanden. Hvis elektroderne er så store, at de rører hinanden, påsættes de i stedet forfra/bagfra. Dvs. at den ene sættes på den øvre del af ryggen under venstre skulderblad, og den anden på forsiden til venstre for brystbenet. Hjertestarterens vedligeholdelse Til en hjertestarter bør være knyttet en kontaktperson, som er instrueret i hjertestarterens vedligeholdelse, og som fører jævnlig kontrol med hjertesstarteren. Hjertestarteren udfører i øvrigt jævnligt selvtest og kan ved lyd eller lyssignal give oplysning om påkrævet service, f.eks. udskiftning af batteri. Til højre er det internationale piktogram for hjertestarter. 64

67 BESKYTTELSE Stands MOD ulykken SMITTE Hjælpemidler til beskyttelse mod smitte Risiko for smitte Selv om der er givet hjerte-lungeredning rigtig mange gange, er der ikke registreret et eneste tilfælde af smitte med enten hepatitis B eller HIV, efter at en førstehjælper har givet kunstigt åndedræt. Risikoen for overførsel af sygdomme er meget lille. Risikoen for overførsel af HIV og hepatitis B er dog forøget, hvis inficeret blod kommer i kontakt med væv (ved åbne sår) eller med slimhinder med smålæsioner. Det er primært i misbrugsmiljøer og for sundhedspersonale, at dette er et problem. Hvis man alligevel ønsker at beskytte sig mere, er det mest hensigtsmæssige hjælpe- og beskyttelsesmiddel en ansigtsmaske eller evt. en LifeKey. Ansigtsmaske En ansigtsmaske er en gennemsigtig maske, som bruges til mundtil-mund indblæsning Den har en envejs ventil, sådan at den tilskadekomnes udåndingsluft bliver ledet væk fra førstehjælperen. Masken er gennemsigtig så opkast eller blod fra den tilskadekomne kan ses. Nogle masker har en nippel til ilttilskud. En to-hånds teknik anbefales for at opretholde en lufttæt kontakt mellem masken og den tilskadekomnes ansigt. Det kræver træning at kunne anvende ansigtsmasken korrekt, men den gør det lettere at give indblæsninger. På tegningen herunder ses en ansigtsmaske. LifeKey En LifeKey er et stykke klart plast eller silikone, som hindrer fysisk kontakt mellem førstehjælperen og den tilskadekomne. 65

68 FØRSTEHJÆLP OG ETIK Førstehjælp og etik Der rejser sig ofte etiske spørgsmål, når et menneske kommer til skade eller dør. Udgangspunktet for en førstehjælper er, at alle skal hjælpes uanset alder, køn, religion, race eller sygdom. Men i praksis er det ikke helt så let. Derfor bør hver enkelt førstehjælper gøre sig nogle tanker om egen formåen og om såvel egne som andres grænser. Her er nogle eksempler: Bliver den tilskadekomne en grøntsag efter hjertestop og genoplivning? Når hjernen har været uden ilt i 4-6 minutter, sker der normalt skade på hjernen. De senere års fokus på behandling af personer med akut hjertestop har givet en mere sikker behandling, og har betydet at langt flere overlever et hjertestop. Hjerneskadernes antal er også blevet færre i forbindelse med hjertestop. Derfor behøver du ikke at tænke på risikoen, når du giver hjerte-lunge-redning til en bevidstløs uden normal vejrtrækning. Forventet dødsfald i familien Når et dødsfald i familien er forventet, f.eks. på grund af fremskreden sygdom, vil det være etisk korrekt at undlade at give basal genoplivning. En persons helt udtrykkelige ønske om ikke at få førstehjælp skal også respekteres (hvis personen er tilregnelig). Men pas på! Du skal kende personen og du skal vide med sikkerhed, at dødsfaldet er ventet. Du må aldrig undlade at give førstehjælp, bare fordi personen er syg eller gammel. 66

69 FØRSTEHJÆLP OG ETIK Stands ulykken Afklædning Det er ofte nødvendigt eller hensigtsmæssigt at fjerne tøj fra en tilskadekommen. F.eks. bør du altid blotte brystkassen på en tilskadekommen, når du skal give hjertelunge-redning, fordi det giver den bedste effekt. Som førstehjælper skal du gøre op med dig selv, om du kan få dig selv til at tage personens tøj af, eller om du føler, at du dermed krænker såvel den tilskadekomnes som din egen blufærdighed. Prøv at tale med den tilskadekomne, hvis han er ved bevidsthed. Forklar årsagen og få den tilskadekomne til at acceptere afklædningen. Kommer du imidlertid i en situation, hvor du føler, at du overtræder dine eller den tilskadekomnes grænser, så lad den tilskadekomne beholde tøjet på og gør, hvad du kan uden på tøjet. Du vil under alle omstændigheder kunne gøre mere, end hvis du blot vender ryggen til. Religion og fremmede kulturer Undertiden vil du som førstehjælper stå over for tilskadekomne, der tilhører religioner eller kulturer, som du ikke kender. Du vil ofte være i tvivl om, hvad du kan tillade dig, når du giver førstehjælp. Krænker du f. eks. den tilskadekomnes religion? Overskrider du kulturelle grænser? Udsætter du dig selv for kraftige reaktioner? Svaret på sådanne spørgsmål er ukendt for de fleste. Du må imidlertid ikke tage hensyn til eventuelle religiøse holdninger, som du ikke kender til bunds. Du skal bare give førstehjælp og redde liv. Kun hvis du har en helt sikker og konkret viden om, at den tilskadekomne ikke ønsker, at du yder livreddende førstehjælp, må du respektere ønsket. Egen sikkerhed Du hjælper bedst og mest, når du selv er i sikkerhed. Derfor skal du tænke på dig selv. Du får ikke tak, fordi du pådrager dig en skade ved f.eks. at nødflytte en person eller ved at blive påkørt efter et færdselsuheld, fordi du ikke så dig for. 67

70 FØRSTEHJÆLP OG ETIK Dine personlige grænser Tilskadekomne ser ikke altid godt ud. Der kan for eksempel være blod, snavs og legemsvæsker, som en førstehjælper kommer i berøring med, når han yder førstehjælp. Der kan også være tilskadekomne, som har en skræmmende adfærd, f.eks. ved at skrige, græde eller skælde ud. Det er i orden at have begrænsninger og at indrømme det. Kan du f. eks. ikke få dig selv til at give kunstigt åndedræt, er der stor effekt i blot at give brystkompressioner. Prøv at involvere andre. Er der noget, som du ved, skal gøres, men som du ikke kan få dig selv til, så sig det. Det er nemlig muligt, at andre formår at gøre det, du ikke selv kan. Vi har jo forskellige grænser. Fotografi af tilskadekomne Det ses med mellemrum, at tilskuere til ulykker optager fotos eller video af en tilskadekommen, f.eks. med en mobiltelefon. En sådan adfærd er næsten altid stærkt krænkende for en tilskadekommen, der befinder sig i en situation, hvor han er hjælpeløs og fremtræder på en måde, han finder ydmygende. Derfor: Optag aldrig fotos af tilskadekomne ved ulykker. Som førstehjælper bør du forsøge at afskærme uheldsstedet mod nysgerrige. Bed folk med kamera/ mobiltelefon om at forsvinde og placer dig og andre hjælpere, så I dækker for den tilskadekomne. 68

71

72